Læsetid: 5 min.

Retfærdighed for Handke?

Den største norske litterære pris, Ibsenprisen på 2,5 mio. kroner, går til den østrigske forfatter Peter Handke, der i midten af halvfemserne sprang ud som Serbiensven og tilhænger af Milosevic. Det har udløst en fornyet debat om forholdet mellem værk og verdenssyn, mellem æstetik og politik
Det er ikke kun her i landet, at man lige nu inden for litteraturen diskuterer forfatternes etik og sammenhængen mellem æstetik og politik. For i Norge er man lige nu optaget af, hvorvidt man kan hædre en forfatter, som åbenlyst har sympatiseret med en notorisk krigsforbryder.

Francisco Leong

4. april 2014

På den ene side tvivler ingen rigtig på Peter Handkes store litterære betydning. Han er en af de største nulevende forfattere. En finæstet. Ekstrem formbevidst har han med baggrund i østrigske Kärnten skabt noget af det smukkeste, der er skrevet i efterkrigstidens europæiske litteratur. På den anden side er han med sin uforbeholdne støtte til Serbien under krigen i Jugoslavien midtpunkt i en af de største litterære skandaler i Tyskland i nyere tid. Hans støtte gik så vidt, at han i Pale besøgte Radovan Karadžić , arkitekten bag de etniske udrensninger i Bosnien, var gæst i Milošević’ krigsforbrydercelle i Haag og sågar talte ved hans begravelse i 2006.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kreative hjerne skaber bøger. En beskeden del af disse har jeg læst, mange af dem har underholdt mig på fremragende vis, og nogle få af dem vender jeg tilbage til med glæde. Hvis jeg indskrænkede min appetit på god litteratur til forfattere som jeg er politisk enig med, ville min verden blive fattigere og mit udsyn blive stærkt indsnævret. Litteraturpriser bør gives til god litteratur, uanset hvilket dumt svin forfatteren så end er - men det sidste element kan så nævnes i hyldesttalen.

Bjarne Riisgaard

At udgive en bog (eller et hvilket som helst andet kunstnerisk værk) er en form for ytring fra forfatterens/kunstnerens side. Der er naturligvis ytringsfrihed for Jønke såvel som for Peter Handke, og dermed har de også juridisk ret til at blive udgivet, men at "lytte" til dem (dvs. købe og læse deres bøger, eller give dem hæderspriser som f.eks. Ibsen prisen, eller spalteplads i avisen) er så længe de lever, også at anerkende deres moralske legitimitet. Det er altid et individuelt moralsk valg, såvel for redaktøren, som for dommerkomiteen eller for læseren/køberen af værket, om man vil vælge derved at give Jønke/PeterHandke denne anerkendelse af moralsk legitimitet, men man kan ikke som læser/redaktør/priskomitémedlem fralægge sig det moralske ansvar for sit valg