Dagens Bukse-Marius

Hvad får egentlig voksne mænd til, sådan hen på aftenen og i svedige nattetimer, mens resten af familien sover, at sætte sig til computeren for, som regel ganske anonymt, at svine andre mennesker til? Alt fra politikere, debattører, kunstnere, alle der ytrer sig offentligt, får et ordentligt fur, den ene efter den anden. De får at vide, at de er ubegavede, medfødt, korrupte, grimme og dumme, fordrukne, røde svin og degenererede aber. Det sker en sjælden gang, at det er en skuffet venstreorienteret, der synes det går for langsomt med revolutionen, der tager til orde på den måde, men internettets mulighed for anonymt at overbelorte folk er nu alt overvejende en idræt for de muntre folk på højre flanke.

For en måneds tid siden cirkulerede der f.eks. et billede på nettet af en nøgen Johanne Schmidt-Nielsen. Det var fake, enhver idiot kunne se, at hoved og krop ikke passede sammen, men der har alligevel siddet en nossetrillende psykopat og snedkereret det sammen ved nattetide. Til umiddelbar broadcast fra Fars Kontor hjemme i villaen på Friheds Allé i Halvhjerne City. Hvorfor mon? Man kunne måske forstå det, hvis det var en forsømt pubertetsdreng, der udfoldede sig på den måde, men sandheden er nok desværre, at det udmærket kan være en af dagligdagens pæne og normale borgere, en brugsuddeler fra Jylland eller en civilingeniør fra Sydsjælland. En af den slags om hvem man siger at »han virkede helt normal« i en tv-dokumentar om massemordere og børneskændere. Det må være mørket og nattetemperaturen, der frigør psykopaten fra den ellers så velfungerende samfundsborger.

Gang i tasterne

Han sætter sig ved computeren og kommer i tanke om, at han jo egentlig er sat her på jorden for at hade de røde. Og så kommer der ellers gang i tasterne. Det er ikke hver gang han fabrikere et fake foto af en rød politiker, for det meste indskrænker han sig – humant – til verbal tilsvining. Tonefaldet er nedladende, spydigt, belærende, hånligt, spottende og latterliggørende. Selvom han har en ganske pæn uddannelse, kan han godt skrive »ude-mærket« i stedet for udmærket, han bliver ’nød’ og ikke ’nødt’ til at sige det ene og det andet, men på den anden side: i kampen mod de røde svin, kan man ikke tage overdrevne hensyn til stavning og retskrivning. Det gælder jo en større sag.

Den – overvejende – råborgerlige bramfrihed, hvor ikke bare en spade, men også et overfølsomt venstrefløjspjok kaldes for en spade, hvis livsduelighed for ikke at sige potens betvivles, er det selvfølgelig svært, netop, at være et oplyst menneske med humanistisk værdisæt og interesse for kunst og kulturen, futmælk og alt det øvrige fra kurven med civilisationens skånekostprogram. Man er en tøsedreng, kort sagt. En pivskid og et flæbehoved. Én det er sjovt for de store drenge at drille og true med buksevand og at blive synet ude på pigernes toilet, bundet til flagstangen og at få fyldt mudder i den pæne skoletaske med mors økologiske madpakke. At pifte sådan en duksedrengs cykel, nej cikel, så han bliver skæv i ryggen af at trække den hjem til rækkehuset på Fællesskabs Allé, det er evig sjov for raske, livsduelige drenge med en sund appetit på det rigtige liv. Men selvfølgelig, de kan jo ikke vide, at når dengse kommer hjem og læser fars og mors Information, bladrer han ikke direkte hen til kultursiderne, næe nej, han er inderst inde også en rask dreng med sunde interesser. Lige for tiden interesserer han sig livligt for debatten om barberede fisser vs. bundgarn, jo jo. Når han bliver stor, skulle der være gode muligheder for, at han bliver en førsteklasses adfærdspsykolog. Mens hans plageånder i skolen kan se frem til et røvkedeligt liv som brugsuddelere og civilingeniører, der kun kender sand ophidselse fra de ensomme nattetimer ved computeren, hvor de skånselsløst skampuler sproget. Adgangen til informationer, viden, og muligheden for at ytre sig, har aldrig været større i menneskets historie. Det skyldes computeren og internettet. Værdien af viden kan diskuteres, det der betyder noget, og grunden til, at der er grund til at være taknemmelig for computeren og internettet, er den ubegrænsede mulighed for at sige sandheden den egentlige landvinding. Og sandheden er som den altid har været, nemlig at de rødes hjernespind gør folk dovne og hæmmer den økonomiske vækst. Derfor skal de røde have tæsk, der skal advares imod dem, de skal modarbejdes, inddæmmes, gasses som den sidste mulighed, svines til og gøres til skamme.

Uhyggeligt

Sarte sjæle synes vel det er uhyggeligt at tænke på, men sådan ser virkelighedens verden ud. Man kan udmærket sammenligne nutidens sveddryppende privatblogger, der af sikkerhedshensyn må arbejde anonymt, med modstandsfolkene under krigen. Det er mænd – alt overvejende mænd, men der er nu også kvinder – der ved, at nogen må gøre det beskidte arbejde, forestå tilsviningen og fabrikere nøgenfotos af venstrefløjens røde prinsesser. Privatbloggeren kunne beskyldes for at have træk tilfælles med Scherfigs Bukse-Marius, der forgreb sig på kvinders undertøj og gik nazimarch, men det er en helt urimelig beskyldning. Privatbloggeren rører ikke kvinders undertøj – det ville de nok heller ikke bryde sig om – og selvfølgelig er han ikke nazist. Han er derimod en mand, der i en travl hverdag formår at finde overskud til at bekæmpe den fjende, der ødelægger hans nattesøvn.