Læsetid: 6 min.

Hollywoods nye guldæg: Kristendom

En sand bølge af film med religiøst indhold skyller ind over biograferne. Der er nemlig penge i Moses, Jesus og Noa, som rummer samme elementer af magi og overnaturlighed som fantasyfilm, siger religionshistoriker. Også kristne grupper har fundet ud af, at populærkulturen er den nemmeste måde at sprede deres budskab og få nye tilhængere på
En sand bølge af film med religiøst indhold skyller ind over biograferne. Der er nemlig penge i Moses, Jesus og Noa, som rummer samme elementer af magi og overnaturlighed som fantasyfilm, siger religionshistoriker. Også kristne grupper har fundet ud af, at populærkulturen er den nemmeste måde at sprede deres budskab og få nye tilhængere på

iBureauet/Mia Mottelson

20. marts 2014

Tusindvis af fugle formørker himlen, mens de basker rundt over den kolossale ark. Horder af eksotiske dyr marcherer frem, mens slanger bugter sig vej igennem skovbunden. Noa – i skikkelse af en langhåret Russel Crowe – og resten af hans familie tager i Noa imod dyrene og knokler for at få arken færdig til det tidspunkt, hvor Gud oversvømmer Jorden.

Og Noa er bare fortroppen af en sand bølge af film med religiøst indhold, der skyller ind over biograferne i 2014.

Amerikanerne kunne i slutningen af februar i Son of God se Jesus’ liv udspille sig på biograflærredet, fra fisketure med disciplen Simon Peter til korsfæstelsen i Jerusalem. I begyndelsen af april kommer så historien om Noa og arken, der følges op af filmatiseringen af New York Timesbestselleren Heaven Is for Real, som beskriver drengen Coltons oplevelser i himlen efter en nærdødsoplevelse. Og senere på året kommer både historien om Moses i Exodus, filmatiseringen af den kristne bogserie Left Behind, og historien om den kristne collegestudent Josh, der kæmper med sin professor om, hvorvidt Gud er død eller ej i God’s Not Dead.

De mange film med kristne fortællinger vinder ifølge eksperter naturligt frem i forlængelse af andre storsælgende Hollywoodfilm. Nemlig film fulde af magi og overnaturlige hændelser.

»I de sidste 10-15 år har film med overnaturligt indhold været en massiv indtjeningskilde for Hollywood. Det har været nogle af de allermest populære film. Historier med magi og overnaturlige væsner, som vi kender fra fantasyfilm, minder meget om religiøse fortællinger,« siger lektor på Syddansk Universitet og religionshistoriker Laura Feldt, som har forsket i populærkultur og religion.

Filmene har ofte en klar skelnen mellem det gode og det onde og helte og fjender.

»Der er nogle fortællestrukturer, der går igen: Den gode helt, der overvinder den onde, og en forestilling om skæbne eller forsyn. På den måde minder genrerne meget om hinanden,« siger hun.

LÆS: Noafilm karambolerer med islamisk lov

En anden forklaring er en tiltagende spirituel søgen i Vesten, hvor de mange film med religiøse motiver rammer lige ned i tiden, siger Johs. H. Christensen, der er pensioneret sognepræst og filmanmelder for JP igennem 18 år. Han mener, at filmene vidner om, at Hollywood dygtigt aflurer nye tendenser og mærker, hvad der rører sig i kulturen.

»Jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at instruktører og produktionsselskaber har en fornemmelse af, at der er en spirituel længsel og interesse i hele den vestlige verden,« siger han.

Missionerer via medierne

Mange kristne grupper har også fundet ud af, at det er nødvendigt at udnytte medier og film for at få deres budskab ud til et bredere publikum og således overleve, pointerer lektor Laura Feldt. Det sker ofte gennem populærkulturen.

»Der er religionsfaglige undersøgelser, der viser, at de unge får deres viden om religion fra populærkulturen. Ikke fra kirker og moskeer og præster og imamer, men populærkulturen. De primære kilder til religioner i dag er derfor medier og internettet,« siger hun.

Et eksempel er filmen Son of God, der er et sammenkog af serien The Bible der med 100 millioner seere til ti afsnit om Jesus’ liv gjorde History Channel til den mest sete kanal, så længe serien løb. Og filmen Son of God røg ind på en andenplads på listen over mest sete film i dens første uge på biograflærredet.

En del af serien og filmens markedsførelse inkluderede filmforevisninger i amerikanske megakirker, og de to producere af filmen Mark Burnett og Roma Downey, har i kølvandet på premieren også påbegyndt en otte uger lang promoveringsturné fra kirke til kirke.

»Det hjælper at stemme dørklokker. Flere kommer i kirkerne, og det er, som om der er en bevægelse i gang,« siger Mark Burnett om deres tour til magasinet Entertainment Weekly.

Derudover har de indgået et samarbejde med firmaet YouVersion, der har lanceret en bibelapp. Ved hjælp af app’en kan man på sin mobil eller tablet se scener fra serien og samtidig læse Biblens ord. For YouVersion er det en klar strategi at udnytte utraditionelle metoder til at sprede de religiøse budskaber.

»Siden begyndelsen har formålet været at få folk til at blive overbeviste tilhængere af Kristus. Derfor har vi ledt efter nye måder at hjælpe folk med at skabe forbindelse mellem Bibelen og deres dagligdag. Vores metoder har ændret sig gennem årene, og vi har indarbejdet forskellige teknologier og strategier,« skriver de på deres hjemmeside.

Også folkene bag filmen God’s Not Dead, det kristne filmselskab Pure Flix, har et missionerende formål med deres film. Film kan fremme Kristus indflydelse på verden, hedder det.

»Pure Flix’ eneste formål er at lede vores kultur i retning af Kristus. Et hjerte ad gangen. Vores mission har siden dag ét været den samme, og vi vil fortsætte med at gøre en forskel i Hans navn,« skriver de på deres hjemmeside.

Ifølge Laura Feldt er de kristne gruppers metoder et eksempel på mediernes stigende magt i samfundet. Religion fungerer på markedets og derved mediernes præmisser, siger hun, og derfor må religiøse grupper udnytte netop medierne til at få deres budskaber ud.

»De etablerede religioner har indset, at hvis de skal overleve, bliver de nødt til at kommunikere på mediernes præmisser,« siger hun.

Den mangeårige præst og filmanmelder Johs. H. Christensen er ikke før stødt på missionerende film fra Hollywood, men nævner blandt andet Coenbrødrenes A Serious Man, som en klassisk Job-historie og barnefødslen i John Fords Stagecoach som en fortolkning af juleevangeliet. Men altså uden at være prædikende.

»Ingen af de gamle film har været direkte missionerende. Og det skal de jo heller ikke være, for stor kunst er sit eget budskab. Men de har haft sugerøret nede i den religiøse tro og suget næring og inspiration,« siger han.

Hollywood øjner penge

Men ikke alle de nye film er i Herrens tjeneste. Ved siden af film med forkyndende hensigter står storfilmene Noa og Exodus, der ifølge en amerikansk reklamekvinde har et andet formål for øje. Penge.

»Hollywood har meget fornuftigt indset, at de kristne går i biografen og har penge nok. Derfor er det smart at øge udbuddet af film til den målgruppe,« siger Julie Fairchild, der er medejer af et religiøst orienteret reklamefirma i Dallas, Texas til magasinet Entertainment Weekly.

Storfilmen Noa, med Russel Crowe i hovedrollen og et estimeret budget på 700 mio. kroner, skal selvsagt tjene penge. Og det handler ofte om at balancere mellem at appellere bredt og undgå at støde de religiøse grupper, siger religionshistoriker Laura Feldt.

Instruktøren af Noa oplevede da også, at det kristne publikum skulle tilgodeses. Producenten Paramount Studios greb ind og ville klippe filmen anderledes, end instruktøren ønskede, for at appellere mere til det kristne publikum, oplyser The Hollywood Reporter. Desuden måtte Paramount inkludere en tekst, der blandt andet understreger, at filmen er en fortolkning af Noahistorien, og at den bibelske fortælling kan læses i første Mosebog i fremtidigt pr-materiale.

Børnebibelversion

Ifølge Laura Feldt handler det om, at stærke, religiøse grupper i USA råber højt og er meget opmærksomme på, hvordan kristendommen fremstår i offentligheden.

Kristendommen skal i deres øjne være børnevenlig, siger hun, og det er typisk, at man som i børnebibler censurerer alle de steder, hvor Gud fremstilles som farlig, ubehagelig eller voldelig.

»Der er virkelig nogle elementer i Bibelen, som er voldsomme. Og der tradition for, at man redigerer de scener ud i visse tilfælde. I Noahistorien vil Gud jo udslette alle mennesker, fordi de handler voldeligt. Og efter syndfloden har Noa jo også en seksuel episode med sin ene søn. Det, tror jeg eksempelvis ikke, kommer med i filmen,« siger hun.

Ét er, hvad der bliver censureret væk. Noget andet er, hvor tæt filmen holder sig til den bibelske tekst uden at tilføje flere elementer. Gæsteprofessor ved University of California, Los Angeles og ph.d. i filmstudier, Maria Elena de las Carreras tilføjer, at det også kan skabe en modvilje mod filmen hos religiøse grupper, når udefrakommende elementer såsom klimaproblemer og overbefolkning inddrages i historien, som det efter sigende er tilfældet med Noa.

Carreras siger, at det for Noas vedkommende handler om at tilfredsstille de konservativt kristne, evangeliske grupper, som gjorde The Passion of the Christ til et seerhit. Derfor viser erfaringen fra Hollywood, at filmen skal holde sig strikt til originalteksten. De mange kristne fortællinger stopper ikke ved årsskiftet. Allerede næste år ventes Pontius Pilate med Brad Pitt i hovedrollen, The Redemption of Cain med Will Smith, endnu en Mosesfortælling med Gods & Kings og efter sigende også en David og Goliat-film og en Maryfilm at få premiere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Nielsen

Religion forgifter sindene.

Peter Larsen, Søren Bro, Tino Rozzo, John Victor Lorck, Frank Hemmingsen, Jan Weis og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar
Helle Birkemose

I virkeligheden er kristendommen det ældste guldæg - den første omfattende bølge af stumfilm var episke filmatiseringer af Bibelens oldtidsmyter. Det er måske ikke film man stadig husker, men er Bibelens historie ikke - for fanden - blevet fortalt nu, og tilstrækkelig udpenslet? Jeg troede det reaktionære forlæg havde revet sine sidste mavesure bloddråber med "The Passion of the Christ", som ellers ville have været et respektabelt punktum - selv som ikke-kristen efterlader den sidste scene et stærkt eftermæle

Ib Jørgensen

Kan vi se en bevægelse fra modernitet over postmodernitet til antimodernitet? En tese kunne være, at mennesker i den vestlige civilisation ser dommedags komme i form af økokatastrofer og økonomiske sammenbrud. Og så søger man tilbage til en gud i himlen. Forbenede rationalister og blåøjede fremtidsoptimister skubber til den hældende vogn. Der er hårdt brug for en fremadskuende og global åndelig genoprustning, inkl. en afvikling af de eksisterende monoteismer. http://bricklayeribj.blogspot.dk/2013/11/evolution-religion-guder-hellig...

Men vel helt i trå med de forestående planer om at sænke verdens økonomien. De indviede har fyldt lommerne - ECB, FED, The City, Wall Street - og milliardæerne har fordoblet deres formuer fra 2009-2014. Befolkninger fornemmer armod - og magthaverne har indsat en jesuit pave som skal trøste de trøstesløse, ved at smide brødkrummer ud på Peterspladsen. Hovedparten af verdens ledere og tidligere - Draghi, Blair, Clinton - er skolen gennem de utallige jesuitter skoler og universiteter - og har helkt styr på situationen. Ben Bernacke fyldte de riges lommer - efterfølgeren Yellen strammer skruen, sænker udstrømningen af US dollars fra 85 til 75 mill. dollars - og lover renten skal stige mere en forventet - børserne globalt er i rødt. Verdens fattigrøv står til at rydde op og betale regningen.

Hvor bla. EU nu er klar med en bankunion - hvor Vestager har fjernet alle usikkerheder - så den ligger klar til underskrift. Danskerne skal være med til at betale EU/ECB bank regningen til Sydeuropas gælds betaling til selvsamme: Goldman Sachs & Co. - Nu kiksede det lidt med provokationen i Ukraine - hvor ellers Russernes opstart af den kolde krig - kunne kamouflere en del af planen.

Amerikanerne er allerede forskruede nok - hvis ikke vi kan se lyst på fremtiden, så kan man dyrke religionen.
Verden behøver ikke mere religion, der er nok at slås om allerede.

Frank Hemmingsen

Sammenligningen med eventyr genren er vel det eneste postive og "rigtige" i denne sammenhæng, for det er jo præcist hvad det er, og INTET andet. Et eventyr fortalt af mennesker til mennesker. Punktum.

Gorm Petersen

Ateismen er vel nok den religion (religion her forstået som ikke-underbygget metafysisk antagelse) der formår at provokere flest andre religioner - og følgelig skabe mest ufred.

Jeg er ikke bekendt med, at den skulle have nogen modkandiater i forhold til at kunne provokere andre trosretninger.

Rasmus Sloth Pedersen

@ Gorm: at sige at ateister er religiøse er jo som at sige at folk der ikke ejer en bil er bilister.
Udover dette er det pudsigt at høre en religionshistoriker omtale religiøse figurer som andet end fantasy.
Gad vide om steninger og voldtægter fra den gamle krigerreligion også er med i filmene...?

Gorm Petersen

Så lad os i stedet kalde det for "u-underbygget metafysisk antagelse" - no problem.

Så kommer der bare til at stå:

Ateismen er vel nok den ikke-underbyggede metafysiske antagelse, der formår at provokere flest andre ikke-underbyggede metafysiske antagelser - og følgelig skabe mest ufred.

Jeg er ikke bekendt med, at den skulle have nogen modkandiater i forhold til at kunne provokere andre trosretninger.

John Victor Lorck

~ Religion is fundamentally opposed to everything I hold in veneration - courage, clear thinking, honesty, fairness, and above all, love of the truth. -~Henry Louis Mencken
~ The problem with writing about religion is that you run the risk of offending sincerely religious people, and then they come after you with machetes. ~Dave Berry

Hollywood revisited
Et kik i den gamle familiebibel – ja, den er altså ikke ældre – afslører – foruden Adam og Eva med figenbladene strategisk placerede – på de stålstikillustrationer, man som barn var underligt fascineret af – men havde en klam fornemmelse var resultatet af syge hjerner – at det hele gik ud på at vise den gamle herres overherredømme over alt og alle – og også knejternes bestemmelse over tøserne – så var den skid slået fast med tolvtommersøm …

Chr. H. Kalkar: ”Bibelen eller Den hellige Skrift”, 3 bind. Kjøbenhavn, 1854.

Gorm Petersen: Du finder måske de mange krige og nedslagtninger der er foretaget i kristendommens navn for påskønnelsesværdige og uprovokerende?

Gorm Petersen:

"Underbygget metafysik" er en contradictio in terminis. Der findes kun u-underbygget metafysik.

Gorm Petersen

Stort set alle krige - ikke blot den mest blodige - 2-den verdenskrig - har handlet om magt og indflydelse. Efter Ny Testamente er krig det mest syndige der findes:

Næstekærlighed - vend den anden kind til o.s.v.

Gorm Petersen

SO: "Underbygget metafysik" er en contradictio in terminis. Der findes kun u-underbygget metafysik.

GP: Så kald det i stedet subjektivitets-forskning eller hjerneforskning. Hvad er formål, hvad er mening - og frem for alt: Hvad er lidelse og hvordan kan lidelse bringes til ophør ?

En langt mere korrekt betegnelse af ateisme ville være "ikke-eksisterende metafysik".

Ateisme har som sådan ingen dogmer udover afvisningen af eksistensen af eller afvisningen af stillingtagen til eksistensen af gud/guder/gudinder. Derfor kan jeg ikke tale for andre ateister, men personligt har jeg altid fundet spørgsmålet om meningen med livet uendeligt antropocentrisk. Vi lægger mening i ting fordi sådan er vores hjerner konstrueret, men det betyder absolut ikke hverken at meningen er sand eller at der i det hele taget behøver at være en mening.

Det er faktisk muligt at have et meningsfuldt (der var den igen) liv, uden at behøve at tage stilling til et større formål og mening.

Gorm Petersen

Der er op til flere fejl i SO's indlæg. Du forveksler Ateisme (jeg ved med sikkerhed, at noget svagt defineret ikke findes) med Agnosticisme (jeg kan ikke vide om det uklart definerede findes).

Uklar definition er et lige så stort problem for den, der vil påstå, at det ikke findes, som for den der vil påstå at det findes.

Ellers så spørg enhver toldbetjent, der lige har skrevet under på, at containeren IKKE indeholder noget ulovligt.

Gorm Petersen

Og til SO. Så længe vi ikke ved, hvordan en maskine skal udformes for at kunne føle smerte i samme omfang som et menneske, ved vi endnu mindre om de processer, der igangsatte BigBang, også kan have haft en eller anden form for "indre oplevelse".

De agnostikere jeg møder, er ofte det man i misbrugs-nomenklaturen, kalder "Enablers"; folk der hjælper og støtter misbrugeren i det de gør. Og så er der os, det siger fra! Ingen teologer på universiteter, nej tak til Jesus i folkeskolen og mere oplysning i verden generelt.

Min kærestes veninde arbejder som sygeplejeske i Afrika, med malariamedicin i den ene hånd og biblen i den anden.(Jo flere hun kan omvende, jo flere point score hun jo hos Jahve)

Gorm Petersen

Religion er for dem, dels kan kan gennemskue, at Epikurs tanker om døden ikke rummer større visdom, end hvis den kriminelle sagde: "Jeg frygter ikke politiet, for der hvor jeg er, er der intet politi, og der hvor politiet er, er jeg ikke" - dels er bevidst om, at den tid der ligger mellem fødsel og død er så uendelig kort, at den intet betyder i den store sammenhæng.

Det er kun en meget lille procentdel af de - indtil videre 13 milliarder år siden BigBangs begyndelse - at evnen-til-at-opleve er formgivet som menneske anno 2014.

Menneskets stamtavle rækker tilbage til de kemikalier, der gik forud for de første en-cellede organismer. Medmindre man vil påstå, at det første lysvågne barn blev født af dybt bevidstløse forældre, må man forestille sig alle mulige varianter tilbage gennem tiden. Man må indrømme, at menneskets bevidsthed anno 2014 er en af evolutionen gradvist udviklet formgivning af noget, der fandtes i forvejen. Nemlig evnen-til-at-opleve.

På samme måde som kroppen er en gradvist udviklet formgivning af noget, der fandtes i forvejen - nemlig stoffet.

Tak gorm, jeg lider af søvnbesvær, så jeg vil læse dine indlæg igen ved sengetid. ;-)
Kreationister kommer altid med argumenter om bigbang og livets oprindelse, og vor begrænsede viden herom. Men når ny viden så kommer, vil paven stå klar til at indlemme det som sandhed og tilskrive det gud.

Gorm Petersen

Hvis det er kreationisme at tvivle på, at det første lysvågne barn blev født af dybt bevidstløse forældre, ville jeg være kreationist. Men jeg tror ikke definitionen er dækkende.

Jens Overgaard Bjerre

Amerikansk fil er og bliver noget frygteligt lort med få undtagelser. Det er det gamle testamente om igen. Våbenindustrien og filmindustrien er blevet det samme vanvid. Filmindustrien mentaliserer vejen for vold, drab og krig i hellighedens navn. Og de så kaldte verdensstjerner arbejde alene for penge ikke for idealer som fred og kærlighed. De amerikanske børn har set flere tusinde af drab og krigslignende scener inden de er ude af puberteten og selvfølgelig har det en stærk påvirkning. Hvor kærlighed blandt mennesker og kroppens naturlighed ses som pervers, er drab almindeligt. Og altså med en pervers Gud for bordenden.

Hvad så med bare at kalde hr. Petersen esoteriker - hvis udladninger kun er forståelige for enslidende ligesindende ...

Gorm Petersen

Eller JW for mudderkaster, der ikke vil rykke ud med, hvad han selv tror på.

Hvis man vil vide hvor mange varianter , der findes inden for ateismen, så prøv at følge debatter om aktiv dødshjælp og abort.
Vel at mærke hvor begge parter er erklærede ateister.

Ikke alle ateister behøver ligge i flyverskjul mens de kaster mudder.

olivier goulin

Må jeg foreslå temaet til den næste Holywood-film, hentet fra grundmyten over dem alle: The Creation?
Filmen kan evt. laves som en serie på 7 afsnit - ok, 6 måske.

/O

Gorm Petersen

Faktisk sker skabelsen i løbet af nogle få mikrosekunder ifgl. BigBang teorien - jeg husker ikke om det ligefrem skulle være noget med 7 før alt stoffet er dannet og kausalkæderne påbegyndt.

Gorm P.er en af de halvfanatiske kristne, der hverken har læst biblen i sin helhed eller sat sig ind kristendommens historie. En hver der gør dette, vil automatisk blive a-religiøs. Lige meget hvor salvelsesfuldt man bliver ved med at forsøge at opretholde kristendommen eller anden overtro ved at komme med løsrevne sætninger som at vende den anden kind til, så kan forbrydelserne ikke retfærdiggøres.

Heinrich R. Jørgensen

Gorm Petersen:
"[...] Epikurs tanker om døden ikke rummer større visdom [...]"

Epikurs udsagn udtrykker hvad der er sandt, nemlig at det er absurd at frygte hvad man ikke vil opleve.

Andre skarpe tænkere har udtrykt sig om samme emne, med andre ord. Min favorit er Ludvig Wittgenstein, der i Tractatus Logico-Philosophicus udtrykker:

"6.431 So too at death the world does not alter, but comes to an end.
6.4311 Death is not an event in life: we do not live to experience death. If we take eternity to mean not infinite temporal duration but timelessness, then eternal life belongs to those who live in the present. Our life has no end in just the way in which our visual field has no limits.
6.4312 Not only is there no guarantee of the temporal immortality of the human soul, that is to say of its eternal survival after death; but, in any case, this assumption completely fails to accomplish the purpose for which it has always been intended. Or is some riddle solved by my surviving for ever? Is not this eternal life itself as much of a riddle as our present life? The solution of the riddle of life in space and time lies outside space and time. (It is certainly not the solution of any problems of natural science that is required.) "

At noget kan beskrives som dødt, mørkt, koldt eller ondt, er meningsfuldt omgang med sproget. At iklæde ordene navneords gevanter, og derved gestalte spøgelser eller vrangforestillinget kaldet 'døden', 'mørket', 'kulden' og 'det onde', er åndsforladt ordskvalder.

Det fine ved Epikurs lille udsagn, er dets poetiske kvaliteter. Det er kort, klart og enkelt at huske.

Dér kunne den nationale dødekult og dens dyrkere tage ved lære, hvis ambitionen bag den folkelig anskuelsesundervisning var forme danerne til livsduelige stoikere og mandfolk. Det er tydeligvis ikke den politiske ambition med religionsvæsenet...

Heinrich R. Jørgensen

Filmen 'Son of God' er formodentligt argt og overfladisk bras. Den samme smagsdom fortjener den tv-serien filmen er et kondensat af, 'The Bible', nok også.

En interessant detalje ved 'The Bible' (måske det eneste der er værd at bemærke?), er at én af series markante figurer er en krydsning mellem karakteren 'Darth Sidious' fra Star Wars universet og karakteren Barack Obama fra et endnu mere velkendt univers. Af uransagelige grunde spiller karakteren ingen rolle i filmen...

Det er usigeligt trættende, at man så tit bliver defineret ud fra andre menneskers overtro.

Frans Kristian Randlev Mikkelsen

Kun den finder frem til Jesus den Kristus, som Hans Fader giver det. Intelligens er jo også noget, man er begavet med.

Ib Jørgensen

@ Sune Olsen, igår 15:33. Du siger:
"Det er faktisk muligt at have et meningsfuldt (der var den igen) liv, uden at behøve at tage stilling til et større formål og mening."

Kan det ikke tænkes, at det er den 'kendsgerning' der ligger til grund for de problemer vor art i stigende omfang trues af?

At atheisme er religions modsætning er noget vås. De fleste buddhistiske retninger opererer *ikke* med noget gudsbegreb- der er altså tale om, ahem, atheistiske religioner. Eller med andre ord- theisme (eller gudstro) er ikke en forudsætning for religiøsitet. Dermed følger også at atheisme ikke gør en a-religiøs.

Hvordan skal vi så definere religion? Et epistemologisk eller ontologisk system der baserer sig på tro? Hvordan forholder det sig lige med Epikurs geometri og axiomerne? That's right- det er et trosspørgsmål, og klassisk epikuræisk geometri kan som sådan med rette kaldes religiøs. Fortsæt selv :)

Ang- buddhisme og gudetro - jeg bliver altså nødt til at sige at det er en forfærdelig gang sludder at buddhismen ikke operer med et gudsbegreb. For det gør den. I buddhismen tror man på Den Store Ånd, som gennemsyrer hele universet. Ao - hedder denne Gud. (det er den samme lud/ting som går igen i Aum-lyden). På den måde har man et gudsbegreb i buddhismen, omend det ikke er det samme gudsbegreb, man har i jødedom, islam, eller kristendom.

Ang. Hollywood og film om kristendommen. Der er da lavet flere film om kristendommen, Jesus mv. F.eks. Franco Zeffirellis Jesusfilm, der er også lavet film og Noah, og må jeg anbefale Ben Hur også...

Og vi er altså nogle religiøse eller spirituelle mennekser som godt er klar over at Bibelen er redigeret af mennesker, at præsteskabet i den romersk-katolske kirke fra starten kom fra de samme kaster, det samme samfundslag som tidligere udgjorde overklassen/herskerklassen i det gamle romerske imperium. Og at de fra starten (altså mellem år 300 til år 600) gjorde hvad de kunne for at forvrænge yehushuas lære. (så meget endda at de gav ham et helt andet navn!) Men de kunne ikke forhindre, at de ting han rent faktisk sagde om næstekærlighed og om at vende den anden kind til, blev gengivet mundtligt i generationer efter generationer.

Og set fra mit udsigtstårn har magten (altså som objekt/begreb) altid været interesseret i at indgå alliancer med forskellige fremtrædelsesformer, det være sig mytiske myter, det være religiøse myter/spirituelle myter eller alliancer med politiske fremtrædelsesformer - for at bevare magten. Og mangten har altid formået at anvende de her myter til sin egen fordel - forvanske Buddhas, Jesus, Moses og ja, Muhammeds lære! Udelukkende for at overklassen skulle kunne bevare deres privilegier har de lavet om på teksterne, forvansket fortællingerne om Jesus, Muhammed, Moses og ja, Buddha, så de passede mere ind i overklassens smag; på den måde har magten/overklassen kunnet holde folket nede, så de, folket, ikke gjorde oprør.

Vi er altså nogle spirituelle/religiøse som godt kan se (ind)se dette...

Torben Selch, Heinrich R. Jørgensen og Rune Lund anbefalede denne kommentar

Hej Karsten :) Det kommer altså an på hvem du spørger. Theisme er ideen om en eller flere overmægtige deiteter- ideen om 'den store ånd' er svær at forestille sig uden at sætte en eller anden identitet på- men hvis du spørger boddhisatvaerne og hvad de ellers hedder, så er den manglende personficering af ånden netop det der adskiller buddhismen fra andre religioner. Du kan evt. studere en af kilderne her: http://www.budsas.org/ebud/ebdha068.htm

(ånd kan også forstås som åndedræt- det der holder alle levende væsener i live- det er faktisk et fundamentalt dogme i selv den abrahamiske tro at åndedrættet er det der skaber liv i første omgang- nogle religioner opererer så med en 'prime mover', altså ham der pustede liv i sagerne, andre gør ikke- andre, herunder de fleste grene af buddhisme, gør ikke)

Jeg er med på, at det begynder at blive noget mærkeligt ordkløveri, men det kan i og for sig være ligegyldigt hvordan vi rubricerer theisme eller gudsbegrebet- uanset definitionen er lighedstegnet mellem religion og theisme en logisk kortslutning af de klasissk aristotelske. En religion er ikke defineret ved en tro på en eller flere guddomme.

Det er absolut problematisk at definere religion eller religiøsitet. Jeg har lige hurtiglæst den her, i håb om at kvalificere mig bedre til debatten: http://www.stoa.org.uk/topics/religion/Complexity%20of%20the%20Definitio...

Her tales om tre grundlæggende definitioner: Religion som tro, religion som identitet og religion som 'way of life' (jeg værger mig ved at skrive livsstil). Ingen af disse forudsætter en eller flere guddomme.

At mennesker som de er flest, især i den vestlige verden, så har svært ved at forstå verden uden idoler, deiteter og andre former for personificeringer af upersonificerbare begreber er en anden sag- men det er jo ikke noget religiøse mennesker er alene om. Man skal ikke kigge langt for at finde eksempler på erklærede rationelle atheister der klamrer sig til det ene idol efter det andet. Dyrkelsen af Richard Dawkins er et godt eksempel, men man kunne også kigge på alle mulige andre sociologiske fænomener som Justin Bieber eller Obama- find selv på flere. Er denne idoldyrkelse nødvendigvis religiøs?

Og så kunne man jo være fræk at fremhæve markedsfundamentalismen som et glanseksempel på en atheistisk religion, med mindre altså at man ikke kan forestille sig den usynlige hånd som andet end siddende på en deitet af en slags ;)

Heinrich R. Jørgensen

Rune Lund:
"Hvordan skal vi så definere religion?"

Det er jo intet konkret og observerbart, der kan kaldes 'religion'. Hvad end der kan forstås med ordet 'religion', må det udtrykke en idé. Og ordet har så sandelig været anvendt til at udtrykke forskellige idéer, over tid.

En glimrende gennemgang om det emne, er Wilfred Cantwell Smith's "The Meaning and End of Religion". Han konkluderer, at det moderne religionsbegreb er absurd tankespind, der er forstret af vestlige teologer over de seneste 350 år.

Herunder et citat fra forordet (skrevet af John Hick), til værket:

""He shows with full historical evidence that the concept of religions, as contraposed ideologial communities, is a modern invention in the West, during the last two hundred years or so, has exported to the rest of the world, leading men and woman of faith everywhere to think of themselves as members of one exclusive salvation-offering society against others. He shows that the notion of a religion as a particular system of belief embodied in a bounded community was unknown (apart from early adumbrations which he notes at the beginning of the Christian era) prior to the modern period. Neither the classical Sanskrit of the Hindu and the Mahayana Buddhist scriptures, nor the Pali of the Theravada Buddhist writings, nor ancient Egyptian, nor classical Chinese, nor the Hebrew of the Jewish scriptures, nor the Greek of the New Testament, has a word for our modern concept of religion or religions. The litteratures speak of such living matters as faith, obedience and disobedience, piety, worship, the truth, and the way, but not of religions as communally embodied systems of belief. Nor within the European tradition did the Latin word religio mean a religion in our modern sense. The title of St. Augustine’s De Vera Religione should not be translated as “On the True Religion” (i.e. Christianity in contrast to other religions), but as “On True Religiousness” or “True Piety”. It was still true a thousand years later, when Zwingli wrote his De Vera et Falsa Religione, that the subject was not Christianity as the true religion in contrast to false religions, but rather the true or false religio, i.e. “piety,”, of Christians. Again, Calvins great work, Christianae Religionis Institutio is not properly translated as “The Institutes of the Christian Religion”, but as “The Foundation” or perhaps “Structures of Christian Piety”. It was later, after the red-hot volcanic experience and thought of the great reformers had cooled into the abstract theological disputes of the seventeenth century, that the notion of a religion as a system of doctrines was effectively formed. There was soon joined to this the thought of the human population which professes and preserves these doctrines, so that by the eighteenth century the understanding of “religions” as alternative systems of belief had become accepted. The nineteenth century added the historical dimension, perceiving the phenomena now called Islam, Hinduism, Christianity, Buddhism, etc., as complex organisms, each with its own long history, which nineteenth- and twentieth-century scholarship has traced and studied in ever increasing particularity. The full account of this development of the modern Western concept of religions is presented by Cantwell Smith with lucidity and learning, many additional fascinating details being found in the numerous and often lengthy notes at the end of the book. The history shows how something adjectival, the qualities of man’s response and relationship to the divine, became congealed in Western thought and language into something substantival, the supposedly rival entities known as Christianity, Hinduism, and so on.

As part of this historical picture, Western Christians usually had to invent names for the religions from which they hoped to convert the other peoples of the world. “Hinduism” and “Buddhism”, for examples, are Western terms for the religious life of the people of India and for the way of those deeply influenced by the Buddha. Again, Western travelers were often baffled to find that in China a person might “belong” to three different religions at one […]"

En udbredt moderne form for religion, er den praksis, der består i rituelt at lade sig underholde af noget der (fejlagtigt) betegnes 'sport'.