Baggrund
Læsetid: 4 min.

Selvtægtsknægt i kyskhedsdragt

Spiderman vilde kropsudvikling er en metafor for teenage-kroppens hormoninferno. Hans nyvundne kræfter er en perfekt magtfantasi. Og seksualiteten? Den bliver holdt i skak af en rød og blå spandexdragt, så stram at der ikke er plads til begejstring
Kultur
24. april 2014
Det kilder seriøst i maven, når 3D-effekterne fucker med sanseapparatet, og vi tror, at vi rent faktisk styrter ned mellem husene i Manhattans snævre gader.

Det kilder seriøst i maven, når 3D-effekterne fucker med sanseapparatet, og vi tror, at vi rent faktisk styrter ned mellem husene i Manhattans snævre gader.

UIP

Spiderman er ikke som andre teenagere, og så er han det alligevel. Det er derfor, alle de andre teenagere elsker ham. Og så fordi han overvinder den modgang, de selv slås med.

Inde bag Spidermans blå og røde spandexdragt gemmer knægten Peter Parker sig. Inden han bliver superhelt, er han en nørdet, forældreløs dreng. Han bor hos sin tante May og sin onkel Ben. Han er ferm til fysik og kemi i skolen, og det er skæbnens ironi, at han bliver offer for netop et videnskabeligt eksperiment.

Ifølge den oprindelige skabelsesberetning, som findes i tegneserieforlaget Marvel Comics’ Amazing Fantasy nummer 15 fra august 1962, bliver den unge Parker bidt af en kraftigt bestrålet edderkop, der derved overfører sin hurtighed og sine kræfter til ham – proportionalt forstørret i hans menneskekrop. Parker er kløgtig nok til at reagere på sin nye tilstand ved at tilpasse sig den, så han udvikler nogle smarte anordninger, der gør det muligt for ham at skyde med spindelvæv – der jo er et ekstremt stærkt og elastisk materiale – fra håndleddene. Og edderkoppemennesket, der kan svinge sig gennem gaderne som en gymnastikstjerne på amfetamin, er en realitet.

Selv om Spiderman (eller Edderkoppen, som han plejede at hedde herhjemme) ligesom andre superhelte såsom Superman, Batman og Daredevil har fået omskrevet sin historie i flere omgange, så er det sådan cirka dén grundfortælling, vi ser genbrugt igen og igen. Også i Tobey Maguires skikkelse i Sam Raimis tre Spider-Man-film. Og i Marc Webbs nu to Amazing Spider-Man-film, hvor Andrew Garfield spiller den drilske, men moralske selvtægtsknægt.

Den lynhurtige og nådesløse transformation af Peter Parkers krop er en metafor for hormonernes rasen i enhver magtesløs teenagekrop. Og de medfølgende superkræfter gør Spiderman til en sublim magtfantasi for alle og enhver, men især for Peter Parkers jævnaldrende.

Høj på elektricitet

Da Spiderman i sin tid kom frem, var mindreårige superhelte altid assistenter for voksne kolleger, men Parker har ikke nogen mentor og må klare det hele på egen hånd. Akkurat som teenagere i hormonernes vold må. Eller sådan oplever de det i hvert fald. Ingen forstår dem, alle er idioter, hele verden modarbejder dem. Og der er jo noget om snakken. Se referater fra klimatopmøder, læs arbejdsløshedsstatistikker.

I Spider-Man fatter de voksne heller ikke en bjælde, ja, de værste eksemplarer af forældregenerationen er i gang med at fucke verden godt og grundigt op. Parallellerne til virkeligheden er indlysende, og derfor er det heller ikke overraskende, at hovedfjenden i den aktuelle The Amazing Spider-Man 2 er et bundråddent energiselskab. Det handler blandt andet om bestrålede edderkopper, kan jeg afsløre, men det handler også om en superskurk – spillet af Jamie Foxx – der suger sig høj og dødsensfarlig på elektricitet. Altså en ærkeamerikansk energisluger af en skurk, der står over for en heldig økokatastrofe af en helt.

The Amazing Spider-Man 2 er et ekstremt fysisk kick, især når man tager 3D-brillen på og lader lydanlægget udøve sin vold. Det kilder seriøst i maven, når 3D-effekterne fucker med sanseapparatet, og vi tror, at vi rent faktisk styrter ned mellem husene i Manhattans snævre gader – kun for i sidste øjeblik at blive reddet af endnu et skud spindelvæv fra den evigt jokende knægts håndled.

Og i denne ombæring bliver der skruet grundigt op for følelserne. Der er knas med kærligheden. Tante May – strålende spillet af Sally Field – er bange for at miste sin stadig hjemmeboende yngling. Et gammelt venskab testes til det yderste. En katastrofisk teenkrop i 3D i gang med sin første store kærlighed og med at blive voksen. Det er en sprængfarlig cocktail.

Og den bliver ikke mindre sprængfarlig af, at Hollywood vælger nørdede, krøllede, nuttede hovedrolleindehavere som Tobey Maguire og Andrew Garfield, der ikke lever op til gængse machoidealer, men til gengæld vinder på identifikationsfaktorer på højde med Empire State Building. Og på at være så gode, som dagen er lang.

Hele teenagejordskælvet gennemleves – og overvindes – når Peter Parker endnu en gang rejser sig fra ydmygelser, tab, sorg og sågar svigtende meningsmålinger og påtager sig det ansvar, som vi alle stod over for ved tærskelen til voksenlivet. Og dermed er han selvfølgelig også en drøm om mennesket bygget af et stærkere og mere moralsk ansvarligt materiale, end vi er vant til. Ja, faktisk alt for moralsk eller i hvert fald for seksualmoralsk.

Bæredygtig underholdning

Man er i øjenhøjde med Parkers teenageproblemer, de er universelle, men de er ikke dækkende. Det er svært at forestille sig andre teenagere end Parker opleve så aseksuel en forandring af kroppen. Forholdet til Gwen Stacy er tilsyneladende helt platonisk, og det begynder at blive helt komisk, at de afbrydes midt i deres forsigtige kysseri af endnu en superskurk. For så kan Parker hurtigst muligt komme i Spidermans stramme kyskhedsdragt, der holder på alle formerne – og ingen plads levner til begejstring. Ja, man forstår bedre og bedre Parkers behov for at sublimere for vildt i New Yorks gader mod endnu et perverteret lystmonster fra sin egen underbevidsthed. At disse så samtidig er onde energiskurke fra en verden på nedsmeltningens rand bidrager kun yderligere til at gøre The Amazing Spider-Man 2 til bæredygtig, renskuret underholdning for hele familien.

’The Amazing Spider-Man 2’ Instruktion: Marc Webb. Manuskript: Alex Kurtzman, Roberto Orci og Jeff Pinkner. Amerikansk (Biografer landet over)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her