Læsetid: 1 min.

Blinde vinkler

Olga Ravn har på sin blog for nylig skrevet, at man skal medtænke sin egen position, hvis man omtaler bøger, der handler om erfaringer, som tilhører en særligt udsat gruppe eller minoritet
2. maj 2014

Alle forsøg på at fortolke eller forstå en bog er nødvendigvis kun tilnærmelser og har naturlige blinde vinkler. Men én blind vinkel fylder mere end de andre i den igangværende diskussion om strukturel racisme i litteraturkritikken. Nemlig dén blinde vinkel, som magtfulde, danske kritikere kan have, hvis de anmelder bøger af mindre magtfulde minoritetsgrupper.

Diskussionen ignorerer dog, at en læsning ikke kan reduceres til én enkelt blind vinkel, men at et udsagn om litteratur altid er baseret på en nærmest uudtømmelig kilde af positioner, der hele tiden kvalificerer og diskvalificerer, oplyser og formørker læsningen. Netop fordi vi ikke kun læser med vores køn, etnicitet og sociale status, men også alle mulige andre kropslige og kognitive erfaringer.

Olga Ravn har på sin blog for nylig skrevet, at man skal medtænke sin egen position, hvis man omtaler bøger, der handler om erfaringer, som tilhører en særligt udsat gruppe eller minoritet. Videre skriver hun, at det måske ikke ville være så slemt, hvis kritikere fra tid til anden fandt det umuligt at omtale litteratur skrevet på fremmede erfaringer og dermed afholdt sig fra det.

Det første har hun selvfølgelig ret i. Men hvis mængden af fælles kropslige erfaringer skal være afgørende for, om et udsagn om litteratur er meningsfuldt, bliver det svært at have en kvalitativ offentlig debat om litteratur. Og især svært at have en debat på tværs af kropslige erfaringer – som alle vel ønsker. Standpunktet sætter ikke bare debatten, men også litteraturen mærkeligt skakmat, fordi det forudsætter tilstedeværelsen af en bedre, renere og mere ufiltreret læsning, som kun en privilegeret håndfuld læsere har adgang til. Men selv læsninger foretaget af personer med samme kropslige erfaring vil altid være mudrede af andre erfaringsforskelle.

Mest paradoksalt bærer litteratursynet dog i virkeligheden på en meget rigid opdeling i ’os’ og ’dem’. Deres erfaringer og vores erfaringer. Det kunne jo ske, at fordelingen af sær- og fælleserfaringer var mere dynamisk på tværs af individer og grupper end som så.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu