Læsetid: 2 min.

Hvorfor så voldelig, du?

Hvorfor skal der være så meget blod og så mange barbrystede brøleaber? Og hvorfor skal skurken være androgyn i ’300: Rise of an Empire’? Jeg spurgte superskurken Xerxes, som er godt inde i sagerne
Kultur
6. marts 2014

Under mandag formiddags pressevisning stod det mig klart, at jeg måtte spørge andre end mig selv om, hvad en film som 300: Rise of an Empire egentligt har gang i, for dens abebrølende voldsunivers fodrer et behov, som jeg virkelig ikke har.

Spillefilmen er baseret på Frank Millers graphic novel Xerxes og er opfølger til Zack Snyders kæmpehittende filmatisering, 300, fra 2006.

Dengang fulgte vi 300 spartanske krigeres heroiske og ekstremt blodige kamp mod den invaderende persiske hær, som, hvad antal soldater angik var dem langt overlegen »Hur! Hur! Hur!,« råbte de med glinsende mavemuskler og store skjolde. Og så myrdede og myrdede og myrdede de løs, indtil hærleder Leonidas til slut måtte lade livet i en smuk regn af fjendens pile. Filmen var visuelt imponerende. Appellen var derimod i længden svær at sætte sig ind.

I 300: Rise of an Empire ser vi det så fra persernes og den athenske hærs perspektiv, før og under og efter Spartas slag mod perserne – nu med vilde maritime kampscener og lige så meget blod. Der er modsat den politisk vildt ukorrekte 300 ingen sorte skurke, men til gengæld en hårdfør (læs: voldspsykopatisk) kvinde.

I 300 ville den persiske gudekonge og superskurk Xerxes have Spartas konge, Leonidas, til at knæle (blowjobagtigt) foran sig. Nu får vi historien om, hvordan han i sin tid forvandledes fra brav og behåret persisk kongesøn til en megaloman, pyntesyg, androgyn psykopat. Hvad tænker han selv om den fremstilling? Jeg må spørge ham.

– Hej Xerxes, du er ond, men hvorfor er du androgyn?

»Hej du. Det er ikke så meget det bøssede eller androgyne, som provokerer publikum og filmens græske krigere (vi ved jo godt, hvad de lavede med hinanden i fritiden dengang. Bemærk desuden, hvor meget lækker mandekrop, der er i filmen. Den er supergay, den her film.) Som feminiseret fjendebillede vækker jeg snarere en grundlæggende misogyni, angsten for Moder, ubehaget ved det på en gang kvindelige og herskesyge. Glem ikke, at min medsammensvorne i filmen er den syleonde kvinde Artemisia. Der er kontroltab forbundet med angsten for og dragningen mod denne form for kvinde. Derfor virker min androgyne skurkestil så effektivt på publikum. De har både lyst til at kneppe og dræbe mig. Kravle ind i livmoderen og flygte fra den.«

– Nå ok. Jeg vil også gerne høre lidt om filmens ultravold i æstetiserende slowmotion, synet af de kæmpendes tykke blod, der i en lind strøm slynges mod det 3D-bebrillede biografpublikum. Selv om vold kan iscenesættes lige så smukt som en dans, hvorfor er der så så helt utroligt meget af den, Xerxes? Jeg bliver så træt?

»Nogle gange vil man bare gerne se blod og patter, når man skal koble af. Live a little, Katrine. Don’t overanalyze.«

’300: Rise of an Empire’ Instruktion: Noam Murro. Manuskript: Zack Snyder og Kurt Johnstad. Amerikansk. (Biografer over hele landet)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her