Læsetid: 4 min.

Fortællingen om den gamle mand og staten

Velfærdsstaten er svær at komme uden om i bøger, der handler om ældre mennesker. For i Danmark bliver man ikke gammel uden at have et forhold til staten. Bøgerne handler oftest om mænd – kvinder og etniske minoriteter er så godt som usynlige
Der er påfaldende få ældre kvinder i litteraturen. Det er mændene, de gamle patriarker, som fascinerer forfatterne, fortæller Peter Simonsen, der har skrevet en ny bog om ældrelitteratur.

Mikkel Østergaard

4. april 2014

Har du prøvet at falde? Mærket tabet af kontrol og det halve sekunds panik før kroppen rammer gulvet, græsset eller fortovet og begynder at smerte? Det kender de fleste nok, men noget andet er at gå og være bekymret for, at det sker. At have det til at fylde i sit liv i sin dagligdag.

I litteraturen om de ældre er faldet et motiv, der ofte går igen. Det minder om, at alderdommen er en særlig erfaringsverden med oplevelser, der kan være fremmede for yngre mennesker, og som de måske bedst kan få adgang til gennem romaner og noveller.

Det er disse oplevelser i det sene liv, som litteraturforsker ved SDU’s Institut for Kulturvidenskaber, Peter Simonsen, i sin nye bog, Livslange liv, har søgt efter i nyere dansk litteratur. Med »livslangt« menes, at alderdom ikke er et stop for det indre liv, men at de ældres følelser og erfaringer også har en interessant plads i litteraturen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Vibeke Rasmussen
  • Maj-Britt Kent Hansen
Vibeke Rasmussen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Det lyder som en vigtig bog, der formentlig - og desværre - ikke vil få særlig mange kommentarer fra Informations læsere.

Vibeke Rasmussen

"… alderdommen er en særlig erfaringsverden med oplevelser, der kan være fremmede for yngre mennesker, og som de måske bedst kan få adgang til gennem romaner og noveller."

Eller som man måske først rigtig forstår og kan sætte sig ind i, når enten én i den nærmeste familie/omgangskreds eller man selv kommer til dét punkt i livet?

Der er ingen af de nævnte bøger, jeg har læst, for dét at opleve hvordan nære, elskede slægtninge blive gamle, hjælpeløse, fortvivlede over egen hjælpeløshed, svinde ind kropsligt, langsomt miste bevægelighed, syn, hørelse – at være vidne til alt dét, til det forfald, har hver gang været så smertefuldt, at jeg bevidst vælger fra også at læse om det.

Dermed ikke være sagt at dén litteratur-genre er overflødig. Så langt fra. Og jeg vil ikke udelukke, at man ved at læse de bøger, kan blive klogere på det indre liv i personer, der ældes, og måske bedre kunne forstå deres situation og dermed måske blive bedre til at høre de uudsagte bønner om hjælp. Jeg tror bare ikke, at jeg selv, ved på forhånd at have læst om andres opfattelse af situationen havde kunnet forberede mig bedre. Livet leves forlæns osv …

Men jeg savner generelt en endnu bredere debat og åbenhed om emnet, situationen, at blive gammel – og dermed for mange også afhængig af andre/samfundet. En debat ikke kun om hvordan man får, men i højere grad om hvordan man giver en bedre alderdom.

Men, som også Slavenka Drakulić indlæg http://www.information.dk/490363 beviste, har det – i hvert fald hér – ikke affødt nogen større interesse. Beklageligvis.

Maj-Britt Kent Hansen

Jeg ved heller ikke, hvor meget skønlitteratur om alderdom m.v. vil sige mig (Thorups Ingenmandsland lagde jeg ret hurtigt fra mig). Er nok mere til analysen deraf, som jeg tænker, at Peter Simonsens bog indeholder.

Som du, Vibeke, savner jeg også - "generelt en endnu bredere debat og åbenhed om emnet, situationen, at blive gammel" -. Jeg kunne ønske at Information luftede artikler som denne og den af Slavenka Drakulić længere oppe på hjemmesiden. Det måtte dog hjælpe en anelse, for det er vel ikke kun de tidlige stadier af livet, der skal have opmærksomhed.

Vibeke Rasmussen

Et andet indlæg i debatten, der, så vidt jeg husker, dengang faktisk blev debatteret, er Eva Mulvad og Allan Nagels meget bevægende dokumentar "Den sidste dans" fra et plejehjem i Middelfart.
http://www.melfarposten.dk/article/590133:Melfar-Posten--Et-aar-paa-plej...

Rørende og hjerteskærende på samme tid, men ikke just en anbefaling af at blive gammel. Man møder ofte, i forbindelse med beklagelser over at blive gammel, et 'frisk': "Nåja, men det er da bedre end alternativet" – altså at dø. Det er jeg ikke altid så sikker på.

Vibeke Rasmussen

Maj-Britt, jeg er glad for, at du nåede at se min kommentar inden den blev fjernet – årsagen skal jeg nok ikke tænke for meget over, blot nøjes med at klø mig desorienteret i nakken – da dele af den jo var stilet til dig. Moderators veje kan til tider være uransagelige. ;-)