Ecole d'économie de Paris ligner et hvert andet fransk universitet: gråt, kedeligt og nedslidt. Det er i disse rammer, at jeg møder Thomas Piketty, en beskeden ung franskmand i starten af 40’erne, som har brugt det mest af sin korte karriere på at indsamle og arkivere data, men er på vej til at blive den vigtigste tænker i sin generation. Som Yale-professoren Jacob Hacker har beskrevet ham: En fritænker og en demokrat, som tegner til at blive, ikke mindre end »det 21. århundredes Tocqueville«, mens Branko Milanovic, tidligere ledende økonom med Verdensbanken, har kaldt hans nyeste værk »et definerende øjeblik i den økonomiske tænkning«, og den amerikanske nobelpristager Paul Krugman har beskrevet bogen som »episk« med et »fejende udsyn«. Og Pikettys indflydelse rækker langt ud over det lukkede mikrosamfund af akademiske økonomer. Efter sigende er bogen en favorit i Milibands inderkreds – et sted hvor man traditionelt er fløjtende ligeglade med franske professorer i økonomi.
Det er værket, der bærer titlen Capital in the Twenty-First Century, der har skaffe ham den sammenligning. 700 sider lang, fyldt med fodnoter, grafer og matematiske formularer er den ved første øjekast både skræmmende og ufremkommelig. Men i løbet af de seneste par måneder har bogen alligevel afstedkommet en intens debat om kapitalismens dynamik. Og ikke mindst om bogens hovedpointe: At der er en tilsyneladende grænseløs succes for en lillebitte elite, som kontrollerer en stadig større del af verdens rigdomme. På blogs og hjemmesider over hele USA har bogen rejst spørgsmål om magt og penge og inspireret til at stille spørgsmål ved selve kernen i den amerikanske drøm: At kapitalismen forbedrer livskvaliteten for alle. For sådan forholder det sig slet ikke, hvis man da tror på fakta, siger Piketty.
Alle tager fejl
En skribent ved magasinet Economist skrev i seneste nummer, at Piketty var i gang med at »omskrive 200 års økonomisk tænkning i ulighed«. Kort fortalt har forklaringerne hidtil indtaget to hovedpositioner: I den ene ende af spektret Karl Marx, der mente, at kapitalismen ville undergrave sig selv i sin endeløse jagt på profit. I den anden økonomer som Simon Kuznets, der vandt Nobelprisen i 1971 og slog et slag for, at den økonomiske ulighed automatisk ville blive mindre, efterhånden som økonomierne voksede i størrelse og sofistikeringsgrad.
Ifølge Piketty fejler begge forklaringsmodeller, når man holder dem op imod de data, han har indsamlet. Med udgangspunkt i big data fra to århundreder påviser Piketty, at der ikke er nogen som helst grund til at tro, at kapitalismen nogensinde vil løse problemet med ulighed, som han understreger kun bliver værre. Fra det finansielle kollaps i 2008 til Occupy Wall Street har dette været en intuitiv fornemmelse hos almindelige mennesker. Hvis man kun skulle nævne én årsag til denne bogs vigtighed, er det, at dens videnskabeligt beviser den intuition som fakta. Derfor står et svært videnskabeligt værk til at blive allemandseje: Den slår to tykke streger under, hvad så mange folk allerede tænker.
»Jeg har bevidst rettet bogen mod den almindelige læser,« siger Piketty indledningsvis. »Selvom det også er en bog, der med fordel kan læses af specialister, ville jeg gøre informationerne tilgængelige for alle.«
Og Capital in the Twenty-First Century er overraskende letlæst. Den er pakket med anekdoter og litterære referencer, der driver fortællingen fremad. Men forudsætningsløse folk som mig har alligevel brug for lidt hjælp, så jeg stiller ham det oplagte spørgsmål: Hvad er den grundlæggende idé bag bogen?
»For et par år siden begyndte jeg at søge efter de konkrete data, der understøttede den økonomisk tænkning fra Marx over Ricardo til de mere nutidige tænkere. Jeg lagde ud med Storbritannien og USA, og jeg fandt ud af, at data var en slående mangelvare. Dernæst opdagede jeg, at det datamateriale, der trods alt eksisterede, faktisk modsagde alle disse teorier – inklusive Marx’ og Ricardos. Dernæst begyndte jeg at se på andre lande og konstaterede, at der begyndte at tegne sig et mønster: At kapital og de penge, som den producerer, akkumuleres hurtige end vækst i kapitalistiske samfund. Og at dette mønster er blevet stadig mere tydeligt siden 1980’ernes dereguleringsbølge i de rige lande.«
Pikettys empirisk baserede tese er, at den økonomiske ulighed i det 21. århundrede konstant er steget og nu accelererer med en alarmerende hast. Vi må ændre den måde, vi har anskuet historien, mener han. For ifølge Pikettys data var det kun de store kriser – selvfølgelig primært de to verdenskrige – der forhindrede en konstant vækstrate i det 20. århundrede. Derfor holdt de kunstigt ulighedskløften fra at udvide sig. Hvis man korrigerer for denne dæmpende effekt, fremstår det, som vi ellers har anset som den tidsalder hvor ulighedens kode blev knækket, som 100 år, hvor uligheden konstant steg.
I det 21. århundrede er dette ikke bare tilfældet i de såkaldt rige lande, men også i Rusland, Kina og andre nyligt udviklede økonomier. Den sande fare er, at hvis denne udvikling ikke stoppes, vil fattigdommen stige i samme hast og – mener Piketty – gøre det 21. århundrede mere ulige end det 19. århundrede.
Med social uro som følge.
Vi bliver – næsten – alle fattigere
Mens han ivrigt fremlægger sine analyser med formler og kurver, fremstår det stadig en smule for teknisk for en journalist, der kæmpede sig igennem matematik på B-niveau. Men hvis man lytter nøje til Piketty – han er tydeligvis en god og tålmodig lærer – og tager det bid for bid, begynder det hele at give mening.
Til denne begynder udi makroøkonomi forklarer han, at indkomst er et flow, en bevægelse, der forandre sig afhængigt af output. Kapital derimod er en beholdning, hvis værdi afhænger af, hvad der akkumuleres gennem årene. Det er lidt ligesom forskellen på et overtræk og et afdrag på et boliglån, og hvis du aldrig kommer til at eje dit eget hus, vil du altid være fattig. Med andre ord, siger Piketty, at dem, der har kapital og ejendom, der genererer rigdom, altid vil være rigere end den iværksætter, som arbejder hårdt for at skabe kapital. Det er den tendens i kapitalismen, der koncentrerer stadig mere velstand på stadig færre hænder.
– Men vidste vi ikke allerede det? At de rige bliver rigere, mens de fattige bliver fattigere?
»Faktisk vidste vi det ikke. Vi antog måske, at det hang sådan sammen,« siger Piketty. »Det her er første gang, at nogen har akkumuleret de data, der skal bevise sammenhængen. Og – lad mig understrege, at jeg ikke er politiker – det er helt oplagt at denne bevægelse, der nu tager til, vil få politiske implikationer. Vi vil alle blive fattigere i fremtiden i enhver forstand, og det vil skabe krise. Jeg har bevist, at under de nuværende omstændigheder kan kapitalismen simpelthen ikke fungere.«
Vidunderbarnet
Pikettys data stammer primært fra den anglosaksiske verden. Men han er helt igennem fransk, hvilket værkets væld af franske referencer aldrig lader læseren glemme. Han voksede op i et overvejende arbejderklassekvarter i Clichy som barn af to militante medlemmer af Lutte Ouvriere (arbejdernes kamp) – et trotskistisk parti, der stadig har et betydeligt antal medlemmer i Frankrig. Ligesom for mange andre i deres generation blev euforien i maj ’68 efterfulgt af skuffelse. Hans forældre tog konsekvensen, stod af ræset og begyndte at opdrætte geder i Aude. Den unge Piketty knoklede i skolen, endte med at få en ph.d. fra London School of Economics i en alder af blot 22 og rykkede videre til Massachusetts Institute of Technology (MIT), hvor han var kendt som et vidunderbarn.
Hans egne politiske vækkelse skete, fortæller han, ved Berlinmurens fald i 1989. Han rejste gennem hele det tidligere Østeuropa og var fascineret af kommunismens ruiner. Det var dem, der førte ham til økonomien. Og så Golfkrigen.
»Jeg kunne jo se politikere tage så mange dårlige beslutninger, fordi de ikke forstod økonomi. Men jeg er ikke ude i et politisk ærinde. Det er ikke min opgave. Men jeg ville da blive glad, hvis politikerne ville læse min bog og drage deres egne konklusioner,« siger Piketty, der dog ikke er mindre politisk engageret, end at han arbejdede som rådgiver for den socialistiske kandidat, Ségolène Royal, i 2007.
Nåh, skidt med det. Hvad har vi lært? Kapitalismen er dårlig! Hurra! Hvad er svaret? Socialisme?
»Det er ikke så simpelt,« siger han. »Jeg vil argumentere for en progressiv skat, en global skat, baseret på beskatning af privat ejendom. Det er den eneste civiliserede løsning. Den eneste løsning, der ikke er barbarisk.«
Det lyder fornuftigt, næsten snusfornuftigt. Men der er da ikke et eneste parti i Europa eller USA, til højre eller venstre, der tør gå til valg på et så idealistisk grundlag.
»Det er sandt,« siger Piketty. »Selvfølgelig er det sandt. Men det er også sandt, hvad mine kolleger og jeg har demonstreret i den her bog, nemlig at den nuværende konstruktion ikke kan overleve meget længere. Det er ikke nødvendigvis en apokalyptisk forudsigelse. Jeg har stillet diagnoser af fortiden og nutiden og jeg er overbevist om, at der er løsninger at finde. Men før vi når til dem, må vi forstå situationen. Da jeg begyndte at samle data, var jeg oprigtig overrasket over, hvad jeg fandt. At uligheden vokser så stærkt, og at kapitalismen tilsyneladende ikke løser problemet med tiden. Mange økonomer begynder omvendt ved at undersøge roden til fattigdom. Men jeg ville vide hvordan rigdom – ja, super-rigdom – skaber ulighed,« siger han. »Man må spørge, hvad det her kommer til at betyde for almindelige mennesker, dem, der ikke er rige og aldrig bliver det. Jeg tror, at vi vil se en erodering af kollektivets økonomiske velstand, altså en nedbrydelse af velfærdsstaterne. Du behøver bare at se på, hvad Obama-regeringen prøvede, nemlig at udligne uligheden gennem sygeforsikring, og at det næsten var umuligt at opnå, for at forstå, hvor vigtigt det er,« siger Piketty. »Der er en dyb tro hos kapitalisterne på, at kapital vil redde verden, men det har bare vist sig ikke at være sådan. Ikke af de grunde Marx, påpegede, de interne modsætninger i kapitalismen, men simpelthen på grund af kapital. Som sådan.«
©The Guardian & Information. Oversat af Anna von Sperling
Kære Claus
Fin replik med slag i - men jeg fastholder, at det må være OK at foretage historiske sammenligner imellem forskellige samfundssystemer, når man skal diskutere, hvorvidt et samfundssystem fungerer eller ej. I øvrigt har jeg ikke nævnt Nordkorea nogen steder men derimod Kina. Kina er et godt eksempel, fordi man her har et land, der har eksperimenteret med forskellige former for samfundssystemer. Man har haft et socialistisk økonomisk system (i forskellige varianter, da der rent faktisk har været store forskelle på den politik, man førte indtil 1975) og så perioden efter midten af 70erne, hvor man er skiftet til en blandingsøkonomi med kapitalisme, om end med et stort element af statseje indenfor områder, der skønnes strategisk vigtigt. Vejen til bedre forhold har været hård - som også indvendt af Peter Hansen - med menneskelige omkostninger under begge systemer, man uden tvivl godt kunne være foruden. Men skal man danne sig et nuanceret syn på tingene, må man også se på de positive aspekter - herunder at rigtig mange mennesker i Kina har fået meget bedre leveforhold og job- og uddannelsesmuligheder. Jeg kan som sagt ikke se noget usagligt i en sådan analyse - derimod synes jeg nok, at du forsøger at mane mig op i en krog, med din sort/hvide fremstiling af min holdningerne. Men det må man vel tage med, hvis man skriver på en tråd her i Information.
Og det gælder for så vidt også andre samfund end Kina. Så pointen er, at skal man foretage vurderinger af et givent økonomisk paradigme, må man både kunne foretage en afvejning og positiver og negative effekter ved et givent system, ligesom man også må kunne foretage sammenligner med alternativerne - og dem har der faktisk været en del af, om end jeg kan forstå på den lidt syrlige replik (Claus), at det ikke er populært at diskutere den slags nu om stunder.
Ja, hvad kan man snart sige andet til de døve ører end : En stor fed fuckfinger til alle fatsvage slapsvanse som tror, de kan gemme sig i røverkapitalismens med lig velpostrede hængekøjer.
Klimakatastrofer og en stadig mere sulten slavehær vil smide banditterne ud af deres dyre
designerhabitter - og mens redningsbådene bliver klargjort, spiller også socialdemokratiet med i undergangsorkestret - nearer god to thee - hvem gud, spør jeg bare. Konkurrencestatens gud - som hyldes af Bjarne co. & co.?
Søren : ' ... også se på de positive aspekter - herunder at rigtig mange mennesker i Kina har fået meget bedre leveforhold og job- og uddannelsesmuligheder.' Prisen for disse 'forbedringer' har
været alt for høj (forurening ad nauseam, undertrykkelse af menneskerettigheder - og status quo, resultatet, kan på ingen måde forsvare manglende modtagelighed for systemkritik.
Jeg fastholder at mange mennesker i Asien - og Kina - har fået langt bedre levevilkår med de seneste årtiers udvikling (som altså i høj grad er sket indenfor rammerne af et paradigmeskift til et kapitalistisk økonomisk system). Manglende menneskerettigheder og undertrykkelse siger du Randi? Jamen bestemt - det kan jeg virkelig kun være enig i. Jeg håber at udviklingen i Kina fremover ikke kun bliver økonomisk, men også politisk. Efter min mening indebær dette en afskaffelse af det politiske monopol og indførslen af et parlamentarisk demokrati ligesom her i Danmark. Kan folk komme til stemmeurnerne ville det også give mulighed for at adressere problemer som forurening mm. Så et system i Kina, der er mere som det gode - synes jeg - system vi har her i DK - både politisk og økonomisk.
Søren - det gode danske system? Som er heftigt under afvikling til konkurrencestatens markedskonforme demokrati - dvs demokratiet underlagt markedet .... du hepper på en døende
krikke. Det eneste 'gode' ved kinas situation er, at den er så ekstremt belastende for dem selv,
at de efterhånden kan se skriften på væggen og derfor tilhører de mere modtagelige for
indførelse af ikke forurenende teknologi. Såfremt de er intelligente nok til at føre den tankegang
til ende, kan vi håbe på et ægte permakulturelt (dvs milljø-og socioøkonomisk forståelse og
respekt for naturressourcerne) paradigmeskift fra deres side.
Søren Kildegaard,
Den med Nordkorea var ikke møntet på dig, blot en advarsel om, hvilket niveau debatten uvægerligt vil komme ned på, hvis man ikke forsøger at informere sig selv en lille smule.
For Piketty har jo aldrig sagt, han synes kommunisme (Sovjet eller kinesisk stil statskapitalisme) er en god ide. Tværtimod, han synes kapitalismen er super og vil gerne bevare den for al fremtid. Så du prædiker til koret.
Det meste af resten af din kritik og argumenter mod Pikkety rammer også ved siden af ikke bare skiven men ladeporten. Deri følger du nøje eksemplet sat af "Kapitalisme eller Nordkorea" -koret her, men jeg fornemmede, at du godt ville noget mere, så derfor det venlige råd.
Det med den døende krikke har folk som mig vist fået råbt i hovedet så mange gange før. Der var en engang for ikke så lang tid siden, hvor vores rædsomme system blev dekreteret døden nær med systemsammenbrud som følge af kapitalismens uundgåelige indre modsætninger osv. osv. mere eller mindre non-stop, så den tager jeg sgu i stiv arm. Pt. er intet brudt sammen - nogle andre samfundsmodeller har godt nok taget sig en tur, men det kan jeg forstå, at man ikke må nævne herinde, så jeg vil lade dette være et non-emne for nu. Rejser man ud i verden og ser, hvordan folk lever derude (og nu tænker jeg uden for EU/USA), så kan jeg godt nok ikke lande i Kastrup og synes at det hele er noget lort, så godt vi har det her. Men heldigvis er der positive trends - Asien er ved at komme efter det og den økonomiske udvikling her trækker andre lande i f.eks. Afrika og Sydamerika med op. Der er bestemt behov for mindre forurening i Kina - kan huske smoggen i Beijing. Vejen frem er parlamentarisk demokrati, så partier med en miljøvenlig platform kan komme til orde og præge dagsordenen - ligesom herhjemme.
Og OK Claus - måske gik jeg lige lidt for vidt med sammeligningen - man kunne måske godt have valgt nogle mere nærliggende eksempler i vores del af verden, men min pointe er bare, at jeg godt nok synes, at der er et urimeligt sort-syn i denne debat. Grundlæggende var det jeg gerne ville diskutere, emnet ulighed. Fordi det var det, der blev skitseret som problemet i artiklen. Og når jeg så satte tingene lidt på spidsen med et eksempel fra den hedengangne socialistiske verden, så var det for at understrege en pointe omkring netop ulighed. For mig handler det om, at man må skabe et system, hvor så mange så muligt har det så godt så muligt - og det mener jeg faktisk i vid udstrækning er lykkedes godt her i landet med en socialdemokratisk/socialliberal model. Er det så et problem, at nogle bliver rigere hurtige end andre? Så længe alle for bedre muligheder - om det er herhjemme eller i Asien - så fint med mig. Mht. emnet så kan det godt være, at den kom lidt væk fra sporet/artiklen, men det her er jo en debatside, hvor man ikke kun forholder sig til overskriften, men også til hvad andre herinde mener.
Søren Kildegård
Det er jeg så fuldstændig og totalt uenig med dig i.
Jeg tror ikke en døjt på velstandens/rigdommens velsignelser, når vel at mærke de basale behov er opfyldt.
Efter egne erfaringer betyder det intet for udfoldelse, lykkefølelse, tilfredhedsfornemmelse om man kører Mercedes eller Loyd, om man blot tjener lige til dagen og vejen eller har et overskud at skulle bekymre sig om.
Derimod er ulighed, misundelse og brødnid kun med til at fjerne fokus fra ordentlige relationer i et sundt samfund, hvor individerne ikke kun kerer sig og egne forhold, men også om mere end familiens og nære venners forhold og er i stand til at favne så bredt at begrebet samfund får et reelt indhold.
Med hensyn til at uligheden er steget kraftig og kunne forholde sig dertil og følgerne deraf, så er forudsigelserne at det danske samfund i 2020 er hårdest ramt i Europa på dette felt, så det burde være ganske let og ligetil at forstå.
Konsekvenserne er også til at fatte.
Søren - intet er brudt sammen? Hvilken verden lever du i? Stadig flere økosystemer bryder sammen, og stadig flere mennesker rammes af økonomisk kollaps. Den herskende kapitalismes
systemfejl bliver tydeligere, og flere indser nødvendigheden af omstilling.
Velstandens velsignelser betyder intet, for folk der kan tage den for givet Flemming. Når man lever i et land, hvor de fleste har mere end de strengt taget behøver, er det en bekvem holdning at indtage. Ser man verden fra en hytte i Cambodia, er tonen nok en lidt anden. Men som tidligere nævnt - jeg glædes over fremskridtene i Asien i disse år. Randi - grøn omstilling er bestemt et plus også i min bog. Økologisk nedbrydning er ikke nødvendigvis knyttet til ideologi eller en bestemt samfundsform. Der var frygtelig forurening i det tidligere socialistiske Østeuropa, uanset at disse lande tidligere var socialistiske og erklærede antikommunistiske. Så meget for systemfejl. Man kan godt udvikle en kapitalisme med en grøn dimension, ligesom det er lykkedes at skabe en kapitalisme med en social dimension her i Skandinavien.
Unskyld - der skulle naturligvis stå det stik modsatte - altså erklærede "antikapitalistiske" om de Østeuropæiske lande.
Løsninger og Vrøvl - en kommentar til kommentarerne
-> http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=l%C3%B8sning
En Løsning - et begreb, der beskriver noget der klart adskiller sig fra nuværende eller påtænkende problemstillinger, virkelige som uvirkelige, ved at løsningen netop er noget andet end problemstillingen.. ikke?
Men som alligevel er et produkt af problemstillingen; en sum af problemet! Resultatet!.. ikke??
2+2=5 (<--- pop culture reference to be caught right here baby)
Et svar om man vil.. Et ideal om man vil.. En definition om man vil.. "Rigtigt" om man vil..
-> http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=svar&search=S%C3%B8g
-> https://da.wikipedia.org/wiki/Ide
-> https://da.wikipedia.org/wiki/Ideal
En løsning - et udsagn, det beskriver noget på den ene side af et lighedstegn
-> https://en.wikipedia.org/wiki/Equals_sign
2+2=4
løsning=løsning
Et svar om man vil!? Et spørgsmål om man vil?!
Et tautologisk mesterværk om man vil!
-> https://da.wikipedia.org/wiki/Tautologi
Det er virkeligt ærgerligt (forstå at jeg synes det er ærgerligt for vores virkelighed) at vi knap 2500 år efter han levede stadig skal døjes med Platons løsninger, Platons ideer om ideer og idealer Døjes med at Platon ville "erkende" og definerer "ret" til al eftertids evighed. (meget væsentligt i sammenhængen)
Døjes med stater og den for altid selvretfærdige og perspektivløse stilstand der nærmest er essensen i den platoniske diskurs! Døjes med kronisk krig til at forsvarer denne stilstand der er Platons udemokratiske og kroniske klassesamfund:
De privilegeredes nedarvede selvretfærdigheder! (halvguder, kongelige, adelige, jordejere, kapitalejere, politikere, eksperter, filosoffer, præster og hvad historien ellers har frembragt af skidtfisk (de rationelle, de velegnede, de dydige, de vise)), bygget af de uprivilegeredes hænder! (undersåtter, slaver, arbejdere (de sultne, de begærlige, de dovne, de dumme)), forsvaret med de uprivilegeredes blod! (soldater, betjente, håndlangere, idioter (de harme, de aggressive, de modige og de stærkeste)) (Jvf. "Staten", verdenshistorien, livet, universet og alt)
(Jeg synes) Platon var en selvretfærdig, perspektivløs og ignorant fascist! Lad mig starte min samfundskritik der! Han må nødvendigvis diskrediteres!
ANAKRONISME!!!!! USAGLIGT!!!! SYNDIGT!!!!!
Nej nej, jeg peger faktisk ikke fingre.. Jeg forsøger bare at lærer lidt vores fælles historie, så vi ikke bare gentager lortet om og om igen..
>>Det er det man kalder udvikling<<
-> https://www.youtube.com/watch?v=phEz6xuVeA8 <--- Lyt til det her vrøvl! Det er fantastisk!
Enhver med lidt fornuft, kan vrøvle sig frem til at der ikke er én løsning på vores uendelige historie!
Kære Platon
Kan du dog ikke godt se, hvis du bruger lidt fornuft, at retfærd og dyd er et par relative størrelser?? Betydningen af disse begreber kan ændrer sig. Ud fra hvem man er. Ud fra det man f.eks, kan eller ved. Og at det har ændret sig! Og at det vil blive ved med at ændre sig! Det ville man jo nærmest kunne bevise..
-> http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=vr%C3%B8vl&search=S%C3%B8g
-> http://plato.stanford.edu/entries/property/ <--- fremragende samling af vrøvl, det er værd at læse ;)
Mvh Jakob
PS. Beklager afsporingen Flemming, men jeg mener det er vigtigt. Platons ideer ( og de hellige lignelser); retfærdiggørelsen af samfundsklasser og deres tilhørende rettigheder og pligter, (og selvfølgelig Anders And) er det der er fælles for alle stater i hele verden.
" Fint nok, men hvad er udløbsdatoen."
Siges her atter noget akademisk sludder, sladder som enhver normal begavet ikke allerede er klar over? Ok, fine ord for pengene. Giv den en tand mere i retorikkens tomhed og hold stand imod sammenbruddet med hånden under hagen, brillerne i håret og indholdsløse betragtninger. De fine ords klub har kronede dage i uvidenhedens studentikose univers.
Når alt for få ejer for alt alt meget, bliver alt meget dyrere og de fleste meget fattige. Leve Lolland - fremtidens rollemodel.
Historik (på engelsk: historiology)er den underafdeling af historievidenskaben, som beskæftiger sig med historiefagets grundlag (metodik, kildekritik, tekstkritik, hermeneutik, heuristik etc.). Det er helt nyt for mig, at teorinørderne har vist, at kapitalimen "generer langt flere ressourcer end de alternativer, som er blevet afprøvet", som Søren Kildegaard skriver. Det troede jeg var noget, historien havde vist, men det lyder selvfølgelig flottere at bruge fremmedord, som man ikke helt forstår.
Bortset fra det, så er jeg uenig. Kapitalismen har ikke genereret flere ressourcer, tværtimod, den har bortødet langt flere ressourcer end de historiske alternativer.
Jeg er heller ikke enig i, at vi har en "velfungerende kapitalistisk økonomi" hvor der "er et samfundsoverskud, der er stort nok til, at man kan afse ressourcer til at hjælpe disse mennesker" (de fattige). De seneste kontanthjælpsreformer modsiger dnne påstand, der er jo netop ikke råd til at hjælpe de mennesker, der bliver sorteret fra i det nye konkurrencesamfund, hvis man skal tro politikerne, der står bag disse reformer.
Personligt tror jeg, at grundproblemet for de fleste kritikere af denne artikel er, at deres kritik bygger på en grundlæggende subjektive holdning, som de gør til en grundpræmis, der ikke står til diskussion.
Så jeg er helt enig i den sidste sætning: "Tingene fremstilles som givent "objektivt", men en stilingtagen og konklusion (er) dybest set subjektiv - om man så er af den ene eller den anden mening." Min egen stillingtagen i denne diskussion er helt klart påvirket af min subjektive oplevelse af, hvordan det er at være kontanthjælpsmodtager i dagens Danmark.
Kapitalisme iflg ordnet : 'økonomisk system med privat ejendomsret til produktionsmidlerne og markedskræfternes styring af økonomien' - hvilket altså vil sige, at staternes økonomi styres af
markedet (som er kontrolleret af privatprofiterende aktører) når det burde være omvendt, nemlig
staterne som styrer markedet. Markedet har fx ingen socialpolitik. Men wtf hvad skal vi med
den, hvis statskassen er tømt (af de privatprofiterende aktører) Eller hur - ka man se tragikken.
Anders t - lolland - fremtidens rollemodel. Spændende, ville du uddybe?
Ja, Platon var den første fascistiske tænker, og kun det faktum, at det i høj grad er hans skrifter, der har overlevet tidens tand, har gjort ham til et sandhedsvidne i kritikken af det første og måske eneste gennemførte demokrati, verden har kendt.
Heldigvis findes der også andre skrifter, og Hartvig Frisch skrev disputats i 1941 om en af den væsentligste fremstillinger af "Athenernes Statsforfatning". En moderne redegørelse for den demokratiske stats indretning til direkte at forhindre over- og middelklasseanslag mod den brede befolknings interesser kan man læse i Øjvind Larsens glimrende bog fra 1986 om den moralske tanke som grundlag for den retfærdige stat.
Randi
Det var ment som en spøg. På lolland er der få meget store jordejere, samtidig er befolkningen præget af general fattigdom, mere arbejdsløshed, kortere liv om end præget af betydelig mere sygdom end landsgennemsnittet.
Sådan vil meget af Danmark se ud i en nær fremtid.
"Den etiske tænkemådes tilblivelse i den demokratiske bystat Athen" antageligvis
Tak for anbefalingerne Peter, du er en guttermand!
Kære Niels
Ordet "historik" kan som andre bruges i flere betydninger. Ud over den du nævner, så kan det også bare referere til en oversigt over et afgrænset historisk forløb. Du vil derfor også kunne finde det anvendt i andre sammenhænge end det du nævner og jeg skal gerne give eksempler, men det er nok underordnet for dig, da jeg kan forstå på sammenhængen, at det mest bare handlede om at fyre en spydig bredside af. Hvis det giver dig sjælefred - så fint.....
Hej Søren ... Det var absolut ikke ment som en spydig bredside, men blot sådan, at fordi kapitalismen har virket og virker, så kan dens nuværende og/eller kommende fremtræden godt være og blive et problem, og det syntes jeg manglede i din argumentation. Go' påske:)
Socialismen vil komme helt naturligt, som Marx forudsagde, fordi forbrug ikke kan bevare sin attraktion i meget tid længere. Dertil er den alt for kortvarig som adspredelse. Erfaringsudveksling med folk har mere for sig, få ting giver så megen tilfredsstillelse og selvbevidsthed.
Hej Søren:) kan se, at det nok var henvendt til en anden Niels.
Ja det var faktisk Niels Kondrup, but never mind. Til Niels Nielsen - er det historiografi du henviser til?
Det er jo snart hver anden dag Information (fint nok, det er jo meningen) lancerer en eller anden teoretiker som mener at have fundet om ikke de vises sten så dog en forklaring på hvorfor kapitalismen ikke fører til verdensomspændende velstand men det stik modsatte: magt og penge yderligere koncentreret på få hænder og flere og flere fattige. Som om der er noget nyt i det. Enhver der kender bare lidt til Anders And og Co, ved at Joachim von And akkumulerer kapital med et eneste formål: at fylde sin store pengetank, så han kan tage sig en morgendukkert i beholdningen – hvilket han værdsætter meget mere end romantik og samvær med sin familie. Sådan er kapitalismen nemlig. Og Anders? Han bliver snydt hver eneste gang pengene, jobbet eller på anden vis succesen er inden for rækkevidde, for det ligger nu engang i kapitalismens natur, at de heldige og kloge narrer de uheldige og mindre kloge – i hvert fald i pengesager og alt hvad der vedrører jordisk gods. Det andet, poesien eller lykken om du vil, kan du principielt ikke købe dig til og det er jo det egentligt forsonende element ved kapitalismen, som også Joachim von And om end han er en garvet kyniker, må sande – at pengene ikke nødvendigvis bringer dig tættere på lykken, om du så knokler 21/7 for at akkumulere kapital.
Jeg har intet imod kapitalismekritik, som sådan. Jeg er bare, ligesom velsagtens de fleste borgere i Andeby, skeptisk når nogen som en anden Georg Gearløs mener at have opfundet den dybe tallerken. Sagen er jo at der ikke er brug for flere tykke akademiske afhandlinger om hvorfor det går ad h- til. Behovet for relevante alternativer, derimod, som kan sikre fremtiden for Rip, Rap og Rup er evident. Politiske visioner, som man siger. Alternativer der peger fremad. Dem er der alt for langt imellem. Hvis du spørger mig. Om jeg selv har nogen på lager? Nej, det er også derfor jeg ikke er hverken politiker, økonom eller filosof, men bare en der godt kan lide at læse Information – og Anders And.
:) Det er ikke nemt med flere Nielser. Så har svaret på bredsidebeskyldningsbesvarelsen stadig gyldighed. Ha' det herligt, og vid, at der intet ondt ment var i min kommentar:) Det var blot et forsøg på et kritisk indspark, som du efterlyste + en note om, at kritik af nuværende system ikke behøver at devaluere systemets tidligere udformning og resultater. Piketty kritiserer vel først og fremmest systemets nuværende form. Vh Niels
Det her er jo totalt latterligt. Vi har længe vidst, hvad Thomas Piketty fortæller om i sin bog. Tage bare et kig på de forskellige landes gini-koefficient, fra kapitalismen for alvor tog fart i de pågældende lande og BUM! Så har jeg også videnskabeligt bevist, at kapitalisme altså medfører større ulighed. Intet af hvad han siger er nyt. INTET!
Så er der desuden også en anden ting som han glemmer at tage med, synes jeg: Årsagen til, hvorfor vi muligvis snart potentielt set kunne stå overfor en Tredje Verdens Krig. Siger navnet John Maynard Keynes jer noget!?
Keynes var en det forrige århundredes mest indflydelsesrige økonomiske tænkere.
