Læsetid: 3 min.

Tegngivning

30. maj 2014

Alle sætter vi spor efter os, frivilligt eller ufrivilligt, som dankortbrugere, som twittere og fodvandrere i strandkanten, som digtere og ballademagere, i ubemærkede tegn, flygtige tags, fodspor i sneen eller højtråbende monumenter.

Så står man en dag på Madsebakke og ser på fodaftryk i den vidtstrakte bornholmske rundklippes helleristninger, sat engang i bronzealderen. De er malet let op med rødt og vender ud mod solopgangen over Gudhjem. Soltegn og hjulkors er der i mængde og skibe, skibe, fint tegnet med høj stævn og godt med mandskab markeret som lodrette streger om bord. Et af dem medfører en stor rund sol, holdt i snor som en ballon, som var det en hilsen til nutiden, hvor vi ankom med den hurtige katamaran fra Ystad. Også dér var der indenbords en opstemt mand med en imaginær ballon af formiddagsrus og rejselyst, korte, selvsikre ben, kasket og stor stemme, klar til at indtage øen.

Kastehatte

Stabil sejlads kan observeres i den stedlige Bodils kirke, hvor sejlskibet Rialto af Svaneke hænger i loftet. Det er nu en tradition i Danmark, der som fredelig sømagt har verdens største flåde af kirkeskibe, oprettet, kun Gud ved hvorfor, af anonyme tegnsættere i protestantismens tid. Der er dog mere power i et anderledes, udvendigt tegn i samme kirkes fritstående klokketårn, hvor en mærkelig, sort klump granit buler ud på den hvide mur.

Sagnet vil vide, at præsten engang blev forfulgt af Fanden, men til alt held fik reddet sig ind på kirkegårdens indviede område. Fanden blev så rasende, at han kylede sin hat efter ham, men kun opnåede at ramme klokketårnet, hvor den sidder fast den dag i dag. En våbenbrug, som senere er efterlignet i James Bond-filmen Goldfinger, hvor skurkens håndgangne mand, den bomstærke Oddjob, udfører dræbende kast med sin knivskarpe bowlerhat.

Fanden har ellers sit at passe på Bornholm, som nu i Østerlars’ rundkirkes kalkmaleri, hvor han sidder bred og mægtig ved Helvedes gab. Det er den store finale i en frise rundt om kirkens bærende pille med scener af Jesus’ liv. Frelseren har nu adskilt folkeflokken her på dommens dag, til venstre de ivrige frelste, som snublende i køen ind i saligheden spejles af en tilsvarende mængde fortabte sjæle på vej ind og ned i Helvedes gab, fastholdt af en tyk fangelænke, som nogle smådjævle håndterer. De to konkurrerende magter er tegnet ganske forskelligt. Mens Kristus sidder som dommeren på tronen i en stor mandorla, på en regnbue omgivet af sol og måne, er fanden en lortekonge, der ganske bogstaveligt skider på de bortdømte, som han skal forvare. Kirkegængere har let kunnet tolke disse tegn i sol og måne og i tide betænke deres syndige livsførelse og beregne den rette kurs.

Endnu ældre tegn og besværgelser findes på de runesten, som er fundet eller opstillet ved kirkerne som her i Østerlars og i Bodilsker, hvor der er hele fire. Ved indgangsdøren står en flot langstrakt sten, hvis tegn kan tydes sådan: ’Asbjørn lod stenen rejse efter Botirda, sin kone. Gud lette hendes ånd i evighed’. En næsten fast formular og med så megen kunstnerisk personlighed, at runemesteren eller stormanden mener, at hans navn skal nævnes før den, der skal mindes. Sådan skrevet ved år 1100. Sproget er i øvrigt svensk farvet, måske ligesom det ellers usædvanlige navn Botirda.

Øens folk taler flere sprog i tekst og tegn, personlige og universelle, overvåget som de er af arkæologer, filologer, forskere og herskere samt gemene turister. Hver en sten bliver med tiden vendt og drejet. Tro ikke, at alt endnu er afdækket, eller at det afdækkede altid bliver rigtigt brugt, om det nu er på Bornholm, eller hvor vi ellers sætter spor, nu og i historiens mægtige netværk, i dag kaldet world wide web. Erindringens goder suppleres af hukommelsens risici. Vi ved ikke, hvem dommerne er. Det svækker ikke trangen til at sætte sig spor i tilværelsen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu