Baggrund
Læsetid: 5 min.

Farvel til våbnene?

Den nye Hemingway-biografiske film ’Papa’ om venskabet mellem forfatteren og en journalist indvarsler et nyt kapitel i historien om Cuba og USA. For første gang i 50 år skal en Hollywoodproduktion filmes på den omstridte ø
Ernest Hemingway i sin have i Cuba i 1940.
Kultur
13. maj 2014

Rom, sol, rom, fisketure, rom … der var snart sagt intet, Ernest Hemingway ikke kunne lide ved Cuba, der udgjorde hans hjem fra 1939 til 1960. Lige indtil han hørte, at Fidel Castros nye revolutionære regering planlagde at konfiskere al amerikansk ejendom.

Kulten omkring den hårdtlevende og hårdtskrivende forfatter er uløseligt forbundet med kulten omkring den caribiske ø. Og mens Den Kolde Krig, der tvang ham til at flytte, endelig er ved at klinge af, er filmholdet, der står bag filmen om Hemingways liv, det første i mere end et halvt århundrede, som kommer til at filme en stor Hollywood-produktion på Cuba.

Papa, som netop er skudt færdig, fortæller den sande historie om venskabet mellem forfatteren og en yngre journalist. Efter årelange forhandlinger skabte produktionen af filmen et hidtil uset samarbejde mellem cubanske og amerikanske myndigheder.

Den canadisk-cubansk-amerikanske produktion fik tilladelse fra de amerikanske skattemyndigheder til at blive undtaget fra den handelsblokade, som har været i funktion, siden Castro kom til magten i Cuba i 1959.

Instruktøren, Bob Yari, har udtalt til Associated Press, at det aldrig har været på tale at filme andetsteds på trods af bump på vejen i form af manglede internetadgang, sidsteøjebliksaflysninger af tilladelser til at optage på bestemte locations og rygter om, at skuespilleren Sharon Stone er ved at sagsøge Yari for angiveligt at have forfalsket tilladelser.

»At lave filmen i Cuba var en beslutning drevet af lidenskab, det er her, alt i manuskriptet foregår, det er her, den ejendom, han boede på, ligger, her, hans båd var, og alle de steder han fiskede, fra Morro-borgen til Cojimar. Det er her alt sammen, så at forsøge at genskabe det et andet sted var virkelig ikke nogen tiltalende tanke.«

Filmens stjerner er film- og teaterveteranen Adrian Sparks i rollen som Hemingway over for Giovanni Ribisi – mest kendt fra Avatar og Saving Private Ryan – i rollen som journalisten Denne Bart Petitclerc.

’God artikel, knægt’

Filmmanuskriptet bygger på Petitclercs erindringer om det venskab, han udviklede med Hemingway, efter han som ung journalist havde skrevet for Miami Herald. Petitclerc fik senere et telefonopkald – en scene, der er med i filmen – som han først troede var en practical joke.

»God artikel, knægt,« brummede den kendte stemme, »vil du med ud og fiske?«

I årtier har film, der finder sted på øen, herunder scener fra Godfather Part II og Havana, måttet optages på andre locations, bl.a. ved at genskabe hele gader fra Havana i Den Dominikanske Republik.

Ved indspilningen af Papa fik filmholdet adgang til Hemingways landejendom i nærheden af Havana og det kontor, hvor han i 1951 skrev romanen Den gamle mand og havet i løbet af otte ugers manisk kreativitetsudbrud, der udgjorde et afbræk fra år fyldt med sygdom og depression.

Han beskrev selv romanen som »det bedste, jeg nogensinde kommer til at skrive i hele mit liv«, og vandt Pulitzer- og Nobel-priser for den. Mange af hans andre bedst kendte værker er ligeledes skrevet i Cuba, det hjem, han brugte som refugium efter sine lange og ofte traumatiske rejser, som f.eks. hans tid som krigskorrespondent. Han forholdt sig oprindeligt ganske afslappet til Castros revolution, men rejste bort, da han fik indtryk af, at den nye regering ville beslaglægge hans elskede landejendom. Året efter tog han sig af dage i sit nye hjem i Idaho.

Andre scener i filmen er optaget i det tidligere regeringspalads, der nu er museum over Castro og revolutionen, og i Grand Theatre, hvor en af Hemingways foretrukne drukbuler, baren på hotel Ambos Mundos, blev genopført. En skudveksling mellem Castros oprørere og soldaterne under den højreorienterede diktator, Fulgencio Batista, er blevet filmet på gaderne uden for teatret.

Undgik blokaden

»Det har været kaotisk. Hver dag har budt på et nyt drama,« siger den britiske skuespiller Joely Richardson, der spiller Hemingways fjerde hustru, Mary.

»Det har været så knaldet. Men ved du hvad? Det har ligget på top-ti listen over mine bedste oplevelser. Det har været fantastisk.«

Adrian Sparks siger, at det var en usædvanlig oplevelse at arbejde på netop de steder, Hemingway var så fortrolig med.

»At indspille en del af filmen på præcis det sted, hvor han kæmpede med skriveblokering – jeg stod på netop den kvadratmeter gulv, med skrivemaskinen foran mig, og indspillede den scene – det var ikke skuespil, det var ’overføring’. Det var blot at lade ham komme igennem.«

Papa undgik blokaden ved at blive klassificeret som dokumentarfilm på trods af hensigten om at udgive den kommercielt. Denne filmproduktion kan tilsyneladende blive endnu et lille skridt i retning af at løse de spændinger, der har været mellem Cuba og USA. Kort efter Castros magtovertagelse i 1959 indførte Washington handelsblokade mod Cuba, hvilket gjorde det vanskeligt for amerikanske virksomheder at investere eller handle der. Disse sanktioner blev yderligere strammet i 1996, da Kongressen vedtog The Helms-Burton Act, som forbyder amerikanske statsborgere at gøre forretninger i Cuba.

Disse restriktioner er ikke blevet rullet tilbage, hvilket betyder, at filmholdet for at få sin tilladelse til at filme i Cuba også måtte acceptere en juridisk begrænsning af, hvor stort deres forbrug måtte være, mens de befandt sig på øen. Men overhovedet at have fået lov at filme er et gennembrud, som ville have været utænkeligt for ti år siden.

Dokumentarfilmskabere og musikere har fortsat med at arbejde i Cuba, heriblandt Wim Wenders og Ry Cooder, der skabte Buena Vista Social Club.

I de senere år har begge lande udvist større fleksibilitet i deres måder at håndtere relationen på. Barack Obama har ophævet næsten alle begrænsninger på rejser og pengetransaktioner mellem Cuba og USA og opfordret til udveksling af studerende. Sidste år gav den amerikanske præsident hånd til sin cubanske modpart, Raul Castro, ved Nelson Mandelas begravelse, hvilket fik regeringen i Havana til at tale om »begyndelsen på enden« i forhold til amerikansk aggression mod landet. I mellemtiden har Cuba løsnet sine rejserestriktioner, opmuntret til flere private virksomheder, lovet valutareformer og igangsat en stort projekt om at bygge en frihandelszone ved havnen i Mariel. Samtidig er den statslige cubanske tv-kanal begyndt at vise baseball fra de amerikanske mesterskaber.

I forbindelse med Papa har det cubanske filminstitut, ICAIC, der blev grundlagt kort efter revolutionen og er berømt for sine antiimperialistiske klassikere, hjulpet de amerikanske producere med locations, skuespillere og scenografi.

En reel tilnærmelse mellem de to lande ligger stadig et godt stykke ude i fremtiden. Men for dem, der gerne ser tættere relationer, er denne film en gave. For er der én ting, de to nationer har til fælles, er det kærligheden til Hemingway.

© Guardian og Information

Oversat af Nina Trige Andersen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Frans Kristian Randlev Mikkelsen

Det vil nok være meget godt, hvis de to lande kan begynde at slappe lidt af i forhold til hinanden. Men jeg håber ved Che og Hemingstein ikke, det vil vil føre til, Cuba kommer til at ligne USA og Vesteuropa.