Oprindelig studerede han matematik på Cambridge, men under 1. Verdenskrig havde han fået ar-bejde som chef-økonom i finansministeriet under. I 1919 tog han imidlertid sin afsked i protest mod den økonomiske ufornuft og politiske kynisme der kendetegnede den fredstraktat, som de vindende magter tvang Tyskland til at underskrive i Versailles. Han mente, at de enorme krigsskades-erstatninger fuldstændigt ville forarme det tyske folk. Dette ville skabe en kolossal bitterhed og dermed skabe grundlaget for den næste krig. Det fik han jo desværre ret i!
I de følgende år arbejdede han med økonomisk teori. Han var uenig med de neoklassiske ligevægts-teoretikere, når de mente, at markedssystemet var selvregulerende. Keynes mente, at laissez-faire politikken var passé. I modsætning til ligevægtsteoretikerne mente han, at markedssystemet pover-ladt til sig selv var grundlæggende ustabilt, men at stabiliteten kunne tilvejebringes af statslig regu-lering.
Derudover er der også en anden ting som irriterer mig meget ved den lille knægt, der tror han er noget specielt. Drengen tager jo intet ansvar for helvede! Han har brugt masser af tid på denne bog, der skal bekæmpe kapitalismen, men alligevel vil han ikke gå ind i politik eller på andre aktive måder gør oprør med kapitalismen. Nej i stedet gemmer han sig godt og grundigt og vil have andre til at anbefale ham og hans lorte bog! Det samme gælder i øvrigt også for Paul Krugman.
Hvad hjælper jeres bøger, hvis deres indhold aldrig kommer ud til den virkelige verden og for alvor bliver testet af dér!
Skriver I kun bøger for at få anderkendelse fra Informationen og den akademiske verden eller gør I det fordi, I fra hjertet vil gøre alt for at få verdenen på rette kurs?
Gud ved hvor disse personers aktiviteter står henne i ligningen. Hvis der blev gjort virkelig noget i den retning overalt i Europa - så kunne det være at en stor del af det der mangler i Balancen pludselig dukker op.
http://epn.dk/samfund/politik/ECE6653981/skattesnydere-toemmer-schweizis...
Måske derfor briterne overvejer at træde ud af EU, eller vil flytte til et frit Skotland.
Hvad er kapitalisme er vi mange der spørger når vi ser på vort lands udvikling, fra Stavnsbåndets ophævelse og til den 20 april i år.
Med stavnsbåndets ophævelse som var en politisk beslutning, fremkaldt af at kapitalejerne godsejerne og købmændene ikke kunne håndtere de af dem betroede midler. Alt for meget var endt i búrokrati og købte vennetjenester. Så Danmark var et stagnerende samfund. Var det kapitalismen der reddede det danske samfund hvor uligheden blomstrede.
Nogen økonomer vil sikkert sige at det var kapitalismen der fik stavnsbåndet ophævet til fordel for frie bønder.
Det er der lidt sandhed i for med stavnsbåndets ophævelse gik vi fra det pengeløse samfund til pengenes samfund. Men her glemmer økonomerne at penge er kun et byttemiddel. Så det de kalder Kapitalisme er kun en måde at bytte ting på. Samt pengenes omkostninger, ved bytteriet kan skabe øget uligheder.
Det samfund frie bønder skabte gjorde at de stod sammen i fællesskaber ikke som tjener for kapitalismen men som tjener i det de kaldte en andelsbevægelse, som tog kampen op mod de som troede de ejede fortsat de frie bønder. Vi så andelsmejerier, vi så andelsslagterier, vi så andels grovvareselskaber. Ja til at klare at pengene var et byttemiddel så vi også de oprettede egne pengeinstitutter. Vi så også at købmændene udviklede sig til grosserer og fabrikanter gennem pengene som et byttemiddel. Dengang gjorde man det for at bringe en øget velstand til de fri bønder og fabrikanter, men også for landet.
Seancen er senere gentaget i særdeleshed i 1899 hvor det handlede om at arbejderne på fabrikkerne og hos bønderne fik samme frihed til at bruge kapitalismen som byttemiddel.
Nu kan i selv fortsætte med eksemplerne.
Et af dem der er vigtige er efter anden verdenskrig, hvor alle danskere måtte understøtte handelsflåden så eksporten igen kom op og stå med flæsk og smør. Rederne havde ikke pengene. Hvordan er det lige det er i dag ser vi på AP Møller så har han været dygtig til med statens hjælp at få gjort et godt bytte.
Men med alle de gode bytter der er sket har danskerne indtil fattigfirserne været i stand til at stå imod at uligheden blev forstærket. Bytningen af penge til andre ting gjorde det muligt hele tiden at opbygge en opadgående spiral. Hvor det gennem gående var at bønder arbejdere fabrikanter arbejde med samme mål for øje. Øge velstanden for alle grupper.
Dengang forstod man at et samfund der skaber ulighed er et alt for dyrt samfund alt for mange spildte kræfter skaber det.
Men byg nu videre og kom frem til dagens samfund som minder meget om det samfund som ikke kunne tage vare på alle, der gjorde at stavnsbåndet måtte ophæves.
Planeten A/S
Andelsbevægelsen 'Den Blå Planet'
Randi jeg forstår godt at du betegner andelsbevægelsen som den blå planet.
Med de udsagn du har gjort her citat: Kapitalisme iflg ordnet : 'økonomisk system med privat ejendomsret til produktionsmidlerne og markedskræfternes styring af økonomien' - hvilket altså vil sige, at staternes økonomi styres af
markedet (som er kontrolleret af privatprofiterende aktører) når det burde være omvendt, nemlig
staterne som styrer markedet. citat slut
Kapitalisme er ingen fjende den er en byttecentral.
Privat ejendomsret er eller ingen fjende.
Staten er eller ingen fjende, den er in tjener, men du og øvrige vælgere bestemmer, hvordan staten skal spille sammen med produktionslivet og markedskræfterne, samt hvordan markedet skal have en social profil.
Produktionslivet, markedskræfterne og socialt ansvar er hinandens forudsætninger ingen har demonstreret det bedre end Stauning gjorde med kanslergade forliget.
Hvorfor Randi er det glemt i dag og i stedet vil man hellere opbygge myter om kapitalismen som bare er en byttecentral for penge.
Ole vagn - jeg mente bare, at hvis vi forstod at efterleve den givne præmis for planeten, så ville andelsbevægelseprincippet være en god forvaltningsramme. Ordnets forklaring på 'kapitalisme'
er jo den herskende, destruktive afart af den nødvendige ressourceforvaltning - som det jo er
fuldstændig blødt at overlade til 'privat ejendomsret' (til naturressourcerne > fællesejet) og det
såkaldt 'frie marked' - som ikke er frit, men derimod kontrolleres af et finansielt oligarki, af
ganske få aktører, som så ofte påvist. Dette sker, pga denne herskende fortolkning af 'kapitalisme', som er belastet af indbyggede systemfejl > preben vilhjelm > hajer følger deres natur, og som derfor naturligvis ikke kan tillades at svømme frit på markedet. Men det gør de
alligevel, æder alt på deres vej, og vi blir bøvset op i rendestenen, mens studenterne på borgen
render forvildede rundt og ikke aner deres levende råd. Det er en tilsyneladende glemt naturlov, at - al - aktion giver reaktion. Gud nåde os og fortsat god påske.
Sympatisk herre - han har bare ikke læst på sin Machiavelli. Folk der gør oprør, aflives af dødspatruljer og hældes i massegrave - Mellemamerika er fuld af dem.
Og så er han muligvis autist. I hvert fald har han ikke opfanget, at 99% af hans kolleger forkynder mod bedre vidende. De har aldrig troet at kapitalisme kunne skabe en bedre verden - de er udmærket klar over, at det gælder om at rage mest muligt til sig på flest muliges bekostning: "Nak eller bliv selv nakket".
Økonomi er ikke mere videnskab end Vatikanets relikvier. Det er Erasmus Montanus-logik, alene møntet på den halvdel af befolkningen, der er lettest at narre.
Randi god forklaring du giver. Men derved giver du jo næring til de som gerne vil tage patent på kapitalisme og bruge den i deres tjeneste.
i mellem de gode tjenester er vi tit glemsomme på at kapitalisme kun er en byttecentral.
Fra stavnsbåndets ophævelse hvor vi fik begrebet frie bønder frem til arbejderne fik samme frihed skete der meget godt. Men igen fra arbejderne fik deres frihed og bønder og arbejdere skabte det politiske Demokrati skabtes også meget godt. Men fra 1901 hvor det politiske demokrati blev skabt skete desværre også det som ikke må ske at de frie bønders liberalistiske udsyn ikke havde plads til små bønder og husmænd, nogen havde bemægtiget sig byttecentralen(kapitalismen uden at tage socialt ansvar). Hvilket gjorde at det før så store parti med frie bønder nu blev splittet i et liberalt og et social liberalparti. Ingen er i dag i tvivl om at den socialiberale del var vinderen. Den social liberale holdning til samfundet gjorde at produktions- markedskræfter igen kunne spille sammen med det at have socialt ansvar. De socialliberale spillede godt sammen med socialdemokraterne, ja overlod socialdemokraterne første retten til Statsminister posten. 30ernes krise med Kanslergadeforliget var første skridt for at styrke produktionslivet og markedskræfterne og tage socialt ansvar. Her spillede som produktions liv landbruget en vigtig rolle.
Der kommer en krig hvorfor der igen sker det at det sociale ansvar ikke kan følge med, nogen siger når krybben er tom bides hestene. Vi fik 50 ernes arbejdsløshedskrise som var fremkaldt af at mange som havde haft arbejde ude ved vestkysten med bunkersbyggeri og andet nu pludselig stod uden arbejde.
Ja i kølvandet på den krise opfandt man en ungdomskommision for ungdommen var lige pludselig en farlig ungdom som for mændenes vedkommende ikke havde andet perspektiv end at slutte sig til kriminelle bander og for kvindernes vedkommende var det at være kaffe bar luder. Grundet et arbejdsmarked der ikke kunne optage dem. Mange familier og unge tog til udlandet. Men en del familier fra Jylland rejste til storbyen København. Hvor de oplevede samme hån som indvandrer familier oplever i dag.
Var det social ansvar hos produktionslivet og markedskræfterne der førte danmark igennem krisen ellewr var det du fejlagtig kalder kapitalismen.
Kig på situations billedet Du havde mange tusinde tyskere at mætte, fordi de ikke kunne sendes hjem. Du havde også mange som var indvandret til København som havde en sørgelig tilværelse i social fattigdom.
Vi havde fået en marchall hjælp til at få Danmark på fode her var sket det at med kravet om at hjælpen skulle komme alle danskere til gode. Var der to modeller på bordet en om en lovbestemt udbyttedeling, og så en som respekterede den danske model som fik fagbevægelsen og arbejdsgiverne til at enes om at skabe en Samarbejdsaftale som gav lønmodtagerne indflydelse på produktions livet.
Med Marchal hjælp og med samarbejdsaftalen blev Danmark genrejst landbrugs arbejdspladser blev reduceret ved landbrugets overgang til agro industrielle tiltag traktor og mejetærsker nye stalde mm.
De industrielle tiltag blev understøttet med afskrivningsregler fastsat gennem lovgivning, en reform med flere lærlinge uddannelser, men også en gennemførelse af at gøre aldersrente til folkepension alle fik ret til.
Igen kan vi se det der gav fremgangen var at produktionslivet og markedet tog social ansvar båret frem af en lovgivning men også af arbejdsmarkedets parter.
Det jeg her har nævnt er det som gav Danmark en mulighed for at hænge sammen økonomisk socialt og kulturelt. Ved hjælp af byttecentralen(kapitalismen).
Denne udvikling fortsatte op til fattigfirsene hvor det gik galt første skridt her var da først socialdemokraterne brød samarbejdet med de social liberale med det røde kabinet, næste skridt var da de social liberale satte sig på magten sammen med V og K. Samarbejder der betød at den forståelse der have været det bærende omkring demokratiet på arbejdspladsen og det viste ansigt om ansvarlig udvikling for produktions livet ikke mere var til stede hvad vi ikke mindst fik syn for omkring det at bytte mådehold i løn politikken ud med økonomisk demokrati. Herfra er det kun gået den forkerte vej. for arbejdsmarkedets parter som det politiske system der ikke mere arbejder sammen med lovgivningen om at sikre produktionslivet og markedskræfterne har social ansvar.
Ole Vagn Christensen, kapitalismens problem er, at den gør dyder til laster og omvendt. Den kan ikke sætte grænser, den er som det lille id-styrede barn; men demokratiske stater er det modsatte: de er ikke tjenere, de er samlingen af befolkningen som sikkerhed imod overgreb fra private interesser. Det er det, velfærdsstaten er bygget på, og det hele min barn- og ungdom i dit parti forfægtede, bl.a. ved aktiv bekæmpelse af reklame i det offentlige rum. Vi bliver ikke rigere og lykkeligere af forbrug, vi bliver fattigere! Vi bliver lykkeligere af sammenhængskraft og indbyrdes generøsitet i kraft af arbejde og indsats, vi gør for hinanden. Det er virkelig meget simpelt.
I går alt for meget op i arbejde og alt for lidt i, hvad der er nødvendigt for menneskers trivsel i samfundet, Ole Vagn Christensen. Vi kan ikke blive ved med at øge produktiviteten, når resten af verden også gør det. Vi skal samarbejde om at dække de materielle behov, ikke konkurrere om at få lov til at gøre det - det er ikke frihed, det er slaveri.
Gorm
Et fint citat du har her, det illustrerer meget godt at politikkerne, folket. Har magten til at ændre det.
Citat: Sympatisk herre - han har bare ikke læst på sin Machiavelli. Folk der gør oprør, aflives af dødspatruljer og hældes i massegrave - Mellemamerika er fuld af dem. citat slut
Det system du nævner her var det ikke de samme ting du kunne beskrive Enevældens historie med i Danmark.
Hvem ændrede den historie ja jeg spørger bare og med hvilke midler ændredes historien.
Leo - problemet løses ikke alene med indførelse af grundskyld.
Hvordan fastsætte grundværdien
Hvordan nulstille ejerforholdene
Hvordan beskrive det retmæssige ejerskab
Hvordan beskrive den retmæssige anvendelse
Mit bud handler om at beskrive de habitatbundne overlevelsesressourcer
Derefter burde det ikke være umuligt at beskrive en fordelingsnøgle
Modellen forudsætter at de nuværende falske ejerforhold opløses, og det retfærdige
andelsbevægelsesprincip indføres. En for alle og alle for en - hvis harmonien skal genoprettes,
og fortabelse undgås. Personlig profitering på og konkurrence om fællesejet er den herskende kapitalismemodels store fejltagelse og forbrydelse. Den menneskelige bevidsthed har brug for et kvantespring - det er på vej, men stærke kræfter er stadig forblændede. Derfor må det glade budskab om den store omstilling formidles, så det fællesskab, man som menneske er del af, hvad enten man piber eller synger, kan finde vej ud af junglen, ud af konkurrencestatens formørkede vildnis. Vore nuværende store ledere har - for at sige det kort - hverken de nødvendige menneskelige eller faglige kompetencer til at løse den opgave. Så alle til pumperne > at øve sig i indsigt, at tale og handle efter bedste evne - og når folket vågner af den af kapitalejerne inducerede forbrugshypnose, vil bedraget høre op, og vi kan komme igang med at
lægge kartofler og andet relevant arbejde - og filosofere over tilværelsens under i vores fritid.
Peter de sædvanlige floskler som kun fremhæver at kapitalisme som fjenden vi må bekæmpe, fordi kapitalismen kun ser på os som forbruger og kræver produktiviteten hævet.
En af dine påstande er jeg enig i at der skal samarbejdes om at dække verdens materielle behov.
Det viste vi ikke var umuligt med kapitalisme som en bytte central.
Stauning viste det omkring 30 ernes krise HC Hansen og Kampman viste det i 50 erne. Men drejebogen var skrevet Cl Skjoldbo som i 20erne skrev om Socialiseringsvej og Jens Otto Kragh som skrev efterkrigstidens program for Fremtidens Danmark fælles for dem begge var at de skulle gennemføres af fredelig vej.
Stauning viste det kunne lade sig gøre og igen ovenpå 50 ernes krise viste HC Hansen og Kampmann at det fortsat er vejen.
Kriser kommer og må bekæmpes det har tiden vist Landbruget andelsbevægelsen og Fagbevægelsen og lovgivningen har vist to gange det kan de i fællesskab løse.
Den krise vi nu er i kan Landbruget en genoplivelse af andelsbevægelsen og fagbevægelsen med lovgivning bringe os ud af. Som de har gjort det to gange tidligere.
Uden kartoffellægning ingen filosofi
Randi enig have arbejde giver mulighed for filosofisk tænkning.
Ole v - og hvorfor? Fordi det giver jordforbindelse ! giver det rette perspektiv. Fra jord til bord - snuskede mellemhandlere og uretfærdige konkurrencer med ulige startpakker kan vi undvære.
Bedraget må afsløres og afmonteres - occcupy bevægelsen tog et stort skridt i retning af
bevidstgørelse > wall street er for grove. Men de fortsætter jo bare, og vore store ledere lader det
ske. De har kompromitteret og diskvalificeret sig i inkompetent forvaltning - et grundlæggende
paradigmeskift må som fugl fønix fødes af konkurrencestatens fordærvede aske.
Randi jeg kan ikke være uenig med dig.
Arbejderbevægelsen og Andelsbevægelsen må sammen vise vejen ud af konkurrence statens fordærvede aske.
Det må den nuværende regering tage teten til hvis ikke folket skal.
Produktionslivet og markedskræfterne må tage socialt ansvar.
Landbruget hvad enten vi taler om økologisk eller konventionel landbrugs bedrift kan for tredje gang, være løsningen på krisen.
Vigtig tidslinie trukket op af Ole Vagn Christensen.
Et par tilføjelser:
Fra 1960 satsede socialdemokraterne - under sloganet "Gør gode tider bedre" - på en levestandardsforhøjelse - ved at bringe flere i arbejde.
Men ved 60ernes slutning var der fortsat store fattigdomsområder - som beskrevet af Bent Hansen i bogen "Velstand uden velfærd".
Bogens titel indebar, at nok var gennemsnittet øget, men der fandtes fortsat stadig store fattigdomslommer.
Fra slutningen af 60erne, da konjunkturen løjede af, gik nye ungdomsgrupper direkte ud i arbejds- og boligløshed.
Denne tendens satte sig fast efter oliekrisen 1973-74, og fortsatte gennem 80erne indtil i dag.
Mange socialdemokrater kunne - som Thomas Nielsen med: "Vi har sejret ad helvede til" - ikke indse, at der stadig kom nye fattigdomsgrupper til.
Derfor - og på grund af skiftende borgerlige regeringer - blev Kampmann-Krag-politiken ikke fortsat gennem 70erne.
Bistandsloven fra 1975 var utilstrækkelig og lavindkomstgrupperne voksede.
Ved tilpasninger af dagpengeperioden kunne man have holdt en større gruppe indenbords (som man gjorde i Sverige i samme periode).
Men de borgerlige regeringer gik den modsatte vej, og udelukkede så mange som muligt ved stramninger i understøttelsen.
Derved fastlåste de en permanent lavindkomst-underklasse.
En begyndende stigning i beskæftigelsen kom i 90erne under Nyrup og Lykketoft, men Fogh-Løkke-regeringernes politik fra 2001 førte til bobleøkonomien og 2008-krakket.
Fogh-Løkke efterlod yderligere store indkomstforskelle, der nu forstærker krisen.
Værst rammes unge, der nu som tidligere efterlades uden arbejde og bolig.
Sider