Læsetid: 10 min.

’Jeg er bare et område, hvor bøger finder sted’

Dybest set er det et mysterium for Peter Høeg, hvordan hans historier bliver til. Hans arbejdsdag er stramt struktureret, men det er i de uopmærksomme øjeblikke, som når han rejser sig for at skrue ned for fjernsynet, at romanerne invaderer ham
Det er dybest set ikke litteraturen, men det litteraturen gør ved læseren og forfatteren, der interesserer Peter Høeg. For ham er romanen som et vindue. Nu er han selv aktuel med endnu en fabulerende spændingsroman

Det er dybest set ikke litteraturen, men det litteraturen gør ved læseren og forfatteren, der interesserer Peter Høeg. For ham er romanen som et vindue. Nu er han selv aktuel med endnu en fabulerende spændingsroman

Tor Birk Trads

14. maj 2014

Der er to indstillinger på den specialdesignede kontorstol, som Peter Høeg har stående i sit arbejdsværelse – og de tjener hver deres formål: Når han har brug for at tænke, vipper han stolen bagover og smækker benene op. Når han har brug for at skrive, vipper han stolen frem og læner kroppen ind.

Det er den samme metaforiske bevægelse, som udgør polerne i resten af den 56-årige forfatters liv. Peter Høeg lever i en konstant vekslen mellem meditationens tilbagetrukne isolation og forfatterskabets fremstrakte henvendelse. Mellem den indadvendte søgen og den udadvendte skrift.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • John Fredsted
  • Finn Rantzau
John Fredsted og Finn Rantzau anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Jensen

'Forestilling om et tyvende århundrede' er ypperlig magisk realisme - og 'Fortællinger om natten' en smuk perlerække af åndsvidenskabeligt kredsende noveller. Begge værker er efter min ydmyge mening verdenslitteratur, mens det meste af hvad der er fulgt efter - måske bortset fra den skarpt indignerede 'Frøken Smillas fornemmelse for sne' - er knap så generøse og autentiske.

Torben Knudsen

(Der er to indstillinger på den specialdesignede kontorstol, som Peter Høeg har stående i sit arbejdsværelse – og de tjener hver deres formål: Når han har brug for at tænke, vipper han stolen bagover og smækker benene op. Når han har brug for at skrive, vipper han stolen frem og læner kroppen ind.)
Når Peter tisser står han op og når han, sidder han ned.
Hvad er det for noget gylle at fylde siderne med.
Til gengæld forstår jeg, at historien griber ham, ofte når han er langt væk fra at kunne nedfælde den. Det må være et mareridt, når historien udvikler sig hurtigere end man kan få den nedfældet, især hvis handlingen forsvinder i mellemtiden.

Søren Kristensen

Hvorfor er der ingen der spørger hvordan det kan være Peter Høeg vælger at skrive sine bøger i en slags offentlighed: Gentofte Hovedbibliotek, Vækstcentret.... Sådanne steder, alt andet lige, ville jeg ikke kunne producere en eneste original tanke. Omvendt harmonerer det selvfølgelig meget godt med overskriften, der antyder at han "kun"er et slags medie for nogle fortællinger venter på at bliver fortalt. I så fald gælder der sikkert andre regler. Men interessant er det da. De fleste forfattere burer sig jo nærmest inde i en hule når de skriver, osv.