Læsetid 5 min.

Vi forærer gladeligt vores data væk

Et nyt værdibegreb, der hedder ’data’, er opstået. Hos Facebook og Google betaler vi ikke med penge, men med denne digitale ressource, der ligesom blod kan doneres væk uden et synligt tab. Og vi har kun set begyndelsen
Et nyt værdibegreb, der hedder ’data’, er opstået. Hos Facebook og Google betaler vi ikke med penge, men med denne digitale ressource, der ligesom blod kan doneres væk uden et synligt tab. Og vi har kun set begyndelsen
iBureauet/Mia Mottelson
2. april 2014

Husk tilbage. Dengang du først så Facebook. Det var en flot, blå mark. Man kunne græsse frit. Facebook var nyt, spændende og gratis. Det sidste var en selvfølge, for hvis der er noget, vi har lært om nettet, er det, at der er ingen grænser og ingen betalinger.

Men på et tidspunkt stoppede du op og tænkte: »Hvordan kan det her køre rundt?« Måske var det dér, at du opdagede de små annoncer ude i siden. Og hvordan de alle sammen reklamerede for datingsider, efter du slog op med kæresten. Og da du senere flyttede til Aarhus, fik du kun anbefalet restauranter i Latinerkvarteret. Man forstod pludselig: Facebook læser altid med.

Ligesom Google, Twitter, Amazon og Netflix vil de vide alt, huske alt og registrere alt. Intet er for småt til at blive inkluderet i de enorme datasæt, der kaldes Big Data.

Denne intensive indsamling af oplysninger om forbrugsvaner kan udnyttes til mersalg gennem målrettede annoncer og anbefalinger. Og vi har øjensynligt ikke nogen problemer med at afgive alle disse data, når vi får en service den anden vej.

David Budtz Pedersen, der forsker i videnskabsteori ved Københavns Universitet, ser det som et område, hvor grænserne begynder at flyde ud.

»Det er et godt spørgsmål, om det er en service, forbrugeren får, eller om det er virksomhederne, der bliver bedre rustet til at sælge produkter til dig, og om den distinktion overhovedet giver mening i Big Data-samfundet,« siger han.

»I den teknologiske tidsalder bliver grænserne mellem det private, det kommercielle og det statslige meget mere uklare. Jeg tror, at vi kun har set begyndelsen på den udviskning.«

For videnskaben

Indsamling af data om menneskers opførsel er ikke nogen ny disciplin – den har bare traditionelt været udøvet af universiteterne frem for virksomhederne. Og flere forskere ser længselsfuldt på de store virksomheders databaser.

Som professor ved IT Universitetet Rasmus Pagh siger:

»Der var sociologer, der brugte årevis på at finde ud af, hvem der var venner med hvem i en karateklub, og i dag er det et tryk på en knap – hvis man sidder det rigtige sted, vel at mærke.«

Det rigtige sted er inden for firmavæggene, hvor man som oftest kun kommer ind med særlige aftaler og klausuler, ellers hvis ens forskning kan medføre mersalg. Det bliver også tydeligt hos Twitter, der uddeler såkaldte Data Grants. Med praksissen anerkender Twitter, at de ligger inde med forskningsrelevante oplysninger og ønsker at dele dem. Men de gør det som en fond, hvor de fordeler dataene i forskningsverdenen, og hvor forskerne sjældent må give dem videre.

På den måde opstår der monopollignende tilstande, hvor forskere deles op i dem, der har adgang til data, og dem, der står uden for.

»Spørgsmålet er, om man kan udnytte de muligheder, der ligger for samfundet i, at disse data findes,« siger Rasmus Pagh.

»Man kunne måske opdage folk, der havde brug for hjælp. Der er uanede perspektiver i det, hvis disse data var mere tilgængelige.«

Gør det selv

I sit arbejde med sociale netværk er lektor på Sociologisk Institut Anders Blok langtfra ubekendt med problemerne i firmaejede data. Derfor er han i stil med andre forskere på sit felt begyndt at finde veje uden om virksomhedernes barrikader. En af måderne er gennem såkaldte API’er. Et værktøj lavet til programmører, men som kan tappe data fra Facebook og Twitter.

Anders Blok er også en del af det tværfaglige forskningsprojekt Social Fabric, der er centreret omkring eksperimentet SensibleDTU.

Her har man udstyret 1.000 nye studerende fra Danmarks Tekniske Universitet med smartphones, der er særligt modificeret til at registrere deltagernes sms’er, mail, opkald og Facebook-beskeder. Selv når de studerende mødes fysisk, registreres det igennem Bluetooth og sendes efterfølgende til eksperimentets centrale computere.

»Alt det her er en selvopbygget infrastruktur,« fortæller Anders Blok.

»Og hvorfor laver man så det? Det gør man, fordi man er utilfreds med, hvad man kan få adgang til via de kommercielle databaser.«

Doner dine data

En af eksperimentets etiske grundsten er at se deltagernes bidrag som ’donationer’. Det minder om lægevidenskaben, der spørger efter blod- eller organdonationer. Derved betegner man også data som en værdifuld vare. En vare, der tilhører den enkelte, hvilket man må respektere for at få adgang til den. Derfor har de deltagende i eksperimentet også selv adgang til de data, der opsamles fra deres telefoner.

Måske er det denne respekt for både deltagere og data, der har gjort, at kun ganske få studerende havde kvaler ved at deltage i projektet.

»Stort set alle sagde ja til at være med, og de, der alligevel sagde nej, gjorde det ikke af hensyn til privatlivet. Der var i det hele taget ikke nogen, der udtrykte bekymringer i den retning,« siger Anders Blok.

Forskerne er dog ikke lige så ubekymrede.

»Vi ligger vågne om natten af forskellige forskningsetiske grunde, men det er også en del af projektet. Vi prøver at finde ud af, hvilke problemstillinger der bliver særligt akutte, når man følger folks sociale liv med den her ekstreme datatæthed,« siger Anders Blok.

Hovedproblemet for både forskere og virksomheder er arbejdet med at anonymisere dataene.

Tilbage i 2006 frigav AOL (internetudbyderen America Online, red.) oplysninger om 650.000 unavngivne brugeres søgninger til alle, der kunne have interesse.

Blandt dem var avisen The New York Times. På få dage fandt et par journalister frem til den 62-årige Thelma Arnold i Lilburn, Georgia. Selv om hendes navn ikke var en del af dataene, så blev hun afsløret af sine søgninger. Hun var blevet afanonymiseret.

Rasmus Pagh fortæller, hvordan effektiv sløring af Big Data er et helt forskningsfelt:

»Det kaldes differential privacy. Det går ud på, at man ødelægger dataene en lille smule, så man ikke kan se den enkeltes bidrag, men materialet forbliver nyttigt. Man kan dog roligt sige, at det ikke er noget, som nogen helt har styr på, hvordan man gør på rette vis.«

Demokratiske data

I stigende grad begynder folk også at indsamle data om sig selv. Der er en hel bevægelse, som kaldes Quantified Self, hvor man registrerer, hvad man spiser, hvor langt man løber og med hvilken puls og på hvilken tid. Herefter kan man analysere sine data for på den måde at optimere sin præstation og udvikling. En tendens, der måske begyndte hos atleter, men som i dag kan udføres af alle med en smartphone i lommen.

David Budtz Pedersen forudser en udvikling, hvor stort set alt er kvantificeret og lagt online af os selv:

»Jeg tror, at den performancekultur, vi ser udvikle sig hos unge mennesker, hvor det handler om at præsentere sig som effektive samfundsborgere i konkurrencestaten, vil gøre, at de unge gladeligt stiller disse data til rådighed. De vil lade sig måle og teste. De vil oploade deres fedtprocent og kredsløbsmålinger hver morgen, når de står op.«

Jeg skal huske at sige tak, hvis du læser dette på nettet, så vi kan registrere hvornår og hvor lang tid, du har brugt på denne artikel og alle vores andre tekster. Forhåbentlig får vi en bedre avis ud af det. Tak.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Henrik Christensen
    Henrik Christensen
  • Brugerbillede for Carsten Mortensen
    Carsten Mortensen
  • Brugerbillede for Peter Taitto
    Peter Taitto
Henrik Christensen, Carsten Mortensen og Peter Taitto anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen
Børge Rahbech Jensen

Jeg kan godt lide målrettede reklamer. De kan ignoreres på samme måde som andre reklamer, men chancen øges for, at de interesserer mig.
Hvorfor skal jeg egentlig ikke tænke tilbage til før Facebook? Der var også reklamer, men de var ikke målrettede, og var mest på papir el. plakater. Meget af det, der nu skrives på sociale medier, var også almindeligt kendt, før de sociale medier blev opfundet. Det var nogle forbrugsvaner også, uden de blev fulgt op af målrettede reklamer. Datidens 'sociale medier' blev til tider kaldt sladder, og for mere end hundrede år siden var skillingsviser et velkendt socialt medie.

For tiden er jeg bekymret for mulige årsager til dagspressens modstand mod sociale medier. Aktuelt kan jeg læse på sociale medier om bl.a. møder i EU, som ikke omtales på DR og TV2, som modsat er mere optagede af dels en voksende konflikt med Rusland og dels kritik af regeringen. TV2 News' korrespondent i Bruxelles er åbenbart placeret ved Natos hovedkvarter, mens EU havde topmøde med Kina og afholder EU-Afrika møder. Udover et EU-Afrika topmøde, der starter i dag, var der mandag og tirsdag et EU-Afrika Business Forum og et EU-Afrika Youth Leaders' Summit. Disse møder blev vist ikke omtalt på danske nyhedsmedier, hvor en stor historie i går var en operasanger, som forstyrrede et møde i Folketinget.
Hvorfor er det tilsyneladende vigtigt for danske dagblade, at jeg ikke får andre nyheder fra fx. EU end de, danske nyhedsmedier ønsker at formidle?

randi christiansen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristian Lund
Kristian Lund

"Og hvad er så problemet?" hører man som regel på nuværende tidspunkt.

Dette er problemet:
http://postimg.org/image/5y5lqxp6l/f778d19d
(kilde: www.jyllands-posten.dk/incoming/article4914971.ece/BINARY/Det+Radikale+V... - det er en pdf-fil du selv skal omdøbe, aner ikke hvorfor...)

Billedet viser det springende punkt i de Radikales sidste valgkamp - brugere som har taget deres lille quiz i en bannerreklame, får efterfølgende vist, på diverse sider, bannere der maler de Radikale som enige med netop dem. I fremtiden køber man sig selvfølgelig til viden om brugernes politiske ståsted direkte via Facebook, Google eller andre der ligger inde med "big data" (anonymiseret, naturligvis - de har dit online fingeraftryk, ikke dit navn, som også rager dem en papand).

Hvis man altså har råd. Det er de store, velrenomerede, erhvervs-støttede partier der har råd til således at fremstå særligt interesserede i lige _din_ mærkesag.

Brugerbillede for Lars Bo Jensen
Lars Bo Jensen

Reklamer ? Der er da ingen reklamer på nettet, hilsen fra en glad Adblock bruger.

Dennis Hauge, Flemming Madsen, Kristian Lund og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen
Børge Rahbech Jensen

"Billedet viser det springende punkt i de Radikales sidste valgkamp - brugere som har taget deres lille quiz i en bannerreklame, får efterfølgende vist, på diverse sider, bannere der maler de Radikale som enige med netop dem."

Det besvarer ikke spørgsmålet. Hvorfor er det et problem?
Endnu kender Facebook ikke mit politiske ståsted så godt, som jeg kunne ønske. Faktisk virker de ret indifferente på en måde, at en "synes godt om" til et politisk budskab følges op med forslag om et bredt spektrum af politiske sider. Mit indtryk er, at Facebook blot har politik som en interesse, brugere kan have.

"Hvis man altså har råd. Det er de store, velrenomerede, erhvervs-støttede partier der har råd til således at fremstå særligt interesserede i lige _din_ mærkesag."

Et velkendt alternativ er jo reklamer for et bredt udvalg af mærkesager. Det vil jeg gerne have begrænset til de mærkesager, der interesserer mig. Det ønsker du åbenbart ikke, Kristian Lund. Hvorfor ikke?

Brugerbillede for Kristian Lund
Kristian Lund

@Børge:
Problemet er, for eksempel, at de rige kan købe sig til stemmer.

Facebook kender, hvis du har brugt det lidt, udemærket dit politiske ståsted Bare fordi du ikke har skrevet det ned, betyder ikke, at det ikke fremgår fint og tydeligt af dits brugsmønster, hvilke sider du besøger rundt omkring på nettet (de sladrer til FB, btw), hvad du liker, hvem du kommenterer på, osv. Det er netop hele pointen med big data.
(Forskere blot med adgang til folks profiler - ikke engang FBs bagvedliggende database - kunne fint forudsige om de var homoseksuelle, uden at det var blevet skrevet eksplicit).

Dit indtryk af hvad FB kan er baseret på hvordan reklamefolkene bruger det til at servere dig reklamer. Det er ikke fyldestgørende for deres profil af dig, og det er navit at tro, at du har en idé om hvad de ved om dig udfra de reklamer du ser.

Du sammenblander fuldstændig tingene når du taler om mærkesager. For det første handler de ikke om hvad du er interesseret i, men hvor du er mest enig med partiet. Jeg er for eksempel mest interesseret i den grundlæggende tilgang til politik, politikernes etik og fordelings-poltitiken - men hvis de Radikale havde mine svar på deres quiz, eller lidt viden om mig fra FB, ville de nok servere mig reklamer om udlændingepolitik, som vi er mere på linie omkring.
Det er ikke i min interesse, og jeg kan ikke helt forstå om du faktisk forsvarer det er i din, eller Danmarks, at partierne med de bedste reklame-bureauer og -budgetter, på den måde køber sig til et indtryk af at være enige med folk - fuldstændig irrespektivt af, hvorvidt det er sammenfaldende med de mærkesager folk faktisk mener er mest interessante/vigtige.

Det er jo netop ikke en udvælgelse udfra hvad du vil og har gavn af, men hvordan du bedst kan være til gavn for dem!
Fuldstændig ligesom flyselvskaberne der skruer priserne op når du kommer tilbage, eller måske hvis de har fundet ud af hvad dine planer er af anden vej?

PS: Adblock (og noscript) er selvfølgelig, også i denne henseende, din ven - men ændrer ikke på at størstedelen af Danmarks befolkning stadig bliver checket, ført til protokols og får vist bannere de er særligt enige i - af de rigeste partier - og stemmer derefter.

Brugerbillede for Katrine Visby
Katrine Visby

Det er som om man taler om et stort u-stoppeligt monster, der bare vil vinde mere og mere indpas udenfor vores egen indflydelse.
Er det virksomhederne og deres interesser i mersalg, eller er det mennesket, der styrer her?

Det er op til menneskeheden om vi vil tillade virksomheder at kigge os over skulderen indenfor vores privat sfære.
Det kan gøres med enkle lovindgreb, og skrappe begrænsninger overfor kommercielle interesser.

Hvem er det, der har givet dem sådan en kolosal magt?

Brugerbillede for randi christiansen
randi christiansen

Min hjerne er min egen - jeg kan stadig udøve kritisk tænkning. Problemet er selektiv og manglende information, som skaber forvirring og mistænksomhed - og muligvis øget indtjening hos magt og mammonkrejlerne. Vi lever i en dybt adfærdforstyrret verden, og det er med at være vågen.

Brugerbillede for randi christiansen
randi christiansen

Magt og mammon psykopaterne bruger alle bogens tricks - og forvaltningernes liberaliseringer giver en hjælpende hånd udfra ideen om trickle down. Problemet er bare, at det er så meget lort, der trickler
down i hodet på stadig flere. At tillade konkurrencestats konceptet at være styrende er hovedløst og stimulerer uundgåeligt jungleloven.

hovedløst. Det stimulerer uuuundgåeligt

Brugerbillede for Lars Dahl

@ Børge Rahbek og Randi Christaiansen.
Big Data er, hvis I følger med i, hvad reklamefolk taler om, virkelig BIG BUSINESS. Í dag er det de firmaer, der har størst kraft til at processere BIG DATA, der er markedsførende.
Randi, det er rigtigt, at du kan udøve kritisk tænkning i din hjerne. Men problemet er, at når du skal videre end at tænke - til adfærd og handling, så er dine handlinger forudsigelige med lige så stor sikkerhed, som den man kan bestemme et fingeraftryk med. Der er jo meget langt fra at ønske at nogen var død - til at slå vedkommende ihjel. Og derfor er informationskraften i den adfærd, som man kan samle ind som Big Data, så overvældende, at den kan omsættes i kampagnestyringer (dvs. åbninger af muligheder for folk) der næsten er sikre på at give pote. Og flowet i Big Data-behandlingen er så højt, at man løbende kan korrigere sine kampagner, mens folk handler under overvågning.
Så adgangen til det vi virkelig tænker i vores kritiske hjerner, går gennem en overvågning af vores handlinger. Det er gammel viden, men utroligt, at det nu kan overvåges, og omsættes i 'instruktioner' hurtigere end vi selv kan tænke det, og uden at vi egentlig fatter, hvordan massesuggestionen i det fungerer.
Så, Randi, vi lever adfærdsforstyrret i en dybt styret verden.

Brugerbillede for randi christiansen
randi christiansen

Æd genmodificeret plastic og få en trickle down hjerne i 3D som matcher det markedskonforme voldta gne folkestyre

Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen
Børge Rahbech Jensen

Kristian Lund:

"Problemet er, for eksempel, at de rige kan købe sig til stemmer."

Ikke mere end de har kunnet hidtil. I hvert fald i Danmark foregår folkeafstemninger og valg til folkevalgte forsamlinger i den fysiske verden, som er klart adskilt fra den virtuelle verden, som de sociela medier hører til.

"Facebook kender, hvis du har brugt det lidt, udemærket dit politiske ståsted Bare fordi du ikke har skrevet det ned, betyder ikke, at det ikke fremgår fint og tydeligt af dits brugsmønster, hvilke sider du besøger rundt omkring på nettet (.....)"

Det anfægter jeg sådan set ikke. Jeg kan bare konstatere, at de forslag om politiske sider, jeg får fra de sociale medier, er spredt over hele det politiske spektrum. Fx. kan Facebook foreslå sider fra Socialdemokraterne, Venstre og Dansk Folkeparti, hvis jeg fx. 'liker' et politisk budskab fra Enhedslisten. På det punkt er de sociale medier indifferente.
Hvis du ikke ønsker, dine politiske holdninger er kendte, må du undlade at ytre dem. Faktisk forstår jeg ikke, du overhovedet deltager i offentlige debatter, hvor enhver kan læse dine holdninger. Hvorfor er du ikke bange for det?

"Du sammenblander fuldstændig tingene når du taler om mærkesager. For det første handler de ikke om hvad du er interesseret i, men hvor du er mest enig med partiet. "

Hvorfor er den sondren vigtig, hvis det alligevel kun er på min egen side, de omtalte reklamer bliver vist? Det er da vist kun et problem for de, der ikke tager stilling til el. helt ignorerer de reklamer, de ser.
Endnu værre er de mulige konsekvenser, hvis fx. jeg helt skulle undgå, at andre fik kendskab til mine personlige interesser, holdninger etc. Udover jeg ikke kunne bruge internettet el. biblioteker endsige deltage i offentlige debatter, skulle jeg undgå offentlige arrangementer, sprede mine indkøb og være meget opmærksom på både min adfærd og udsagn under evt. samtaler. I realiteten ville mit liv blive mere begrænset, end det er i forvejen.

"Det er ikke i min interesse, og jeg kan ikke helt forstå om du faktisk forsvarer det er i din, eller Danmarks, at partierne med de bedste reklame-bureauer og -budgetter, på den måde køber sig til et indtryk af at være enige med folk -(....)"

Hvor meget forstår du egentlig? Jeg forstår modsat ikke, at du åbenbart ikke føler dig i stand til at lade fx. Radikale Venstre tro, hvad de har lyst til om dine holdninger, og ignorere de reklamer, der ikke interesserer dig.

"Det er jo netop ikke en udvælgelse udfra hvad du vil og har gavn af, men hvordan du bedst kan være til gavn for dem!"

Hvorfor kommer det mig ved, hvad partiets interesse er?

"Fuldstændig ligesom flyselvskaberne der skruer priserne op når du kommer tilbage, eller måske hvis de har fundet ud af hvad dine planer er af anden vej?"

En mulighed er jo, at fx. flyselskabers priser er hævet, fordi de billige billetter er solgt, siden jeg sidst kiggede.
Faktisk har jeg læst, at nogle rejsebureauer ikke hæver priserne for besøgende, der har tidligere har søgt en given rejse på et givent rejsebureaus hjemmeside, men sænker priserne for besøgende, der har søgt efter en given rejse med en søgemaskine.

Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen
Børge Rahbech Jensen

Lars Dahl:

" Men problemet er, at når du skal videre end at tænke - til adfærd og handling, så er dine handlinger forudsigelige med lige så stor sikkerhed, som den man kan bestemme et fingeraftryk med."

De er næppe mere forudsigelige, end de altid har været. Tidligere skød reklamebureauer blot billedligt talt med spredehagl.

"Der er jo meget langt fra at ønske at nogen var død - til at slå vedkommende ihjel. "

Hvad har det med sagen at gøre?

"Og flowet i Big Data-behandlingen er så højt, at man løbende kan korrigere sine kampagner, mens folk handler under overvågning.
Så adgangen til det vi virkelig tænker i vores kritiske hjerner, går gennem en overvågning af vores handlinger.
"

Desværre er de såkaldte kritiske hjerner meget ensporede. Overvågning er næppe et nyt fænomen, og købsmønstre afsløres senest, når varerne skal betales. De såkaldte kritiske hjerner glemmer mennesker såsom butiksmedarbejdere og andre kunder. Med andre ord er de så ensporede, at de kun forholder sig til nye muligheder, mens eksisterende muligheder ignoreres. Det opfatter jeg som det største problem for debatter som denne.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Man skal være opmærksom på, hvis man har besøgt luksus sider på Internettet, er prisen på for eksempel en rejse, bestilt på nettet ofte dyrere.

Dette kan undgås, eller de penge kan du spare ved, at i indstillinger på din browser, at vælge indstillingen "privat browser"

Dine digitale fingeraftryk bruges mod dig, som udgangspunkt er der nogle der skal tjene på dig "husk det"

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

I de rette hænder, kunne disse data bruges til for eksempel global energibesparelse, men det er ikke klimaforandringer, de bruges på at bekæmpe, det handler mest om mersalg, overforbrug og vækst uden omtanke.

randi christiansen og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Hansen

Hæhæ, ja selv Information anvender spyware i form af cookies.

Det rigtige at gøre at sletning af alle cookies, hver gang man lukker sin browser, at huske at logge af fra alle former for "sociale" medier når man ikke bruger dem, der er facebook, youtube, twitter, diverse aviser og alt andet, der kræver log ind. Gå aldrig ud af en side uden at logge af.
Problemet er at mange sider så kræver man logger ind og informationerne ikke nødvendigvis kan gemmes uden brug af cookies.

Når man sletter cookies, kan data ikke længere anvendes til noget, med mindre man ikke logger ud.

Brugerbillede for Helene Nørgaard Knudsen
Helene Nørgaard Knudsen

Igen handler det om kontrol. Her kontrol med informations-strømmen. Personligt har jeg gjort en hel del for hverken at afsætte mig spor eller genanvende det samme fingerprint men der vil altid være noget der ryger igennem. I virkeligheden behøver man kun vide en ting: "når du har trykket send er det ude af din kontrol". Men selekteret sletning af cookies (kan med fordel anvende et program der gør det når browseren lukkes) så kun de cookies med login oplysninger bliver. Ellers er den rigtige løsning at hente en live-cd hvor maskinen booter på et read-only medie. Så kan man være ret sikker på at man har slettet de spor der måtte opstå lokalt.

Brugerbillede for Helge  Berg

magt og mammon?, det er folks eget valg om de vil være på FB eller ej, at de fleste(jeg snakker med) har 48 gode undskyldninger for at blive på FB, selvom de synes det et eller andet sted er dumt. Men det er som sagt folk selv der vælger hvorvidt de vil deltage eller ej. Det er f.eks også folket som vælger deres ledere, imens det åbenbart altid er lederne det er galt med?, nå ja sådan kan det gå... tror FB er ligeglad med ens politiske holdning imens det evt. er andre aktører(f.eks staten/r) der registrerer sådan oplysninger samt, hvis en person er involveret i aktivisme af en eller anden slags, om vedkommende gruppe er fanatikere eller på en anden måde farlige for/i samfundet.

Men det er da en bekvemmelig 'ansvars-forflyttelse' at sige at det er FB der er onde eller at det er ens ledere det er galt med, når folk jo bare selv kan stå af ræset,. så er det heller ikke sværere end det at se problemet i øjnene og erkende sin egen delagtighed i begivenhederne, og hvis folk generelt synes at der er noget grundlæggende forkert opbygget i vores hjemlige demokrati, må man jo kæmpe for at der sker i ændring til det positive. Det er så nemt at kritisere FB eller f.eks vores ledere men hvilke alternativ ville du foreslå og hvad nytter det hvis du selv er en person, der har 48 gode undskyldninger for at blive ved med at bruge FB?

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Helge Berg

Ja, men på et oplyst grundlag.

Det er vigtigt, at internationalt lovgivning, sikre alle brugere af sociale medier mm. skal informere om, hvem der i dag og i fremtiden, har og kan få, adgang til data.

Brugerbillede for Bill Atkins

I konkurrencens vold må vi alle bevise vores værd for ikke at blive skubbet bagest i køen:

Grundlæggelsen af Decode Genetics, Islands første bioteknologiske virksomhed i 1996 og det Islandske Althing’s vedtagelse af en lov i 1998, som garanterer Decode Genetics ekslusive rettigheder til en central sundhedsdatabase over Island’s 270.000 indbyggere i de næste 12 år har givet omtale og debat i og udenfor Island. Island er det første land, som registrerer befolkningens arvemasse og overdrager den til kommerciel udnyttelse

...kom ikke her !

Brugerbillede for Nils Bøjden

@Philip B. Johnsen

"Det er vigtigt, at internationalt lovgivning, sikre alle brugere af sociale medier mm. skal informere om, hvem der i dag og i fremtiden, har og kan få, adgang til data."

Det kan jeg godt svare dig på. Det har alle der betaler google, facebook, twitter, Yahoo, bing/MS eller hvad nu de sociale medier hedder.

Hvis du ikke betaler er du varen.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Nils bøjden

Det er ikke sådan, at data generelt bør, skal eller må, tillades solgt eller udleveret, men i det omfang det sker, er det rimeligt det oplyses.

Er du uenig i det Nils bøjden?

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Bill Atkins

Data brugt af forskere, om arveligt overførte sygdomme, af en hel befolkning på kun 250000 sjæle, og så i Island, hvor man i forvejen kender familien, 1000 år tilbage i historien, det er da fantastisk.

Men hvis Islændingen ikke var blevet flået, af grådige finansfolk, var der nok kommet en række arvesager, i kølvandet på opdagelsen af, nye ikke tidligere kendte familiebånd.

Brugerbillede for Nils Bøjden

@Philip B. Johnsen

Hvis du læser kontrakterne fra de firmaer der stiller "gratis" ydelser til rådighed står det ganske klart og tvetydigt (og nej, jeg har ikke stavet forkert) at de har lov til at bruge dine data. Ellers ville de ikke gøre det da det så ville være forbud, uanset om du boede i USA, Tyskland, Danmark eller Rusland. Jeg er lidt usikker på den kinesiske lovgivning på dette område.

Brugerbillede for Rune Lund

Det presserende problem er ikke så meget mit privatliv som det er mit oplyste demokratiske samfund. Den form for cookie baseret dataminering og målrettet kampagneføring RV foretog blev blåstemplet af datatilsyet, og persondataloven blev opdateret til at give plads til mere af det samme: En browser er ikke en person, og er som sådan ikke beskyttet af krav om privatlivets ukrænkelighed der ellers er grundlæggende for vores retsstat. Mediebureauet der stod bag RV's kampagne vandt prisen for årets reklamefremstød. Næste valgkamp bliver ikke kæmpet på tv som vi ellers er dejligt vandt til. Den bliver kæmpet med cookies og målrettede bannere. Og dem der har råd til den største datahøster og de nyeste algoritmer vinder.

Hvis man ikke kan se det demokratiske problem i politisk anvendelse af big data, så kan man måske forstå argumentet om konkurrenceforvridning og monopolisering? Det burde fise rent ind på liberale lystavler...

Men jeg skal da gerne skære det ud i pap. Hvis nu jeg er selvstændig erhversdrivende, med et lille firma der specialiserer sig en eller anden niche der egentlig er et godt marked for- så er jeg underlagt googles pageranking der altid vil favorisere de store velbesøgte fremfor min lille ehandel- med mindre selvfølgelig jeg har [stor]kapital til at hyre et eller andet bureau til at høste big data, analysere det og anvende det for mig. Man skal ikke være nogen kloge-åge for at se hvor det bærer hen af- akkumulation af magt og kapital få hænder. Det er sådan set der det allerede er båret hen... Den usynlige hånd min bare.

Et par links til dem der gider informere sig:
http://arkiv.radio24syv.dk/video/8656341/aflyttet-uge-36-2013
http://ebookbrowsee.net/advertising-effectiveness-awards-det-radikale-ve...