Læsetid: 5 min.

Fænomenet Ahmed Akkari – mere fup end fakta

Der mangler substantiel refleksion i Ahmed Akkaris angrende selvopgør, som til gengæld er iscenesat med dygtigt spin, der imødekommer den nationale højrefløjs fordomme om de lumske islamister og leverer skyts til endnu en Muhammed-debat
Den aura af tristesse, der præger Ahmed Akkaris fortælling om sin og de andre aktørers ageren i Muhammed-krisen i 2005-07, genkendes i et (selvsagt) større og mere grumt format i Egypten, Tunesien og Syrien

Den aura af tristesse, der præger Ahmed Akkaris fortælling om sin og de andre aktørers ageren i Muhammed-krisen i 2005-07, genkendes i et (selvsagt) større og mere grumt format i Egypten, Tunesien og Syrien

Nikolai Linares

11. april 2014

Man kan anskue fænomenet Ahmed Akkari – hans bog, hans egotrip, klakørerne i de fleste medier og i det politiske miljø – på flere måder: Her er en angrende synder. Eller: Her er et selvværd med tendens til megalomani. Eller: Her er en mand på jagt efter en alternativ identitet afpasset til en normaldansk tilværelse – eller helt kort: Her har vi en jobsøgende person.

Efter at have læst hans selvoplevede skildring af svig og (egne) svigt og set første del af DR2’s ’roadmovie’, hvor han triller rundt med den permanent medie-tilstedeværende Naser Khader, samt læst lange avisinterviews og -portrætter er mit bud, at alle signalementer sådan set passer, men at ingen af dem er fyldestgørende.

Akkaris offentlige fremtoning er mere kompleks – både ydmyg bekendelseslitteratur og patetisk selvpromovering. Således ligger hans historie (som anderledes, men dog tilsvarende, digteren Yahya Hassans) på sæt og vis i forlængelse af de revolter, hvor den arabiske middelklasse-ungdom i Tunesien, Egypten, Syrien og Yemen satte en ny dagsorden. Med informationsteknologi, sociale medier og satellit-tv forløstes en opsparet frustration over den sociale kontrol og religiøse dogmatik, der blokerede for frihed og individuel udfoldelse. Problemet var bare, at da den autoritære hakkeorden brød sammen, i samfundet såvel som i den nære familie, var der ikke nogen Plan B. Det opståede tomrum blev udfyldt af de politisk skolede islamister, og den aura af tristesse, der præger Ahmed Akkaris fortælling om sin og de andre aktørers ageren i Muhammed-krisen i 2005-07, genkendes i et (selvsagt) større og mere grumt format i Egypten, Tunesien og allerværst i Syriens perverterede borgerkrig. Islamisterne tog magten efter devisen: Vinderen tager det hele, efter den traditionelle islamiske diskurs med adfærdsreligionens sammenblanding af Gud og politik.

Hykleri og dobbeltspil

Intrigerne, korruptionen og de skjulte dagsordener, der prægede de muslimske aktører under Muhammed-krisen og angiveligt åbnede Akkaris øjne for det hykleri, han var en del af, er altså ikke nogen nyhed i den muslimske verden (eller for den sags skyld i vores verden, hvad jeg skal vende tilbage til), og en rød tråd i hans bog er da også, at han selv deltog i ’dobbeltspillet’ med liv (og sjæl?), indtil det gik op for ham, at han var udmanøvreret – eller som hans libanesiske kone fortæller ham med et arabisk ordsprog, ’solgt for et par flade øre’ – af mere snu og kalkulerende medkombattanter, der hyttede deres eget skind. Men ret beset: Deri adskiller de sig ikke fra et hvilket som helst dansk menighedsråd, der er på kant med sognepræsten. Sådan er politik nu engang.

Når han på side 427 opsummerer 16 år som islamistisk aktivist og prædikant med sætningen: »Jeg havde spildt mange år af mit liv på en løgn«, tror man ham sådan set gerne – og tror ham så alligevel ikke helt.

Som åbenlyst begavet barn af en ressourcestærk libanesisk familie, flygtninge fra Libanon-borgerkrigen, og som en tilpasningsduelig dreng i den danske provins forekommer hans islamistiske vækkelse som 15-årig uforklarlig, men forstås i bogen som et grænsesøgende oprør mod en tolerant (i Akkaris optik: svag) far kombineret med et magt-tilbøjeligt selvværd. Søstrene adlyder et storebror-påbud om at tildække håret, og forældrene affinder sig med asocial og manisk opførsel, indlært i moskéen oven på et Netto-supermarked i Aalborg. Pointen er, at han som islamist gjorde sig umage for at behage de autoritære imamer, akkurat som han nu synes at sige alt det, Dansk Folkeparti og Inger Støjberg gerne vil høre.

Jeg kommer i tanker om begrebet taqiya, et ord, der dækker ’at tildække sit sande ansigt’, og som oprindeligt beskrev en shia-muslimsk praksis, der sikrede Alis tilhængere overlevelse blandt fjendtlige sunnier, men i dag er generelt synonym for hykleri og dobbeltspil. Løgn og hykleri er integreret i islamisk tænkemåde som funktionelt politisk værktøj, og flere steder i bogen afslører Akkari (formentlig uforvarende), at han er fortrolig med denne nyttevirkning, som da han afviser, at han nogen sinde ville true Naser Khader eller nogen anden med vold, da »det kunne skade sagen« (s. 382). Det er altså taktiske hensyn og ikke etik eller moral, der afgør, om Naser Khader skal trues med vold.

Kastrup går amok

Anledningen til det aktuelle mediepostyr omkring Akkaris patetisk angrende attitude, specielt tåkrummende i tv-seriens spinnede scene, hvor han siger undskyld til Anders Fogh Rasmussen i en kulisse af blå NATO-symboler i Bruxelles, er naturligvis ikke ham selv, men det han kan bruges til. Akkurat som Yahya Hassan blev omklamret af mentale lommetyve på den nationale højrefløj, da han udgav sine digte om hykleri og dobbeltspil i ghettoerne, er Angrende Akkari nu i vælten som sandhedsvidne for DF-tesen om, at muslimer er voldelige snyltere og bedragere, der hver dag pønser på at slå Kurt Westergaard ihjel.

At Akkari selv medvirker i det narrativ ved at lade sig bruge i et DR2-program, der bedømt efter første dels fravær af substantiel eftertanke med fordel kunne kortes ned til højst 10 minutter, har han sikkert en grund til. Måske endda en god grund. Men at hans bodsgang får selv en ellers læseværdig skribent som Berlingskes Mads Kastrup til at gå retrospektivt amok, er forstemmende. Han kalder Akkaris bog et »vægtigt dokument i nyere dansk historieskrivning, der opregner, hvem der lod sig narre af benævnte dobbeltspil. Er nogen eksempelvis stadig i tvivl om, hvor stort et intellektuelt og moralsk svigt dagbladet Politiken og særligt dets chefredaktør, Tøger Seidenfaden, begik under Muhammed-krisen, kan de ikke være det efter at have læst Akkaris bog«.

Næh, ikke hvis Akkaris bog står til troende, men gør den det? Jeg var bestemt ikke altid enig med Seidenfaden, men jeg var heller aldrig i tvivl om, at han skrev fra sit eget sted. At han ’støttede’ de islamistiske imamer under Muhammed-krisen var en tilfældighed – havde de været imod ham, havde han stadig skrevet, som han skrev, nemlig at Jyllands-Postens tegninger var et angreb på en i forvejen svag og udsat minoritet. At det ikke var JP-skribenten Flemming Roses hensigt, ændrer ikke på, at det blev effekten. Hvori består det intellektuelle og moralske svigt ved at påpege det overgreb?

Der er ikke meget nyt i Akkaris bog, hverken om forløbet eller i persongalleriet. Og slet ikke noget nyt i hans selviscenesatte bodsgang, som er en reprise fra juli sidste år.

Men man glæder sig gerne med ham over hans fravalg af fundamentalismen, også selv om den er motiveret af forbitret nødvendighed. Og man kan undre sig over, at markedsføringen af hans bog også indebærer at knæle og kysse Fogh Rasmussens velplejede ringfinger. Den scene havde man helst været foruden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Tommy Knudsen
  • Carsten Søndergaard
  • Bjarne Riisgaard
  • Curt Sørensen
  • Henrik Christensen
  • Ivan Gullev
  • Rasmus Knus
  • David Zennaro
  • Rune Biskopstö Christensen
  • Niels Mosbak
  • Malan Helge
  • Claus Piculell
  • Bente Simonsen
  • Peter Taitto
Tommy Knudsen, Carsten Søndergaard, Bjarne Riisgaard, Curt Sørensen, Henrik Christensen, Ivan Gullev, Rasmus Knus, David Zennaro, Rune Biskopstö Christensen, Niels Mosbak, Malan Helge, Claus Piculell, Bente Simonsen og Peter Taitto anbefalede denne artikel

Kommentarer

Aase Bak-Nielsen

Ja netop Anders Fogh hele optræden i denne sag er da meget værre end Akkaris. Akkari udråbes af flere medier som ophavsmand til hele "Muhammed-krisen". Ophavsmanden var JyllandsPostens kulturredaktør, Fl. Rose, som trods advarsler bragte Westergaards spottende tegninger. Bagefter forsvarede han sig med, at Danmark er et land med "verdsligt demokrati og ytringsfrihed, hvor man må være rede til at finde sig i hån, spot og latterliggørelse"(!!). På samme måde kunne Akkari sige, at når man spottede muslimers helligdomme, så måtte man finde sig i deres vrede og afbrænding af flag og ambassader. Og Anders Fogh kunne sandsynligvis have afværget, at Akkari rejste ud og ophidsede sine trosfæller, hvis han ikke hovmodigt havde afvist, men modtaget de muslimske ambassadører og givet dem et ordentligt svar. Anders Fogh har virkelig grund til at give en undskyldning til den muslimske verden i stedet for at sidde veltilfreds som en anden vorherre, der nådigt tilgiver en synder. Om Akkari har ret i, at andre imamer spillede dobbeltspil, er måske rigtigt - dobbeltspil er vel ikke forbeholdt vesterlændinge - men faktum er, at politiet sagde, at det var de danske imamers talen deres medlemmer til ro, der gjorde, at vi ikke fik optøjer her i landet. Det burde have været en besindig statsministers opgave, men her svigtede Fogh fatalt.

Carsten Søndergaard, Hanne Ribens, Anne Eriksen, Tilde Klindt, Peter Hansen, Henrik Darlie, Lykke Johansen, Rune Petersen, Viggo Okholm, Christel Gruner-Olesen, Ivan Gullev, randi christiansen, Niels Mosbak, Dorte Sørensen og Malan Helge anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

A'propos spin - den får ikke for lidt fra hverken Lasse Ellegaards eller Aase Bak-Nielsens side.

Tøger Seidenfaden gik i Politiken al for langt imamernes vej. Seidenfadens forsoningsmøde i London med udsendinge fra Muhammeds efterkommere og efterfølgende undskyldning til samme var en skændsel.

Husker I mordsagen fra Nørrebro værtshuset "Rust". Gerningsmandens mor kunne efterfølgende ikke færdes i fred i bydelen. Imamen Laban foreslog en betaling af blodpenge til den efterladte familie; og Seidenfaden støttede forslaget!!!!!!!!!
Først troede jeg, at det var en forsinket 1. april-artikel; men nej, det var ment helt alvorligt.

Og Aase Bak-Nielsen - jeg er helt uenig i, at landets statsminister skal mødes med en en samling muslimske ambassadører, der åbenbart ikke kender særligt meget til forholdene i Danmark.
Hvad i alverden skulle Anders Fog dog have gjort ved Jyllands-Postens fremturen.
Ambassadørerne ville tale om religion og krænkelsen af samme - fint skriv en kronik, giv et interview til radio eller tv; men det er ikke et emne, der skal bringes op på et møde i statsministeriet.

Flemming Rose var i mine øjne sin egen værste fjende med sin insisteren på, at vi alle skulle tåle "hån , spot og latterliggørelse" fra pressens side. Gu' skal vi da ej - han havde nær fået mig hidset op til at kyle en brosten ind til JP-redaktionen. Den dag i dag er han en øjenbæ på TV, når han kloger sig på situationen i Ukraine.

Kaj Spangenberg, Jakob Bagterp, Claus E. Petersen, Kim Houmøller og Troels Ingvartsen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Lasse Ellegaard
"der hver dag pønser på at slå Kurt Westergaard ihjel."
Lasse, Lasse, Du skriver flot; men det klæder dig altså ikke at gøre grin med netop Kurt Westergaard. Jeg synes faktisk, at han er blevet hårdt ramt for at takke ja til en tegneopgave for Jyllands-Posten, som hverken han eller andre kunne overskue rækkevidden af.
Jeg har ikke forudsætninger for at bedømme om Kurt Westergaard er truet på livet; men alle husker, at han blev overfaldet i sit hjem af en øksemand, og man kan kun gisne om det nervepres det må være at befinde sig i en sådan situation.

Kaj Spangenberg, Charles John Sheepcreek, Anne Eriksen, Morten Pedersen, Claus E. Petersen, Jakob Østergaard, Troels Ingvartsen, Jan Hansen, Jørn Andersen, Bente Simonsen og Nils Brakchi anbefalede denne kommentar
Bente Simonsen

"Flemming Rose var i mine øjne sin egen værste fjende med sin insisteren på, at vi alle skulle tåle "hån , spot og latterliggørelse" fra pressens side. Gu' skal vi da ej - han havde nær fået mig hidset op til at kyle en brosten ind til JP-redaktionen. Den dag i dag er han en øjenbæ på TV, når han kloger sig på situationen i Ukraine.
"

Morten Vesterbro-Hansen

Der er tre ting der irriterer mig i denne sag:

1) At vi hører om den sammensværgelse der var mellem danske imamer og den egyptiske ambassade om at sværte Danmark til, udelukkende så de kunne styrke deres positioner.
2) At det kommer frem, at Fogh gjorde det rigtige i ikke at tale med ambassadørerne, da deres plan var at komme med flere og flere krav indtil Danmark til sidst måtte sige sig. De ville bare have et nej.
3) At vi nu ved, at offentlige kroner går til tvetungede foreninger, der skjult spreder ekstremisme.

Personligt vil jeg helst være fri for at den slags kommer frem. Jeg vil helst barae have, at vi kan fortsæte med den hidtidige politik. Dels fordi jeg føler mig som et bedre mennesker, når vi får flere mulsimer til Danmak fra Mellemøsten, og dels fordi det er sjovt at drille højrefløjen.

Derfor støtter jeg helt op om taktikken med at ignorere de ubekvemme problemstillinger Akkari rejser. I stedet bør vi fokusere på at skyde budbringeren. Forhåbentlig vil det også sende et klart signal til fremtidige whistleblowers om, at vi ikke vil høre nogen form for negative historier om indvandrerne uanset hovr korrekte de end måte være.

Jan Mogensen, Allan S. K. Frederiksen, Morten Pedersen, Jakob Østergaard, Frans Kristian Randlev Mikkelsen, Jørn Andersen, Charles John Sheepcreek og ellen nielsen anbefalede denne kommentar
ellen nielsen

Ja, der er hårdt for journalister at tro på, hvad andre har oplevet og skriver,
når man selv er utroværdig eller ikke vil vedkende sig egne fejlvurderede teser i sagen!

Allan S. K. Frederiksen, Morten Pedersen, Claus E. Petersen, Jan Hansen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Charles John Sheepcreek

Lasse Ellegårds logik er forbløffende. Som forsvar mod Mads Kastrups erklæring om akkari-bogen som et »vægtigt dokument i nyere dansk historieskrivning, der opregner, hvem der lod sig narre af benævnte dobbeltspil...«, giver Ellegård såmænd den samme begrundelse som Flemming Rose og JP : "Hvori består det intellektuelle og moralske svigt ved at påpege det overgreb?"

Ellegård hører måske også til den slags mennesker som mener racisme kun kan udøves af hvide mennesker. Det sjove er at folk der er så bløde ender med at invitere til ballade.

Claus E. Petersen, Jan Hansen, Jørn Boye og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar

Torben Lindegaard

Alle skriver om at tåle hån spot og latterlig gørelse, men hvor mange har læst artiklen hvori det stod , det var ledsageartiklen til muhammed tegningerne.
Der stod skrevet om satire i al almindelighed, at magthaverne og religiøse overhoveder i Danmark i satiretegninger i mere end hundrede år, har måttet tåle hån, spot og latterlig gørelse.
Det har nogle "halalhippier" taget ud af sammenhæng, og fået det skruet til, at danske muslimer må tåle hån, spot og latterlig gørelse, og det var ikke det som Flemming Rose skrev, men Seidenfaden, mod bedre videne, anlkagede ham for at have skrevet.

Allan S. K. Frederiksen, Frank Hansen, Morten Pedersen, Claus E. Petersen og Jakob Østergaard anbefalede denne kommentar
Ole Brockdorff

Der mangler ikke nogen som helst substantiel refleksion i Ahmed Akkaris bog, tværtimod er den fyldt med en detaljeret beskrivelse af de faktiske hændelser i efteråret 2005 og foråret 2006, hvor en flok løgnagtige muslimske imamer rejste til Mellemøsten for at ophidse den muslimske verden til at hade en lille demokratisk nation i Nordeuropa, som gennem de sidste 30 år har taget socialt og økonomisk samt menneskeligt godt imod titusinder af påståede muslimske flygtninge fra alverdens mislykkede stater med anarki og kaos.

Mads Kastrup fra Berlingske har ret.

Ahmed Akkaris bog er på alle måder et vægtigt dokument i nyere dansk historieskrivning, der iskoldt opregner, hvem der lod sig narre af et beskidt dobbeltspil fra imamernes side – eller bare var nyttige idioter – herunder afdøde chefredaktør Tøger Seidenfaden fra dagbladet Politiken, men i sandhed også kulturradikale mennesker som Uffe Ellemann-Jensen, forfatteren Carsten Jensen, journalisten Georg Metz og mange andre.

Lasse Ellegaard prøver i denne klumme, at skabe tvivl om Ahmed Akkaris ærlighed, altså troværdigheden i de fra ham skrevne ord, udelukkende med henblik på, at skabe mistillid til hans detaljerede beretning om det faktiske hændelsesforløb bag Muhammed-krisen. Hvorfor skulle den ikke være sand? Hvilket formål skulle Akkari have ved at skrive en løgnehistorie om begivenhederne, når man tænker på, at manden nu efterfølgende må leve under politibeskyttelse døgnet rundt på grund af truende islamister?

Desværre tager Lasse Ellegaard overhovedet ikke fat på nogen af de konkrete punkter i Akkaris bog, og grundigt tilbageviser dem punkt for punkt med nøgtern dokumentation eller argumenter, så man kan få lov til at bedømme sammenhænget. I stedet vælger Lasse Ellegaard at håne den tidligere imam med sætningen ”en angrende Akkari, som nu er i vælten for DF-tesen om, at muslimer er voldelige snyltere og bedragere, der hver dag pønser på at slå Kurt Westergaard ihjel”.

Hvad er det for noget ævl?

Uanset hvor meget Lasse Ellegaard og andre kulturradikale gør for at nedgøre Ahmed Akkaris troværdighed med hensyn til hans skrevne ord, kan ingen trods alt ændre ved den ubestridelige historiske kendsgerning, at fremtrædende politikere, chefredaktører, journalister, forfattere og alle mulige andre kulturradikale opportunister, begik et omfattende intellektuelt og moralsk forræderi imod deres eget lands grundlovssikrede ytringsfrihed under Muhammed-krisen, en ytringsfrihed, som de selv har nydt godt af hele livet.

Ingen forsvarede retten til at udøve hån og spot og latterliggørelse af en politisk lovreligion som islam, nøjagtig som vi har gjort det med kristendommen gennem århundreder, så vi èn gang for alle fik gjort op med kirkens indflydelse på borgernes liv i hverdagen. Og efterfølgende fik det sekulære demokrati, hvor vi alle lever efter de samme love, uanset etnisk og kulturel og religiøs baggrund.

Derimod har de kulturradikale herhjemme ingen som helst skrupler ved løbende, at latterliggøre og nedgøre kristendommen med sine 1,2 milliarder protestanter og katolikker. Her er der ingen respekt for religiøse følelser. Her må alle finde sig i at blive kritiseret. Eller blive gjort til grin i et madprogram hos brødrene Price i primetime, for det er jo så dejligt risikofrit al den stund, at den katolske pave jo ikke sender et religiøst tæskehold på gaden for at hævne sine krænkede religiøse følelser.

Men når muslimske imamer som for eksempel Yusuf Qaradawi, der hver uge prædiker had på tv mod de vestlige demokratier sammen med andre antidemokratiske kræfter, og muslimske imamer står herhjemme og gør det samme i moskéerne, ja, så løber alle Danmarks kendte intellektuelle ”fyrtårne” skrigende væk af simpel rædsel og angst for personlige repressalier, og så vælger de i stedet at svine Dansk Folkeparti til som ”mentale lommetyve på den nationale højrefløj”.

Nej, Lasse Ellegaard, den her artikel kan du ikke være bekendt.

Svend Erik Sokkelund, Kaj Spangenberg, Jørn Andersen, Lis Jeppesen, Mihail Larsen, Carsten Hansen, Jakob Bagterp, Frank Hansen, Morten Pedersen, Claus E. Petersen, Helge Rasmussen, Jakob Østergaard, Kim Houmøller, Charles John Sheepcreek og René Pedersen anbefalede denne kommentar
Frans Kristian Randlev Mikkelsen

Ellegaard slægter åbenbart sin kollega Pernille Bramming på - hun slubrer islamisme og religofascistisk undertrykkelse op som sød dessert dag og nat. Og serverer det med en kælen stemme for sagesløse danske læsere og seere.
Journalisters flokmentalitet er muligvis den største trussel mod menneskeheden i dag.

Tilde Klindt, Claus E. Petersen og Charles John Sheepcreek anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Jobsøgende? Som hvad? Flygtning? Akkari har da gjort, hvad han kan for at være ærlig om sin rolle i den sag. Mht spgsm om det hensigtsmæssige i de famøse tegninger er det atter på sin plads at påpege, at dette ytringsfrihedskorstog var komplet misforstået og forkert iværksat. I stedet for insisterende dialog smides benzin på bålet. Bare dumt.

Lis Jeppesen, Morten Pedersen, Claus E. Petersen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar

"At han ’støttede’ de islamistiske imamer under Muhammed-krisen var en tilfældighed – havde de været imod ham, havde han stadig skrevet, som han skrev, nemlig at Jyllands-Postens tegninger var et angreb på en i forvejen svag og udsat minoritet. At det ikke var JP-skribenten Flemming Roses hensigt, ændrer ikke på, at det blev effekten. Hvori består det intellektuelle og moralske svigt ved at påpege det overgreb?

Vi starter lige med et citat:

”Det moderne, sekulære samfund afvises af nogle muslimer. De gør krav på en særstilling, når de insisterer på særlig hensyntagen til egne religiøse følelser. Det er uforeneligt med et verdsligt demokrati og ytringsfrihed, hvor man må være rede til at finde sig i hån, spot og latterliggørelse."
kilde: http://www.stopterrorkrigen.dk/emner/Danmark/060208_jp_neoconmen.htm

Kan dette læses som andet end at muslimer må være parat til at tåle hån, spot og latterliggørelse? Nej, det kan det nemlig ikke! Og hvorfor kan det så ikke det? Fordi man skal læse indenad, eller det der læseteknisk og læsestrategik hedder læse både mellem og bagom linjerne. Hvem er man f.eks. i den anden linje? Det kan vel kun være muslimerne - også - ikke sandt. Og Flemming Rose tager desuden fejl, når han skriver i JP den 29. sept. 2005 at "man
må være rede til at finde sig i hån, spot og latterliggørelse." Den gældende retstilstand på området er den, at vi har domstole, som dømmer omkring dette, nemlig vedr. sager ang. § 266a og § 266b i den danske straffelov af 1930 (eller deromkring).

Og Lasse Ellegaard? Hvad er taqiya andet end at love sine vælgere det ene og så gøre det andet bagefter? Det er altså en ganske almindelig politisk måde at løse et problemer på i samfundet eller staten, ikke sandt? Og er blevet praktiseret af alle magthavere til alle tider, ikke kun hos muslimerne! Og må jeg så anbefale Lasse Ellegaard at læse lidt op på katolicismens sammenblanding af religon og politik; eller på hinduismens ditto?

Lasse Ellegaard er med denne artikel trådt ind i den lange række af politisk korrekt venstrefløjskoryfæer, der siden Yahya Hassan udgav sine digte og ikke i mindre grad nu, hvor Akkari har udgivet sin bog, har vendt og vredet sig i forgæves forsøg på at spinne og forsvare sig ud af den virkelighed, der så brutalt er væltet ned over dem og i stadig højere grad fortsat trækker tæppet under deres så faste og indgroede holdninger væk.
Med sin artikel fortæller Ellegaard i virkeligheden meget mere om ham selv og hans ligesindede, end han fortæller om Akkari og hans bog.
Et eller andet sted er det morsomt, men også ret patetisk at være vidne til.

Carsten Straarup, Jørn Andersen, David Karlsen, Morten Pedersen, Claus E. Petersen, Frans Røjkjær, Niels Christensen, Charles John Sheepcreek og René Pedersen anbefalede denne kommentar

Vær venlig aldrig at nævne Akkaris navn og Yahya Hassan i samme sætning.
Der er en verden til forskel:
Den ene er en sølle, pjosket linselus, der angler efter opmærksomhed, og tilmed lader sig omklamre af Lars Hedegaard og hele hans slæng.
Den anden er en stor kunstner med vægt og integritet.

René Pedersen

...En »varm hilsen«. Sådan beskriver Ahmed Akkari den besked han modtog fra Yahya Hassan i sensommeren 2013. Den 16 år yngre Yahya Hassan var selv på vej med en giftig kritik af det muslimske miljø, og han kom med sin opbakning til Akkari i en SMS. 2 sjæle med samme indsigt i de miljøer de har været rundet af, man kan kun håbe at der indtræffer en form for selvkritik i politikken segmentet, efter de katastrofale fejlskud under Muhammed krisen.

Svend Erik Sokkelund, Morten Pedersen, Carsten Hansen og Jan Hansen anbefalede denne kommentar
Niels Christensen

@Karsten Aaen, jeg forstår ikke dit indlæg.
Men selvfølgelig skal muslimer kunne tåle forhånelse og latterliggørelse. Ligesom alle andre religioner. At de i Danmark er et mindretal er da ingen undskyldning. I de lande hvor muslimer er et flertal bliver mindretal forhånet og forfulgt hele tiden. Og de muslimer som er kritiske overfor de fortolkninger af Islam som flertallet i de muslimske lande har, bliver forfulgt, dømt og myrdet. Muslimske lande, hvor ateister betegnes som terrorister, hvor kristne dødsdømmes som som blasfemikere, er man da nødt til at fordømme og gøre grin med.

Lasse Ellegårds artikel er som de fleste andres dækning af Akkari er dårlig, fordi den heller ikke som alle andre trækker en linie til andre afhoppere. Den engelske liberale politiker Maajid Nawaz ( tidl. Hitz leder) , den tysk egyptiske sociolog Abdel-Samad. Der begge har været mistænkeliggjort fra venstrefløjen, og udsat for forfølgelse fra islamister.

'Afhopningen' er en genre, der fortjener en årlig analyse, istedet for Ellegårds spekulative overvejelser.

Allan S. K. Frederiksen, Lis Jeppesen, David Karlsen, Carsten Hansen og Morten Pedersen anbefalede denne kommentar

Sandheden er, set fra mit synspunkt, denne her: Flemming Rose skrev i sin artikel at muslimer måtte, skulle og kunne tåle 'hån, spot og latterliggørelse'. Og desuden kaldte han vist DK for et sekulært samfund! Begge dele er vrøvl og ævl - sådan som jeg ser det. Og jeg skriver eller rettere skrev det jeg skrev i min første kommentar op mod Lasse Ellegaards artikel, hvori Ellegaard altså påstår, at Flemming Rose aldeles ikke gjorde det for at genere muslimer. Mit citat vises, at Rose, Flemming, gjorde det - og at godt vidste at han gjorde det. Og desuden gav han opgaven til karikaturtegnere/satiretegnere - dvs. opgaven om at tegne Mohammed. Og det gjorde de så - og hvorfor? Fordi Flemming Rose havde hørt fra en eneste mand at ingen turde tegne Mohammed (som barn?) til en børnebog denne ene forfatter ville skrive om Mohammed. Måske forfatteren kunne have overvejet om det mon var fordi, at bogen var dårlig?
Flemming påstod - og påstår stadig - (med urette!) at ytringsfriheden er truet af muslimer. Og det er altså en værre gang vrøvl og ævl....

Flemming Rose er desuden (ateistisk?) jøde - han må vide at jødedommen har et lignende billedforbud mod at afbillede det guddommelige som islam har! Ja, jøderne tør IKKE engang udtale JHVH, de læser Adonaj (herre) i stedet for. Alt dette ved Flemming Rose sikkert godt, men hvor var og er hans fordømmelse af den israelske stat som overlader familieretten til konservative rabbinere i religiøse domstole!

Og må muslimer tåle hån, spot og latterliggørelse: Nej, det må de faktisk ikke! § 266 b sætter grænserne for dette! Her er paragraffen:
"§ 266 b. Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år." kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Racismeparagraffen - Læg mærke til at der her står ordet "forhånes."

Og er det ikke interessant at hver gang muslimer ytrer sig om noget, så kommer alle islamofoberne ud af skabet og begynder at råbe....men hver gang den katolske kirke f.eks. udtaler sig om et eller andet, så sker der absolut ingenting. Så tier Kristian Jensen, Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl, Christianm Langballe, Søren Krarup, Marie Krarup mm. Og det er så sikkert som AMEN i kirken, at dette sker! Hver gang og hver eneste gang! Udtaler en muslim sig om et eller andet bliver der en masse ballade - udtaler dem katolske kirke sig om et eller andet. Eller forbyder et kunstværk pga. religiøse følelser mm. - ja så sker der absolut ingenting! Og først efter længere tids pres kom der en udtalelse fra Venstre og DF om forholdene for homoseksuelle i Uganda!

Og som nogle af jer ved underviser jeg indvandrere i dansk sprog og kultur. Og her har jeg mødt flere rumænere og polakker som mener at homoseksualitet er det værste, der findes og at forældre har ret til at slå deres børn. Jeg har indtil nu kun mødt cirka 2-4 (måske 5) muslimer, som dette!
Det kan være, at jeg har været heldig, men alle muslimer er altså ikke ens, vel. Men det er faktisk det som Flemming Rose m.fl. antyder her. Vi må forstå at er man med i det sekulære samfund må man finde sig i hån, spot og latterliggørelse. Man må altså finde sig i at blive kaldt 'idiot'. Gør man til det til en politimand, risikerer man i DK en bøde med følgende begrundelse: "Man skal ikke forstyrre offentligheden. Jeg må heller ikke råbe "idiot" efter dig på gaden, så det må man heller ikke på en politistation," siger Lars Thomsen til Jyllands-Posten."
kilde: http://jyllands-posten.dk/indland/krimi/ECE6632951/mor-og-soen-klagede-s...

Og ifølge jer må man gerne råbe idiot efter alle på gaden; det er jo bare udtryk for den helt normale hån, spot og latterliggørelse, man i dette (sekulære?) DK, må finde sig i! Og muslimer må altså ikke finde sig i det! De kan som bekendt lægge sag an ved domstolene...

Viggo Okholm, Tilde Klindt, Christel Gruner-Olesen og Peter Hansen anbefalede denne kommentar
René Pedersen

@Karsten Aaen - kunstere som Jens Jørgen Thorsen, Jørgen Nash, Hornsleth, de danske avistegnere m.f. er ikke for mimoser og sarte sjæle, de har/havde meget ramsaltede kunstneriske udtryk og jeg er ikke den der vil prøve at få dem stoppet selvom de håner og latterliggøre mennesker og idealer jeg sætter højt - de er dansk kultur når det er bedst.

Kim Olsen, David Karlsen og Claus E. Petersen anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Hele dette setup er intet værd. Hvorledes kan fornuftige anmeldere falde i svime over en bog. Akkari er en overløber, hvilket han vil blive igen og antid vil være. Nu har han pludselig set de vise sten og er blevet kristen på samme måde, som kommunister blev kristne. Problemet med troende er, at det ikke betyder så meget, hvad de tror på. Kristendom og kommunisme, kristendom og islam, kommunisme og jødedom. Jeg vil ikke sætte mig til dommer, folk må tro hvad de vil, men bland ikke religion ind i politik, så vældter Verden.
Lad os arbejde på at få gode forhold i Danmark. Kristen eller ej, jøde eller ej, muslim eller ej. Lad det ligge, og lad folk tro, det de vil, men vær på en ordentlig måde i forhold til andre mennesker. Bland ikke politik med religion!

Flot lyrik Lasse, men ingen reelle argumenter eller dokumentation.
Dit eneste figenblad er håbet om at kunne lave et karaktermord på Akkari.
Dig koster det ingenting.

David Karlsen, Morten Pedersen, Jakob Bagterp, Jan Hansen, Claus E. Petersen, René Pedersen og Helge Rasmussen anbefalede denne kommentar
Carsten Straarup

C'mon! Det er jo en stort set indholdsløs artikel: Under overskriften "...mere fup end fakta" venter man spændt på lidt faktuelt funderet afsløring af "fup" - aldeles forgæves..
Hvis Akkari er et 'reality'-fænomen, må man sige, han har betalt for berømmelsen. Og alt tyder på, at han er en ganske unik kilde, der hverken sparer sig selv eller andre i sin udlevering!
Ellegaards eneste konkrete tiltag er en mistænkeliggørelse 'by association': Det Akkari siger, passer i Dansk Folkepartis kram - uha! Men hvad en unik kilde kan bruges til, af folk man ikke bryder sig om politisk, er selvfølgelig ikke tilnærmelsesvist nok til at afvise den.

Sara Normann Thordsen, Mihail Larsen, Morten Pedersen, Jørn Boye, Jan Hansen og Claus E. Petersen anbefalede denne kommentar
Henrik Darlie

"Dit eneste figenblad er håbet om at kunne lave et karaktermord på Akkari."

Det han han ellers klaret fint selv.

Muhammedtegningerne - a wonderful wonderful soupstone.

Torben Holleufer

Lasse Ellegaard gør mig lykkelig flere gange i denne kommentar. Først og fremmest ved at bekræfte, hvad jeg hele tiden har sagt, nemlig at Jyllandspostens viaFlemming Rose bestilte Muhammedtegninger var et forsøg på et perfidt angreb på et mindretal, som i forvejen måtte holde for fra ikke mindst DF. Som jeg husker det strategisk plantet et par dage inde i ramadanen, hvor selv den mindst troende muslim bliver ramt på følelsen. Det skal vi ikke glemme. Alt det gejl med at forsvare ytringsfriheden, er netop det ene: gejl. Derfor er scenen, hvor den frafaldne spiser af hånden i audiens hos Fogh, bare udtryk for en mand, som det egentlig bare er synd for. Det Foghs undskyldninger, vi vil høre! Og så kan jeg i øvrigt godt lide Ellegaards sammenfatning af det såkaldte Muslimske forår, der "manglede plan B". Demokrati tager tid.

Tilde Klindt og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
René Pedersen

Spørgsmålet er om der er et mindretal af sarte udsatte såsom, Indre mission, scientology, bøsser, katolikker der skal friholdes for skarp samfunds satirisk kritik - naturligvis ikke.

Akkari's afsløringer gør så ondt på mange medie personligheder. Også på Ellegaard, den gamle kommunist.
Et glimrende interview med Akkari kan man finde på 24-7 hvor Akkari taler med en tidligere jehonas vidne. En virkelig god udsendelse på 24-7.
Akkari's fortællinger om hvad der foregik ag kulisserne er uhyre vigtige, at så mange journalister ikke kan indse dette er beskæmmende. Der vil blive søgt med lys og lygte efter noget der kan kompromitere Akkari og udhule hans troværdighed, men står Akkari's afsløringer til troende så er det meget vigtige historiske fakta Akkari afslører.

Link til 24-7 udsendelse: http://arkiv.radio24syv.dk/video/9675527/mikrofonholder-uge-15-2014

Helge Rasmussen, David Karlsen, randi christiansen, Morten Pedersen, Frans Kristian Randlev Mikkelsen, Jørn Boye, Jan Hansen, René Pedersen og Claus E. Petersen anbefalede denne kommentar
Claus E. Petersen

Fænomen, Egotrip, megalomani.. dem der er positive udråbes til "klakører".
Akkari's bog må dælme have ramt en øm tå.
Er det her et tilløb til karaktermord på budbringeren som vi så det da bogen om den kolde krig ramte kioskerne?

ellen nielsen, Morten Pedersen og Carsten Straarup anbefalede denne kommentar
René Pedersen

@peter hansen - tak for linket, rigtig gode refleksioner af de to, jeg ville ønske at nogle af ovenstående skribenter med de mest pinlige "sælg ud af dansk skik og brug" prøvede at lytte til to afklarede mennesker - meget smukt

Morten Pedersen

@ Jens Jørgen Pedersen: "Bland ikke politik med religion!" Den største udfordring er jo for pokker at islam ikke bare blander men identificerer religion med politik. Så alle de socialister, der har travlt med at håne Akkari, Westergård, Rose m.fl. arbejder dermed på at stoppe muligheden for kritik af en konservativ politisk ideologi. Altsammen tilsyneladende fordi, at hvis højrefløjen støtter en mand, så er den mand vores fjende og han skal udraderes

ellen nielsen, René Pedersen, Jørn Boye og Jan Hansen anbefalede denne kommentar

@Morten Pedersen:

Præcis, dog bør man holde sig for øje, at det kun er islamisterne, der ser islam som en politisk ideologi, som ikke kan gradbøjes. Muslimer i Danmark har generelt intet problem med at adskille tingene. Islamismen skal dog ikke negligeres, sådan som venstrefløjen vil det. Den skal bekæmpes uanset om den har 200 eller 20.000 tilhængere. Præcis som vi bekæmper fascisme, nazisme og andre totalitære ideologier.

ellen nielsen, René Pedersen, Morten Pedersen, randi christiansen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Claus E. Petersen

@Jan Hansen
Jeg kan ikke erindre at have hørt en muslim udtale at islam er en politisk ideologi.
Jeg har til gengæld set påstanden fra mange andre.

Frans Kristian Randlev Mikkelsen

Claus Petersen - Du har nok heller ikke hørt et Jehovas Vidne udtale, at hans trossamfund er en totalitær sekt. Du har heller aldrig hørt en kat sige, at den er en kat.
Men enhver ærlig og tænksom muslim, jeg har mødt, har bekræftet, at Islam både handler om guds frelse i evigheden og måden, samfundet her skal indrettes på. Dvs. den er en teo-politisk ideologi, set udefra.
Begrebet "politisk ideologi" sensu stricto eksisterer ikke i Islam, så selvfølgelig bruger en muslim det ikke om sin tro/samfundslære.

Jørn Boye, Jan Hansen, René Pedersen, randi christiansen og Morten Pedersen anbefalede denne kommentar
robert jensen

I mellemøsten var det jo almen viden at JP var en jødisk avis ledet af de 3 zionistiske jøder, Juste, Rose og Westergaard.
http://m.bt.dk/?article=1834901-Headley-De-skulle-doe-begge-to ,link omhandlende en terrorist ville slå Rose ihjel bla fordi han er jøde.Der bliver det slået fast at Rose ikke er jøde, men måske KA har læst det samme og konkluderet at så må FR være "ateistisk jøde".

randi christiansen

Det er ikke så meget et spgsm om i hvilket omfang man skal kunne tåle 'hån, spot og latterliggørelse' - hvornår er der tale om mobning fx - men om hvorvidt det på daværende tidspkt om nogensinde er en velvalgt metode til fremme af mellemfolkelig forståelse. Når vi her i dk
reagerer især på muslimske krav om respekt for deres religiøse skikke, er det jo ikke kun pga det helt urimelige i, at de mener sig berettigede til at omskrive dansk retsplejelov ud fra egne religiøse overbevisninger, men at de er parate til at forsvare disse med fysisk vold og trusler > fatwa etc. Det viser, at vi har at gøre med en primitiv bøllementalitet, en afsikret bombe, som må håndteres med største forsigtighed. Her er provokationer ikke tilrådelige. En velovervejet, intelligent og voksen tilgang er derimod på sin plads. Man må forstå, at når fanatisme følges af
viljen til at dø for sagen, er der tale om affærer, som skal håndteres med den yderste og mest
indsigtsfulde forsigtighed - og ikke overlades til nogen jyske bonderøve helt uden den
situationsfornemmelse som det trods alt giver at befinde sig i begivenhedernes fysiske centrum, indre nørrebro fx. Ytringssfrihedskorstog in absentia ført fra de jyske skriveborde var et
hovedløst projekt. Indrøm det og kom videre.

Ahmed Mannouti

randi christiansen:

Hvem er "de" der er parat til at forsvare det med "primitiv bøllementalitet"?

Nogle gang har i altså en tendens til at blæse jeres ært op til en del mere end den er i den danske andedam.

randi christiansen

Ahmed annouti - som jeg skriver - de, der hævder 'muslimske krav om respekt for deres religiøse skikke, er det jo ikke kun pga det helt urimelige i, at de mener sig berettigede til at omskrive
dansk retsplejelov ud fra egne religiøse overbevisninger, men at de er parate til at forsvare disse
med fysisk vold og trusler > fatwa etc.'

Ahmed Mannouti

rand christiansen:

Jeg er enig i at Kurt Westergaard har mærket forfølgelse, men det er nu stadigt min opfattelse at sagen generelt, af både tilhængere og modstandere, er blæst helt ud af proportioner. At en lille bitte minoritet har set det som et argument for en ellers politisk motiveret kampagne siger jo intet om hvordan langt størstedelen af den muslimske verden har anskuet det.

@Claus Petersen:
Det er da muligt, du aldrig har hørt en muslim udtale, at islam er en politisk ideologi (såvel som en religion). Men du kan vel sige dig selv, at hvis man ønsker at opbygge, indrette og styre et samfund 100 % ud fra de påbud og forbud, der udgår fra en bestemt religion, så går religionen hen og optræder som en politisk ideologi. I øvrigt vil jeg henvise til Randlevs kommentar til dette.

randi christiansen

Ahmed mannouti - det er muligt, der kun er tale om en minoritet - i så fald er det lykkedes dem at få stor indflydelse med deres trusler om og effektuering af fatwaer og fysisk vold. Jeg forstår ikke, at du kan kalde mordtrusler, ambassade-og flagafbrændinger for 'bagateller', og jeg kan forsikre dig for, at det har skabt reel frygt for konsekvenserne af, at forbryde sig mod disse menneskers religiøse ideer. En situation som må håndteres yderst varsomt - og det gøres ikke ved at kaste benzin på bålet og provokere med 'hån, spot og latterliggørelse' men ved voksent, velovervejet og vedholdende at fastholde og argumentere for retten til at bestemme i eget hus.

Carsten Hansen

Der er folk der ikke kan acceptere at islamister bliver klogere og tager afstand fra islamismen. Ufatteligt at folk som Akkari og til dels Yahah Hassen skal lide den tort at blive nedgjort at halalhippier !

Jørn Boye, ellen nielsen, Jan Hansen, Morten Pedersen og René Pedersen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Som socialist er det ret nemt at tage afstand fra en fascistisk konservativ ideologi som islamismen.
Ingen her betragter afstandtagen fra kristendommen som et angreb på alle kristne, så lad nu være med at betragte afstandtagen fra islam som angreb på alle muslimer !

Det er ren nedværdigelse og generalisering af muslimer, når folk sætter muslimer ind i offerrollen og tager afstand fra frafaldne islamister som Akkari.
Langt de fleste muslimer vil hverken lade sig repræsentere af islamister eller tages til indtægt for islamismen, så hold nu inde med at nedgøre disse muslimer og betragte dem som tilbagestående.
Akkari er blot kommet på samme stadie som de fleste herboende muslimer!

Claus E. Petersen

@Kristian Randlev

Du starter med at referere til sekten Jehovas Vidner. Jeg fatter ikke hvorfor.
Du skriver så "Men enhver ærlig og tænksom muslim, jeg har mødt..."
Her rasler kæden så af.. Dels ved jeg ikke hvilke kriterier du stiller for at udtrykke at en person er en "ærlig og tænksom muslim" og jeg har ingen anelse om hvem eller hvilke mennesker du referer til.
Du forstsætter:
"..at Islam både handler om guds frelse i evigheden og måden, samfundet her skal indrettes på. Dvs. den er en teo-politisk ideologi, set udefra.".
Jeg prøvede at google "teo-politisk" uden held. Kan du forklare hvad du mener med "teo-politisk ideologi, set udefra" så jeg, der er uden akademisk baggrund, kan forstå det?

Ahmed Mannouti

randi christiansen:

Nej der er en minoritet der har fået stor indflydelse fordi der er nogen der har fisket i rørte vande. Hvis det var andet end en lille forsvindende minoritet så ville Kurt Westergaard og Flemming Rose være døde forlængst. Sværere er de altså ikke at finde. 99.9% af alle muslimer ser på tegningerne som kristne ser på et billede at Jesus med stiv pik eller af Paven med hitleroverskæg. Hverken mere eller mindre.

Nogle mennesker vil både sige og gøre hvad som helst for at blive kendt, er man ikke kendt for det ene mere, eller er det gået i glemmebogen, kan man jo altid finde på noget andet.

Carsten Hansen

Hvornår mon det går op for personer som Lasse Ellegaard og andre virkelighedsfjerne mennesker fra den yderste venstrefjøj, samt politisk korrekte fra Det Radikale venstre og Uffe- Ellemann-typer, at de er forargede på ganske fås vegne ?.
De taler om at 1,7 milliarder muslimer er blevet fornærmede; Men sandheden er kun ganske få % deltog i demonstrationer, både herhjemme og ude, i forbindelse med Mohammedtegningerne.
De fleste muslimer er alt for kloge til at lade sig fornærme at sådanne tegninger.

@ robert jensen

Flemming Rose er zionist.

d. 30. september 2005 skriver kulturredaktøren (Flemming Rose) på JP's forside: " Det moderne sekulære samfund afvises af nogle muslimer. De gør krav på en særstilling, når de insisterer på særlig hensyntagen til egne religiøse følelser. Det er uforeneligt med et verdsligt demokrati og ytringsfrihed, hvor man må være rede til at finde sig i hån, spot og latterliggørelse."
Man nøjedes altså ikke med at håne, spotte og latterliggøre NOGLE muslimer, men valgte ALLE muslimer og med fuldt overlæg (fortsæt). I dansk kriminalret er et forsøg, det samme som en fuldbyrdet handling. Og Rose tilkendegiver jo implicit, at forhånelse var det han havde til hensigt.

Og iøvrigt. Hvis en stat fortæller befolkningen at der er en fælles politisk (islamisk) fjende, der skal bekæmpes via en "krig mod terror", så er der alt mulig grund til at være på vagt. Den slags er ikke udelukkende en krig for befolkningens skyld, men også en krig, hvor en stat forsøger at okkupere et begreb for at bruge det mod sine politiske modstandere generelt (retfærdiggøre overvågning). Ligesom man misbruger begreber som fred, civilisation og tilbagestående.
Se sagen i øjnene: lige meget hvad propagandamaskinen forsøger at få os til at tro, så er muslimerne ikke den største trussel mod verdensfreden.

Sider