Læsetid: 2 min.

Byens historiske lag

Efter opgøret med den modernistiske totalplanlægning er forskellighed det vigtigste ledemotiv i byplanlægningen. Og den kan det dansk-spanske arkitektpar Frank Maali og Gemma Lalanda, der i år modtog den vigtige arkitekturpris fra Dreyers Fond, levere
11. marts 2014

 

Frank Maali og Gemma Lalanda hædres for deres arbejde med at omdanne bygningsarv til nye formål. Et arbejde, der i sagens natur indebærer indgreb i følsomme kulturmiljøer. Kulturmiljøer, der rummer vigtige fortællinger om vores byers politiske og økonomiske historie.

Hædersprisen viser, at erkendelsen af, at fremsynet og kvalitetsbevidst omdannelse af historiske bygninger er et meget vigtigt aktiv i udviklingen af de danske byer, har rodfæstet sig.

Maali og Lalandas arbejde er en påmindelse om, at det præcise og visionære arbejde med transformering af bygningsarven ikke kun er for historisk interesserede feinschmeckere, men i høj grad bæredygtigt (genbrug frem for nybyg) og fuldt ud i tråd med de planlægningsmæssige idealer, der hyldes i vores tid.

Efter opgøret med den modernistiske totalplanlægning, der tæppebombede danske byer med ensartede boligkarreer, er forskellighed det vigtigste ledemotiv i byplanlægningen. Forstået som maksimalt miks af boligformer, høje huse, lave huse, intime byrum, åbne pladser og genanvendelse af bygningsarven. I stedet for hovedløst at rive den nu udtjente industriarkitektur ned finder man nye måder at skabe funktioner og rum, der ikke findes lige andre steder.

Det vigtige arkitektoniske arbejde med de historiske lag i byen er kort og godt med til at tilføre identitet og perspektivere de samfundsforandringer, der sker med stor hast. Det er den kunstneriske sensibilitet, Maali og Lalandas arbejde inkarnerer.

En vigtig fortælling

Blandt de projekter, der fremhæves i tildelingen er arkitekternes restaurering af de fredede Masteskure på Holmen. Projektet er et usædvanligt godt eksempel på, hvordan det er lykkedes Maali og Lalanda at bibeholde en vigtig fortælling om Holmen, nu i en opdateret form. Masteskurene har fået en ny funktion, samtidig med at det vanskelige hensyn til skurenes bevaringsværdi er udfoldet til perfektion uden at forfalde til det sentimentale.

Med tildelingen udpeger fonden et af de vigtigste arkitektoniske og planlægningsmæssige spørgsmål i tiden, nemlig den omfattende omdannelse af tidligere industri- og havnebygninger, der foregår i hurtigt tempo. Efterhånden som de danske havne har mistet deres oprindelige funktion, og havnene er blevet til blå fælleder, skal de historiske bygninger forvaltes, hvis de da ikke bare skal rives ned.

Før Holmen blev indlemmet i resten af byen, var området i mange år Københavns største arbejdsplads. Det bærer de mange historiske bygninger vidnesbyrd om. Arkitektskolen, designskolen, filmskolen og teaterskolen har nu alle fundet sig til rette i de gamle militærbygninger på Holmen. De fortæller dermed indirekte historien om samfundsudviklingen fra industri til viden i det 20. århundrede.

På Holmen er der ud over Masteskurene en række fornemme eksempler på omdannelsesprojekter af allerhøjeste kvalitet. Det gælder blandt andet Kanonbådsskurene, der nu fungerer som kontorbygninger. Torpedohallen fra 1952, der tidligere rummede produktion af motortorpedobåde, er nu ombygget til ejerlejligheder af Tegnestuen Vandkunsten. Projektet er ligesom Masteskurene en arkitektonisk perle, der viser, hvor eminente og overraskende rum, der kan skabes ud af industrihistoriens bygningsværker.

Af andre højprofilerede projekter kan nævnes tegnestuen BIG’s design af Søfartsmuseet i Helsingør, der er en eksemplarisk ombygning af en tidligere skibsdok til museum. Og den hollandske tegnestue MVRDV’s vovede transformering af to industrisiloer til boliger på Islands Brygge.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu