Læsetid: 7 min.

Popmusikkens usandsynlige vogter

Radioens spillelister og forgængelige pophits har aldrig interesseret ham synderligt. Alligevel blev det ad omveje Henrik Smith-Sivertsens lod at samle hele Danmarks populærmusikalske skat – så vi ikke glemmer, hvor vi kommer fra
’Grundlæggende forsøger jeg at arbejde med myter og forestillinger om, hvordan historien har været, hvad for noget musik man har lyttet til, og hvem der har lyttet til det. Og så holder jeg det op imod de fakta, jeg kan finde,’ fortæller Henrik Smith-Sivertsen, der er forskningsbibliotekar i populærmusik på Det Kongelige Bibliotek

’Grundlæggende forsøger jeg at arbejde med myter og forestillinger om, hvordan historien har været, hvad for noget musik man har lyttet til, og hvem der har lyttet til det. Og så holder jeg det op imod de fakta, jeg kan finde,’ fortæller Henrik Smith-Sivertsen, der er forskningsbibliotekar i populærmusik på Det Kongelige Bibliotek

Tor Birk Trads

4. februar 2014

I Henrik Smith-Sivertsens blå bog fra Midtfyns Gymnasium i 1992 spåede hans klassekammerater ham én af to skæbner: Som 40-årig ville den unge vinylentusiast enten være endt som evighedsstudent og musikforsker, eller også ville han blive skudt foran Dakota-bygningen i New York – ligesom John Lennon.

»Og det er jo meget godt ramt,« griner den i dag 40-årige Henrik Smith-Sivertsen.

Skudt blev han aldrig. Til gengæld rykkede han for et par år siden pladespilleren ind på Den Sorte Diamant – Det Kongelige Bibliotek i København – med en mission om at sikre Danmarks populærmusikalske kulturarv. Inden da nåede han at aflevere sit speciale på teologistudiet i København, hvor navnet John Lennon gennem hele studietiden optrådte mindst én gang i samtlige afleveringer.

»Det var en passion. Jeg var entusiastisk populærmusiksamler,« forklarer han.

På den måde virker han som et oplagt valg til den nyoprettede stilling som forskningsbibliotekar i populærmusik på Det Kongelige Bibliotek. Hans job består ganske enkelt i at indsamle alt tænkeligt materiale om dansk populærmusik gennem tiden – noder, breve, dagbøger, råbånd, radiospillelister – alt. En mastodontisk opgave, selv for en mand der har samlet på plader i snart 30 år. Derfor vælger Henrik Smith-Sivertsen at dele udfordringen op i etaper. De første tre år er bl.a. gået med at opbygge en database over samtlige danske hitlister siden 1950’erne. Indtil videre er han ved at have tygget sig et godt stykke op igennem 1960’erne, som også er årtiet for hans egne musikalske helte. Henrik Smith-Sivertsen ser arbejdet med at sikre den nationale kulturarv som en vigtig nøgle til at forstå vores egen historie. Derfor har han en nærmest naturvidenskabelig tilgang til opbygningen af sin database.

»Grundlæggende forsøger jeg at arbejde med myter og forestillinger om, hvordan historien har været, hvad for noget musik man har lyttet til, og hvem der har lyttet til det. Og så holder jeg det op imod de fakta, jeg kan finde,« fortæller forskeren, da han har taget plads foran computeren på sit diminutive kontor. De omtrent 12 kvadratmeter bugner af lp’er, musikleksika og flere hyldemeter ringbind med titler som Hitlister, 1970-79 og Radiobladet 1953.

»Jeg mener, at det er vigtigt at vide, hvor vi kommer fra, hvis vi skal forstå, hvor vi er på vej hen. Og dermed ikke kun, hvor vi forestiller os, at vi kommer fra, men også hvad der rent faktisk skete,« tilføjer han.

Hitlisterne får han fra Danmarks Radio, bibliotekets eget avisarkiv og fra andre musiknørder, der har tilbragt deres ungdom foran radioen med nøjsomt at nedfælde spillelisterne hver eneste uge.

Mindet om en schlager

Dengang Henrik Smith-Sivertsen huserede i 1980’ernes Ringe på Midtfyn med sin John Lennon-læderjakke – et look, der til hans store fortrydelse ikke gik rent ind hos det modsatte køn – var det ikke tidens toner i radioen, der interesserede ham mest. Han lyttede hellere til sin voksende pladesamling fra 1960’erne. Derfor kan det virke paradoksalt, at netop noget så forgængeligt som hitlister skulle ende med at blive hans forskningsområde. Et par ting husker han dog fra datidens mediebillede. Navnlig den store indflydelse fra Tyskland. Da han voksede op, var DR’s tv-monopol endnu velforvaret, og udsendelserne på tv og i radioen flød ikke over med engelsksproget underholdning. Derfor så han, som så mange andre syddanskere, dagligt tysk tv og tyske musikprogrammer. Det er en tid, som mange af os i dag har glemt, mener Henrik Smith-Sivertsen.

»Via spillelisterne i DR kan jeg se, at den musik har været en del af en kulturel sfære, som danskere har levet i og er opvokset i, men som er blevet glemt, fordi det ikke er blevet spillet siden. Og den historie er ikke blevet fortalt sidenhen,« forklarer han.

For eksempel lå den tyske schlagersanger Freddy Breck både nummer et og to på den danske årshitliste så sent som i 1973. Og i dag behøver man bare gennembladre udvalget i en genbrugsbutik eller på et kræmmermarked i Jylland, hvis man vil mindes om denne tidslommes eksistens, siger Henrik Smith-Sivertsen, der har holdt flere foredrag om de danske hitlister og deres historie. Til tider har han medbragt nogle af de største tyske hits i Danmark fra 1950’erne og op gennem 70’erne og spillet dem for tilhørerne. Først som et humoristisk indslag. Men flere gange har enkelte af de fremmødte måttet knibe en lille tåre til lyden af de tyske schlagere.

»Når jeg spiller den musik, så trigger jeg virkelig noget. Fordi det giver nogle minder om mors køkken, som ikke er blevet aktiveret hos mange mennesker i årtier, fordi den historie ikke er blevet fortalt,« siger Henrik Smith-Sivertsen.

Beyoncé, Seebach og Kandis

Faktisk er det netop de ældre generationer, der lige nu udgør en af de mest interessante grupper af lyttere. Både for musikbranchen og for Henrik Smith-Sivertsen som forsker. De yngre, mere teknologifortrolige lyttere har allerede bevæget sig fra cd’en til de digitale tjenester som iTunes og Spotify. Men mange af deres forældre er først på vej til at tage det spring nu. Derfor er det guld værd for pladeselskaberne på forhånd at vide noget om 40-plus-segmentets lyttevaner, så man kan målrette sit udbud. Og her spiller hitlisterne en vigtig rolle.

Kaster man et blik på hitlisten over fysiske cd-salg for den første uge i det nye år, finder man navne som Rasmus Seebach, Beyoncé og Marie Key. Men også Kandis har fundet vej til top fem med deres 25-års jubilæumsalbum. Det overrasker ikke Henrik Smith-Sivertsen.

»Naturligvis ryger Kandis øverst på hitlisten, når de udgiver. De har lige præcis den målgruppe, der køber cd’er stadigvæk. Og vi ved, at det primært er 40-plus. Så når de begynder at bevæge sig ind på de nye platforme, så kunne man måske godt forvente, at der sker nogle forandringer i forhold til, hvad det er, der ligger på de her lister. Det bliver spændende at følge,« siger han.

Mens albumhitlisten kun viser, hvor mange eksemplarer af en udgivelse, der bliver langet over disken, viser streaming-hitlisten, hvordan vi rent faktisk bruger musikken, forklarer Henrik Smith-Sivertsen. I perioden fra slutningen af 70’erne og helt frem til midten af 00’erne var det salget af fysiske fuldlængde-albummer, der dominerede hitlisterne. Singleformatet, der var fremherskende i 50’erne og 60’erne, blev udkonkurreret af det nye fuldlængdeformat. Men i dag er singlehitlisten igen den mest interessante, hvis man vil blive klogere på, hvad der er populært.

»Vi bruger streamingtjenester på samme måde, som vi altid har gjort med den fysiske udgivelse. Vi hører det samme nummer mange gange, når først vi har adgang til det. Så når 200.000 mennesker har adgang til en database med musik, får man hurtigt et ret højt tal, hvis bare en promille af dem hører det samme nummer en 10-20 gange,« fortæller Henrik Smith-Sivertsen.

Han forklarer, at Spotify aktivt benytter sig af hitlister som strategi til at generere flere afspilninger af de allerede populære numre. Hver enkelt afspilning klirrer i kassen. På den måde kommer formen også til at spille en rolle for, hvilken musik der er populær og umiddelbart mest tilgængelig. Det er derfor ikke unormalt, at et nummer på den danske streaming-hitliste opnår et par millioner afspilninger eller mere.

Det er nye vilkår, hvilket blandt andre brancheorganisationen IFPI har måttet sande. De introducerede en streaminghitliste i 2011 men måtte opjustere kriterierne for, hvornår et nummer bliver belønnet med en guldplade fra 50.000 afspilninger til 450.000 og senere 900.000, da Spotify kom til Danmark.

Fra Midtfyn til MTV

Faktisk forstår Henrik Smith-Sivertsen ikke helt, hvorfor mennesker uden for pladebranchen skulle gå op i, hvor mange der lytter til en bestemt slags musik. Men det er nok en social ting, antager han. Hans egen interesse for hitlisternes udvikling er stadig kun af professionel karakter. Deres flygtige natur står i modsætning til den passionerede og vedholdne jagt efter gamle vinylplader, der har præget det meste af hans liv.

Men forskerens musikalske horisont har trods alt udvidet sig en smule siden dagene på Midtfyns Gymnasium. Blandt andet betød lanceringen af musikkanalen MTV, at en verden af indtryk åbnede sig for den unge John Lennon-discipel, der var vokset op med tyske musikprogrammer i fjernsynet. MTV indvarslede en æra, hvor engelsk skulle blive populærmusikkens primære hovedsprog, og Freddy Breck og de andre fortabte sig i tågerne.

»Både vores forældres og bedsteforældres generation er ikke opvokset i den der angloamerikanske verden. Og vi er faktisk nogle, der kun er 40, der heller ikke er det, men har levet i en verden, der har forandret sig. Jeg forsker altid i forandringer, og jeg synes, at det er det mest spændende, at vi husker de forandringer, der er sket undervejs.«

Det er derfor, det er så vigtigt at forske i populærmusikkens historie, mener Henrik Smith-Sivertsen.

»Jeg er en nørd, og jeg ved det godt, og jeg får penge for det,« siger han og læner sig tilbage mod vinduet. Fra hans kontor er der frit udsyn til rækken af biler, der glider over Langebro. Egentlig kunne han godt have fået et større kontor. Men da han så, at der var udsigt til broen, var han nødt til at have lige netop det her kontor. På grund af Gasolin-sangen, som han siger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer