Læsetid: 8 min.

Chok

Sex. Vold. Drager og et afhugget lem. Fantasy-serien ’Game of Thrones’ har gjort det hele uden at gå på kompromis med en fascinerende fortælling. Serien har været en eminent chok-maskine, men nu er det ekstreme blevet normalen, og hvor går man så hen? En af de mest nyskabende serier på tv kæmper med grundlaget for sin egen succes
Sex. Vold. Drager og et afhugget lem. Fantasy-serien ’Game of Thrones’ har gjort det hele uden at gå på kompromis med en fascinerende fortælling. Serien har været en eminent chok-maskine, men nu er det ekstreme blevet normalen, og hvor går man så hen? En af de mest nyskabende serier på tv kæmper med grundlaget for sin egen succes
5. juni 2014

Der har altid været afsnit, der gav rum til at trække vejret, men i denne sæson er der ikke plads til at slappe af. Det er simpelthen mere intenst end nogensinde før.« Sådan blev fjerde sæson af Game of Thrones beskrevet af de to bagmænd, David Benioff og D.B. Weiss, i et interview for et par måneder siden.

Serien har ellers aldrig savnet intensitet. Fra dag ét er vi blevet præsenteret for en verden, hvor alles liv altid er på spil – om det så er i sværdkamp på en mødding eller i et net af slotsintriger.

Tempoet har været styret af episke forløb, afbrudt af chokerende omvæltninger. En konge dør. Et stort slag vendes med et svuptag. Chokket har været essentielt for Game of Thrones. Både til at forme fortællingen, men også i billeder af eksplicit sex og vold. I løbet af de tre første sæsoner har man lært at forvente at blive chokeret af serien, hvilket er en lidt underlig tilstand at befinde sig i.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Pedersen
  • Benno Hansen
Carsten Pedersen og Benno Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Frank Hemmingsen

Jeg kan ikke helt forstå hvad du vil med artiklen, på den ene side vil du gerne kildes som du udtrykker det og på den anden side så er det ved at blive for meget, som nævnte "voldtægtsscene". Som jeg faktisk er enig i vel næppe kan betegnes som "fuldbyrdet" (ikke for at forsvare det) da jeg også opfatter at hun til sidst kapitulerer, i deres i forvejen noget anstrengte forhold, selvom kærligheden vel egentlig er ægte nok. For det første er bøgerne som altid bedre, men sådan er det vel. Når det er sagt så er det tydeligt at der bliver brugt flere ressourcer nu end i begyndelsen og det klæder den. Jeg kan ikke se det forfærdelige i at fremstille middelalderen (selv i en fantasy udgave) som det den var, beskidt, gudfrygtig, overtroisk og frem for alt brutal, afstumpet og meningsløs. Der er ikke meget Sir. Walther Scott over det og tak for det. Der findes dog ædle riddere og momenter af kærlighed de dukker bar oftest op ret så uventede steder og det kan jeg faktisk godt lide. Serien har forsøgt at lægge sig lidt i slipstrømmen af Ringenes Herre og det er vel forståeligt nok selvom det egentlig kun er The Wall og Barratheon som har det mørke og magiske til stede konstant. Jeg opfatter at du forsøger at intellektualiserer noget som ikke behøver det og jeg behøver bestemt ikke hverken mere eller mindre vold/sex for at min interesse skal holdes fangen, dertil er historien simpelthen for god.

Mikkel Bang Jørgensen, Carsten Pedersen, Anton Secher, Karsten Aaen og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Spoilers above!!!

Lad være med at læse artiklen, hvis du gerne vil se serien uden at kende store dele af den på forhånd.

Morten Balling

@Jesper

Den ser ret lovende ud. Er det en du kan anbefale?

Jeg var ret vild med vampyrmyten tidligere, og specielt filmen "Near Dark" var et spændende nyt bidrag da den dukkede op. Her tog man alle de "normale" ting omkring myten og satte dem ind i et helt andet univers, det amerikanske nutidige midtvesten, hvilket resulterede i bla. nogle ekstremt flotte billeder. Og så havde filmen en af de hotteste vampyr babes nogensinde: Mae! :)

På det seneste er vampyr genren blevet oversvømmet med serier som mest er møntet på teenagere, og som mangler noget af det rå, genren efter min mening fordrer.

En tilpas bizar og ret spøjs afstikker var den sydkoreanske "Thirst", af Chan-Wook Park (en af mine yndlings instruktører).

Jesper Wendt

Den er fed nok, noget af det bedste jeg har set længe.

Den handler ikke så meget om vampyrer endnu, der kan jeg anbefale "The Originals".

