Interview
Læsetid: 5 min.

YouTube er avantgarde

Hans kunst er lavet med maskiner og tager udgangspunkt i en popkultur, der har udskiftet Heinz-dåser med computerspil og pool noodles. Cory Arcangel laver værker i en digital tidsalder og udstiller på HEART i Herning
Kultur
24. marts 2014
’Kunsten er nødt til at bevæge sig med kulturen, og fordi teknologi nu er så stor en del af kulturen, må kunsten følge med,’ mener den amerikanske kunstner Cory Arcangel

’Kunsten er nødt til at bevæge sig med kulturen, og fordi teknologi nu er så stor en del af kulturen, må kunsten følge med,’ mener den amerikanske kunstner Cory Arcangel

Tor Birk Trads

Halvvejs inde i en sætning rejser Cory Arcangel sig op. Vi sidder inde i et af hans værker, og nu er han nødt til at give en demonstration. Det afskærmede område har et anlæg med to gulvhøjttalere, som står som et alter for enden af rummet.

Langs væggen stikker vinylplader ud af hylderne. Det er et arkiv over techno og tidlig elektronisk musik. Han sætter pickuppen ned på en plade, der allerede er lagt på. Ud springer tunge beats, der aldrig har set en vokal. Han vil have mig til at høre musikken, se vinylen dreje om sig selv og mærke, hvordan bassen ligger dybt og klart i højttalerne. Han trækker pickuppen hen på forskellige steder af pladen, men ender med at vende LP’en om på den anden side for at finde at finde et mere mekanisk og loopende stykke. Løbende skruer han mere og mere op for anlægget. Den torsdagstrætte museumshal lyder som et dansegulv fra 90’erne, og Cory er tydeligvis begejstret.

Den 35-årige amerikaner er oprindeligt konservatorieuddannet til klassisk guitar, men han er via elektronisk musik endt med en digital kunstform, der ikke altid har en fysisk skikkelse. Et af hans første værker var Super Mario Clouds, hvor han omprogrammerede det klassiske Super Mario-spil til kun at indeholde de hvide skyer, der driver forbi en himmel af pixels. Meget andet af hans kunst findes kun på nettet, hvor det ligger frit tilgængeligt, og kan ændres af enhver, der forstår at kode.

Men Cory Arcangel har også en forkærlighed for fysiske teknologier, der er blevet forældede eller på vej til at blive det. Det er ingen tilfældighed, at han har stukket den ene fortids musikstil på en anden fortids format. Og hans stemme bliver indfølt, når vi taler om VHS-bånd, MiniDiscs og tidlige digitalkameraer. Der sker spændende ting, når en teknologi står stille, mens kulturen flytter sig.

Værdien af et VHS-bånd

»VHS-båndet er i den særlig æra, hvor folk smider dem ud. Men VHS er en særlig ting. Den har et specielt udseende, og den kommer til at blive værdsat i fremtiden. De fleste formater har særlige karakteristika, som er værdifulde. Ligesom de første digitalkameraer, som er begyndt at se fantastiske ud med deres lave pixelopløsning. Der kommer til at ske det samme som med sort/hvid-fotografi, der i dag giver billeder fra 60’erne og 70’erne en følelse af autenticitet. Når man i fremtiden ser et lavdigitalt billede fra 2003, kommer det til virke autentisk. Som et tidsstempel.«

– Er det den samme bevægelse for de modificerede Nintendo-konsoller og spil, som du i dag udstiller?

»Det er mere kompliceret. For de eksisterer både som, hvad de var, men de er også en levende del af vores nutidige kultur. Deres æstetik er blevet populær igen, og børn kender dem også, men på en anden måde. Kulturen bevæger sig altid, så de her tings status ændrer sig hele tiden. Derfor er det svært at sige, hvad det er eller ikke er – for i næste uge kommer det til at være noget andet. Det er også, hvad jeg kan lide ved det. Jeg indfanger noget, som f.eks. de her plader. Her er samlingen. Her er kataloget. Det kommer ikke til at ændre sig. Det er et færdigt værk. Og så er det sjove at se, hvordan folks opfattelse ændrer sig over tid.«

Internetkunst

En anden af Arcangels begejstringer er internettet. Hans favoritvideo på YouTube er en fyr, der demonstrerer sine nye højttalerkabler med en fire minutters stillestående optagelse af hans højttalere, der spiller Enya. Det underlige og det sjove tiltrækker ham, og han prøvede i en periode selv at lave et meme – et billede eller filmklip, der spredes hastigt og viralt på nettet, og som hurtigt bliver omdannet til mange andre former. Og der er måske ikke så langt fra internetkultur til kunstverden.

»Noget af det sjove ved folkelig computeræstetik er, at det læner sig underligt tæt op af avantgardekunstens historie. Med de minimalistiske videoer og de repetitive udtryk. Det er en spejling af, hvad avantgarde kunstnere rodede rundt med før i tiden. De er bundet sammen i en bizar cirkel. Det er underligt, men det er fedt. Jeg kan huske, da jeg først opdagede YouTube, blev jeg forvirret af siden og tænkte ’Hvor efterlader det mig som kunstner, når der er så mange fantastiske videoer på den her side,« siger Arcangel, der måske fandt en udvej, da han fandt en masse videoer af katte, der tramper rundt på klaverer og klippede dem om til en afspilning af et Schönberg-stykke. Fra katte til komponister.

»Værket gav mig i hvert fald en måde at lege med de nye områder, der blev skabt. Men det er allerede flere år siden nu, og det er allerede en helt anden verden med Instagram og andre medier. Det er anderledes, men det er kun cool, at det bliver ved med at forandre sig. Det giver mig nye muligheder.«

Kunsten må følge med

At den digitale kunst sjældent er et statisk område kommer også til udtryk, når han taler om legenderne i net.art-bevægelsen. De åbnede feltet i midten af 90’erne – blot ca. fem år før Cory Arcangel selv meldte sig på banen, men det er en episk periode for en kunstart, der følger med teknologiens udvikling og kulturen omkring den. Og som med tiden måske kun er blevet mere relevant.

»Det har været sjovt at følge udviklingen de 10 år, jeg har arbejdet på området. Hvis du i 2001 lavede kunst med en computer, var du en udstødt. Der var ingen ting så langt væk fra kunst som en computer. I dag er de mainstream, og det er almindeligt i vores kultur, at vi kan lege med tingene. Et barn kan klippe en Hollywood-film op. Det er bare normalt nu. Og om 10 år har det hele ændret sig igen,« siger Arcangel og slår fast om teknologiens betydning:

»Kunsten er nødt til at bevæge sig med kulturen, og fordi teknologi nu er så stor en del af kulturen, må kunsten følge med.«

Mod slutningen byder Arcangel på en tur rundt i hans udstilling med ordene.

»Jeg tror, du vil se en del ting, du aldrig har set før. Du skal se de nye vibes.«

Ligesom med anlægget viser han entusiastisk sine værker frem og fortæller, hvad de hver især hedder.

»Det her er Britney Spears og hendes børn, Seinfeld dvd’en, Puff Daddy, den her hedder ’Asshole’.«

Det er, som om han har fået en ny pakke samlekort, og de alle har vist sig at være glitrende særudgaver. Han er også oprigtigt begejstret for nogle af sine ældre værker, der er modificerede spil, og som nu kører på en række smartphones, der er udstillet som i en elektronikbutik.

Cory opdager, at en af dem er røget ud af programmet, så den nu blot viser en fejlskærm.

»Folk piller nogle gange rundt med de her, men det er okay. Det er en del af det.«

Cory Arcangel udstilling ’All the small things’ kan ses på HEART i Herning fra 22. marts til 22. juni

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her