Læsetid: 4 min.

Hvide børn fremmer forståelsen

I forsøget på at indsamle penge til indsatsen i Syrien har britisk Red Barnet lanceret ny fiktionsfilm, hvor det syriske barns virkelighed overføres til et britisk scenarie. Vi skal narres til at sættes os i et syrisk barns sted, siger ekspert
Save The Children UK (den britiske gren af Red Barnet) har fået stor respons på en kampagnevideo, som viser en britisk pige, der pludselig rives ud af en ubekymret hverdag, da krigen rammer landet. Sceenshots fra videoen/YouTube
29. marts 2014

En hvid pige med fregner og grønne øjne holder fødselsdagsfest. Hun smiler og puster lysene på fødselsdagskagen ud, mens hele familien kigger på.

Nyt billede: Pigen leger med ’klæd ud’-tøj, spiller på blokfløjte, får redt hår, spiller bold og gynger. Hun smiler og smågriner.

Nyt billede: Fly suser henover pigens hjem. Faren pakker proviant i kasser og læsser bilen. Elektriciteten svigter. Pigens øjne flakker. Missiler rammer deres mål tæt på. Londons bygninger brænder, militæret har overtaget kontrollen. Pigens grønne øjne er grådfyldte. Hun er bange.

Sådan udspiller en kampagnevideo fra Save The Children UK – den britiske gren af Red Barnet – sig. Videoen har i øjeblikket over 28 millioner visninger på YouTube, og tallet stiger dag for dag. Formålet med den godt halvandet minut lange video er at skaffe penge til Syriens børn, men den indeholder ikke et eneste billede fra landet.

Ingen billeder fra Homs eller Aleppo. Ingen flygtninge fra Hatay-provinsen eller Libanon. Ingen dræbte. Intet blod. Ingen dokumenterede overgreb på menneskeheden. Alligevel har filmen udløst et stort engagement hos de vestlige seere. Og det er ikke tilfældigt, mener Anders Dybdal, der er seniorkommunikationsrådgiver hos PR-virksomheden Operate og lektor i strategisk kommunikation på RUC.

»Vores evne til at sætte os i andre menneskers sted er meget større, når det gælder vores egne børn og vores egen familie. Den her video narrer os til at sætte os i et syrisk barns sted, og derfor er den så vellykket,« siger han.

– Kan vi ikke sætte os i ind i et ægte syrisk barns vilkår?

»Vi må være helt ærlige og erkende, at virkeligheden ikke har samme effekt. Det er ikke tilfældigt, at det er en lille lys pige og ikke en lille mørk,« siger han.

Red Barnet har med videoen haft den klare strategi at bruge fiktionen til at flytte konflikten så tæt på den vestlige målgruppes interessesfære som muligt. Det er ikke så væsentligt, at der ikke er brugt rigtige personer og virkelige hændelser. Man vil fortælle en historie, så den bliver relevant og vedkommende. Det skal opleves som virkeligt og føles ægte, siger Red Barnets kommunikationschef, Claes Amundsen.

»Vi tager en konflikt, der er os fremmed, og placerer den i et rum, vi kender. Det handler om identifikation. Det handler om at vise folk, hvad der sker med folks hverdag i den her konflikt,« siger han.

Virkelighed uden effekt

Voldsomme billeder og beretninger fra Syrien er blevet vist og fortalt i medierne siden konfliktens begyndelse. Reportager i nyhedsudsendelser og videoklip med gassede civile. Lægen Haifaa Awads dagbog med erfaringer fra et hospital i det krigshærgede land satte læserrekorder på information.dk. Alligevel lukker vi af for de grufulde billeder, mener Anders Dybdal.

»Vi bombarderes med billeder af forfærdelige ting fra forskellige egne af verden. Kognitivt vælger vi at filtrere det ubehagelige fra, så vi ikke bliver påvirket for meget af det,« siger han.

Derfor skal kampagner – som filmen fra Red Barnet – flytte konflikten fra fjerne egne til vores egen baghave, hvis de skal have en effekt. Det essentielle er at spille på identifikationsfaktoren, ellers bekymrer vi os ikke nok til at tage affære, vurderer Anders Dybdal.

