Ecole d'économie de Paris ligner et hvert andet fransk universitet: gråt, kedeligt og nedslidt. Det er i disse rammer, at jeg møder Thomas Piketty, en beskeden ung franskmand i starten af 40’erne, som har brugt det mest af sin korte karriere på at indsamle og arkivere data, men er på vej til at blive den vigtigste tænker i sin generation. Som Yale-professoren Jacob Hacker har beskrevet ham: En fritænker og en demokrat, som tegner til at blive, ikke mindre end »det 21. århundredes Tocqueville«, mens Branko Milanovic, tidligere ledende økonom med Verdensbanken, har kaldt hans nyeste værk »et definerende øjeblik i den økonomiske tænkning«, og den amerikanske nobelpristager Paul Krugman har beskrevet bogen som »episk« med et »fejende udsyn«. Og Pikettys indflydelse rækker langt ud over det lukkede mikrosamfund af akademiske økonomer. Efter sigende er bogen en favorit i Milibands inderkreds – et sted hvor man traditionelt er fløjtende ligeglade med franske professorer i økonomi.
Det er værket, der bærer titlen Capital in the Twenty-First Century, der har skaffe ham den sammenligning. 700 sider lang, fyldt med fodnoter, grafer og matematiske formularer er den ved første øjekast både skræmmende og ufremkommelig. Men i løbet af de seneste par måneder har bogen alligevel afstedkommet en intens debat om kapitalismens dynamik. Og ikke mindst om bogens hovedpointe: At der er en tilsyneladende grænseløs succes for en lillebitte elite, som kontrollerer en stadig større del af verdens rigdomme. På blogs og hjemmesider over hele USA har bogen rejst spørgsmål om magt og penge og inspireret til at stille spørgsmål ved selve kernen i den amerikanske drøm: At kapitalismen forbedrer livskvaliteten for alle. For sådan forholder det sig slet ikke, hvis man da tror på fakta, siger Piketty.
Alle tager fejl
En skribent ved magasinet Economist skrev i seneste nummer, at Piketty var i gang med at »omskrive 200 års økonomisk tænkning i ulighed«. Kort fortalt har forklaringerne hidtil indtaget to hovedpositioner: I den ene ende af spektret Karl Marx, der mente, at kapitalismen ville undergrave sig selv i sin endeløse jagt på profit. I den anden økonomer som Simon Kuznets, der vandt Nobelprisen i 1971 og slog et slag for, at den økonomiske ulighed automatisk ville blive mindre, efterhånden som økonomierne voksede i størrelse og sofistikeringsgrad.
Ifølge Piketty fejler begge forklaringsmodeller, når man holder dem op imod de data, han har indsamlet. Med udgangspunkt i big data fra to århundreder påviser Piketty, at der ikke er nogen som helst grund til at tro, at kapitalismen nogensinde vil løse problemet med ulighed, som han understreger kun bliver værre. Fra det finansielle kollaps i 2008 til Occupy Wall Street har dette været en intuitiv fornemmelse hos almindelige mennesker. Hvis man kun skulle nævne én årsag til denne bogs vigtighed, er det, at dens videnskabeligt beviser den intuition som fakta. Derfor står et svært videnskabeligt værk til at blive allemandseje: Den slår to tykke streger under, hvad så mange folk allerede tænker.
»Jeg har bevidst rettet bogen mod den almindelige læser,« siger Piketty indledningsvis. »Selvom det også er en bog, der med fordel kan læses af specialister, ville jeg gøre informationerne tilgængelige for alle.«
Og Capital in the Twenty-First Century er overraskende letlæst. Den er pakket med anekdoter og litterære referencer, der driver fortællingen fremad. Men forudsætningsløse folk som mig har alligevel brug for lidt hjælp, så jeg stiller ham det oplagte spørgsmål: Hvad er den grundlæggende idé bag bogen?
»For et par år siden begyndte jeg at søge efter de konkrete data, der understøttede den økonomisk tænkning fra Marx over Ricardo til de mere nutidige tænkere. Jeg lagde ud med Storbritannien og USA, og jeg fandt ud af, at data var en slående mangelvare. Dernæst opdagede jeg, at det datamateriale, der trods alt eksisterede, faktisk modsagde alle disse teorier – inklusive Marx’ og Ricardos. Dernæst begyndte jeg at se på andre lande og konstaterede, at der begyndte at tegne sig et mønster: At kapital og de penge, som den producerer, akkumuleres hurtige end vækst i kapitalistiske samfund. Og at dette mønster er blevet stadig mere tydeligt siden 1980’ernes dereguleringsbølge i de rige lande.«
Pikettys empirisk baserede tese er, at den økonomiske ulighed i det 21. århundrede konstant er steget og nu accelererer med en alarmerende hast. Vi må ændre den måde, vi har anskuet historien, mener han. For ifølge Pikettys data var det kun de store kriser – selvfølgelig primært de to verdenskrige – der forhindrede en konstant vækstrate i det 20. århundrede. Derfor holdt de kunstigt ulighedskløften fra at udvide sig. Hvis man korrigerer for denne dæmpende effekt, fremstår det, som vi ellers har anset som den tidsalder hvor ulighedens kode blev knækket, som 100 år, hvor uligheden konstant steg.
I det 21. århundrede er dette ikke bare tilfældet i de såkaldt rige lande, men også i Rusland, Kina og andre nyligt udviklede økonomier. Den sande fare er, at hvis denne udvikling ikke stoppes, vil fattigdommen stige i samme hast og – mener Piketty – gøre det 21. århundrede mere ulige end det 19. århundrede.
Med social uro som følge.
Vi bliver – næsten – alle fattigere
Mens han ivrigt fremlægger sine analyser med formler og kurver, fremstår det stadig en smule for teknisk for en journalist, der kæmpede sig igennem matematik på B-niveau. Men hvis man lytter nøje til Piketty – han er tydeligvis en god og tålmodig lærer – og tager det bid for bid, begynder det hele at give mening.
Til denne begynder udi makroøkonomi forklarer han, at indkomst er et flow, en bevægelse, der forandre sig afhængigt af output. Kapital derimod er en beholdning, hvis værdi afhænger af, hvad der akkumuleres gennem årene. Det er lidt ligesom forskellen på et overtræk og et afdrag på et boliglån, og hvis du aldrig kommer til at eje dit eget hus, vil du altid være fattig. Med andre ord, siger Piketty, at dem, der har kapital og ejendom, der genererer rigdom, altid vil være rigere end den iværksætter, som arbejder hårdt for at skabe kapital. Det er den tendens i kapitalismen, der koncentrerer stadig mere velstand på stadig færre hænder.
– Men vidste vi ikke allerede det? At de rige bliver rigere, mens de fattige bliver fattigere?
»Faktisk vidste vi det ikke. Vi antog måske, at det hang sådan sammen,« siger Piketty. »Det her er første gang, at nogen har akkumuleret de data, der skal bevise sammenhængen. Og – lad mig understrege, at jeg ikke er politiker – det er helt oplagt at denne bevægelse, der nu tager til, vil få politiske implikationer. Vi vil alle blive fattigere i fremtiden i enhver forstand, og det vil skabe krise. Jeg har bevist, at under de nuværende omstændigheder kan kapitalismen simpelthen ikke fungere.«
Vidunderbarnet
Pikettys data stammer primært fra den anglosaksiske verden. Men han er helt igennem fransk, hvilket værkets væld af franske referencer aldrig lader læseren glemme. Han voksede op i et overvejende arbejderklassekvarter i Clichy som barn af to militante medlemmer af Lutte Ouvriere (arbejdernes kamp) – et trotskistisk parti, der stadig har et betydeligt antal medlemmer i Frankrig. Ligesom for mange andre i deres generation blev euforien i maj ’68 efterfulgt af skuffelse. Hans forældre tog konsekvensen, stod af ræset og begyndte at opdrætte geder i Aude. Den unge Piketty knoklede i skolen, endte med at få en ph.d. fra London School of Economics i en alder af blot 22 og rykkede videre til Massachusetts Institute of Technology (MIT), hvor han var kendt som et vidunderbarn.
Hans egne politiske vækkelse skete, fortæller han, ved Berlinmurens fald i 1989. Han rejste gennem hele det tidligere Østeuropa og var fascineret af kommunismens ruiner. Det var dem, der førte ham til økonomien. Og så Golfkrigen.
»Jeg kunne jo se politikere tage så mange dårlige beslutninger, fordi de ikke forstod økonomi. Men jeg er ikke ude i et politisk ærinde. Det er ikke min opgave. Men jeg ville da blive glad, hvis politikerne ville læse min bog og drage deres egne konklusioner,« siger Piketty, der dog ikke er mindre politisk engageret, end at han arbejdede som rådgiver for den socialistiske kandidat, Ségolène Royal, i 2007.
Nåh, skidt med det. Hvad har vi lært? Kapitalismen er dårlig! Hurra! Hvad er svaret? Socialisme?
»Det er ikke så simpelt,« siger han. »Jeg vil argumentere for en progressiv skat, en global skat, baseret på beskatning af privat ejendom. Det er den eneste civiliserede løsning. Den eneste løsning, der ikke er barbarisk.«
Det lyder fornuftigt, næsten snusfornuftigt. Men der er da ikke et eneste parti i Europa eller USA, til højre eller venstre, der tør gå til valg på et så idealistisk grundlag.
»Det er sandt,« siger Piketty. »Selvfølgelig er det sandt. Men det er også sandt, hvad mine kolleger og jeg har demonstreret i den her bog, nemlig at den nuværende konstruktion ikke kan overleve meget længere. Det er ikke nødvendigvis en apokalyptisk forudsigelse. Jeg har stillet diagnoser af fortiden og nutiden og jeg er overbevist om, at der er løsninger at finde. Men før vi når til dem, må vi forstå situationen. Da jeg begyndte at samle data, var jeg oprigtig overrasket over, hvad jeg fandt. At uligheden vokser så stærkt, og at kapitalismen tilsyneladende ikke løser problemet med tiden. Mange økonomer begynder omvendt ved at undersøge roden til fattigdom. Men jeg ville vide hvordan rigdom – ja, super-rigdom – skaber ulighed,« siger han. »Man må spørge, hvad det her kommer til at betyde for almindelige mennesker, dem, der ikke er rige og aldrig bliver det. Jeg tror, at vi vil se en erodering af kollektivets økonomiske velstand, altså en nedbrydelse af velfærdsstaterne. Du behøver bare at se på, hvad Obama-regeringen prøvede, nemlig at udligne uligheden gennem sygeforsikring, og at det næsten var umuligt at opnå, for at forstå, hvor vigtigt det er,« siger Piketty. »Der er en dyb tro hos kapitalisterne på, at kapital vil redde verden, men det har bare vist sig ikke at være sådan. Ikke af de grunde Marx, påpegede, de interne modsætninger i kapitalismen, men simpelthen på grund af kapital. Som sådan.«
©The Guardian & Information. Oversat af Anna von Sperling
Kjeld Hansen, det eneste, vi har, er jo trods alt tiden, så den skal ikke ødsles på helt unødvendig produktion, der blot skal tjene til, at betalingsbalancen kan være importen af Bentley'en og privatflyet.
Peter Hansen
Så vidt jeg har forstået ligger der flere undersøgelser der på viser at stræben efter rigdom er blot et værktøj til at opnå social anderkendelse på.
Opgaven tror jeg derfor ligger i at at "opfinde" metoder til at undgå dette mellemled at skrabe en unødig rigdom og magt til sig, hvis sikkerheden alligevel består i et velfungerende samfund for os alle.
Angst og frygt skaber kun og med garanti spændinger der i løbet af ganske kort tid vil underminere ethvert samfunds strukturer, til skade for alle dets deltagere.
På mange måder er det situationen om klimaforandringer om igen. Alle ignorer det indtil alle står i lort til op over ørerne...
Interessant snak med ung økonom (godt at bemærke for en voksen, at man nu stadig er ung som 40-årig;), som åbenbart nyder stor bevågenhed fagligt og politisk. Det er næppe tilfældigt, at han af hensyn til sin faglige karriere nu undsiger politikken, men det er klart hvor hans empiriske studier i 'big data' har bragt ham hen. Han har tidligere arbejdet for socialdemokraten Royal og forladt sine trotskistiske 68-forældre.
Selve positionen, hvor han konstaterer, at kapitalismen ikke 'af sig selv' løser nogen problemer, eller på den anden side, at socialistiske økonomer skulle sidde inde med de vises sten, er jo ikke overraskende. Uden adgang til de store data og de analyseteknikker der skal til, må man dog nok sige, at vi fx i Danmark ved kapitalismens hjælp har hævet det generelle niveau en smule siden manufakturen. Min tipoldefars utætte rønne (som han ikke engang ejede) fra Taagense står ude på Frilandsmuseet, og jeg må sige, at jeg foretrækker mit hus i dag. Jeg har heller aldrig sultet.
Ude i verden er der meget stor lighed i Nordkorea, og ligheden her til lands har været lidt faldene i nogle år. Men det er sket fra en position, næsten på linje med Nordkoreas. Vi ligger stadig pænt under EU-geennemsnittet (gini-koefficient .33). Det forekommer mig at selv kineserne er glade for deres nye økonomiske muligheder.
Jeg forstår godt det kan være uden for rækkevide for almindelige me´nnesker som mig selv. For vi har nok at gøre med. at sørge for vores børn og familie. Så det er helt og aldeles politikernes ansvar. Det er det de er valgt for og det de bliver godt betalt for.
- Så til alle jer politikere, se så at få lettet røven. Det er jeres ansvar. Det er det I er valgt for. Intet andet.
...Hvis ikke I politikere kommer med løsninger, så er demokratiet ikke andet end en face.
Måske nærværende artikel - og bekræftelsen af hans teori, at under de nuværende magtstrukturer kan kapitalismen ikke fungere - hænger fint sammen med et eller andet sted ned gennem Ukraine og østover, hvor et fattigt folkefærd, nok egentligt gerne vil være fri for både USA/EU og ihvertfald det gamle sovjetunionen (kommunismen) - men egentlig har mere tiltro til det de har og gerne vil være fri og uafhængig. Ligger løsningen faktisk i østeuropa og øst Ukraine og ikke alle problemerne?
Men prøv at fortælle de 2 mia i østen (Kina, Indien, Vietnam, Philiphinerne) som kapitalismen har tilført ting som et anstændigt liv, skolegang, sundhed, rent vand osv at kapitalisme er en dårlig ide. Så skal i høre dem grine høje af det. Og I behøver ikke at tage derover. I kan høre grinet helt til Danmark.
Modstanden mod den kontrollerede kapitalisme ligner dette klip:
https://www.youtube.com/watch?v=ExWfh6sGyso
Erstat selv kapitalisme med romerne
eller ihvertfald en mulig løsning, på en livsform af mere ydmyg tilgangsvinkel til livet og sit eget selfie-billede - (skulle der ha været med, inden jeg kom til at sende).
Nils bøjden
16. april, 2014 - 19:07
Så længe du omtaler den procentdel af befolkningen, som er privilegeret, så har du sikkert ret. Men hvad med resten?
det skorter jo ikke på tilgængelig viden om de faktiske tilstande, eller om hvad der kan gøres, vi hælder begge over hinandens hoveder daglight her i spalterne. Det skorter på magt til at gennemføre noget som helst. Ser man bort fra hjernevaskmaskineriet, som skal holde masserne i opposition til egne faktiske interesser har vi vel altid vidst at kapitalismen fører til ulighed. For os. Det er vel meningen? Nåe kapitalisterne ikke har ændret på det er det vel fordi de vil have det sådan? Og der er vel ikke noget galt ved ulighedern sw længe der er tilstrzkkeligt med millitær til at holde rakket i ave? Hensigten er vel at de skal komme til at eje altting, ikke blot 60% af alttting?
@Kjeld Hansen
Er det fordi du ikke selv kan regne procentdelen ud når der er 2 mia der har fået det langt bedre på 30 år .
Nils bøjden
16. april, 2014 - 19:23
Jeg tænker på de sidste 5 milliarder...
"Jeg tænker på de sidste 5 milliarder..."
Så hele jordens befolkning er flyttet til Asien? Interessant.
http://denmark.ruvr.ru/news/2014_01_02/257858593/
Børge Rahbech Jensen
16. april, 2014 - 16:27
Kristoffer Larsen:
"Nu er det så ejeren af ejendommen der beskattes af ejendommens værdi, herunder brug af fællesgodet grunden. ""
Netop.
Så det har du trods alt forstået?
"En flytning betyder ikke bortfald af skattepligten der stadig påhviler ejeren."
Det er ligegyldigt, hvis skatten ikke kan opkræves. Det er endnu mere tydeligt ved ejerens dødsfald.
Skatten kan ligeså let opkræves som ved lønindkomst.
"Ejerne belåner ikke alene typisk ejendommen. De trækker dertil renteudgiften fra og reducerer dermed deres samlede skat."
Hvad har det med forbrugsmulighed at gøre? Der skal betales renter og afdrag af lån uafhængig af beskatning. Har du overhovedet forståelse for privatøkonomi?
Det har da alt med forbrugsmuligheder, at gøre. Øges ens formue, øges ens forbrugsmuligheder. Netop de stigende boligformuer i 00'erne stod bag opsvinget, ligesom de faldende har trukket opsvinget ud.
"Over tid stiger værdien af boliger og særligt de dyre og de stigende boligværdier forklare en stor del af den stigende ulighed i økonomierne."
Muligvis, men værdiforøgelsen er ikke en indtægt. Værdien af ejendomme, der forfalder, stiger sandsynligvis ikke. Andre ejendomme kan ikke sælges, og er derfor reelt uden værdi. Det glemmer teoretikere nemt.
Jo, værdiforøgelse er en indtægt. Både for en virksomhed og en privat person. Har du aldrig haft bogføring? Du ved, kredit og debet?
Ejendommen skal naturligvis vedligeholdes, men det betaler en lejer også for.
"Stigende indkomst er ikke en større evne til at betale end større aktivformue."
Jo. Hvordan kan du påstå, aktivformue giver lige så stor betalingsevne, som indkomster gør? Igen: Har du overhovedet forståelse for privatøkonomi?
Det er indkomster, der indsættes på bankkonti, lægges i tegnebøger el. trækkes skat fra, og som umiddelbart kan bruges til betaling af udgifter. Det er ikke værdistigninger. Det burde være almindeligt kendt om ikke fra andet så personlige erfaringer, men det er det åbenbart ikke.
Det er da ikke anderledes end hvis en person får en lønstigning og skal beskattes af den, selvom vedkommende allerede betaler skat svarende til sidste års indkomst.
"B som arbejder mere end A beskattes, selvom B bidrager til velstanden. A beskattes ikke af sin fritid som er et gode."
Det er en kapitalistisk tankegang, hvor alt sættes ind i en økonomisk tankegang. A kan ikke købe varer for sin fritid. B beskattes ikke af ulønnet overarbejde. B beskattes af en indkomst. Hvorfor er det så svært at forstå?
Du forstod ikke pointen. SKAT opkræver MERE af B selvom denne i FORVEJEN har betalt skat som A. Det vil sige at B ikke får nytte og gavn af hele sin merindkomst. Eksempel. B vil købe en bil til 300.000 og tager et arbejde, men p.g.a. af SKATs særrettigheder, kan B ikke oppebære en ekstra nettoløn på 300.000 da SKAT igennem forskudsregistreringen har ret til en del af Bs løn selvom B skal bruge den til en bil.
Uden denne rettighed kunne B tjene 300.000 ekstra uden skat og hvis SKAT så kom og ville have skatten af indkomsten måtte de gå forgæves hvis ikke de havde det magtmonopol som de har i dag.
"C betaler ikke leje af sin egen bolig. "
Naturligvis ikke. C er jo både lejer og udlejer.
C bor i sin egen bolig og har et afkast der skal beskattes svarende til værdien af afkastet. Den der bor til leje skal jo betale leje og for at betale leje skal denne have en indkomst der beskattes.
Blive ejere af boliger ikke beskattet af denne værdi har de en fordel i forhold til lejere.
Niels -'To mia der har fået det bedre over tredve år'- mon ik det går nogenlunde lige op med befolkningstilvæksten baseret på fossile brændsler - så miljøet, og dermed nogen mere end
andre, har betalt en høj pris - og før vi går over til at vurdere den hidtidige form for
kapitalismes evt velsignelser, sku man også se på forholdstallene imellem over-og
underpriviligerede, som fjerner sig stadig mere fra hinanden. Dem, med de store porteføljer, har
ditto stort ansvar, og det øjeblikkelige resultat kan disse porteføljeindehavere ikke være stolte
af.
"To mia der har fået det bedre over tredve år'- mon ik det går nogenlunde lige op med befolkningstilvæksten baseret på fossile brændsler - så miljøet, og dermed nogen mere end
andre, har betalt en høj pris -"
Så vi skulle have sagt til dem: Sorry. I må fortsætte med en gennesnitslevealder på 35 år, børnedødelighed, dårlig ernæring, dårlige boliger , ingen kloakering osv, da i ellers kommer til at svine alt for meget.
Det er dog den mest undertrykkende tanke jeg længe har fået serveret.
Og endnu en væsentlig debat er afsporet og fuser ud
Det er jo ikke noget nyt, at vores samfund bliver mere ulige, mens kagen bliver større. Samtidig er det påvist, at lige mennesker har en større grad af livskvalitet (eller lykke om man vil) end folk er ulige. Det, sammenholdt med, at man ikke opnår en højere grad af livskvalitet, med øget økonomisk rigdom og økonomisk vækst, peger i retning af, at vores stræben af flere materielle gode og økonomisk vækst ikke tjener menneskeligheden. Samtidig er klodens resurser begrænset og naturen efterhånden pint til det yderste, for at tjene vores ønske om stadigt mere. Man skal vist være økonom, for i den grad at være afkoble økonomiske modelle fra virkeligheden og politiker for at lytte til det sluder, som de traditionelle økonomier er blevet godt betalt, for at fylde os med de seneste 50 år. Befriende, at der er en som gør sig ulejligheden, at dokumenterer det som er åbenlyst for mange af os.
Nils - du våser, hvilket også lomborg påviser - investeringer i ordentlige livsvilkår hænger ikke uløseligt sammen med privatkapitaliserende brændselsenergi
http://equitablegrowth.org/2014/03/25/dialogue-ten-so-far-worthwhile-rev...
Kapitalismen på stoffer, som fossilt brændstof, er døden med statsgaranti.
Steffen, kan kapitalismen ikke med fordel Statsreguleres? Problemet er jo at kapitalismen ikke i sin nuværende form kan forsætte.
Ja jeg personlig beviser jo hver eneste arbejdsdag at den fungerer, på trods af de nuværende omstændigheder. Men det kan vel være at den franske professor har kigger for meget i sin database, og for lidt i virkeligheden.
Henrik Brøndum
Virkeligheden igår?? Idag? Eller imorgen??
Det er virkelig ikke det samme
Meget belejligt, at han vælger at frede Ejendomsretten og dens arvelighed! Det er jeg sikker på Eliten synes om!
Og hvad med monopolet på Skabelsen af penge og dens medfølgende blødning af de fattige via renten!
Det hele er fup og fidus konstrueret til lejligheden! Gør jer klar til den sidste store omgang "Problem - Reaktion - Løsning". USA (the FED) kører bevidst Dollaren ud over kanten, den holdes for tiden kunstig i live, for tiden er ikke helt til kollapset endnu. Når Dollaren er værdiløs vil "Vi Alle" tigge Onkel Son of Sam om for gudsskyld at Redde os! Og løsningen på det selvskabte kollaps! EN ny verdens valuta baseret på Guld og Sølv (de ædle metaller skal gøre det mer troværdigt, men det er stadig Slaveri) ..... men har opkøbt al Guld og Sølv de sidste mange år?
Vi er både Får og Fårehund, hyrden chiller på terrassen med en Campari!
Heldigvis kommer der noget i vejen for planen .......
The most divine Dobble Cross, har har sikret mig plads på første række, det bliver Epic!
Den dag hver og en af os åbnede øjnene første gang og kastede et blik ud over vores nye hjem, da så vi at Alt som skulle danne grundlag for vore liv og overlevelse allerede var Taget og Ejet af Andre! Hvordan skal man nogen sinde kunne "arbejde" sig ud af den klemme, når systemets Regler ikke er andet end et Glorificeret Pyramidespil!
Lidt sjov fakta: Valdemar Slot ejers i dag af Iuel-Brockdorf familien og det har været i familiens eje siden 1600 tallet, hvor Lejesvenden Admiral Niels Juel slog den svenske flåde i Køge Bugt, blev behørigt belønnet af Kongen (med vore forfædres penge), købte hele Tåsinge og opkaldte slottet efter en af sine sønner! Men det er da kun rimeligt ...
Min far er pensioneret fisker fra Limfjorden, som ikke har set en fisk i 20 år, jeg ser frem til at drikke min arv (en ramme Slots Pils) når den tid kommer .....
Godt man ikke ejer fast ejendom, med alle de stormfloder vi oplever for tiden, det bliver noget være bøvl med forsikringen, når den næste kommer! Og som den vidunderlige Thomas Dybdahl synger i en af sine seneste sange: "the next one is gonna be a Big one ..." ..... you better believe it!
Søren Johannesen, det er ikke den store gevinst at arve en herregård. Bygningerne mm. skal vedligeholdes og betales af landbrugs- eller skovdriften suppleret af turistaktiviteter.
@Kristoffer - jeg er ganske sikker på at du missede pointen!
Det er faktisk ikke en særlig lang tekst og med lidt god vilje vil man kunne se at Valdemar Slot og Tossinge historien blot er et symbol og eksempel på hvordan 99% af den danske befolkning intet arver af betydning, hvorfor de (vi) må starte fra NUL og låne os frem ...... det skulle være til at forstå!
Derfor efterlades jeg med det indtryk, at du blot løber indholdmæssig "interference" for at undgå at nogen griber bolden! Det du desværre overser er, at du er den eneste som ikke griber bolden ...... argh du laver bare sjov, ikk
Flemming Scheel Andersen, det er jo blot skolegården om igen, hvor det ikke giver point at være den dygtigste, men kun at være den mest brutale. Det er ikke et givet vilkår, men det fremmes af den form, man giver f.eks. folkeskolen, og som kun med inklusion og lange skoledage vil blive mere udtalt. I frihed udvikler man anderledes personligheder, ikke misundelse, men egne værdier og respekt for andres. Ønsket om at leve op til en magtelites idealer er ubrugeligt i et lille samfund, hvor vi er afhængige af, at alle som frie, selvberoende individer kan deltage ud fra egne kræfter og personligheder. Vi har ikke plads til dusinmennesker, hvis vi skal lykkes som frit og demokratisk samfund.
@Klitgaard - glem det, der bliver altid larmende tavshed bland de rettroende (ex Claus Jensen og Bill Atkins), når de skal forholde sig til empirisk belæg for brugbare alternativer til kapitalismen - det er et sørgerligt faktum.
Kapitalismen er på ingen måde perfekt, men vi har stadig til gode at se noget bedre end den regulerede afart, som der praktiseres i Vesteuropa..... det er indiskutabelt !
Man kan tilføje at bogens analyser og diskussioner er betydeligt mere komplekse og dybtgående end denne meget journalistisk vinklede artikel får fortalt. Mogens Fosgeraus link 16. april kl. 21.59 til elleve mere faglige anmeldelser/kommentarer kan anbefales til folk der gerne vil vide lidt mere om indholdet.
Som alle sekter er det de kapitalismetroende meget om at gøre at bevise, at deres trossætninger har evig gyldighed. Desværre er det for dem ikke tilfældet, f.eks. er den økonom, vi døjer med nu, ikke engang 50 år gammel. Man skal se meget overfladisk på "markedet" for at opfatte det som grundkapitalistisk. Kapitalismen lever i en abstrakt verden, hvor penge faktisk kan spises, en slags Olymp, hvor papir har afløst ambrosium.
Jeg kan ikke forstå den ensidige jagt på vækst. Efter min overbevisning så kræver væksten et stigende forbrug. Et forbrug der der trækkes af de nederste i samfundet. Vi går ikke ind og lægger 15.000 for en ny computer. Vi låner pengene, når man ikke er tålmodig nok til at spare op eller bare ikke har muligheden for at lægge så meget som 100 kroner til side hver måned. Men man kan godt købe en forholdsvis god computer på afbetaling for et par 100 om måneden. Overførsels-indkomster er en form for indirekte erhvervs-støtte.
@Henrik Danstrup
"Kapitalismen er på ingen måde perfekt, men vi har stadig til gode at se noget bedre end den regulerede afart, som der praktiseres i Vesteurop"
Oplyst enevælde. Men det skal være med mig som diktator. Ellers duer det ikke.
Det er vel en tredeling vi mennesker har brug for. Vi har brug for tryghed og mad, blandt andet. Vi har brug for at vide at kommer vi til skade så er vi ikke ruineret af prisen på hovedpinepiller. Derfor socialisme. Det enkelte menneske har brug for en gulerod. En grund til at yde mere. Og penge er en rigtig god motivator for langt de fleste. Derfor kapitalisme. Vi mennesker har også behov for nogle mere højtflyvende ting som personlig udvikling. At leve sit liv efter sin religion. I konsistens med hvem man er. Derfor liberalisme.
Mennesker der vil bevare finanskapitalisme, i sin nuværende form, har ansvaret for, at vi overlever det.
Alternativet er card blanc, til alle, der vil noget andet.
Det er tilrådeligt, at finde en løsning.
Søren Johannesen
99 % af befolkningen skaber stort set ikke noget nyt. Det er meget få der får en unik ide eller proces der er unik. Resten producerer og forbruger.
Kristoffer Larsen
Hvilket jo kun beviser at den ene procent intet kan udrette på grund af dovenskab??
tak til mogens fosgerau for linket til anmeldelserne på et interessant website. james galbraiths læsværdige anmeldelse er ikke iblandt. interesserede kan finde galbraiths anmeldelse her: http://www.dissentmagazine.org/article/kapital-for-the-twenty-first-century
Det er jo ikke bare et valg mellom kapitalisme eller kommunisme, det er da mange andre muligheter. F eks kapitalisme med flere og andre begrensninger enn nå. F eks høyere beskatning av varer, transport og fast eiendom. F eks med at du kan kun eie aksjer i ett firma og om du er rikere og kan eie hele kan du så eie hele eller flere firmaer, men ikke dele med andre. Slik vil du faktisk få ansvar og det blir ikke slik det er i dag da den største eier av Monsanto er et fond som eier omtrent 1 prosent (ikke helt sikker på tallene her, men det ligner). Nå er det slik at alle eiere eier så lite at de ikke faktisk har ansvar for hva Monsanto gjør : de er bare med på det for pengene.
Høyere skatt på transport vil straks gjøre en god del forurensende frakt ulønnsom og det i kombinasjon med lavere skatt på arbeid vil gjøre det mulig å arbeide som håndverker igjen.
Hva med en skatt på bolig som går på familiens størrelse pr boareal? Så får man heller ikke rentefradrag om man bruker lånet til å kjøpe en større bolig enn man strengt tatt trenger. En skatt på varer kan være pr ting istedenfor pr pris slik at en dyr skjorte vil ha like høy skatt som en billig og det vil relativt sett lønne seg å kjøpe den av god kvalitet.
Hele skattesystemet har mange likheter over hele Europa og det trenger generelt en overhaling: For en tid der vi allerede har de effektive maskiner, det vi trenger nå er godt arbeide, kvalitet og bedre miljø-
Den sentralisering som skjer i mange bedrifter er også noe som bare betyr at den ansatte selv nå må ta kostnaden med å forflytte seg for å møte de andre ved at han hver dag må pendle da det er for dyrt og umulig for alle å bo like i nærheten av arbeidet.
Kære Peter Hansen
Mht. Kina - og for så vidt også store dele af resten af Asien - så er det ikke et argument imod kapitalisme, at Rom ikke blev bygget på en dag. Hver eneste gang denne diskussion tages op, synes præmissen at være, at det at nogle mennesker er fattige, er et bevis på, at kapitalismen som system ikke dyr. I Asien - inklusiv Kina - har man sadlet om til markedsøkonomi og reformer i de sidste årtier. Der er fortsat mange fattige i Asien. Men der var mange flere fattige, før man sadlede om. Det der er forskellen på før og nu er, at mange hundrede millioner mennesker har fået markant bedre levestandarder. At nogle ikke er kommet med på toget endnu, er naturligvis beklageligt, men som nævnt øverst, så er virkeligheden, at Rom ikke blev bygget på en dag. De mennesker, der er fattige nu, vil for manges vedkommende komme ud af fattigdommen i løbet af de næste årtier, hvis den økonomiske udvikling fortsætter - hvilket meget heldigvis tyder på, at den gør. Man kan så finde nogle andre negative ting at fokusere på - f.eks. at nogle kinesere er blevet meget rige, mens andre kun har fået det lidt bedre i forhold til et udgangspunkt, hvor alle havde lige meget (eller rettere lige lidt), man kan fokusere på miljø osv. Men det tager tid at ændre et samfund - det har f.eks. taget Danmark 200 år at nå det velstands- og velfærdsniveau vi har nu. Så det går kun ad helvede til, hvis ens fokus evigt og udelukkende er på den 1/4 af glasset, der ikke er fyldt, hvorimod man kan se anderledes positivt på tingene, hvis man vælger at se på de meget store resultater mht. fattigsdomsbekæmpelse, som der er blevet opnået i Asien på få årtier. Naturligvis giver det forskellige fokus anledning til en meget forskellig analyse, men holder man den nuværende udvikling op imod historikken - f.eks. Kina nu contra Kina med "klassisk socialisme" som man havde i 50erne og 60erne, så er der ingen tvivl om, at kapitalisme er det mindst ringe system - på trods af alle de problemer, der også er indefor dette økonomiske paradigme (mijlø, ulighed mm.).
Helene Nørgaard Knudsen, den eneste virkelig effektive spore til at gøre noget er, at man virkelig godt kan lide andre mennesker og godt vil være med til at gøre noget for og med dem.
Only Lovers left Alive!
Ny Jim Jarmuch film!
Det er en sikker
"ONE to WATCH"
Den vil jeg se
Spørgsmålet er nok, Søren Kildegaard, hvordan man definerer problemerne. Kinas velstand opstår på baggrund af en centralmagts vilje til at udbytte sin egen befolkning på et arbejdsmarked, der byder mennesker vilkår, ingen mennesker burde bydes.
Så det er altså en ren subjektiv stillingtagen, hvorvidt "kapitalismen ikke fungerer". Vist skaber kapitalisme ulighed, men indtil videre har historikken vist, at den generer langt flere ressourcer end de alternativer, som er blevet afprøvet. Flere ressourcer over tid = mere rigdom, mindre fattigdom. Så spørgsmålet er, om man kan leve med, at nogle bliver rigere end andre. Mit udgangspunkt for dette er, at så længe alle får det bedre, kan jeg godt leve i et samfund, hvor nogle må nøjes med en smartphone, ipad, bærbar og toværelses, og køre med offentlig transport eller cykel om sommeren (mig selv), mens nogle andre har meget mere (smart bil og villa i Gentofte). Det generer mig ikke som sådan. Hvis nogen var meget fattige og levede i armod - f.eks. som i Rumænien - så ville jeg synes, at det var et stort problem. Der er der også i Danmark - hjemløse mv. - men takket være en velfungerende kapitalistisk økonomi, er der et samfundsoverskud, der er stort nok til, at man kan afse ressourcer til at hjælpe disse mennesker. Så en stillingstagen til ulighed er altså grundlæggende en subjektiv vurdering. Jeg synes, at det er artiklens problem, at den fremstiller kernen i den franske økonoms analyse, som om denne grundlæggende subjektive holdning er et grundpræmis, der ikke står til diskussion. Det gør den. Man kan godt have andre holdningen til problematikken - og derfor også, hvorvidt kapitalismen som system fungerer eller ej. Og i det perspektiv er en videnskabelig/statistisk gennemgang af en masse data i en computer sådant set ligegyldigt. Men det er typisk for den tid vi lever i, at debatten koges ned til sådan noget - det gælder for så vidt også økonomiske analyser herhjemme. Tingene fremstilles som givent "objektivt", men en stilingtagen og konklusion dybest set subjektiv - om man så er af den ene eller den anden mening.
Billedet og titlen er i det hele taget enormt sigende "jeg har bevist.." (læs har ret) og så en tavle bag ved, med en masse formler, som almindelige mennesker ikke forstår et muk af. Erfo sum må man bøje sig i støvet. Analysen kan måske godt være objektiv og bevisførelsen også, men hvorvidt der er et problem eller ej, det er helt subjektivt, jævnfør min forudgående tråd. Kan man leve med en vis grad af ulighed, fordi det giver nogle andre samfundsmæssige fordele (flere ressourcer til alle, end de alternativer til kapitalisme, der historisk er blevet afprøvet), så kan man fint leve videre med kapitalisme, uanset at Thomas Piketty har bevist, at den skaber ulighed (og som jeg nævnte før, handler min stillingtagen til dette om, hvorvidt alle bliver rigere, men i et uens tempo, eller nogle bliver rigere og andre fattigere i en absolut forstand - altså at de over tid stilles dårligere end det udgangspunkt de havde). Det der generer mig lidt ved denne type debat -for nu at skifte emne - er at den er ekskluderende. Nogle (læs oftest økonomer - og nu tænker jeg ikke på Thomas, men på den almindelige debat herhjemme) har mere ret end andre, fordi de kan svinge om sig med tal og formler, som vi andre tåber ikke forstår noget af. Men som allerede nævnt, er en stillingtagen til mange debatter dybest set subjektiv og handler om værdier og ikke tal og statistikker.
Iflg ordnet.dk. er kapitalisme : 'økonomisk system med privat ejendomsret til produktionsmidlerne og markedskræfternes styring af økonomien'
Privat ejd ret til produktionsmidlerne? Ret irrelevant sålænge juraen omkring grundlaget for
prod.midlerne > naturressourcerne = fællesejet, er som i det vilde vesten > nærmest komplet
uregulerede - og med uantastet startpakkefordel for de få, de i forvejen priviligerede. Kan man
snart se tragikken, eller hvor ofte skal det staves.
På markedets vilkår? Logikken blir stadig mere fraværende. Tør man spørge hvad, der formodes
at være den styrende faktor på dette påståede 'frie marked'? Udbud & efterspørgsel? Go dav
mand økseskaft - det kan den fattige uden startpakkefordel ikke bruge til så meget andet end at
håbe på en chance i en økonomi, som favoriserer kortsynet, egoistisk og KOMPLET TÅBELIG
ressourceadministration. Vi har IKKE brug for flere kinesiske plasticdimser - vi har IKKE brug for
forurenende transport af madvarer, som vi selv kan producere, vi har IKKE brug for
overproduktion af alskens varer, der ender som affald, vi har IKKE brug for at konvertere
kostbare naturressourcer til elektronik af begrænset holdbarhed, som ender på tredje verdens
lossepladser som giftigt affald og som børn må gå og rode i for at finde udkomme. Tiden til det forsøg må siges i den grad at være udløbet.
Den herskende form for kapitalanvendelse, også kaldet kapitalisme, er en hjerne-og hjertedød
røverøkonomi, som er ødelæggende for miljø og mennesker. At forsvare den med, at kineserne
har fået materialisme ad nauseam > de er ved at kvæles i forurening - at østblok kommunismen
fejlede, så derfor er herskende system bedst, og hvad man ellers kan hive frem af bedagede fantasifostre fra lommeulden, er lige så ubeskrivelig dumt som at mene, at skolegårdens bølle
har ret. Hvad der om muligt er dummere er, at de, som det går ud over og deres fortalere, ikke
har været i stand til bedre at imødegå denne løgn om den herskende kapitalisme som 'den
mindst ringe' og at afsløre den som det bedrageriske og ødelæggende overgreb på civilisation,
som den er. Når piketty og saez i deres behjertede forsøg ligesom alle andre økonomer begår
ufuldstændige beregninger hjælper det ikke på sagen - at borgere i fuld alvor forsætter med at
supportere denne økonomiske dødsejler er katastrofalt, og det er udtryk for en opgivelse og
desperation, som åbenbart skygger for den løsning, som ligger lige for, som enhver husmor
ved sine fulde fem kan få øje på og hvis fundament, jeg har søgt at stave for de fatsvage i alle
mine indlæg og nu også i ovenstående. Er der snart en klokke der ringer, eller skal vi ringes ud ?
Og det gælder også den herskende no brain markedskapitalismes til døden trofaste disciple.
Søren Kildegaard:
Hvis du, som det ser ud til, gerne vil have en diskussion, som går lidt dybere end, "Det er enten Kapitalisme eller Nordkorea", er du nok nødt til at følge Poul Schous råd (8:23).
- For fem år siden var verden på vej ned i en dyb afgrund som direkte følge af en finanssektor der var gået amok. En finanssektor som siden 1980 bare havde fået større og større råderum, med den konsekvens at der ingen hindringer var ift. grådigheden. I USA betalte skatteborgerne - (og tænk lidt over hvordan de skatteborgere er fordelt indkomstmæssigt) - Det samme beløb til banker og GM, som 2. verdenskrig, Vietnamkrigen og de to Irakkrige havde kostet - tilsammen. Her, bare fem år efter, forefindes mennesker i Informations kommentarspalte som udbreder sig om kapitalismens fortræffeligheder. Det er jo grotesk. Og hvad med miljøet? Hvordan er det lige det går med det? Hvad koster ren luft og vand? Vækstreligionen længe leve - indtil den tager livet af mennesker vi kender, som ikke er sorte, brune eller gule, naturligvis. Eller fattige. Dem er der også tid til at stikke en stor, fed fuckfinger. Velbekomme og god Påske - Måske man skulle læse op på hvad Jesus mente om velhavende mennesker der profiterede på andres dårligdom?
Sider