Ny kapitalismekritik satser på ... hånddukken

En terning, en pakke farvekridt og en hånddukke bliver forvandlet til effektive våben i et nyt forskningsprojekt, der går i krig mod oplevelsesøkonomiens sejlivede fortællinger
Erhard Paul Meier (t.v.), Keld Buciek og Thomas Theis Nielsen (t.h.) er taget til Vikingeskibsmuseet på Roskilde Havn for at mane stedets alternative fortællinger frem. I et mythogeografisk forskningsprojekt antager de, at alle steder rummer alle fortællinger. De overskygges bare af få dominerende fortællinger

Erhard Paul Meier (t.v.), Keld Buciek og Thomas Theis Nielsen (t.h.) er taget til Vikingeskibsmuseet på Roskilde Havn for at mane stedets alternative fortællinger frem. I et mythogeografisk forskningsprojekt antager de, at alle steder rummer alle fortællinger. De overskygges bare af få dominerende fortællinger

Carsten Snejbjerg
25. marts 2014

En dyb stemme bryder tavsheden. Stemmen kommer fra et lam med en lille højtaler syet ind i maveskindet. Lammet fortæller om offerlammet, men selv er den en blodløs hånddukke, der står og smiler på jorden foran vores fødder.

Hånddukkens ejermænd, to kulturgeografer og en filosof, har taget den med til Vikingeskibsmuseet på Roskilde Havn for at mane stedets alternative fortællinger frem. I et mythogeografisk forskningsprojekt antager de, at alle steder rummer alle fortællinger. De overskygges bare af få dominerende fortællinger.

»Offerlammet symboliserer vores ofring af de kollektivt anerkendte fortællinger. For eksempel vil vi nu vende ryggen til Vikingeskibsmuseet, fordi det er den fortælling om fortiden, som står ekstremt stærkt på netop dette sted,« forklarer Keld Buciek, lektor i kulturgeografi på Roskilde Universitet, mens han styrer lammets messende talestrøm fra en sort iPhone.

Mythogeografi er en retning inden for den videnskabelige geografi, der forholder sig kritisk over for oplevelsesøkonomien, når den etablerer bestemte fortællinger om steder og kulturer. Et eksempel er udstillingen The Vikings are coming…, der for nyligt åbnede på British Museum i London med Dronning Margrethes deltagelse. Udstillingen er sponsoreret af det britiske energiselskab BP. I mythogeografisk regi er det et sigende eksempel på, hvordan politiske og økonomiske interesser sætter bestemte rammer om kulturer, der så skaber og vedligeholder bestemte fortællinger.

Retter i kortet

På Vikingeskibsmuseet vender vi os mod nogle røde fiskerskure, der står på et lille frimærke til venstre for museets bygninger. Den opmærksomhedskrævende hånddukke fungerer som en alternativ guide, der får os til at kigge i retning af skurene og dermed bort fra museet.

»Det handler ikke om, at Vikingeskibsmuseet ikke er et godt museum, men at der kan siges så meget andet om det her sted, end det, der er gjort plads til,« siger lektor i kulturgeografi på Roskilde Universitet Thomas Theis Nielsen og fisker et blankt stykke papir og en rulle tape op af lommen.

»Som geograf vil man jo altid gerne starte med kortet.«

Han begynder at folde papiret sammen over midten indtil det passer ind i en bar plet på et officielt kort over museets område. Museets kort er trykt på en stor, blank plade med gule, nummererede firkanter. Nu klistrer Thomas Theis Nielsen omhyggeligt sit papir henover det tomme felt på kortet og tegner syv sorte firkanter med en sprittusch: en firkant for hvert fiskerhus.

»Når Thomas tegner skurene ind på kortet, så er det for at gøre opmærksom på, at de også er en del af stedets fortælling. De lå her før museets tid og er stadig en levende del af fiskeriarbejdet på fjorden. De passer bare ikke ind i den dominerende fortælling om vikingeskibene, og derfor er de udeladt i det officielle kort,« fortæller Keld Buciek.

I mellemtiden har Erhard Paul Meier, trekløverets filosof, fundet en lille metalspand frem. Han holder fast i hanken med den ene hånd og med den anden begynder han at røre rundt i spanden med en turkisblå rørepind i plastik. Pointen er, at der altid er mere at komme efter – der kan altid røres i spanden.

»Mythogeografiens kritiske ambition kan være svær at forsvare over for Vikingeskibsmuseet og resten af oplevelsesindustrien,« siger han og sætter spanden ned foran hånddukken i gruset, der er begyndt at sende irsk folkemusik ud over fiskerskurene.

»Det skyldes, at de alternative fortællinger, som vi får ud af at røre i spanden, ikke nødvendigvis er nogle, der kan tjenes penge på.«

Opsøger levende kultur

En fisker kommer ud fra et skur, går et par skridt ud på træbroen og tænder en cigaret. Erhard Paul Meier forsvinder straks ud af det billede, som fotografen er ved at tage af de tre mythogeografer. Senere fortæller han, at det er første gang, at han har set en af fiskerne.

»Fiskeren ville gerne vide, hvad vi foretog os herude. Jeg forklarede ham selvfølgelig, at vi ikke anede, hvad vi lavede,« fortæller Erhard Paul Meier med et stort smil.

Det er centralt for mythogeografien at opsøge levende kultur. Det er hverdagen og alle de basale handlinger og tanker, som vi gør os, der sættes op i modsætning til de store veletablerede fortællinger.

»Hvorfor ikke kanonisere livet?« foreslår Keld Buciek. »Her kan vi se fjordfiskerlivet i skikkelse af de grimme træskure stå i kontrast til det døde og kanoniserede i skikkelse af det modernistiske museumsbyggeri. Vi burde interessere os mere for livet i de grimme skure.«

Thomas Theis Nielsen tager over:

»I det her tilfælde er det Vikingeskibsmuseet, der har etableret en ramme for, hvordan vi skal forstå stedet. Omkostningerne ved sådanne projekter er måske usynlige, men der er ofte mennesker, der kommer i klemme, når der ikke er plads til dem i fortællingen.«

Kapitalismekritisk sigte

Vi har bevæget os væk fra Vikingeskibsmuseet og ind på Café Korsbæk på Roskildes centrale handelsgade. Café Korsbæk er ikke tilfældigt valgt, men det vender vi tilbage til efter en snak om baggrunden for mythogeografien.

Mythogeografien er en videreudvikling af den kritiske avantgardebevægelse psykogeografi fra 1930’erne. Den danske billedkunstner Asger Jorn var i 1950’erne med til at danne bevægelsen Situationistisk Internationale, der var stærkt inspireret af psykogeografien.

Psykogeografien var et kapitalismekritisk projekt, og mange situationister var modstandere af kapitalismens forbrugsæstetik, dvs. måden hvorpå ting blev sat til skue i byen. Grundtanken bag kritikken var, at det kapitalistiske samfund ikke levede af folks reelle behov, men af udstillingsvinduer, der skabte behovene.

»Asger Jorn og andre situationister forsøgte at etablere nogle modfortællinger til den kapitalistiske forbrugsorienterede fortælling. Det gjorde de bl.a. ved at lave nogle specielle fragmenterede kort, som var opfordringer til at opleve byen på en anden måde,« fortæller Keld Buciek.

En anden måde at opleve byen på var gennem drifting. På dansk at drive, eller foretage et svinkeærinde. Man nægtede at følge autoriserede guider og forsøgte i stedet at lade sig drive af tilfældigheder og pludselige indskydelser.

Keld Buciek finder en gul terning frem og kaster den ned på Café Korsbæks blomstrede voksdug.

»En treer. Så kan jeg gå ud på gaden og gå ned af tredje stikvej til højre.«

Oplevelsesindustrien angribes

Mythogeografien er på mange måder en videreførelse af det psykogeografiske projekt. Men i stedet for kapitalismen kritiserer mythogeografien oplevelsesindustrien, der spiller en aktiv rolle i at etablere fortællinger om steder i et kommercielt øjemed.

»En konsekvens af et mythogeografisk projekt, hvor vi nedbryder disse fortællinger, kan selvfølgelig godt være, at stederne bliver mindre interessante i en turistmæssig sammenhæng,« siger Keld Buciek og henviser til vores oplevelser tidligere i dag:

»Hvis en større del af oplevelsen på Vikingeskibsmuseet bliver de røde fiskerskure, så fratager vi den dominerende fortælling noget magt. Så bliver der måske andre grunde til at komme der.«

I forskningsprojektet er et andet fokus, hvordan medier er med til at skabe steder gennem deres historier. I Roskilde har Roskilde Avis spillet en rolle i at etablere fortællingen om, at Matadors Korsbæk er Roskilde.

»Matador er en fortælling om alle steder. Men for at styrke sin påstand om, at Roskilde er Korsbæk, kørte Roskilde Avis en kampagne, hvor folk kunne angive personer i Roskilde, fra hvem Lise Nørgaard skulle have hentet inspiration til figurerne i Matador,« fortæller Keld Buciek.

De tre mythogeografers forskningsprojekt i Roskilde tager således fat på at udfordre nogle af de fortællinger, der er blevet lagt fast over konkrete steder i byen.

»Vores afsæt for projektet var ligesom en opvågnen. Det handler om, at vi aktiv forsøger at drive os selv ud af vores lalleglade UNESCO-Roskilde-paradis,« siger Erhard Paul Meier med henvisning til UNESCO’s verdensarvsprojekt, der har inkluderet Roskilde Domkirke som bevaringsværdigt kulturmindesmærke.

Frisættende perspektiver

Keld Buciek og Erhard Paul Meier har bygget hvert sit fort op omkring deres kaffekopper og kagetallerkener af farvekridt, kortspil, blå og lyserøde træfigurer, en rød garnnøgle, en pelset, grøn plysorm og den lille spand med den turkisblå rørepind.

Erhard Paul Meier fingererer med den røde garnnøgle:

»Det er måske vigtigt at understrege, at vi ikke laver det her for at underholde folk, men for forskningen. Legetøjet er i sig selv ligegyldigt – det er bare et middel til at stille spørgsmålstegn ved den overdrevne dyrkelse af en bestemt kultur.«

Det røde garn glider ud af nøglen mellem hans fingre. Han forklarer, hvordan garnet kan bruges til at binde ting sammen for at illustrere en relation, eller det kan trækkes på tværs af ting og markere en grænsedragning.

»Vores formål er at vække folks interesse for de her ting – ikke en protest,« siger han og afløses af Thomas Theis Nielsen:

»Det er et spørgsmål om at gøre opmærksom på det mærkværdige i, at vi ofte uden videre affinder os med de her fortællinger.«

»Mythogeografien har et potentiale til at øge folks bevågenhed, så på den måde ligger der også en slags dannelsesprojekt i det, vi laver,« tilføjer Keld Buciek. »For hvor er folks beredskab henne?«

Forskningsprojektet munder ud i en bog, hvor de tre mythogeografer, i tråd med deres centrale overbevisning om, at alle steder rummer alle fortællinger, tilfører nye og overraskende fortællinger til kendte steder i Roskilde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Mythogeografi

Mythogeografi er en retning inden for den videnskabelige geografi, der forholder sig kritisk over for oplevelsesøkonomien, når den etablerer bestemte fortællinger om steder og kulturer.

Mythogeografien er en videreudvikling af den kritiske avantgardebevægelse psykogeografi fra 1930’erne. Men i stedet for kapitalismen kritiserer mythogeografien oplevelsesindustrien.

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Carsten Mortensen
    Carsten Mortensen
  • Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen
    Heinrich R. Jørgensen
Carsten Mortensen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Jesper Hansen
Jesper Hansen

Den artikel er der godt nok ikke meget substans, dokumentation, oplysning, formidling eller oplevelse i. hverken anerkendt eller alternativt.

Brugerbillede for Jakob Trägårdh
Jakob Trägårdh

En rigtig finurlig og skøn artikel, med meget substans, oplysning, dokumentation, underholdning i. Noget af det bedste læsning, spændende og inspirerende.

Carsten Mortensen, Carsten Søndergaard, Heinrich R. Jørgensen og Tom Paamand anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus E. Petersen
Claus E. Petersen

godt med lidt nytænkning.. tjekkerne brugte dukketeater til at gøre grin med besætterne under nazisternes besættelse af landet fra 1938-1945. Tyskerne fattede simpelthen ikke hvorfor voksne mennesker så på teater der var til børn.

Brugerbillede for Jesper Hansen
Jesper Hansen

Det er soap-videnskab. I virkeligheden er det skjult reklame, sponsoret af det private foretagende korsbaekbutikken.dk/

Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

Roskilde er venskabsby med Grønlands sydligste by Nanortalik og deroppe har de en vej der hedder Roskildevej eller som de selv siger: Roskildip Avkutâ. Jeg har engang kørt på kælk ned ad den vej, fordi det var vinter. Men det er længe siden. Jeg har også været i Roskilde mange gange. Jeg kan godt lide deres lørdagsmarked og det kan de vist nok også selv, for det lader til at være noget de går meget op i. For mig Vikingeskibsmuseet,ud over at være et udmærket museum, en stor arkitekturmodel på en græsplæne, hvor jeg rigtig mange gange har luftet hund. Vi, altså mig og hunden, gik som regel ud langs den vestlige side af fjorden. Vi fulgte bare stien ud forbi Amtshospitalet og nogle gange helt ud til pynten med den store gule ejendom. Derude fra er vikingeskibsmuseet bare en hvid kasse i bunden af havnen. Sådan er det med det meste, når man komme på afstand af det viser det sig som regel at det alligevel ikke fylder så meget.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Det hedder altså kulturgeografi. Inden for det fag kan man sagtens udskille denne artikels omtalte område kaldet "Mythogeografi", en fornem fjollefimset betegnelse for alt, hvad der falder ind under reklame, myter, souvenirs , events, Hjallerup Marked. Man kunne også udskille faktageografi, historisk geografi, økonomisk geografi, geodætisk geografi, ... , men de ville de mangle det fup, som Mythogeografien indeholder. Og så ville artiklen ikke blive så tiltrækkende.