Filosoffen Anders Fogh Jensen mener, at selv om vi lever i en globaliseret verden med sociale medier og personlige beretninger fra mange fjerne lande, så er der alligevel et brud i forståelsen af hinanden, på tværs af regioner og verdensdele.

»Jeg tror, at vi i vores globaliseringsjubel glemmer, at der sgu stadig er forskel på verden. På den ene side er verden et stort rum, men der er alligevel ’os’ og så ’de andre’,« siger han. Nyhederne og de voldsomme billeder fra verdens brændpunkter når ind til stuerne i Vesten, men man kan ikke for alvor mærke konsekvenser her, fortsætter han.

»Man bilder os ind, at vi er én stor menneskehed, men vi berører stadig den anden side af verden med ’kondom på’. Der er lige det der lag imellem, hvor vi ikke rigtigt kan mærke det.«

Hos Red Barnet er der en ting, der er vigtig: At vi føler nok til at gøre noget. For uanset hvad det siger om os, så viser al erfaring, at vi ikke magter at identificere os med et brunt barn i samme grad som et, der ligner dem, vi selv skal passe på – dem med fregner og blokfløjte.

»Som humanitær organisation har det været ufatteligt svært at samle penge ind til Syrien-konflikten,« siger Amundsen. »Vi har før beskrevet børnenes vilkår og alle de forfærdelige ting, der foregår i Syrien. Noget er blevet delt på de sociale medier, men vi har aldrig set en reaktion, der minder om den, vi oplever med denne reklame. Det er helt historisk.«

Se hele reklamefilmen her:

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Per Pendikel
  • Pia Qu
Per Pendikel og Pia Qu anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Red Barnet har med videoen haft den klare strategi at bruge fiktionen til at flytte konflikten så tæt på den vestlige målgruppes interessesfære som mulig" siges det i artiklen.

Fint - for her er det et nobelt formål - men samme teknik med fiktionsanvendelse kan anvendes til at skabe fremmedhad og meget andet negativt.

Anvendelse af fiktion er et tveægget sværd - det kan bruges negativt og menneskefjendsk og bruges fiktion systematisk ( i det godes elle et ondes tjeneste) , så bliver folk efterhånden immune.

Bjørn Pedersen

Om det er hvide eller brune mennesker gør ingen forskel hvis der er tale om hvide mennesker langt, langt borte, langt, langt fra ens hverdag. Det kan måske interessere at i USA, i officielle dokumenter såsom kørekort hvor de skriver ens racedesignation sammen med vægt, højde etc., er mellemøstlige folkeslag kategoriseret som "White".
Man kan ikke flytte en konflikt tættere på, når seerne ved den ikke ER tættere på. Tværtimod risikerer man at seere kan føle at de bliver holdt for nar og manipuleret med. Nu giver jeg selv en lille del af månedslønnen til Danske Flygtningehjælp, men det var ikke pga. en reklame der prøvede at skabe illusioner ved at appellere til race-identifikation. Det var efter en længere telefonsamtale med en DFH indsamler. Man får ikke en mere personlig relation til et emne ved at se en reklame, man får den via en personlig kontakt med de involverede. Og pesonlig kontakt vil sige mindst en to-vejs samtale. Hvadenten det så er med organisationens medarbejdere, eller de ofre de søger at hjælpe.

Børge Rahbech Jensen

Det ligner en god grund til afvisning af "Red Barnet". Hvis de kan bruge fiktion på den måde, har de nok også brugt fiktion i andre sammenhænge. I værste fald er det eneste sande, "Red Barnet" overhovedet har sagt, at de har nogle medarbejdere ansat til at lede efter børneporno. Det må være et drømmejob for pædofile, hvor de ligefrem kan få leveret links til børneporno fra naive mennesker.

Søren Johannesen

Stoltenberg sikrer opbakningen i Norden, Baltikum + det løse
Red Barnet sikrer opbakningen i UK
Hvordan modus operanti bliver i Tyskland og Frankrig må vi vente og se.
Men et er sikkert det lugter langt væk af en forestående NATO invasion af County X
Det er ikke et pænt landskab som tegner sig .....

Nike Forsander Lorentsen

Ups!...Hvad afslørende denne Red Barnets fiktionsfilme er. Hvide mennesker...Sig selv nærmest...

... men der indsamles flere penge til de syriske flygtninge fordi filmen virker mere nærværende. Det er da ok, ikke?

Det virker lidt pudsigt og modstridende, at en organisation der hævdes at udvise "rendyrket racisme" samler penge ind til de syriske børn?

Bjørn Pedersen

@Martin Madsen
Medmindre du har en realistisk idé for hvordan man kan sikre at disse børn og deres forældre ellers skulle tjene penge, er din kritik af Red Barnets perspektiv ret uholdbart. Det er let at sidde i sofaen med sin iPad og være foraget og fornærmet over at børn verden over er nødt til at arbejde, fordi de stater de lever i ikke har de samme ressourcer det ville kræve at skabe et velfærdssamfund.

jens peter hansen

Øh, men hvilken farve er den mest almindelige i Syrien. Jeg vil sætte en del på at der er flere ikke hvide i UK end der er i Syrien og nærmeste omegn.

Den negative vinkel har som sædvanlig taget overhånd her på siden. Kampagnens rationale fremstilles som om, at folk ikke vil give til formålet, hvis det hjælper nogle sortsmuskede børn i et fjernt land. Nu narres man til at bidrage, fordi den i stedet lader til at hjælpe hvide, britiske børn. Kunne forklaringen ikke være den simple, at kampagnen bedre lader folk forholde sig til, hvad det er for grufulde ting, den syriske befolkning oplever i øjeblikket? Den gør et abstrakt problem konkret og nærværende.

Kampagnen er den tragiske dokumentation for, at empati ikke er det moderne menneskes kompetence. Mennesket i nutiden viser i stigende grad alene evne til se verden i sin egen tilværelse.
Uden sammenhæng med tragedien i Syrien (og trist nok mange steder i verden) er den under den nuværende regering også blevet skåret helt skarpt ud, at manglende indlevelse i andre menneskers vilkår ikke er diskvalificerende for radikale- og socialdemokratiske politikere.

” »Vi tager en konflikt, der er os fremmed, og placerer den i et rum, vi kender. Det handler om identifikation. Det handler om at vise folk, hvad der sker med folks hverdag i den her konflikt,« siger en lektor fra RUC.

Dumheden må så være blevet en udbredt egenskab hos mennesket med den fare det indebære for overlevelsen. Kan det nutidige menneske ikke indleves sig i andres lidelser eller glæder er står vi temmelig tomme tilbage.
Som en hul skal rører vi den varme kogeplade i mangel på forståelse af hvad vi ser på tv og læser om varme kogeplader i brugsvejledningen. Er der ikke et billede af os selv, forstår vi ikke informationen.

Grotesk. Men en relativ forudseelig udvikling.
Næste skridt bliver antagelig,at medier og reklamebureauer køber sig ind i konfliktområder og mod behørig betaling, kan optage reklamespot til indsamlingskampagner til krigens ofre på stedet.

Det er vel sagtens også derfor DR i dag er blevet en uforlignelig krigspropaganda kanal.
Ingen som ser udsendelser er i stand til at leve sig ind i de satans grusomheder hvert sekund i DRs krigspropaganda indeholder.
Gamle uniformer i mudder med rådnende ildelugtende flænsede lig indeni lever ingen sig ind i.
Men hyldesterne over sejrene visualiseret og omhyggeligt fortalt som slutningen på en Hollywood film er nærmere vores virkelighed.
Den lyse lykke i Lykkeland.

Krigen i Irak er for længst glemt og de statsansatte soldater de har myrdet civile vader gennem provinsens gader til begejstret hyldest fra folket mens resultatet af soldaternes gerninger forsat koster tusinde af civile livet i Irak hvert år. De gør blot hvad de har fået besked på.
Lønarbejdere med pligt til at dræbe.

Og i billederne fra krigen ser vi ingen billeder af os selv og besidder ikke evnen til indlevelse.
Empati.
I min optik forekommer det som fattigdommen for alvor har meldt sin ankomst i samfundet.
Sultne vader hjemløse rundt i landets byer uden udsigt til et liv i et samfund og andre steder i verden dør civile som resultat af landets aggressions politik.

Trist at det er dén vej det moderne menneske har valgt at tage.