Læsetid: 5 min.

Kan en 14-årig pige redde ’Mad Men’?

Syvende og sidste sæson af ’Mad Men’ løber snart hen over skærmen. Tiden som modeinspirator og kæledægge for kultureliten er slut, og Don Draper krydrer stadig eksistentielle kriser med kvinder og alkohol. Imens er en anden karakter vokset op. Hun hedder Sally Draper og er seriens radioaktive atom, der endnu ikke har resigneret
Syvende og sidste sæson af ’Mad Men’ løber snart hen over skærmen. Tiden som modeinspirator og kæledægge for kultureliten er slut, og Don Draper krydrer stadig eksistentielle kriser med kvinder og alkohol. Imens er en anden karakter vokset op. Hun hedder Sally Draper og er seriens radioaktive atom, der endnu ikke har resigneret

Mia Mottelson

10. april 2014

Hvem er Don Draper? Spørgsmålet har vibreret igennem alle Mad Men-sæsoner, mens vi har fulgt de ansatte på et reklamebureau i New York op igennem 1960’erne med skiftende familieforhold og arbejdspositioner. Men glem tvivlen om hans egentlige navn og historien, der prægede de første sæsoner. Som Bert Cooper, reklamechefen uden sokker, siger: »Who cares?« Det er der ingen, der gør. Mystikken har altid gået på, hvad der foregår under pandebrasken på verdens mest cool mand. Hvordan kan han stirre så intenst ud i luften. Hvad får ham til at sige, hvad han siger, og gøre, hvad han gør. Hvem er han?

Men Don holder ikke bare svaret skjult for os andre. Han kender det heller ikke selv. Vi har som seere prøvet at forstå en karakter, der ikke forstår sig selv. Og det er ikke kun mr. Draper, der kæmper for at definere sig selv. Hans (eks)kone, Betty, skiftevis accepterer og afviser rollen som husmor, mens den evigt sleske kollega Pete Campbell står rådvild tilbage, da hans far dør i en flyulykke i anden sæson. Af alle mennesker spørger han Don til råds om, hvordan han skal agere? Hvordan er man et rigtigt menneske? Selv Peggy Olson har et flydende selvbillede, der skifter i takt med sæsonerne, hvor hun går fra sekretær til kreativ chef i en mandeverden. Hvem er Betty? Hvem er Pete? Hvem er Peggy?

Ak, det er svært at kende sig selv. Især når man lever i en successerie, hvor identitetskrisen bliver strukket så længe, som seerne orker at se med. Selv om instruktion, manuskript, lys og skuespil altid har været af høj klasse, så er det på tide at sige farvel. Draper & co. har mistet sin mystik, og hverken nye karakterer eller omrokeringer i firma og familieliv har været mere end kunstigt åndedræt for serien.

Men en enkelt karakter skiller sig ud. Seriens nye dynamo, der har været med hele vejen, er Dons datter: Sally Draper.

Datter af Don

I de første sæsoner er hun blot et af Dons børn. Sød og læspende og noget, der betyder ’familie’. Men i 3 sæson flytter den halvdemente morfar, Gene, ind. Han hader de fleste, og de fleste hader ham, men den lille pige bliver hans ven. De kører i bil og læser bøger, og igennem hende ser man Genei et nyt lys. Hun er formet af sine forældre, men er ikke som dem. Hun hverken kender eller accepterer de voksnes koder og bliver derfor den bedste til at pege dem ud. Da Gene dør, sidder hans børn og drikker gravøl. En eller anden fortæller en joke, og de begynder at grine. Men hun er lusket ned ad trappen og reagerer med råb og tårer. Sådan sørger man ikke. Gene er måske død, men pigen står der stadig. Spørgsmålet om, hvem Don Drapers datter er og vil blive, trænger sig på. Og nu husker man hendes navn. Sally.

Seksualitet

Historien om Sally er også historien om seksualitet. Både hendes egen og andres. Første gang da hun er hjemme hos en veninde. Det er sent, men Sally er stadig vågen. I fjernsynets skær opdager hun sine nedre regioner og begynder at masturbere. Men venindens mor braser ind og sender hende straks hjem til Betty, der hellere vil tale om forbudte handlinger end blomster og bier. Det er både hendes første møde med sin egen krop, men også det første møde med andres holdninger til den. Her, lidt klichefyldt, som noget skamfuldt.

Med den modsætning kunne man tro, der var lagt op til, at hun bliver et førsteklasses problembarn, men Sally er hårdfør, Sally knækker ikke. Forældrene kan blive skilt og sende hende til psykolog, når hun klipper i sit hår eller ringer til sin far, men hun bryder ikke sammen. Efter skilsmissen er hun endvidere blevet Dons nærmeste familie.

I modsætning til koner, kollegaer og kurtisaner, kan hun ikke fyres ellers kasseres. Det gør hende på sin vis til seriens mest magtfulde karakter. Med sin unikke stilling fornyer hun fortællingen om Mad Men og kan ikke ignoreres af hverken manuskriptforfattere, seere eller Don.

Voksenchok

Sally har to andre afgørende scener med fællestræk. Først til en fest i reklamebranchen, hvor hun er med og har Dons kollega, sølvræven Roger Sterling, som bordherre. Hen på aftenen leder hun efter et toilet, men kommer ind i et andet festlokale. Der er kun to mennesker. Hendes pap-mormor og Roger – midt i et blowjob. Sally er chokeret. Hvad hun ser, burde ikke kunne ske, det var simpelthen ikke en mulighed. I mødet med det umulige må hun revaluere sin verden. De voksne fortæller ikke sandheden. De voksne efterlever ikke deres egne holdninger. Man kan ikke stole på, hvad man får at vide, kun på, hvad man ser.

I slutningen af sjette sæson har en veninde lagt et kærlighedsbrev hos underboens søn. Med Sallys navn på. Da Sally opdager det, tager hun tværs over Manhatten for at få fat i brevet. Hun snyder sig til en nøgle, og dér, i underboens fremmede lejlighed, hører hun en lyd og ser ned gennem gangen. Ind i soveværelset. Hendes far ligger hen over en kvinde, der hverken er hendes mor eller papmor. Sally taber nøglerne på gulvet, og Don ser op i sin datters øjne.

Scenen er vild. Ikke på grund af Don. Hans eskapader med underboen har kørt hele sæsonen, men først da Sally åbner døren, får de reelt betydning. Det er voldsomt at se Don og hans elsker springe frem i Sallys historie om en teenageflirt, når karakterernes fortællinger ellers kører snorlige og sideløbende. Det er i blikket og ikke i handlingen, at chokket ligger. Som med morfar Gene er hun det fremmede perspektiv. Vi ser klart gennem hendes øjne. Etsyndigt rod af evindelige intriger reduceres til en liderlig far, der aldrig kan få nok. Og underligt nok er det mere interessant at se på.

Sally er som en prisme for serien. Gamle fortællinger og karakterer bliver fascinerende på ny.

Et sidste spørgsmål

Men Sally er mere end et par blå barneøjne. De her chok påvirker hende, men hvad gør de hende til? Jeg ved det ikke. Når hun møder en dreng, kan de både bliver venner og kærester, og selv da hun begynder at drikke og ryge, kan hun nemt afvise en tilnærmelse. Sally er ikke en færdig og rund karakter. Der er ingen typiske Sally-handlinger. Ingen catch- phrases eller stereotype tendenser – på nær at vende det vide ud af øjnene over sin mor. Tidligere gjaldt detmange af Mad Mens karakterer, men nu er Sally seriens sidste radioaktive atom. Endnu ikke henfaldet.

At vi får en del mere at se til Sally antydes i en af sjette sæsons sidste scener. Don har taget sine børn ud for at se det horehus, hvor han voksede op. De står stille, mens Don ser på Sally, som ser på ham. Ingenting bliver sagt. Men de er ligeværdige nu. I serien er kun ét spørgsmål tilbage: Hvem er Sally Draper?

De første seks sæsoner af ’Mad Men’ findes på dvd og amerikansk Netflix. Syvende sæson har premiere den 13. april på AMC og kan efterfølgende ses på amerikansk iTunes.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Spændende læsning. Ja, Sally er en interessant figur i denne dekadente voksenverden, hvor den nutidige politiske korrekt får nogle kindheste (efterhånden tænker man slet ikke over, at Betty ryger og drikker imens hun er gravid). Men lige et par korrektioner. Martin Nohns skriver: "Bert Cooper, reklamechefen uden sokker" - men Cooper er inspireret af Japan, ikke hippierne, og går således uden sko men dog med sokker. Og et andet sted: "En eller anden fortæller en joke, og de begynder at grine. Men hun er lusket ned ad trappen og reagerer med råb og tårer." - Nej, Sally sad under bordet i stuen ved siden af køkkenet, hvor hun også havde gemt sig, da hun havde taget 5 dollars fra bedstefar Gene.
"

Godt skrevet. Men med udvandingen in mente kan man godt frygte, at artiklen her, og de forventninger den skaber, kommer til at overgå sæson 7 i spænding.