Læsetid: 4 min.

’Det er elitært at bede Yahya Hassan tie’

Den fortsatte svenske debat om Yahya Hassans forstadspoesi handler om, hvem der er den gode og den dårlige indvandrer, og hvem der undertrykker hvem
Den svenske forfatter Lidija Praizovic (billedet) har engageret sig i debatten om Yahya Hassans debutdigtsamling. Modsat forfatteren Athena Farrokzhad mener Praizovic ikke, at Hassan burde have tiet.

Lina Siksjö

11. april 2014

Debatten om Yahya Hassans debutdigtsamling fortsætter. Bogen er lige udkommet på svensk og debatteres livligt i de svenske medier. Mest interessant og principiel er debatten mellem forfatterne Athena Farrokhzad og Lidija Praizovic, der begge skriver for avisen Aftonbladet.

Som det vil være dem, der har fulgt med i sagen, bekendt, så anmeldte Athena Farrokhzad Yahya Hassans bog med den kritik, at hun ikke mente, at forfatteren skulle have skrevet om den patriakalske vold blandt indvandrere, fordi det var at spille trumfer i hænderne på islamofoberne. Hun tog afsæt i egen praksis som forfatter med anden etnisk baggrund og sagde, at det var forhold, hun ikke selv ville skildre i sine bøger: »Der findes erfaringer som jeg ikke kan skrive om her. Det føles umuligt at skildre dem for en overvejende hvid offentlighed,« skrev Farrokhzad og talte om Yahya Hassans bog som »hvilken gave fra oven til Dansk Folkeparti«.

I artiklen »Ta debatten om blatten« i Aftonbladet rejser forfatteren og kritikeren Lidija Praizovic med direkte henvisning til Athena Farrokhzad spørgsmålet om, hvorvidt man inden for strukturelt undertrykte minoritetsgrupper skal skildre undertrykkelse og problemer inden for dens egne grupper eller ej. Og hendes eget svar på det spørgsmål er, at selv om man derved risikerer at kaste benzin på et racistisk majoritetssamfunds bål, så skal man ikke opfordre til tavshed, men i stedet bruge offentligheden til at tale om alt, hvad der er nødvendigt at tale om.

Konsensuskultur

Det svenske ord ’blattar’, som er slang og betyder en mørklødet person med etnisk baggrund som ikke er nordeuropæisk, er nok mest dækkende oversat med ’perker’. I en forudgående artikel, »Blattar tystar blatter«, taler Lidija Praizovic, der har serbisk baggrund, om »en antiracistisk konsensuskultur«, når Farrokhzad skriver, at hun ikke selv ville skildre patriakalsk vold blandt indvandrere. Det behøver hun ifølge Praizovic heller ikke, »men hendes ord spreder sig og sætter dagsordenen for, hvad andre mener om, hvad der er o.k. og ikke o.k. at skrive«.

Praizovic mener, at det er en elite-holdning at bede Yahya Hassan tie stille. Og hun fortsætter og siger, at det er udtryk for elitær politisk korrekthed, og at denne har »krammet forestillingen om ’den gode indvandrer’ ihjel«. Derfor bliver hun vred, »når ’de gode indvandrere’ vil bede ’de dårlige indvandrere’ om at tie stille. For så usynliggøres mange underklasseindvandreres fortællinger. Systemet dølges i stedet for at blive skildret, i den gode smags og korrekte politiks navn«.

Lidija Praizovic ser dermed først og fremmest debatten som et klasse-spørgsmål, hvor den hvide og den ikkehvide underklasse havner i samme båd. Hun ønsker sig derfor, at disse i deres ulighed kunne forene kræfterne og udfordre den økonomisk trygge og tolkningsprivilegerede middelklasse.

Hun taler om denne underklasse med anden etnisk baggrund som ’de racificerede’ og, at hendes eget »litterære kamphjerte vil altid slå hårdest for de racificerede, som på grund af et racistisk og kapitalistisk system faktisk arbejder som tjenestepiger i Sverige«.

Elitær kritik

Praizovic’ kritik har en anden og mindre skjult dagsorden, nemlig den prominente feminist Maria Sveland, som Praizovic opfatter som elitefeminist. Sveland skrev sidste år bogen Hatet. En bok om antifeminisme, og i den bog finder Praizovic ingen plads for kvinder med andre værdier end dem, der trives i den svenske, hvide middelklasse. Hun finder kun en feminisme, som undertrykker snarere end frigør hende, udelukker i stedet for at inkludere hende.

Praizovic skriver også, at det slet ikke er tilfældigt, at Farrokhzads højlitterære digtsamling Vitsvit, som ikke bekræfter fordomme om de mørke, bliver rost til skyerne af kritikken, mens eksempelvis Rouzbeh Masarrat Agahs forstadsroman FTL (Fuck The Law), som bekræfter fordommene om de mørke, næsten helt er blevet ignoreret af den svenske kulturelite, samtidig med at bogen er en af de mest udlånte bøger i de svenske fængsler.

Lidija Praizovic henviser i den sammenhæng også til den amerikanske forfatter og nobelpristager Alice Walker og hendes roman Farven Lilla. Romanen skildrer ikke bare den racistiske hvide kultur, men også den patriakalske sorte – afroamerikanske underklassefamilier med voldtægt, incest og hustrumishandling. Ifølge Praizovic rasede de sorte intellektuelle dengang mod Walker, mens de i dag ser Walker som en forfatter, der synliggjorde de sorte i landet uden at gøre det stereotypiserende eller romantiserende, men derimod skildrede dem som fuldgyldige individer. Og det samme mener hun vil gøre sig gældende med Yahya Hassans bog.

Generalisering

Sociologen Amanj Aziz svarer i Aftonbladet igen i artiklen »Hassans bok är inte facit«. Han siger, at Praizovic bruger Yahya Hassan som en helt i historien, der skal vise den sande tilstand hos den ’racificerede underklasse’, men samtidig sår han tvivl om, hvor repræsentativ disse erfaringer er. For Aziz tager Praizovic den ensidige fortælling, Yahya Hassans, og generaliserer til hele den racificerede underklasse.

Det sidste ord får Athena Farrokhzad fra »Hans raseri hyllas av danske rasister«: »Hvis alle muslimer i Norden ejede billedet af sig selv, og hvis Yahya Hassan var en af 10 digtsamlinger skrevet af ikkehvide forfattere, skulle det spille en mindre rolle. Den danske offentlighed lyver, når den siger, at den har ventet på en stemme fra forstaden. Stemmerne har været der i årtier, men ingen har villet lytte.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu