Læsetid: 7 min.

Oversat litteratur er træning i medmenneskelighed

Niels Brunse er i fuld gang med den komplette oversættelse af alle Shakespeares dramaer til dansk. Et arbejde, som kræver det ypperste af sproglig forståelse og kreativitet, og som i flere generationer vil præge det danske sprog
Niels Brunse i sit hjem med hunden Kiki. Brunse er i gang med at overnætte Shakespeares samlede værker.
11. april 2014

Da Niels Brunse skulle oversætte den nok mest kendte passage af alle Shakespeares dramaer, nemlig Hamlets monolog (»To be, or not to be: that is the question«), så valgte han en provokation. I stedet for det vante, »At være eller ikke at være, det er spørgsmålet«, der har lydt fra danske scener gennem årtier, valgte han at oversætte det mere mundret: »At være eller ikke at være, sådan er det!«

Sådan er det. Ikke alle er lige glade for den oversættelse, men Niels Brunse vil gerne ruske op i folk, og det kan man gøre, når man er Niels Brunse og nummer 11, der oversætter Hamlet til dansk. Desuden, som han siger, skal replikken ikke fremsiges som en erkendelse, der pludselig slår ned, for Hamlet har gået og grublet og tænkt længe, når han fremsiger den.

»Det hele kan koges ned til: Gider vi leve eller ej? Det er grundtonen i stykket.«

Eller tag et andet eksempel fra Hamlet: Det berømte sted, hvor Hamlet siger til sin mor, Gertrud, som nu er sammen med svoger Claudius, der har slået Hamlets far ihjel: »Frailty, thy name is woman«. Frailty plejer man at oversætte med ’skrøbelighed’. Men den går ikke hos Niels Brunse, der synes, at der ud fra Hamlets ophøjede ideer om, hvor trofast Gertrud burde være, er tale om moralsk skrøbelighed. Derfor står der nu i den danske oversættelse ’lumpenhed’: »Lumpenhed, dit navn er kvinde«, for det er det, Hamlet ifølge Niels Brunse mener.

Endnu en fræk løsning. Og tilmed et gammelt dansk ord, lumpen, der præcist er vækket af sin slummer og på ny sat i sprogets tjeneste. Derfor kan oversættelse også være sproglig berigelse, og er der noget, som Niels Brunse står for, så er det, at han gør det danske sprog større og rigere.

Drømmen om samlede Shakespeare

Jeg er taget til Allerød for at interviewe manden, som lige nu er i gang med, hvad der må betegnes som en af de største opgaver, man som oversætter kan blive udsat for, nemlig at nyoversætte samtlige Shakespeares dramaer. Bag en høj hvid mur og en massiv jernlåge, nærmest et fort, bor han i det mest fantastiske moderne hus, tegnet af Kim Utzon, med kæmpe vinduespartier og udsigt ud over det åbne nordsjællandske landskab; nede i panoramaets venstre hjørnet genkender man Sandholmlejren.

I kraft af en stor bevilling fra Bikubenfonden har Niels Brunse siden 2007 på noget, der ligner fuld tid, været i gang med Shakespeares samlede dramaer, hvilket tæller 37 stykker. Nogle af skuespillene havde han allerede før 2007 oversat på bestilling fra forskellige teatre, men han mangler stadig 10 skuespil, og bevillingen fra Bikubenfonden er brugt op. Resten må han klare ved siden af de øvrige opgaver.

En komplet Shakespeare på dansk trænger vi til, for siden Edvard Lembckes oversættelser fra 1860-70’erne har vi ikke haft en samlet dansk oversættelse. Man plejer at sige, at en klassiker holder i 50 år, men Brunses ambition er, at hans oversættelse kan blive en dansk Shakespeare for det 21. århundrede.

Selv er han i kraft af en opvækst i Helsingør vokset op med Shakespeare, og han har også, siden han var en dreng, interesseret sig for ham. Derfor er det også en drøm, der går i opfyldelse, at han skal oversætte hele værket.

Den overordnede strategi for hans oversættelse er, at Shakespeare selv var skuespiller.

»Han kendte teatret ud og ind. Hans stykker er skrevet til scenen, replikkerne tales og hænger organisk sammen med åndedrættet.«

Træning i fantasi

At oversætte er helt essentielt for Niels Brunse, der ved siden af sine oversættelser også har et vægtigt forfatterskab. Det bereder ham helt basalt stor fornøjelse og giver ham udfordring, og han bliver aldrig træt af at erfare bittesmå nuancer af forhold mellem det ene og det andet sprog og finde en lidt mere smidig måde at oversætte en fast vending på. At oversætte er imidlertid også vigtigt for vores syn på andre mennesker.

»God litteratur gør os, hvis ikke til bedre, så til mere vidende og rummelige mennesker. Vi kan bedre tage ind, at der er nogle, som ikke er som os. At møde figurer og skikkelser eller livsløb i kunsten er dødvigtigt. Det trykte ord har en unik evne til at tvinge folk til selv at danne billeder, det er den bedste træning i fantasi og følelse af medmenneskelighed.«

Derfor er Niels Brunse meget bekymret for udviklingen på bogmarkedet i det hele taget, hvor kvalitetslitteraturen har det vanskeligt. Der hersker stor rådvildhed; senest i forbindelse med e-bøgerne, hvor forlagene underbyder hinanden og dermed kommer til at undergrave hele den fremtidige forudsætning for at kunne finansiere litteraturen. For oversætterne er udviklingen ifølge Niels Brunse blevet rullet tilbage, hvilket betyder, at det bliver sværere at rekruttere talenter. Dem er der rigeligt af, men på grund af fremtidsudsigterne tør færre løbe an på litterært oversætteri.

»Det er et tab, for vi får færre muligheder for at møde det anderledes og blive klogere. Og et tab, fordi man kan hente virkemidler fra andre sprog og kulturer end dansk. Om det så er arabiske digtformer eller Ellen Wulffs Tusind og én nat, hvor hun i sin oversættelse bibeholder rimprosa, hvilket er vanvittigt svært. Hvem ved, om det ikke er en prosaform, der kunne afføde nogle sjove tekster på Forfatterskolen om 10 år?«

Kunstart

Niels Brunse er en af de få litterære oversættere, der kan leve af at oversætte. Hans første oversættelse var et udvalg af den tyske lyriker Georg Trakls digte. Især i starten var han nødt til at takke ja til det, der var, men har nu i mange år haft råd til at være kræsen med, hvad han oversætter. Som han selv gør opmærksom på, skyldes det ikke mindst, at han oversætter en del for teatre, der traditionelt betaler bedre for oversættelse end litterære forlag. Listen over oversættelser er omfattende, over 200 værker, og tæller forfattere som William Blake, Heinrich von Kleist, Goethe, W.G. Sebald, Anton Tjekhov, Joseph Conrad, J.M. Coetzee. Han oversætter fra fem forskellige sprog, norsk, tysk, engelsk, fransk og russisk.

– Er oversættelse en kunstart?

»Ja, der er utrolig langt til, at man kan udvikle computerprogrammer til at oversætte skønlitteratur. Man skal bruge hele sin erfaringsbaggrund, hele sin æstetiske sans og viden om sprog. At oversætte er mere i slægt med kunst end med håndværk. Håndværket skal bare være i orden, derfra kommer kunsten.«

Niels Brunse ser selv ikke den store forskel på det at oversætte og det at skrive sine egne romaner. Det er de samme kreative dele af hjernen, der skal i brug. Han har på et tidspunkt skrevet en decideret poetik for oversættelse. En af den pointer er, at oversættelse handler om så meget andet end overførsel af betydning, for eksempel om lokalisering. Når man oversætter en roman, der foregår i New York, så kan man rask væk skrive Broadway, og alle er på hjemmebane. Hvis man derimod oversætter en russisk roman, kan man ofte ikke bare lade et gadenavn stå.

»Man skal i virkeligheden vide umenneskeligt meget for at være oversætter; det prøver jeg at glemme til daglig.«

Han peger på, at der er ting, der ikke står i en ordbog, så nogle gange er der brug for stor opfindsomhed og helt nye ord.

»Af min datter lærte jeg for nylig noget nyt, nemlig ordet ’fatsvag’. Jeg spurgte, hvad man siger i den situation, og så kom det!«

Den lille hund, der også vogter fortet, banker appellerende på de store glasruder ud mod gården. Niels Brunse rejser sig, lukker hunden ind og sætter den på sit skød, hvor den sidder roligt. Vi taler om oversættelse som et kreativt arbejde, der både er udmattende og udfordrende, og idealet for den gode oversættelse.

»Det handler overordnet om, hvorvidt man skal flytte teksten hen til læseren, venligt og imødekommende, eller om man skal flytte læseren hen til teksten og sige: ’Kom så, du kan jo godt’. Det er yderpoler, og jeg prøver at lægge mig midt imellem, men mit ideal er nok en oversættelse, som kan fange læseren og ikke giver køb på andre virkemidler ud over meningen, velklang, syntaktisk opfindsomhed og associationsrigdom. En rig tekst er at foretrække frem for en korrekt tekst.«

– Har du forbilleder blandt de fortidige?

»Ivan Malinowski har jeg lært meget af. Han var grundig, kompromisløs. Og så har jeg en faible for Mogens Boisen, som er meget forkætret, fordi han måske hyrede såkaldte negre til at oversætte for sig, og fordi han havde den dårlige vane at springe over steder i teksten, han ikke brød sig om. Han tog lettere på det, men der er et liv i hans sprog, som jeg godt kan lide.«

Generelt mener Niels Brunse, at der er for lidt opmærksomhed om oversættelser. For lidt bevidsthed, også blandt litteraturforskere. Det er et uopdyrket felt. Der er kommet større opmærksomhed på området, men vi er ikke i en situation, hvor man som litterær oversætter også kan forvente anmeldelser af, hvordan helhed og komposition fungerer. Ligesom man i litteraturteorien har begreber for at beskrive, hvordan en roman er bygget op, så kunne man også godt udvikle nogle redskaber i forbindelse med oversættelsen. Og når det gælder hans egne oversættelser, så kunne han godt tænke sig at blive bedømt på hele sit arbejde, siger han og tilføjer med et lumsk smil: »Anmeldelser af oversat litteratur burde være dobbelt så lange.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mette Thomassen
  • Lone Christensen
  • Tom Paamand
Mette Thomassen, Lone Christensen og Tom Paamand anbefalede denne artikel

Kommentarer