Læsetid: 5 min.

Jeg har været til et blåt møde

Der findes en messe kun for møder og events, som fylder Forum i København et par dage om året. Den er branchespecifik og interesserer sig ikke for folk i civil. Information besøgte den
Der findes en messe kun for møder og events, som fylder Forum i København et par dage om året. Den er branchespecifik og interesserer sig ikke for folk i civil. Information besøgte den

iBureauet/Mia Mottelson

17. marts 2014

En kvinde. Malet rød på kroppen og blå på læberne. Hun er nøgen, men man ser kun til hendes kraveben. Med spredte fingre indrammer hun sit ansigt, og spiler øjnene ud og munden op, som i et lydløst skrig. Dette er billedet på plakaten for Møde & Eventmessen 2014. Og derfor tog jeg af sted.

Inde i Forum, hvor arrangementet holdes, er der ingen røde kvinder. Her er i det hele taget meget ordentligt. Boderne ligger i gittersystem, der dækker stueplanet og ikke efterlader ubenyttet plads. Hallen er delt op i zone 1, 2 og 3, som hver især markeres med store skilte hængende fra loftet. Der er ikke nogen umiddelbar forskel på zonerne, men det giver en form for ro at vide, at man er i et afgrænset område og ikke bare svømmer tilfældigt rundt på det åbne messegulv.

Mellem to af skiltene hænger også en gigantisk badebold, som jeg tror skal forestille Jorden, men det er svært at genkende kontinenterne her fra bunden af Forum. Messen er altså ikke begrænset til en bygning på Frederiksberg – den rækker ud mod hele verden.

Det er lidt mere, end jeg kan overskue på en onsdag formiddag, så jeg traver op til 1. sal, der primært består af en gang, der løber langs væggen, så man kan se ned og få et overblik over hele menageriet. Førstesalen har dog også et område afskærmet med høje, sorte tæpper. Det er Netværksloungen. Rummet er sparsomt belyst og indrettet med aflange borde og barstole, hvor små grupper af mennesker er samlet. Hygge og business – og noget lidt ubestemmeligt – på samme tid.

Workshop med klodser

Det viser sig, at en workshop er ved at begynde herinde. Jeg står lidt tøvende bag et bord, da en mand med blanke øjne og håret trukket tilbage blidt, men fast gelejder mig frem til højre for scenen, hvor han fikst skubber en stol under mig. »Der er stadig plads ved bordene,« kalder han til de andre, der er stoppet op i periferien. En kvinde har stillet sig frem foran en baggrund med træer på. Den er oplyst nedefra med spotlamper, der har et syrliggrønt skær. Sådan har jeg aldrig set naturen før.

Programmet for messen fortæller mig, at kvinden hedder Line Holst Jensen, og at hun vil give mig værktøjskasserne til bedre at planlægge og lede møder. Line fortæller, at et møde kan deles op i et gult, et blåt og et grønt stadie. Mange steder er der alt for meget af det gule, som er envejskommunikation, mens den blå dialog ofte mangler. Det er især et problem, fordi vi kun kan fokusere på noget i 12 ½ minut, før vi begynder at tænke på andre ting. Så heldigvis går der ikke længe, før vi får en blå aktivitet. Ved hvert bord ligger der duplo-klodser i forskellige farver, som korresponderer med de tre mødeformer, og vi skal nu stable klodserne efter, hvordan workshoppen har udviklet sig indtil videre. Nogle er i tvivl om, hvorvidt den nederste klods betyder det første eller det sidste, og jeg kommer fejlagtigt til at foreslå den grønne klods – ’Fagligt Frikvarter’ – men vi finder heldigvis den rette balance til sidst.

Line fortæller, at den her metode »batter på bundlinjen«, og så må man jo lytte efter. Kort efter, da vi skal tale i par om, hvad der lige er blevet sagt, så vælger min samtalepartner dog at liste af. Så sidder jeg alene og hører den summende lyd af messen bag mig. Jeg smutter ud.

Standene

De mange stande er underligt ens. Det er den samme mand og kvinde, der står og er cirka 40 år i forretningstøj ved alle bordene. De har næsten alle en snack stående, lidt nødder eller en fingermad, og så er der flasker med klart vand, hvor end man går hen. Mange af stederne har ikke et tydeligt skilt fremme til at vise, hvem de er, men står bare i hver deres bod og venter akavet på, at nogen taler til dem. De ligner den afhuggede del af en blå dialog.

Det er nærmest klaustrofobisk at gå forbi dem i de smalle gange, hvor de ikke henvender sig, men blot står og spejder efter én, som kunne man udfri deres sjæle fra standene. Et enkelt sted vender jeg endda om i gangen, da der er sat blege papvægge op, der blokerer udsynet i den smalle passage og får det til at ligne et kontormiljø. Jeg tør ikke gå igennem.

Så er der mere roligt på Speakers Corner, hvor man kan høre på inspirerende mennesker i løbet af dagene. Folk står godt nok ikke på trækasser, og talerne er fuldt planlagte, men det foregår rigtignok i et hjørne af Forum. Stemningen er ikke så intens som i Netværksloungen. Små borde er strøet løst rundt i lokalet, og væggene er skiftevis hvide og grå. Det ligner ikke et sted, hvor en fremtidsforsker ville tale, men det sker alligevel. Hans navn er Nils Elmark, og han er fremtidsspecialiseret inden for mødeindustrien. Han fortæller, at vores koncentrationsevne faktisk kun holder i seks minutter ad gangen, men han snakker nu alligevel løs i 20 minutter om fem store verdenstendenser. Først dog en video under titlen Tidsånden set gennem en søgemaskine, som han stadig får kuldegysninger af, selv om han har set den 50 gange.

Nils er optimistisk for fremtiden.

»Der bliver 10 mia. mennesker på kloden inden for de næste 25 år, så der er mennesker nok, behov nok og penge nok,« fortæller han.

Der bliver masser af møder i fremtiden, forstår man. Det kræver dog, at virksomhederne er i stand til at omstille sig, og her har mødeplanlæggere en særlig opgave:

»I skal skabe et fristed for mennesker, som til daglig er stressede, og som laver de samme ting igen og igen. Det er mennesker, I skal hive ud og bringe til at genopfinde igen. I skal lave en ny verden for dem. Hvor de kommer ind i nogle rammer, så de kan tænke nyt igen,« siger Nils Elmark. Her i Forum ser fremtiden lys ud for alle, der laver møder.

Diskokugle uden musik

Jeg tager en pause i caféområdet, hvor man sidder dybt og ubekvemt i campingstole, der får habitjakken til at krølle. Der er en del underlige ting på messen. I det ene hjørne drejer en enorm discokugle omkring uden musik, mens en mand går forbi på stylter og siger yeehaah, hvis nogen tager et billede. Ved en stand står der på et A4-papir: Vind din egen rapsang. Og ude ved vasken på de ellers sterile toiletter står små, lilla duftlys og brænder forgæves mod toiletlugten og de kolde overflader.

Mødebranchen har en lysende lilla side, der bevidst eller ubevidst skinner igennem standene, som en affarvet krølle i håret. Let undrende bevæger jeg mig ud af Forum og tager munden fuld af frisk luft. På fortovet foran mig står en mand i fuld ridderrustning og kigger sig lidt omkring. Han har vist et fagligt frikvarter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Hornstrup Yde
  • Maj-Britt Kent Hansen
Katrine Hornstrup Yde og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer