Læsetid: 7 min.

Tv trækker de unge til truget

Siden ’Bonderøven’ begyndte i 2008 er der kommet næsten dobbelt så mange elever på landbrugsskolerne. Det skyldes ifølge skolerne, at der er sket et imageskifte i faget, som følge af tv-serierne. Det er værdifuldt og avantgardistisk at være i kontakt med naturen, siger sociolog
Når jeg ser ’De unge landmænd’, så tænker jeg: Det de gør, det er så vildt sejt. Så jeg vil også gerne leve sådan selv,’ siger 17-årige landmandselev Ida Borberg, som ser flere af landmands-serierne, som, hun synes, viser, at landmandslivet er muligt.

Jakob Dall

3. april 2014

Til lyden af lyse toner fra en ukulele toner billedet af et spædt æbletræ frem på skærmen. Solen skinner, og fuglene kvidrer. Og mens man ser en landmand på skærmen, der sprøjter vand på en fri lille gris, fortæller en mandlig speaker, at der ude på landet bor nogle helt særlige unge mennesker,

Vi får fortalt, at de knokler alle døgnets lyse timer og har investeret hver en krone i at opfylde deres drøm. Til synet af en kalv, der trækkes ud af en kælvende ko, meddeler den mandlige speaker, at de unge landmænd hver dag træffer beslutninger, »der får os andre til at ryste på hænderne«.

Scenen er fra startsekvensen til serien De unge landmænd, der i øjeblikket vises på DR. Serien er den nyeste landmands-serie i en række lignende programmer. Der er blandt andet DR’s Bonderøven og BBC’s pendant, Jimmy’s Farm, som ligeledes bliver sendt på DR. Og også de kommercielle kanaler har skildret landmandslivets med de mere amorøse programmer Bypiger søger bonderøve, og Bonde søger brud.

Og de mange serier har haft en effekt, for siden Bonderøven startede på DR i 2008, er der kommet næsten dobbelt så mange nye elever på landbrugsskolerne, viser tal fra Landbrug & Fødevarer.

Det skyldes ifølge to landbrugsskoleforstandere blandt andet tv-serierne, der har påvirket fagets omdømme og renommé.

»Engang skjulte de unge landmænd, at de var landmænd, når de var i byen i Jomfru Ane Gade. Det ser vi ikke mere. Der er sket en holdningsændring. Det er sejere for de unge at sige, at de er landmænd, end det var for fem år siden, og der bliver ikke set ned på eleverne længere. Der tror jeg, at tv-serier har gjort en forskel,« siger forstander for Nordjyllands Landbrugsskole, Niels Quist-Jensen.

Serierne inspirerer

På Landbrugsskolen Sjælland i Roskilde kan forstander Niels-Ole Viby Jensen konstatere den samme udvikling. Og så har tv-serierne åbnet faget op for unge bybørn, der traditionelt ikke har set, hørt eller mærket til livet på landet, siger han.

»Traditionelt var det sønner og døtre af landmænd, der var elever på skolerne. Nu er der langt flere bybørn og unge, der ikke kommer fra landbrug. Det tror jeg, mediernes serier har været med til at rykke ved.«

Forstanderen fortæller, at udviklingen på landbrugsuddannelsen ligner den, gartneruddannelsen oplevede efter Hokus Krokus-programmerne og lignende ’Byg-en-have-på-to-minutter-programmer’ blev sendt. Der boomede antallet af elever også.

En elev, der ikke kendte det store til landbruget er 17-årige Ida Borberg. Hun er ikke vokset op på en gård, og fik derfor sit indblik i landbrug og gårdliv fra andre kilder. Blandt andet hos sin kærestes far, der er landmand – og så tv-serierne. I dag er hun elev på Landbrugsskolen Sjælland i Roskilde og har indvilget i at afbryde undervisningen for at smutte en tur i staldene. På vejen derned ad en tør grusvej med folde på den ene side og stalde for enden, reflekterer hun over tv-seriernes indflydelse.

»Når jeg ser De unge landmænd, så tænker jeg: ’Det skal jeg fandme gøre’. De har et stort ansvar, og det de gør, det er så vildt sejt. Så jeg vil også gerne leve sådan selv,« siger hun.

Den unge landmandselev ser flere af landmands-serierne. Hun siger, at selv om serierne romantiserer livet som landmand, så er de samtidig en stor inspirationskilde.

»Serierne viser, at landmandslivet kan lade sig gøre, og at det kan spænde bredt. Og så giver de mod på dagen i morgen, hvis dagen i dag har været sur,« siger hun.

Progressiv avantgardefigur

Ifølge sociolog og ekstern lektor på Københavns Universitet Ulla Holm, skal man se udviklingen som et naturligt trin i bølgen af ’tilbage til naturen’-trenden og søgen mod det autentiske.

»Vi er blevet fremmedgjorte fra naturen, og derfor er det værdifuldt og avantgardistisk at være i kontakt med jorden. Landmanden har fingrene i materien og er som figur genforenet med det oprindelige,« siger hun.

Og det er en ny udvikling i forhold til for 10-20 år siden, hvor landmanden havde en lav status, siger hun. Det hænger sammen med, at det industrielle landbrug repræsenterer fremmedgørelsen overfor naturen. Der er mange billeder af kemi og antibiotika forbundet med det, forklarer hun.

Men det er blevet vendt på hovedet i takt med at landmænd søger mod økologisk produktion og miljøpleje.

»Effektivisering og rationalisering er fyord for folk, der dyrker det autentiske. Det er noget, man tager afstand fra,« siger hun.

»På den måde bliver øko-landmanden en progressiv figur – ham hele den økologiske fortrop køber fra og ser op til som eksperten, der går forrest,« siger hun.

»Hvis landmanden vælger at gøre den ekstra indsats for miljøet, så bliver han selv en avantgardefigur,« siger hun.

Sociologen forklarer, at hun også ser et kønsaspekt i de mange nye elever på landmandsuddannelsen og tænker udviklingen ind som svar på den mande- og maskulinitetskrise, der i de seneste år er blevet diskuteret i offentligheden. »Landmanden dyrker jorden og sin manddom i stedet for at deltage i det akademiske kapløb, hvor kvinderne fører,« siger hun.

»Frank fra Bonderøven er en særlig landmandstype – han er en do-it-yourself-type. Han bygger alting fra grunden. Det er de maskuline dyder. Det er ikke kun, at han dyrker ting selv, men han fremstiller også ting ud af meget lidt. Det appellerer til unge fyre i dag,« siger hun.

Økologi er populært

På skolerne ser de to forstandere også, at den nye elevgruppe ønsker andre valgfag end de traditionelle. Økologi og miljø stiger nemlig i popularitet. Fra før i tiden, hvor eleverne traditionelt havde et ønske om at optimere det konventionelle landbrug, nævner de begge, at eleverne i stigende grad søger mod økologi, natur og miljø. Elementer, som flere af tv-serierne berører.

»De unge går efter det ideologiske landbrug. Vi kan mærke en stigende interesse for økologi, som inden for de seneste tre år, har været meget oppe i tiden. Det er blandt andet på grund af de der tv-serier,« siger Niels-Ole Viby Jensen.

Hans forstanderkollega i det nordjyske ser samme øko-tendenser, hvor flere og flere vælger valgfag målrettet mod natur og miljø.

Hobbylandbrug

Den trend er Ida Borberg, der tilbage fra staldturen er sprunget over indhegning til en flok fritgående lam, der går sammen med deres mor på en enorm halmdyne, helt med på. Hun får hurtigt løftet et af de nye forårslam op.

»Jeg har selv øremærket dem,« siger hun stolt.

Hun er en del af den gruppe elever, der vil økologien. Og hun er meget imod den konventionelle tilgang, hvor dyrene har trangere forhold, mindre halm på staldgulvet og får antibiotika, siger hun. Det handler både om, at dyrene skal have det godt, og så er hun hjemmefra blevet opfostret med, at økologien er den sunde vej frem. »Jeg er selv en stor kødspiser, og jeg tænker, at så længe de har haft et godt og sundt liv, så er jeg stolt over at have været med til at lave et ordentligt produkt,« siger hun om den lille uldtot, før den bliver sat tilbage til den ventende mor.

Forstanderen på Nordjyllands Landbrugsskole, Niels Quist-Jensen, fortæller også, at flere ønsker fritidslandbruget. Det er ikke nødvendigvis den gigantiske gård, som trækker, men et sted hvor livsstilen og drømmen kan blive udlevet på den måde, som tv-serierne skildrer. Han peger blandt andet på, at selv om nogle af de medvirkende fra DR’s De unge landmænd har et produktionslandbrug bliver det alligevel skildret som værende på livsstilsniveau.

»Livstilstankegangen og fritidslandbruget er in. Mange ønsker et hobbylandbrug, hvor de kan være fritidslandmand ved siden af et lønmodtagerjob. På den måde kan drømmene blive udlevet med naturpleje, kødkvæg, jagt og den slags,« siger Niels Quist-Jensen.

Idealistisk billede

I den nye elevgruppesammensætning, hvor nogle af eleverne har et begrænset kendskab til landbrug sammenlignet med tidligere, har nogle af de nye elever et idealistisk billede af, hvad branchen kan tilbyde, siger forstanderen for Landbrugsskolen Sjælland, Niels-Ole Viby Jensen.

»De kender landbruget fra tv-serierne. Måske har de en bekendt, der beskæftiger sig med det, men indsigten er begrænset. Derfor er der også nogle, der har et mere idealistisk billede af, hvad det drejer sig om og gerne vil ud og klappe en gris, men de finder jo hurtigt ud af, hvad det drejer sig om,« siger han.

Og Ida Borberg kan godt huske, hvordan hun selv havde, det, da hun begyndte på skolen.

»Da jeg startede i januar var det godt nok surt. Det var mørkt, koldt og vådt, sådan rigtigt sjappet,« siger hun. »Der var det bestemt ikke så idyllisk, som det er i tv-serierne. Jeg kan huske, jeg tænkte: ’Det kan godt være, jeg skal lave noget andet’.«

Men de tanker har ændret sig, forklarer hun. Med foråret og varmen er tilværelsen på skolen og arbejdet med dyrene blevet meget rarere. Men hun er stadig nervøs for de store heste, forklarer hun ved synet af en lille flok, som står og græsser. Mens vi går en tur rundt hos en staldfuld ungtyre, bliver nogle kløet mellem hornene, inden hun snupper en greb og skubber frisk foder hen til de muler, der stikker frem på staldgangen.

»Køerne er mine yndlingsdyr. Hvis jeg får mit eget, så skal jeg have køer,« siger hun.

Landbrugseleverne har også draget inspiration fra populærkulturen, når køerne skulle navngives. En bliver kaldt Ida Corr, en anden Paris Hilton.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

olivier goulin

Skomager, bliv ved din læst.
Venter du bare længe nok, så skal den nok blive værdifuld og avantgarde en dag.

/O

Markedets pyrrhussejr

Stammen fylkes om det postmoderne TV-lejrbål – hvor seerkvoter er eneste kvalitetsparameter og målestok for alt – markedet versus oplysning – som kun skaber endnu mere latent dumhed og kronisk desorientering – lige hvad markedets sorte hånd tilstræber – og befordrer uden blusel – det hele er alt andet end autentisk – alt er koreograferet og censureret ned i mindste detalje – god fornøjelse med markedets totale fremmedgørelse af myndige borgere overfor alverdens tildragelser …

Per Torbensen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Katrine Visby

For en gangs skyld er der en god trend igang. Selvforsyning og økologisk landbrug. Forhåbentlig et opgør med burhøns, burgrise og burkøer - og hvad der ellers er.

Og hvis Nets bryder sammen en dag, og folk ikke kan købe mad på deres kort, ja så kører bonderøven ufortrødent videre med sit selvforsynende spisekammer.

ellen nielsen, Karsten Aaen, Rune Petersen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Preben Rasmussen

Det industrialiserede danske landbrug har en gæld på 350 mia kr og er fuldstændigt afhængig af EU-støtte og underbetalt arbejdskraft fra østeuropa.
Overgødskning der ødelægger vandmiljøet og sprøjtemidler der ødelægger grundvandet. Husdyrene lider.
Sådan er vilkårene i dansk landbrug.
Glem Bonderøven. Han er rar og hyggelig, men det er ikke dansk landbrug 2014.

Karsten Aaen, Torben K L Jensen, Rune Petersen, Per Torbensen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Bortset fra Katrine er der så nogen her der ved hvad det drejer sig om i landbruget og betingelserne? og nej jeg er ikke Venstre mand og det der er værre:)

Jesper Jepsen

Herligt at se at der er unge der finder arbejdet med dyr og natur intersant. Desvære frygter jeg et virkeligheds chok for de unge mennesker når de ser at verden der ude er langt fra hvad de ser på skærmen.
Landbrug i dag er industri på samme måde som en hver anden fabrik, tankerne om Morten Kork agtige landbrug er lige som den gang en drøm som ikke findes i virkeligheden.
Mit håb er at der er flere der kommer i berøring med vores fødevare produktion så den ikke forbliver så fremmed gjort som den er i dag og måske nogle af disse unge mennesker læser videre og ender en dag med at rådgive vore politikere ud fra en solid faglig baggrund og ikke kun ud fra teorier i en lærebog.

ellen nielsen, Karsten Aaen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Preben Rasmussen

Viggo Okholm :

Hvad er faktuelt forkert i min kommentar ?
Jeg kan fortsætte med medicinmisbruget i svinebesætningerne der danner multiresistente MRSA-bakterier.

Ditte Karla Lott Lauritsen

Betydningen af avangardistisk er vist lidt søgt her..

lars abildgaard, Michael Kongstad Nielsen og Preben Rasmussen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Som fast – og begejstret – seer til programmerne med Frank Erichsen, Bonderøven også kaldet, kan jeg ikke andet end tro, at han også inspirerer unge til at tage håndværksuddannelser?

Selv bliver jeg i hvert fald inspireret af de mange forskellige fagfolk han har med i programmerne, af deres kunnen, viden og begejstring for eget fag. Fag som fx tømrer, tagdækker, ølbrygger, smed, fåreklipper, glarmester, murer osv, osv, osv. Og jeg glæder mig over både Frank Erichsens iver efter at tilegne sig disse færdigheder og – ikke mindst! – den faglige stolthed både han og alle disse håndværkere lægger for dagen.

Og mens de, dér på skærmen, udfolder deres viden og færdigheder, sidder jeg ikke og tænker: 'Bare min mand dog kunne alt dét', men derimod: 'Bare jeg kunne alt dét.' ;-)

ellen nielsen, Karsten Aaen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
ellen nielsen

Det er sådan lidt underligt, at danskerne lader deres liv forme af TV.

Michael Kongstad Nielsen.

"Forme"?
Jeg synes, det lyder rigtig godt,
at unge kan lade sig inspirere positivt til noget andet end et liv i en storby
og herfra sender jeg de varmeste ønsker for dem og deres fremtid - og andres!