Læsetid: 1 min.

Informations fotograf vinder i Årets Pressefoto

Informations talentfulde unge fotograf, Tor Birk Trads, vinder med sit portræt af en ADHD-ramt skoledreng
Her er Tor Birk Trads vinderbillede af den ADHD-ramte skoledreng Jens. Tillykke til fotografen!

Her er Tor Birk Trads vinderbillede af den ADHD-ramte skoledreng Jens. Tillykke til fotografen!

Tor Birk Trads

Kultur
14. marts 2014

Informations fotograf, Tor Birk Trads, har netop vundet årets pressefoto i kategorien Årets Portræt, med sit portræt af drengen Jens – et af Danmarks mange ADHD-børn.

Billedet blev taget til en større artikel i Moderne Tider, Informations weekendsektion, om inklusionens udfordringer i folkeskolen:

Alle elsker inklusion eller i hvert fald ideen om plads til alle i folkeskolen. Så hvorfor er det egentlig, at ét enkelt specialklassebarn mere i hver tredje klasse fra 2015 har bragt normaldanmark i undtagelsestilstand, når nu forskning viser, at det er en fordel for alle? Har fællesskabet for længst givet Brian, Hassan og bogstavbørnene fingeren?

Læs eller genlæs artiklen her – den er på mange måder stadig højaktuel.

Tors billede vandt den mest populære kategori i konkurrencen – i alt 618 portrætter blev bedømt til Årets Portræt. Juryens kommentar til billedet understreger bl.a. »hvor fint det er som portræt af ikke bare et barn, men også noget man ikke kan se.«

Portrættet af Jens blev til som en del af en større fotoserie, som også blev bragt i avisen.

Hele serien kan ses her på Fotobloggen

Årets Pressefoto har i alt 15 kategorier. Til dette års konkurence blev i alt 2.954 billeder indsendt af 196 fotografer. Her er alle årets vindere:

Årets Pressefoto: Peter Hove Olesen, Politiken

Årets Nyhedsbillede Danmark: Anthon Unger, Ekstra-Bladet

Årets Nyhedsbillede Udland: Mads Nissen, Scanpix

Årets Portræt: Tor Birk Trads, DMJX/Information

Årets Sportsbillede Action: Peter Hove Olesen, Politiken

Årets Sportsbillede Reportage: Nikolai Linares, Scanpix

Årets Danske Hverdagsbillede: Maria Fonfara, Freelance

Årets Reportage Danmark: Joachim Adrian Mikkelsen, Politiken

Årets Reportage Udland: Peter Hove Olesen, Politiken

Årets Åben Klasse: Peter Klint Busk Jørgensen, DMJX/Politiken

Årets Multimedieproduktion: Charlotte De La Fuente Nørregaard, DMJX/Jyllands-Posten & Jonas Olufson, DMJX/Ekstra-Bladet

Årets TV-fotograf Nyheder: Ole Jermiin, TV2/Østjylland

Årets TV-fotograf Dokumentar: Anders Birch og Jacob Vølver, Freelance

Årets Interaktive Multimedieproduktion: Nikolai Linares, Scanpix

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Maj-Britt Kent Hansen

I glemte altså "Årets pressefotograf" i oplistningen ovenfor. Han hedder Joachim Adrian og arbejder på Politiken.

Vibeke Rasmussen

'Journalisten' viser (eksempler på) samtlige vinderbilleder. Meget stærke billeder der alle formår at fortælle en historie, allerede inden man er nået til den ledsagende tekst.

http://journalisten.dk/aarets-pressefoto-2013-se-vinderne

Maj-Britt Kent Hansen

>>> Joachim Adrian Mikkelsen skulle det have været.

I øvrigt mere om historien bag Årets Pressefoto - 40 år i år.
http://www.pressefotografforbundet.dk/news/fotografi/15997/40-aar-med-aa...
http://www.aaretspressefoto.dk/index.php?page=historie

Casper Fryd Rækjær

For pokker, hvor er det godt! Uha. Og tillykke.