Læsetid: 6 min.

’Vredens druer’ lever stadig

For 75 år siden blev John Steinbecks roman rost for sin realisme og beskyldt for at være et djævelsk værk. I dag, hvor nationens moralske kurs, det sociale system og storkapitalens ansvar igen er til diskussion, vender mange sig mod denne klassiker
Stillbillede fra John Fords filmatisering af Steinbecks roman

Stillbillede fra John Fords filmatisering af Steinbecks roman

Arkivbillede

11. april 2014

John Steinbeck var urolig. Efter to fejlslagne forsøg på at skrive en roman om migrantarbejdernes miserable forhold i det californiske landbrug havde den 36-årige forfatter isoleret sig for at koncentrere sig om sit ambitiøse projekt. Flere års intens research om emnet lå bag ham, og den idealistiske Steinbeck frygtede, at hans sociale og følelsesmæssige engagement ville overskygge historien.

I den dagbog, han førte, mens han arbejde på romanen, der skulle blive Vredens druer, fremgår det tydeligt, hvor anspændt han kæmper for at ramme et skønlitterært anslag: »Tænk. Tænk i aften og arbejd hårdere i morgen, men få noget søvn i nat. Brug for søvn,« skrev han den 22. juni 1938 i et tonefald præget af den tvivl og energi, der de år var hans kreative brændstof.

LÆS: 5 forfatteres mellemværende med John Steinbeck

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • peter fonnesbech
  • Henrik Danstrup
  • Torben Nielsen
  • Michael Kongstad Nielsen
peter fonnesbech, Henrik Danstrup, Torben Nielsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Andersen

I 1998 stemte 1500 filmeksperter i American Film Institute om de bedste amerikanske film nogensinde, og Vredens druer kom ind på plads nr. 21. Og i 2005 var filmen rykket op til plads nr. 7.
Den første del af filmen følger romanen ret præcist. Men den anden halvdel og især slutningen er meget forskelig fra romanen. Romanen slutter med Joad-familiens nederlag og opløsning, mens filmen bytter rundt på rækkefølgen, så familien ender i regeringens "gode" lejr, og alt slutter relativt godt.

Romanens slutning var også alt for kontroversiel til at komme med i filmen. I romanen er der en kvinde, der føder et dødfødt barn og derefter lader en sultende mand die ved sine mælkefyldte bryster. Den scene kom ikke med i filmen.

Og selvom filmen er barsk, så er den mere optimistisk end romanen, især da Joad-familien kommer til regeringens lejr – den rene lejr. Prucenterne ønskede også at nedtone Steinbekcs politiske referencer i romanen ved at udelade en jordejers monolog, der beskriver de "røde" som enhver, der vil have 30 cents i timen, når han betaler 25 cents, for dermed at vise, at under de eksisterende forhold er en rød enhver arbejder, der ønsker bedre løn.

Michael Kongstad Nielsen

Obama har ham som sin yndlings forfatter, vel - det er der ikke kommet meget ud af. Men godt, at USA har sådan noget litteratur i bagagen, ligesom Mark Twain, Harriet Beecher Stowe (Onkel Toms Hytte) og andre socialrealistiske forfattere.

Slutningen på Vredens Druer skal læses i sin sammenhæng, så bliver den ammende kvindes handling smuk og forståelig. Jeg kan i øvrigt anbefale brystmælk til mange formål, især pandekager og chai.