Frank Hemmingsen

@ Jesper. Jeg er også med og er nået til 4 afsnit :-). Sjov og skamløs blanding af lidt forskellige genrer og tider, kan i person galleri minde lidt om den i øvrigt ret så sløje film "The League Of Extraordinary Gentlemen" men så hører ligheden også op. Den er egentlig ret så filosofisk og fordyber sig meget i det der driver de forskellige personer fra Victor Frankenstein til Dorian Grey. Eva Green er super dejlig og god :-)

Game of thrones er mageløs. Det er skønt at se amerikanere nu kan lave serier for voksne, der er så mange fede serier med masser af voksent indhold

Mikkel Bang Jørgensen, Carsten Pedersen, Martin Sørensen, Niels Mosbak, Anton Secher og Majbritt Nielsen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Jesper og Frank

Ja, hvis man ikke er bleg for lidt blod, og sætter pris på lidt god gammeldags eskapisme, må man sige at Penny leverer varen. I dén grad! :)

Martin Sørensen

Det er Load of the rings uden spejderdreng med massere af sex, vold, og intrigere, ud over at naturligvis elske dværgen tyrion, hvor mit ynglings citat er

Shaga " hvordan vælger du at dø halv mand"
Tyrion :" som 80 årlig, i min seng, med maven fuld af god vin og en smuk ung kvindes mund omkring mit lem".

så direkte dialog, er normalt i game of trones, og det er et dirkte citat fra bogen, som man vil finde at de fleste af de gode citater er, Det man kritisere game of thrones for er precist det som vi fans elsker, det at mendesker er beskrevet som mendekser og ikke helte, og skurke, vi er gode og onde, på en og samme tid, det vi gør er at kæmpe for det vi selv tror på, og det er altid sejer heren der skriver historien, Starks er ikke ultra gode nej de er naive, og denne karakter fejl er deres undergang, lanisters er ikke ultra onde nej de er augante og denne karakter fejl er deres undergang, alle er fyldt med fejl og gode sider, ( dog har flere af karakterene, lidt mere godt end ondt og lidt mere ondt end godt).

lille finger er ganske enkelt min anden ynglings person, denne kloge kloge beregnede mand der aldrig gør noget uden selv at vinde på det. beskriver også sider af os, mendekser,

Game of tronens er en beskrivelse vores verden i dag. på godt og ondt

Frank Hemmingsen og Mikkel Bang Jørgensen anbefalede denne kommentar
Jesper Wendt

Det gode og det onde er en illusion, de færreste handler i ondt sind. Det er givetvis omstændighederne, der giver et skær af mættet ondskab.

Stjæler man for at brødføde sin unger, så vil det virke som en ondsindet gerning for dem det går udover, men for ungerne, vil forældrene være helte.

Så offer for omstændighederne, burde være mere passende.

Terror må betragtes som en ondsindet handling, fordi den er overlagt - men motivet kan igen svinge, uden at være forudindtaget.

Så hensigten kan være ren, men midlet brutalt. Mangler de empatiske knapper - så også, så begynder gryden at koge.

martin sørensen, jeg har selv tænkt, det du efterlyser, så helt ved siden af rammer de ikke. Men det rare er jo, at man selv kan vælge sin fortolkning af begivenhederne.

Det kunne være sjovt at se en kristen, og en muslimsk familie over skulderen, hvornår de griner, og hvornår de græder, så at sige. Eller en familie fra Kongo, da slaverne bliver frigivet.

Som det så smart er sagt: verden er de øjne der ser den.

Mikkel Bang Jørgensen

Først og fremmest tror jeg ikke at Martin Nohns har læst romanerne. For havdehan det, ville han vide at tv-serien kun "kradsser i overfladen"
Historien er langt mere nuanceret end tv-serien formår at vise. Men én af de ting som serien faktisk formår at vise er, at mange af personerne i
historien udvikler sig under vejs. Der er ikke bare statisk gode eller onde. De ændrer sig i takt med det de oplever og bliver udsat for. Nogen traumatiseres, andre vokser og andre igen kommer til at tvivle på det de troede på var rigtigt. Desuden er fortællingen et virvar af myter, digte, historier og beskrivelser af mad, musik og samfundsstrukturer - og ikke mindst et meget avanceret billede af de herskende religioner. Så ja, der er chok på chok, men det er ikke det der gør historien genial, det er den mangfoldighed den indeholder.
Og den der voldtægtsscene den var altså ikke særlig slem, adskillige andre begivenheder der falder mindre i øjnene er da langt værre.
Så jeg synes egentlig Martin Nohns burde læse bøgerne