Baggrund
Læsetid: 5 min.

Psych er en forestilling om en anden verden

Psych er gået fra at være et undergrundsfænomen til et af de største buzzwords i musik lige nu. Men selv om det psykedeliske tit bliver udlagt som et nostalgitrip om at være høj på fniseurt og sære guitareffekter, så bærer musikken potentielt også rundt på en politisk tyngde
Psych er gået fra at være et undergrundsfænomen til et af de største buzzwords i musik lige nu. Men selv om det psykedeliske tit bliver udlagt som et nostalgitrip om at være høj på fniseurt og sære guitareffekter, så bærer musikken potentielt også rundt på en politisk tyngde

iBureauet/Katrine Marie Nielsen

Kultur
7. maj 2014

Det handler stadig om at drømme sig bort til en anden virkelighed, og det er da også syret, at den virkelighed ikke findes,« siger en gråhåret mand med grydeklipning ned i sin mikrofon, inden bandet bag ham tager hul på næste nummer.

Vi er til Copenhagen Psych Fest på spillestedet Stengade 30, hvor det genopståede 1970’er-folkband Feo er i gang med at spille. Rummet er badet i et rødligt changerende lys, og på gulvet har det fortrinsvis unge publikum sat sig i skrædderstilling.

Festivalen er et eksempel på den psykedeliske bølge, der på det seneste er skyllet ind over den rytmiske populærmusik. Interessen for psych er enorm. Det dansksprogede syrerockband Spids Nøgenhat præsterede at ryge ind på top 20 med albummet Kommer med fred, der trækker på en tradition fra 1960’erne og 1970’erne. Med folkelig appel har det langskæggede band fået et bredt publikum af både yngre og ældre til at synge med på omkvæd som »mere lys, mere kærlighed«.

En luftig betegnelse

Men selv om betegnelsen psych bruges i flæng, ligger det ikke helt fast, hvad begrebet egentlig dækker over.

Andreas Pallisgaard er loren ved betegnelsen og den måde, den bliver brugt på. Han spiller i bandet Pinkunoizu, hvis seneste album The Drop fik en del omtale i den udenlandske presse, hvor flere ellers karakteriserede bandet som »Danish psych rockers«.

»Det er helt tydeligt, at begrebet psych figurerer rigtig mange steder i medier og bandbeskrivelser lige nu. Men det står ikke helt klart, hvad det er, der menes med det. Jeg synes tit, det bliver en meget luftig betegnelse,« siger han og forklarer videre:

»Hvis folk siger, de spiller psych, så har de tit noget tøj på, så de ligner nogen, der spillede psych, dengang deres far var ung. Der er en meget modeorienteret dimension af psychbegrebet. Det er lidt påfaldende, hvor meget man trækker i sådan en gammel last. Jeg synes, psych er vildt spændende, hvis det har en tyngde og en innovativt undersøgende kraft. Men jeg synes, det kan være sindssygt søvndyssende, hvis man får leveret hele pakken: Håret, tøjet og lyden,« siger Andreas Pallisgaard.

Kasper Fjord har stiftet den nye festival Copenhagen Psych Fest, der for nylig løb af stablen over tre dage. Han medgiver, at psychbølgen er blevet båret frem af nørdede pladesamlere og musikere, der er musikhistorisk interesserede og går om bord i fortiden.

»Som genre er psych jo klichétung på alle mulige måder. Men jeg synes ikke, der er noget galt med klicheer, så længe de virker. Man rider på en tradition. Det gør psychfesten, og det gør musikerne, og det gør tilskuerne, og det gør lyden. Men når bare der er en beskidt guitar, så er der en mulighed for, at der kommer noget nerve frem,« siger Kasper Fjord.

Tranceskabende koncerter

Andreas Pallisgaard er ikke så interesseret i psych som genoplivelse af et specifikt kapitel af musikhistorien. For ham findes der også en anden overlevering af det psykedeliske, som er mere spændende i dag, nemlig musikkens transcendente egenskaber. Og den side af sagen har ikke så meget med genrer og stil at gøre. 1990’ernes rave- og trancekultur kan for eksempel være lige så eller endog mere psykedelisk end den nuværende psych-revival, fordi det har noget rituelt og bevidsthedsudvidende over sig, forklarer han. »Før massemedierne har musik jo været en måde at være sammen på. Hvis man kigger på stammestrukturer, har musik været brugt til ritualer. Det tranceskabende kan opstå, hvis det foregår over længere tid og bliver gentaget,« siger Andreas Pallisgaard, hvis band bevidst bruger langstrakte og tranceskabende gentagelser til deres koncerter.

Kasper Fjord mener også, at koncertoplevelsen spiller en stor rolle i forhold til at vække det psykedeliske til live i musikken.

»Det er gennem koncertoplevelsen, at tingene bliver afprøvet. Det handler om at hengive sig og glemme sig selv. Som band skal man være så meget inde i en fantasiverden, at man kigger på publikum og tænker: Mig og dem, vi har noget fælles. Der er en fælles front. Identifikationskraften er meget høj,« forklarer han.

Kasper Fjords ønske for psychfestivalen og psykedelisk musik i det hele taget er, at den skal være inkluderende. Alle skal kunne relatere til den.

»Der findes jo også lydfestivaler, der har en mere akademisk forståelse af fordybelse i lyd og oplevelse. Og det ved jeg ikke, om jeg har lyst til at deltage i, fordi jeg føler mig ekskluderet. Fordi jeg ikke er inde i den akademiske tilgang. Min forståelse er mere simpel,« siger han.

En drøm om en farverig verden

For Kasper Fjord er nerven i psych dens forsøg på at skabe en fantasiverden. At dyrke den særlige menneskelige kapacitet til at forestille sig en virkelighed, der ikke eksisterer. Og mange af de kritiske indvendinger mod den nuværende psychbølge har netop gået på, at den er en romantisk og tilbageskuende vision, der tager skyklapper på og ikke er interesseret i at forholde sig til virkeligheden.

Men selv om psychbølgen ved første øjekast godt kan opfattes som en form for virkelighedsflugt, så bærer dens tranceskabende dimensioner også rundt på en politisk tyngde, mener Andreas Pallisgaard.

Der er noget interessant i, at unge begynder at lave musik, som udvider de gængse ideer om, hvordan verden kan være. Og netop behovet for at åbne andre verdener kan være en forklaring på, at det psykedeliske har så stor medvind lige nu, hvor vi lever i et moderne teknologisk samfund præget af ensomhed og opløste fællesskaber.

»Ligesom i 1960’erne har man måske bare et behov for et åbne et andet rum, end det man har i sin hverdag. Hele tranceaspektet af den nuværende psych-revival handler måske om at søge tilbage til nogle mere meditative værdier. Også på et politisk plan er det noget, man søger, fordi man har brug for en ny verden; en anden verden. Man har brug for at transcendere det, vi er i her og nu. Måske er man utilfreds med de sociale, økonomiske og politiske strukturer. Og gennem de her ritualer kan man drømme sig videre til nogle anderledes farverige verdener,« siger Andreas Pallisgaard.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

morten Hansen

Fed musikgenre, der ikke lefler for det populære og kommercielle med f.eks. reklameagtige tekster og maks. 4 minutter lange numre. Plads til lyden og lange soloer.
Mere fantasi, mere frihed, mere udvikling. "Mere lys"! Ja!