Baggrund
Læsetid: 6 min.

Han generobrer de store værker ved at skrive dem igen

Værket står i skyggen af historien om den store forfatter, der reduceres til muleposer og t-shirts. Derfor afskriver Tim Youd over de næste fem år 100 store værker for at få værker tilbage til deres udgangspunkt
Tim Youd afskriver her Charles Bukowskis ’Post Office’ foran det posthus i Los Angeles’ downtown, hvor Bukowski arbejdede i over 12 år, og som han skrev sin første roman om.

Tim Youd afskriver her Charles Bukowskis ’Post Office’ foran det posthus i Los Angeles’ downtown, hvor Bukowski arbejdede i over 12 år, og som han skrev sin første roman om.

Eric Minh Swenson

Kultur
30. maj 2014

Ernest Hemingway drak tæt og tog på jagt. Charles Bukowski havde sex med bunker af kvinder. Jack Kerouac skrev på lange papirruller, var alkoholiker og boede hos sin mor. Hunter S. Thompson tog stoffer og legede med våben. Forfatterne er blevet til ikoner, der peger på en dekadent livsstil, og deres ansigter er at finde på muleposer og T-shirts, for vi vil ikke bare have dem med hjem på bogreolen, vi vil også have dem med ud i verden, så andre kan se, at vi kender dem. Den måde at gå til litteratur på har den amerikanske kunstner Tim Youd fået nok af. Han vil have os tilbage til teksten.

»Skønlitteratur kan få os til at se verden gennem andres øjne, og vi har brug for de store fortællinger, der binder os sammen. Når legenderne om dem, der skrev de store værker, står alene tilbage, bliver vi fattigere. Det gælder både det enkelte menneske, der ikke får åndet gennem litteraturen, og som ikke får brugt sin voksne fantasi, og det gælder et tab på et kulturelt plan, når skaberen dyrkes i stedet for det skabte,« siger Tim Youd.

Tim Youd er afskriver. Over fem år har han sat sig for at skrive 100 store værker af på skrivemaskiner. Han er et år og 23 bogafskrivninger inde i sit projekt. Hvert værk skriver han over på ét stykke papir. Side for side skriver han af fra bøgerne, så hver bog ender med at blive til ét nyt kunstværk – et ark, der er gennemtygget af skrivemaskinens blæk. Tim Youd kalder det selv for at »retype«. Hver gang, han retyper, foregår det på et sted, som har med bogen at gøre. Eksempelvis har han skrevet Charles Bukowskis roman Post Office (dansk: Al magt til ekstrabuddene) af foran det posthus, hvor Bukowski arbejdede, før Bukowski sagde op og blev fuldtidsforfatter. For Tim Youd handler afskrivningen om at få værket tilbage til dets udgangspunkt.

Hemingways katte

Blikket på den absurde dyrkelse af forfattere fæstnede sig til at begynde med ved et møde med Ernest Hemingways katte. Tim Youd besøgte Hemingways hjem i Key West og måtte tage en dyb vejrtrækning, da han iagttog, hvordan Hemingways aparte katte var blevet centrum for underholdning. Det viste sig, at forfatteren havde haft en kat med mange tæer, og at Hemingways polydactyle kat havde været særligt frugtbar, for området var blevet kendt for de mangetåede dyr, fortæller Tim Youd:

»Hemingway var blevet et brand, og her brandede han så sjove katte. Hans promiskuøse kat havde sørget for, at katte med mange tæer var blevet et udbredt fænomen på egnen. Hans hus var blevet til underholdning. Her var katte-kirkegårde, og her var tavler med kattenavne på. Det virkede mildest talt åndssvagt. Folk kom i busser for at se kattemandens hus, men de havde ikke læst hans bøger,« siger Tim Youd.

Den første bog, som Tim Youd afskrev, blev ikke en af Hemingways, men Hunter S. Thompsons Fear and Loathing in Las Vegas (dansk: Frygt og lede i Las Vegas). Thompson er en af de forfattere, som dyrkes på Youtube. I klippene på nettet er han skæv, skyder med store geværer og skyller bandeord ned med hård sprut. Fortællingerne om ham, og her tænkes ikke på dem, som han udfolder i sine bøger, er blevet mere berømte end de ord, som han skrev. Faktisk afskrev Hunter S. Thompson også andres værker for at lære deres sprog at kende, og derfor blev Thompson den første ud af de 100 i Tim Youds afskrivningsrække.

Bogen er et rektangel

Katteoplevelsen ved Hemingways hus gav Tim Youd ideen til projektet, men principperne bag udformningen opstod, da han begyndte at se tekst som mønstre og bøger som figurer – han tømte værkerne for ord og mening.

»Jeg begyndte at se bøgerne som rektangler. Siderne og hele bogen blev form, og da jeg tømte bøgerne helt for indhold og flyttede forfatteren ud, så jeg en mulighed for at skabe egne værker, der kunne stå alene og samtidig pege på det oprindelige værk i en mere bred forstand. Man behøver ikke vide hvilken bog, jeg har skrevet af – det handler om at skabe tanker omkring teksters og fortællingernes funktion,« siger han.

De stykker papir, som Tim Youd producerer, når han afskriver, bliver ulæselige. Siderne står tilbage som kommentarer til de ord, der står på bogreolerne, og som vi ikke har læst.

Til fælles har forfatterne, som Tim Youd arbejder med, at de anses som legender, og at de skrev deres værker mellem år 1900 og 1985. I den periode blev bøger ofte skrevet på skrivemaskiner, og Tim Youd generobrer værket med en skrivemaskine magen til den, værket oprindeligt blev skrevet på:

»Jeg dokumenterer forfatterens fortællinger, og jeg bringer værket tilbage til dets rødder. Ved at genoplive værket får forfatteren også ilt. Min pointe er ikke, at forfatteren er uinteressant, men at der skal være en balance mellem læser, værk og forfatter,« siger han.

Tim Youds atelier ligger en kort gåtur syd for Walk of Fame i Hollywood, hvor persondyrkelse bogstaveligt talt er støbt i den faste grund under fødderne.

Dyrkelsen af forfatterne ser Tim Youd som en del af en generel kultur, hvor fokus er på skaberen, og det bedste, der er kommet ud af den, siger han, er en modkultur.

Massekulturen har f.eks. taget Jack Kerouac til sig, og det ville være fint, hvis massen også interesserede sig for hans litteratur, men det er ikke tilfældet, mener Tim Youd. Han finder det grotesk, at Kérouac heltedyrkes til fodboldkampe af folk, som ikke har læst hans værker:

»Ejeren af Indianapolis Colts (et amerikansk fodboldhold) ejer også den rulle papir, som Kérouac skrev On the Road på. Til store fodbold-arrangementer tages rullen frem og udstilles. Hundredtusindvis af mennesker ser den, men de færreste har læst, hvad der står på den, og næsten ingen har læst andre af hans bøger. Det bliver absurd og ligegyldigt. Jeg prøver at skabe bevidsthed om den absurditet,« siger han.

Alle de 23 værker, som Tim Youd foreløbig har skrevet af, er forfattet af mænd, og værkerne knytter sig hovedsageligt til Los Angeles og San Francisco, hvor især beatpoeterne i dag er at finde på muleposer og kaffekrus. Tim Youds mål er at komme bredere ud end Californien med sit budskab.

»Det er et tilfælde, at jeg foreløbig kun har afskrevet mænd. Der skal også være kvinder med. Jeg vil f.eks. retype Karen Blixens Den afrikanske Farm, og mit mål er, at det skal foregå i Nairobi,« siger han.

Religion for ateister

Det tager Tim Youd ca. 11 dage med syv daglige skrivetimer at færdiggøre én afskrivning. Han fortæller, at forfatterens stemme kommer anderledes ind, når den skal ud igen via fingrene, end når ordene læses på almindelig vis.

»Det er en aktiv læsning, som har en stærk effekt. Forfatterens stemme begynder at runge i mig, når der er gået nogle dage. Læsningen bliver dyb og personlig – deres sprog og blik på verden kommer under huden. Med risiko for at lyde belærende, så er det den form for læsning, som jeg håber, at andre også vil nå til,« siger han.

Tim Youd mener, at genoplivningen af skønlitteraturen kun vil lykkes, hvis vi skruer ned for vores ikonisering af forfatterne:

»Spejler vi os i skaberen og ikke i det skabte, bliver vi selvoptagede og mister nogle af de ord, som binder os sammen. Skønlitteratur er religion for ateister. Den giver os noget at tro på, ligesom religiøse har noget at tro på. Når alt ser sort ud, så kan litteraturen fortælle os, at det hele nok skal gå,« siger han.

– Hvordan undgår du selv at bidrage til en videre ikonisering?

»Jeg ved, jeg skaber opmærksomhed omkring et værk, når jeg afskriver det på gaden og på museer til udstillinger. De mennesker, som jeg møder, mens jeg arbejder, ved jeg, at jeg rækker ud til, for jeg får talt med dem. Jeg håber, at mine ordløse litteraturværker vil vække lysten til at åbne bøgerne og ikke bare tage en mulepose med et påtrykt billede af forfatteren over skulderen«.

Tim Youds 23 ulæselige værker fra det første afskrivningsår udstilles på Museum of Contemporary Art San Diego til d. 31. august. De næste fire år vil afskrivningerne finde sted i USA, Europa og Afrika.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

En bull shit artist er vel også en slags kunstner, og at han allerede har formået at få sit nonsens udstillet på museum viser at han er i besiddelse af et slags talent indenfor den branche.

Personlig er jeg lidt ærgelig over at Information vælger at bruge 1,5 trykt avisside på sådan en gang varm luft, når der i forvejen er svært fyldestgørende at dække det aktuelle bogmarked på bogsektionens allerede sparsomme sideantal.

Karsten Aaen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Bortset fra det, så er jeg enig i, at værket er langt vigtigere end forfatteren.

de sgu da åndsvag

Men han har jo nok en indkomst der tillader ham at sidde der på sin trone og skrive.

Søren Kristensen

Takes all kinds, som man siger.

Torben Nielsen

I like his hat.

Steffen Gliese

Ha-ha, det er jo et stunt, der fører til det, som det er et opgør imod: her bliver genskriveren så den, der skygger for værkerne.

yea, nice hat

Astrid Baumann

Jeg er vel ikke den eneste, der tænker på Pierre Menard?

Steffen Gliese

Også folk med mere mekaniske færdigheder kan nu blive kunstnere.

Men bordet er da alt for højt til maskinskrivning. Manden vil få dårlige håndled. Eller måske en højere stol?