Elsker, elsker ikke: Harald Voetmann

Elsker

Mennesker, hvis der findes en generøsitet i dem eller i det mindste en sorg over manglen på samme. Den poetiske løgn, som, uden at ville sælge nogen noget, dækker over et hul i verden eller dæmper den ubærlige brutalitet. At vi er skabt af eksploderede stjerner. Nænsomheden i de romerske elegier og gravskrifter: træd varsomt, fremmede, lad ikke jorden føles tung på min elskede. De oldgræske komedier, når de er allermest platte; tredje eller fjerde gang nogen falder på røven og dumheden viser sig at være en helt uovervindelig livskraft. Den kælne arrogance hos katte. At nogen er kravlet op ad en høj fabriksskorsten på Ydre Østerbro og har skrevet ’Din mor’ på toppen.

Elsker ikke

Kræmmere i templet, reklamer og al beregnende løgn. At mit behagelige liv er betinget af afgrunde af lidelse, som f.eks. kan puttes på pose og kaldes for ’Øffes flæskesvær’. At nogen har spillet golf på månen. Litteraturvidenskab, det minder mig mest om sammenblandingen af mad og sex, men hver sin smag selvfølgelig. Den kælne arrogance, når den viser sig hos mennesker, især hvis det er hos politikere. Fællessang og national selvglæde, sport og spil og selskabslege. Gode råd om kost og motion og skønne tips til hvad som helst. Sure klummer og kommentarfelter. Organiseret overtro, når det skal påduttes andre.