Læsetid 3 min.

Norsk furore over nordkoreansk fremføring af nationalstykke

Festspillene i Bergen har skabt furore, fordi kunstneren Morten Traavik har inviteret nordkoreanske børn til at spille en ’Kardemomme by’-koncert. Men den danske festspildirektør, Anders Beyer, forsvarer forpligtelsen til at skabe debat
Glæden over 200-året for Norges uafhængighed blev akkompagneret af heftig debat, da nordkoreanske børn fortolkede ’Kardemommeby’ under Festspillene i Bergen.

Thor Brødreskift

27. maj 2014

Sprengning står der på et skilt ved Flesland Lufthavn. Bunker af sten og grus ligger på kørebanen, mens vejmaskiner bugserer rundt og flytter jord. For Bergens lufthavn skal forlænges ind i fjeldet, og i Norge kræver den slags dynamit.

Festspillene i Bergen har i år haft nogenlunde samme effekt på den norske debat: Den har virket som sprængstof. Alle landets medier har i hvert fald ryddet siderne for en debat om festspillene – og højrefløjsaktivister har stjålet en god del af billedet.

For med festspillene fejrer Norge 200-året for sin grundlov ved at dyrke temaerne ytringsfrihed og demokrati. Og festspillene har valgt at give den kontroversielle multikunstner Morten Traavik frie hænder, og han har importeret børn fra Nordkorea, så de har kunnet fremføre en koncert over sangene fra Folk og røvere i Kardemomme by – på udenadsnorsk!

Tilgang til diktaturer

Kardemomyang har fået nordmændene til at flyve i flint. For må Bergenfestspillene samarbejde med et diktatur? Og er det i orden, at en diktaturstats kunstnere får fingre i den norske nationalklassiker Folk og røvere i Kardemomme by?

Morten Traavik har tidligere lavet projekter som ’Miss Landmine’ i Angola. Inden forpremieren på Kardemomyang går Morten Traavik stille rundt i hvid skjorte. Han beder tolken om at rose børnene.

»Hvordan skal man forholde sig til diktaturer?« spørger han retorisk under interviewet. »Mit forslag er at etablere en platform, hvor begge parter fungerer på samme præmisser.«

Morten Traavik fortæller, hvordan skolen i Pyongyang selv har været med til at bestemme, hvordan musikken skulle spilles. Derfor opfatter han teaterkoncerten som et ligeværdigt kultursamarbejde.

»Det er altid lettest at bekræfte urfortællingerne,« siger Morten Traavik om Vestens selvopfattelse.

»Vi i Norden bor jo i de heldigste lande i verden. Men dermed ikke sagt, at andre kulturer bare venter på at blive befriet af os,« siger kunstmageren, der har tatoveret GENGANGERE på sin venstre arm. »Tatoveringen er nok ældre end min urfortælling,« griner Morten Traa-vik, der fik tatoveringen, da han opførte Ibsens stykke af samme navn i heavy metalfortolkning.

»Men jo. Måske er det den samme fortælling, jeg altid gerne har villet udfordre.«

Dialog er vejen frem

De nordkoreanske børn er uomtvisteligt dygtige. Hver gang de har udført et nummer, sætter de håndkanten mod panden i en slags honnør.

Næste morgen er der debatmøde om menneskerettighedskrænkelserne i Nordkorea arrangeret af den højrepolitiske tænketank Civita. Morten Traavik er ikke inviteret, men mødt op på eget initiativ – til den norske presses store tilfredshed. Kameraerne stikkes lige op i hans ansigt.

Men alle paneldeltagere konkluderer faktisk, at kulturdialog er vejen frem. Så derfor kan Morten Traavik bare konstatere, at han faktisk udfører det arbejde, som de andre og FN anbefaler.

Ingen ligegyldighed

Bergens festspilchef, Anders Beyer, er imponeret over bergensernes debatlyst. Den 55-årige dansker var klassisk musikkritiker ved Dagbladet Information i 1995-2004 – og siden 2012 har han været festspilchef i Bergen.

»Jeg har valgt at præsentere Pussy Riots og Morten Traaviks værker, fordi jeg har erfaring for, at kultur og kunst kan bruges til at skabe dialog,« forklarer Anders Beyer.

Han indrømmer, at Bergen er en speciel by.

»Alt bliver diskuteret i Bergen. I dag gik en mand frem og tilbage nede foran festspilkontoret med en plakat imod Kardemomyang-forestillingen og delte løbesedler ud. Det er dén energi, der er her i byen. Her findes ingen ligegyldighed.«

Christian Lollikes Anders Breivik-forestilling Manifest 2083 spilles på festspillene 2. og 3. juni. Selvom 22. juli Komitéen, der repræsenterer ofrene, har bedt Anders Beyer om at fjerne forestillingen fra programmet. Men samtidig har Utøya-familier også støttet, at festspillene viser forestillingen, netop fordi teatret kan være med til at behandle det fælles traume.

»Festspillene er ligesom Det Kongelige Teater i Danmark,« forklarer Anders Beyer. »Alle har en mening om os.«

På havet med Fosse

Festspillene præsenterer også værker, der kan blive nye klassikere, ikke mindst inden for musikken og skuespillet. Den norske dramatiker Jon Fosse har i år urpremiere på stykket Hav. Selv har han udtalt til den norske presse, at dette bliver hans sidste teaterstykke.

Ved urpremieren udspillede der sig et smukt urdrama. Det var næsten som at besøge Becketts absurde dramatik, langt inde i eksistensfølelsen. »Jeg er skibsføreren,« sagde den ene mand. »Jeg er guitarspilleren,« sagde den anden mand. Og sådan skiftedes religionen og kunsten symbolsk til at have ordet i denne stemningsmættede apokalypse i Kai Johnsens instruktion.

Jon Fosses ordkunst kræver dog en eftertænksomhed, der ligger langt fra festspillenes provokationer. Så til Jon Fosses urpremiere var der ikke noget skilt med Sprengning.

Festspillene i Bergen 2014. Åbnede 21. maj og fortsætter til 4. juni.

Kum Song Middle School no. 1 kommer til København den 12.-13. juni på Betty Nansen Teatret og 15.-16. juni hos Teatergruppen Batida i Nordvest

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu