Læsetid 2.6485714285714 min.

Danmark vil så gerne være på de sejrendes side

En officiel invitation til at deltage i markeringen af D-dag er herhjemme blevet udlagt som en anerkendelse af, at Danmark var på de allieredes side. Det er udtryk for en politisering af historien, mener historikere
I dag markeres 70-året for D-dag på Arromanches-les-Bains, og i år er det for første gang med dansk deltagelse. Men det er meget svært at argumentere for, at Danmark var en del af de allierede under Anden Verdenskrig.

I dag markeres 70-året for D-dag på Arromanches-les-Bains, og i år er det for første gang med dansk deltagelse. Men det er meget svært at argumentere for, at Danmark var en del af de allierede under Anden Verdenskrig.

Jean Francois Monier
6. juni 2014

Der er ikke meget sjov ved at være skurk. Eller medløber for den sags skyld. Måske derfor var der stor jubel, da det tidligere på året kom frem, at Danmark efter 70 år for første gang er inviteret med til markeringen af D-dag i Frankrig. Dannebrog vil vaje side om side med de allieredes flag, når Dronning Margrethe og forsvarsminister Nicolai Wammen (S) sammen med prominente figurer som USA’s præsident Barack Obama, Frankrigs Francois Hollande og den britiske dronning i dag mindes invasionen af Normandiet i 1944.

D-dag i Frankrig: Dronningen hylder danske veteraner

I dansk presse har invitationen givet overskrifter som »Danmark omsider anerkendt som allieret«, ligesom man har kunnet læse, at »vi kan lægge mere afstand til billedet af et lidt for tyskervenligt land«.

I en pressemeddelelse erklærer også den radikale kulturminister Marianne Jelved sig »stolt over, at Dannebrog fremover vil vaje side om side med de øvrige allieredes flag på Normandiets kyst«.

Hun har samtidig besluttet at donere penge til en udstilling på et fransk museum for at formidle »Danmarks bidrag i de allieredes kamp« til et »stort internationalt publikum«.

Der er bare et problem. Det er endog meget svært at argumentere for, at Danmark var en del af de allierede under anden verdenskrig, forklarer historiker Jakob Sørensen.

»Efter min opfattelse giver det ingen mening. Danmark var neutralt indtil 9. april, derefter besat og kan derfor i sagens natur ikke have været en del af en alliance mod Nazityskland. Så jeg forstår ikke rigtig, hvad der menes med det,« siger han.

Gratis omgang

Historikeren Niels Wium Olesen, der er lektor ved Aarhus Universitet og ekspert i dansk og europæisk historie under Anden Verdenskrig, ser primært reaktionen i den danske offentlighed som udtryk for en politisering af fortiden.

»Det er helt, helt åbenlyst politik, der er på spil. Selve ideen om, at man kan anerkende noget med 69 års forsinkelse er et meningsløst slag i luften. Og hvis man gør det, så tjener det naturligvis politisk-diplomatiske formål. Man kan ikke ændre historien med tilbagevirkende kraft,« siger han.

»Den politiske interesse er almindelig vesteuropæisk eller transatlantisk integration. Det er en helt gratis omgang at invitere Danmark med, og det må først og fremmest ses som et politisk træk, der viser, at vi er gode venner i vores del af verden. Og vi kan alle have brug for venskab,« siger Niels Wium Olesen.

Han ser en stigende tendens siden årtusindskiftet til, at historien bruges politisk. Blandt andet nævner han, hvordan daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i 2003 rettede et hårdt angreb mod den danske samarbejdspolitik under besættelsen og »brugte den til at retfærdiggøre krigen i Irak«, som Wium Olesen formulerer det.

Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) benytter da også dagens mindehøjtidelighed til at fremhæve Danmarks aktivistiske udenrigspolitik. Til ministeriets hjemmeside udtaler han, at dagen »minder os om, at friheden, som det danske samfund bygger på, ikke er gratis. Tilliden til, at vi fortsat kæmper og sætter livet på spil for hinanden, er en af årsagerne til det gode forhold til vores nærmeste allierede, herunder ikke mindst Storbritannien, USA og Frankrig«.

Krigssejlere

Når Danmark er repræsenteret ved mindehøjtideligheden, skyldes det de danske krigssejleres indsats under krigen. Da Danmark blev besat 9. april 1940, befandt en stor del af den danske handelsflåde sig i udenlandske farvande eller havne. En stor del af dem – Forsvarsministeriet bruger tallet 6.000 – valgte at gå i allieret tjeneste. Ikke som soldater, men som sømænd, der sejlede forsyninger, tropper og våben.

Det var et farligt arbejde, for farvandene kunne være minerede, eller man kunne blive skudt i sænk af en tysk ubåd. Ifølge Forsvarsministeriet døde omkring 1.000 af de danske krigssejlere under krigen, mens Jakob Sørensen, der har skrevet en række bøger om danskere i allieret tjeneste, anslår tallet til at være omkring 1.850.

Det anslås, at omkring 800 danske krigssejlere deltog i forbindelse med invasionen af Normandiet.

LEDER: Danmark og D-dagen

Foreningen af danske krigssejlere har længe kæmpet for at få deres indsats anerkendt. De føler sig overset i forhold til den hjemlige modstandsbevægelse. Måske fordi krigssejlerne først vendte hjem et stykke tid efter befrielsen og derfor ikke blev direkte associeret med den.

Jakob Sørensen under gerne krigssejlerne – hvoraf nogle få stadig lever – en anerkendelse af deres rolle, som han mener har været »underbelyst«. Men at tale om Danmark som allieret er svært at finde belæg for, mener han.

En misforståelse

At den danske deltagelse i dagens arrangement i Normandiet skulle være udtryk for en officiel anerkendelse af Danmark som allieret, er da tilsyneladende også en misforståelse. Forsvarsministeriet oplyser til Information, at Frankrig officielt har anerkendt krigssejlernes indsats. Men ingen steder står der noget om staten Danmark. Når det danske flag i dag hænger side om side med de allieredes, skyldes det, at danske krigssejlere efter samarbejdspolitikkens ophør i 1943 begyndte at sejle under dansk flag.

Niels Wium Olesen mener, misforståelsen i den danske offentlighed kan skyldes, at det er »en rar misforståelse«.

»Danmarks rolle under krigen er en meget kontroversiel historie. Og der er visse elementer, man gerne fremhæver, mens der er andre, man gerne nedtoner. I sidste ende er det jo bare super fedt at være på de sejrendes side,« siger han.

Forsvarsministeriets forklaring står i kontrast til den afvisning, krigssejlernes forening fik, da de i 2004 bad Statsministeriet om hjælp i deres kamp for anerkendelse. Ifølge Politiken fik foreningen den begrundelse, at »Danmark havde ikke deltaget som en helhed og kunne derfor ikke blive repræsenteret som land« ved D-dag-højtideligheden.

Information har bedt kulturminister Marianne Jelved forklare, hvorfor hun omtaler Danmark som tilhørende gruppen ’de allierede’. I et skriftligt svar skriver hun:

»Jeg er glad for, at historien om disse danske krigsejlere bliver dokumenteret, og at Dannebrog i denne anledning bliver hejst ved museet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

D-dag

6. juni 1944 begyndte Operation Overlord, som var kodenavnet for de allieredes landgang i Normandiet og begyndende invasion af Vesteuropa under Anden Verdenskrig. Det er den dag, man kender som ’D-dag’.

Operation Overlord blev indledt for at skabe en ny front mod tyskerne fra vest, mens den sovjetiske røde hær bevægede sig i modsat retning fra øst.

Operationen er den største i historien med omkring 156.000 tropper både til lands, til vands og i luften.

Det var hovedsageligt britiske, canadiske og amerikanske tropper, som deltog i operationen, men der var også tropper fra andre lande: Australien, Belgien, Tjekkiet, Frankrig, Holland, New Zealand, Grækenland, Norge, Polen og Danmark.

I alt deltog 7.000 skibe – heraf 864 fragtskibe. Af de 864 var 30 dansk bemandede. 24 af dem sejlede under Dannebrog. 800 danske krigssejlere deltog i operationen.

De allieredes tropper gik i land fra skibe fem forskellige steder på kysten. På Sword Beach, Gold Beach, Juno Beach, Omaha og Utah Beach.

I august var hele det nordlige Frankrig blevet befriet. 11 måneder efter begyndelsen af Operation Overlord sluttede krigen i Europa.

Det vurderes, at omkring 2.500 allierede blev dræbt på D-dag. Heraf 20 danske krigssejlere.

D-dag er et militært udtrykt, som bliver brugt i planlægningsfasen op til en operation, hvor datoen endnu ikke er kendt, eller hvis den skal holdes hemmelig. Den mest kendte D-dag er de allieredes landgang i Normandiet.

Ritzau

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Jette M. Abildgaard
    Jette M. Abildgaard
  • Brugerbillede for Henrik Darlie
    Henrik Darlie
  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
  • Brugerbillede for Henrik Christensen
    Henrik Christensen
  • Brugerbillede for Bjarne Nielsen
    Bjarne Nielsen
  • Brugerbillede for Bjarne Andersen
    Bjarne Andersen
  • Brugerbillede for Ejvind Larsen
    Ejvind Larsen
  • Brugerbillede for Jakob Lilliendahl
    Jakob Lilliendahl
  • Brugerbillede for Henrik Klausen
    Henrik Klausen
  • Brugerbillede for Britta Hansen
    Britta Hansen
  • Brugerbillede for Lasse Damgaard
    Lasse Damgaard
  • Brugerbillede for Christel Gruner-Olesen
    Christel Gruner-Olesen
  • Brugerbillede for Torben Selch
    Torben Selch
  • Brugerbillede for Steen Sohn
    Steen Sohn
  • Brugerbillede for Ib Christensen
    Ib Christensen
  • Brugerbillede for Jeppe Petersen
    Jeppe Petersen
Jette M. Abildgaard, Henrik Darlie, Anne Eriksen, Henrik Christensen, Bjarne Nielsen, Bjarne Andersen, Ejvind Larsen, Jakob Lilliendahl, Henrik Klausen, Britta Hansen, Lasse Damgaard, Christel Gruner-Olesen, Torben Selch, Steen Sohn, Ib Christensen og Jeppe Petersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Lasse Damgaard
Lasse Damgaard

Dansk nationalromantik og revisionistisk historiefortælling.
Vi har bare så dårlig samvittighed over at der var en udbredt beundring for Nazitysklands nationale kampskridt, mod en bedre verden.
- Den samvittighed skal bare lises med tvists og mentale krumspring. Så er vi igen verdens vigtigste og mest fantastiske folkefærd - de står selv i historiebøgerne

Anne Eriksen, Bjarne Nielsen, Leopold Galicki, Tove Lodal, Nic Pedersen, Eva eldrup, Henrik Klausen, lars abildgaard, Rune Petersen, Morten Lind, Holger Madsen, Kim Kristensen, Torben Nielsen, Christel Gruner-Olesen, Børge Rahbech Jensen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Ole Kvint
Peter Ole Kvint

En gengivelse af historien kan kun være politisering af historien. Alternativet er en årbog med biografier og årstal, som at læse i en telefonbog. Derfor findes der så mange Danmarkshistorier. Da alle ønsker at lægge deres synsvinkelen imod fremtiden.

Brugerbillede for Mads Kjærgård
Mads Kjærgård

Tja de Østtyske skolebørn troede også at Østtyskerne var med til at befri Berlin! Sådan er der så meget! Faktum er blot, at vi havde omkring 7000 soldater med på tysk side, samt at vi leverede et ikke u betragteligt bidrag til den tyske krigsførelse. Et andet faktum er, at man truede de søfolk, der var på de allieredes side og valgte engelske havne med at fratage dem alt ejendom, samt deres statsborgerskab.

Troels Ingvartsen, Leif Høybye, Bjarne Andersen, Gert Romme, Ljudmila Trojanova, Vile Werneby, Karsten Aaen, Flemming Scheel Andersen, Rune Petersen, Morten Lind, Kim Kristensen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen
Børge Rahbech Jensen

Årene 1940-45 var en af de perioder, hvor Danmark kunne være på de sejrendes side, uanset hvem de sejrende var. Det var også deivist tilfældet i perioder mellem 1961 og 1991, hvor nogle af Folketingets partier støttede Sovjetunionen, mens andre støttede Nato.

Brugerbillede for Mads Kjærgård
Mads Kjærgård

Vistnok også et faktum, at man i England ikke rigtigt stolede på de danske søfolk i første omgang, idet Danmark blev betragtet som en fjendtligt nation! Friendly Enemies, det var vistnok det udtryk man brugte om de danske sømand!

Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

Forsvarsministeriet: Forsvarsministeriet bruger tallet 6.000 – valgte at gå i allieret tjeneste. Ikke som soldater, men som sømænd, der sejlede forsyninger, tropper og våben.

Danmarkshistorien dk. : I alt mistede 20 millioner sovjetborgere og 5.5 millioner tyskere livet på østfronten. Af de 6.000 danskere, som tjente i Waffen SS, omkom cirka 2.000.

Havde Tyskland vundet krigen var det hagekorset Dannebrog ville veje ved siden af. Sådan er det: man må hyle blandt de ulve man er sammen med og så længe man har råd til at spille på begge hold er det næsten umuligt at tabe - andet end æren selvfølgelig.

Niels Engelsted, Bjarne Nielsen, Nic Pedersen, Per Jongberg, Christian Harder, Henrik Klausen og Kim Kristensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Selch
Torben Selch

Vist heller ikke alle rederier der sejlede for de allierede imod nazi tyskland.
http://www.socialister.dk/avis/visartikel.asp?art=18222

udklip herfra


Profit på krig

Men det er ikke kun på denne krig A.P. Møller-koncernen har tjent fede profitter. Allerede under 1.verdenskrig skaffede stifteren A.P. Møller sig gigantiske profitter på andres blod.

Han havde 5 fede år fra 1915 til 1919. I disse år kunne der udbetales 100 % udbytte, som var skabt på skibsfart over de krigshærgede have.

Blodpengene fortsatte med at strømme ind under 2.verdenskrig. Som det er kommet frem, så var A.P. Møller-koncernen hovedejer af Dansk Industri Syndikat A/S som producerede maskingeværer og 20 millimeter kanoner til tyskerne.

Virksomheden blev saboteret flere gange og A.P. Møller stoppede først våbenleverancerne til nazisterne d. 30. april 1945.

Samme A.P.Møller havde citeret Hitlers Mein Kampf, støttet Franco’s fascister i den Spanske Borgerkrig og deltager i storkapitalens (kaldet Højgårdkredsen) forsøg på at overtale Kong Christian X. til at afsætte den socialdemokratiske regering til fordel for en mere erhvervsvenlig efter Nazisternes besættelse i 1940.

Samtidig sejlede koncernens flåde under allieret flag på verdenshavene.

Efter afslutningen af 2. Verdenskrig kunne A.P. Møllers flåde igen tjene de store penge.

Anne Eriksen, Niels Engelsted, Bjarne Nielsen, Karsten Aaen, Hans Larsen, Flemming Scheel Andersen, Eva eldrup, Holger Madsen, Jacob Hannestad, Hans Paulin, lars abildgaard, Rune Petersen, Morten Lind, Niels Mosbak, Mads Kjærgård og Lasse Damgaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mads Kjærgård
Mads Kjærgård

Tror at A. P. Møller gjorde alt hvad de kunne for at deres skibe ikke skulle komme i engelsk tjeneste, en del af deres skibe lå for kaj i USA, og det var vistnok den amerikanske regering, der gav ordre til at de skulle i engelsk tjeneste.

Brugerbillede for Vibeke Rasmussen
Vibeke Rasmussen

Marianne Jelved har besluttet "at donere penge til en udstilling på et fransk museum for at formidle »Danmarks bidrag i de allieredes kamp« til et »stort internationalt publikum«."

Ahem … hvad med først at gøre det muligt for 'et stort internationalt publikum' at kunne opleve 'Danmarks bidrag i de allieredes kamp' på dansk grund? Eller bare få genopbygget Frihedsmuseet først?

Anne Eriksen, Bjarne Nielsen, Steen Thaulow Olsen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels  Mosbak
Niels Mosbak

A.P. Møller Koncernen blev efter krigen straffet med en efter datidens forhold stor bøde, på 2 mio. kr., for deres kollaborationsvirksomhed.
Da det for nogle år siden kom frem i Berlingske, afhændede koncernen sine aktier i bladvirksomheden.
Sandheden om den danske kollaboration gør stadig ondt på "Over-Danmark" både inden for erhvervslivet og det politiske eftermæle, for politikere og administratorer i den offentlige forvaltning.
Når danske politikere på Grundlovsdag rejser rundt i landet og holder "Hurra-taler" er det fuldstændigt indholdsløst, idet man må påregne at de på et hvilket som helst tidspunkt vil opgive grundlovens beskyttelse af borgerne, som det f.eks. skete med den grundlovsstridige "kommunistlovgivning" der blev vedtaget af det samlede ting - minus kommunisterne selvfølgelig.
Den efterfølgende nidkærhed hos politi- og anklagemyndighed, der førte til internering af langt flere uskyldige mennesker end den tyske administration havde forlangt, og med dommer Arthur Andersen som "gummi-stempel" i byretten, der uden at ryste på hånden tilsidesatte grundloven, hvilket i nogle tilfælde kostede de internerede livet.
At det danske retsopgør blev nænsomt over for de ansvarlige vidner sagen om den i unåde afskedigede rigspolitichef Eigil Thune Jacobsen, der var den "ansvarlige" minister som fremsatte kommunistloven - andre steder var sådanne typer som ham blevet stillet op af en mur og henrettet.
I stedet blev ganske unge mennesker, der med den danske regerings velsignelse var trådt i tysk krigstjeneste, selv om de senere fik at vide, at den danske regering naturligvis ikke mente det alvorligt, hvilket de selv måtte kunne regne ud - uden rysten på hånden 3-4 års fængsel og fortabelse af borgerlige rettigheder.
Så ja, det såkaldte retsopgør i Danmark var et "juridisk galehus", hvor de små fisk blev straffet hårdt, og de store gik fri.

Hanne Ribens, Anne Eriksen, Niels Engelsted, Per Torbensen, Bjarne Nielsen, Steen Thaulow Olsen, Bill Atkins, Grethe Preisler, Nic Pedersen, Jakob Lilliendahl, Karsten Aaen, Søren List, Per Jongberg, Gert Hjembæk, Hans Larsen, Flemming Scheel Andersen, Eva eldrup, Jacob Hannestad, Torben Selch, Heinrich R. Jørgensen, Henrik Klausen, Hans Paulin, Rune Petersen, Morten Lind, Holger Madsen, lars abildgaard, Lasse Damgaard, Mads Kjærgård og Glenn Lynge Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Olesen
Karsten Olesen

A. P. Møller havde dengang kun 30 % af aktierne i DISA.

Bestyrelsesformand var Percy Ipsen (1880 - 1952) , knyttet til teglværksfamilien Ipsen (Hedehusene)

http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industr...

http://www.rosekamp.dk/BLAA_Bog_1949/A/i.htm

http://da.wikipedia.org/wiki/Hedehus-Teglv%C3%A6rket

Riffelsyndikatet var allerede i 30erne i kartelsamarbejde med østrigske våbenfabrikker.

Niels Jespersen, Anne Eriksen, Bill Atkins, Nic Pedersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kjeld Hansen
Kjeld Hansen

Som de fleste andre er jeg nødsaget til kun at forholde mig til det jeg læser, da jeg som de fleste andre ikke har andre kilder at forholde mig til.

Og ud fra det kan jeg kun sige, at Danmark og danskerne under anden verdenskrig på godt og ondt gjorde hvad vi kunne for at få det "bedste" ud af det.

- Hvad man så vil lægge i ordet "bedste" må en hver afgøre med sig selv.

Det var vist meget diplomatisk formuleret ikke...

Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Af de 6000 der deltog som soldater i tysk tjeneste var 2000 medlemmer af det tyske mindretal i Sønderjylland. Af de sidste faldt omkring 700.

Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen
Børge Rahbech Jensen

Søren Kristensen:

"Sådan er det: man må hyle blandt de ulve man er sammen med og så længe man har råd til at spille på begge hold er det næsten umuligt at tabe - andet end æren selvfølgelig."

For Danmark var prisen overskuelig. Den vigtigste forudsætning er vist, at begge hold accepterer den tvetydige adfærd. De danske bidrag til tysk krigsførelse under 2. verdenskrig var ikke stor nok til fx. allierede bombeangreb på danske byer, havne el. jernbaner. USA og Storbritannien accepterede endda, at de officielle danske repræsentanter i de to lande reelt modarbejdede sin egen regering.

Brugerbillede for Steen Sohn

Danmark vil så gerne være på de sejrendes side. Ja, det ville vi også, da vi blev besat:

Statsminister Stauning taler I Studenterforeningen om tidens politiske opgaver (8. mats 1941)

- Det er mit Indtryk, at Tyskland har visse Planer, der ikke blot sigter efter øje­blikkelig Nyordning, men efter en blivende europæisk Nyordning, der skal være raa­dende ud i Fremtiden. Denne Nyordning vil kræve et Samarbejde indenfor Europa, og Linien vil være den fra Tyskland kendte Planøkonomi, der sikkert rummer betydelige Fordele fremfor den Planløshed, som har været raadende hidtil som Bestanddel af det liberalistiske Samfund, der i udpræget Grad bygger paa Egoismen - altsaa Erhvervs- og Samfundsegoisme.

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/thorvald-st...

Den danske regering erklærede senere sin støtte til Tysklands angreb på Sovjetunionen juni 1941 med ordene:

”… denne Gang fører Finland ikke sin Kamp alene, men sammen med andre europæiske Lande kæmper det under Tysklands Førerskab for at bevare en Samfundsorden i Overensstemmelse med europæisk Kultur.
Der er en fælles europæisk Interesse i dette Opgør, hvis Resultat paa afgørende Maade vil kunne bidrage til at bevare Europas Lande for indre Samfundsopløsning.”

(Dengang under besættelsen, København 1985).

Anne Eriksen, Niels Engelsted, Bjarne Nielsen, Bill Atkins, Nic Pedersen, Flemming Scheel Andersen, Mads Kjærgård, Torben Selch, Heinrich R. Jørgensen, Per Torbensen, Hans Paulin, lars abildgaard, Niels Mosbak og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rune Petersen
Rune Petersen

Danmark burde som land være blevet straffet på linje med andre nazi venlige nationer.
Især burde toppen af samfundet have været stillet til ansvar for deres handlinger, gerne med udfald som fra Nürnberg.

Anne Eriksen, Leif Høybye, lars abildgaard, Bill Atkins, Bjarne Nielsen, Gert Romme, Steen Thaulow Olsen, Eva eldrup og Hans Paulin anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole  Olsen

Det er meget glædeligt at de danske søfolk i Allieret tjeneste endelig har fået en fortjent officiel anerkendelse, ikke fra staten Danmark, men derimod fra De Allierede, for hvem de sejlede og satte livet på spil.

Det er derimod pinligt, og grænsende til det usømmelige, at høre Marianne Jelved, en radikal ovenikøbet, prøve at slå politisk plat på dette, noget som det daværende politiske Danmark ingen som helt andel havde i, ja tværtimod, henseende til samarbejdspolitikken, indtil det var tydeligt i 1943 hvilken vej det bar for Nazityskland.

Det er ikke det officielle Danmark der idag æres ved mindehøjtideligheden, men nogle danske søfolk, der var uden for det officielle Danmarks rækkevidde. Og godt at de var det - og godt er det, at de idag fortjent hædres, som de aldrig rigtig blev det af deres fædreland.

Anne Eriksen, Niels Engelsted, Bill Atkins, Bjarne Nielsen, Lars R. Hansen, Leopold Galicki, Steen Thaulow Olsen, Nic Pedersen, Christian Harder, Flemming Scheel Andersen, Per Torbensen, Henrik Klausen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels  Mosbak
Niels Mosbak

jens peter hansen

Estimatet siger nu 7000 var aktive i tysk tjeneste - interessant er det, at tabene af danske liv på Østfronten, overstiger tabene i krigen 1864.
Det anslås også, at antallet af aktive modstandsfolk i Danmark næppe oversteg 700 på et hvilket som helst tidspunkt - altså "aktive" medlemmer af modstandsgrupper.

Niels Engelsted, Bjarne Nielsen, Heinrich R. Jørgensen, Gert Hjembæk, Flemming Scheel Andersen, Per Torbensen, Rune Petersen og Ole Olsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll
Robert Kroll

Historiske erfaringer viser, at vi normalt fik bank, når vi sloges med Tyskland ( - tyskerne havde altid flere soldater, flere kanoner , flere penge o s v).

Så at vi ikke erklærede NAZI-Tyskland krig i 1939 var vel ret fornuftigt ? ( Vi havde bare fået bank endnu en gang.)

Vi bad altså bestemt heller ikke om at blive besat af NAZI-Tyskland - faktisk ville vi gerne have været helt fri for dette uanmeldte og kostbare "tyske besøg" på dansk jord.

Der er vel ikke noget at skamme sig over fra dansk side - at være et lille land uden militær magt er ikke nogen synd eller forbrydelse ?

Modstandsbevægelsen var bare " fin stil" og viste, at der var en folkelig forankret modstand mod den uvelkomne besættelsesmagt.

Og de danske i allieret tjeneste gjorde en god indsats - så det skylder vi dem tak for.

Har Danmark i det brede perspektiv egentlig noget at fortryde eller skamme sig over i relation til 2.verdenskrig ???

Svenskerne slap igennem som neutral nation - og det var vel egentlig også det, som Danmark og Norge også havde håbet på ?

Kristian Rikard, Henriette Nilau, Christian Harder og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Måske mere interessant at der faldt flere dansksindede sydslesvigere på tysk side end frikorpsfolk.
Nej selvfølgelig var der ikke såhh mange aktive modstandsfolk. Men nok til at der var jernbane-sabotage, modtagegrupper og andre som ikke lige sprængte fabrikker i luften. Langt de fleste frikorpsfolk fik nu kun 2 år i spjældet. Havde de og deres makkere i WaffenSS skullet stå til regnskab for deres krigsforbrydelser, ville de næppe slippe med et par år. Det slap de for. Heldigt for dem.

Bjarne Nielsen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole  Olsen

@ Niels Mosbak

'Det anslås også, at antallet af aktive modstandsfolk i Danmark næppe oversteg 700 på et hvilket som helst tidspunkt - altså "aktive" medlemmer af modstandsgrupper'.

Nu ved jeg ikke hvem det er der 'anslår' det, men det stemmer dårligt overens med, at man dårligt har kunnet læse en dansk 'obituary' de sidste 15-20 år, uden at afdøde mandsperson blev betegnet som tidligere modstandsmand. Men det 'anslåede' passer sikkert meget godt.

Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Information er jo strengt taget avis hvis formål det var at få DK anerkendt som allieret. Nu er det som om alle elsker samarbejdspolitikken. En politik modstandsbevægelsen netop ville gøre op med. Danmark var ikke allieret med nogen 9. april 1940. Og der var ingen der kom og hjalp os. Hvem skulle vi alliere os med ? De sømænd der valgte side og gik i britisk tjeneste er vel værd at mindes. Den norske regerings vigtigste aftale med briterne var at anerkende dem som allierede, så den mægtige norske handelsflåde kunne sejle under norsk flag og beholde indtjeningen selv. Den norske eksilregering blev på den måde finansieret af sin handelsflåde, mens andre måtte leve på britisk nåde og barmhjertighed.

Niels Jespersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjørn Pedersen
Bjørn Pedersen

2. verdenskrig bliver allerede i EU-føderalist kredse sommetider omtalt som en "europæisk borgerkrig", uanset hvor absurd betegnelsen er. Historie som den er er historikerens forsknings og formidlingsopgave. Alle med politiske, ideologiske, filosofiske, kulturelle, religiøse, og personlige agendaer derimod, bruger historien til at legitimere deres krav til magt, indflydelse, ressourcer, land og genstande.

Den kunne være pokkers rart, hvis både danske medier og historiebøger bare rent ud vælger at ignorere denne omskrivning af historien og ikke forfalder til moderne "historie-lobbyisme" (tænk sig at der også var sådan en slags...).

Rune Petersen, Bjarne Nielsen, Steen Thaulow Olsen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristian Kolby
Kristian Kolby

I dag ville krigssejlere og frihedskæmpere blive stemplet som terrorister.

Bjarne Nielsen, Steen Thaulow Olsen, Per Jongberg og Eva eldrup anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Klausen
Henrik Klausen

Den største politisering af historien er den, at det var USA, der vandt krigen for verden. Af de tyske militære tab skete syv ud af otte på østfronten, i kamp med Sovjetunionen. D-dag er vigtig, fordi den gjorde det muligt at sikre halvdelen af Europa mod kommunismen, men fra et overordnet perspektiv på krigen var den en biting i forhold til østfronten. Eat your heart out, Spielberg.

Niels Jespersen, Rune Petersen, Leopold Galicki, Flemming Scheel Andersen, Eva eldrup, Torben Selch og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole  Olsen

@ Henrik Klausen

Jeg har nu læst, at det var fire ud af fem tyskere der blev slået ihjel på Østfronten, men lad det ligge.

Nogle ville måske mene, at det betød at halvdelen af Europa blev sikret for kommunismen. I alt fald for et halvt århundrede. Men sådan er der så meget.

Brugerbillede for Jacob Hannestad
Jacob Hannestad

Jeg synes at det er på sin plads at nævne at 9000 danskere meldte sig under de tyske faner og meldte sig ind i Waffen-SS så hvis vi var på nogens side under anden verdenskrig så må det have været tyskernes. Glem ikke Riffelsyndikatet.

lars abildgaard, Rune Petersen, Bjarne Nielsen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen
Børge Rahbech Jensen

"Har Danmark i det brede perspektiv egentlig noget at fortryde eller skamme sig over i relation til 2.verdenskrig ???"

Ja, om ikke andet kunne vi stå ved de faktiske forhold og anerkende, at Danmark slap så nådigt fra både besættelsen og befrielsen, at krigen ikke efterlod mange minder om død og ødelæggelser i den danske befolkning. Fra 29. august 1943 til 5. maj 1945 havde Danmark ingen regering men blev styret af embedsmænd. To konsekvenser er, at Tyskland stadig til tider omtales med et ordvalg, der minder om besættelsen, og det danske medlemsskab af EU til tider sidestilles med den tyske besættelse af Danmark. Det danske retsopgør efter 2. verdenskrig mindede af film at dømme om overkompensation for samarbejdspolitikken.
Hvor mange bygninger blev ødelagt af bombeangreb på Danmark under 2. verdenskrig? Var det ikke under fem? Jeg kan kun komme i tanker om at have hørt om Shellhuset og en skole i København, mens hele byer nærmest blev udslettet i andre lande.

Brugerbillede for Niels  Mosbak
Niels Mosbak

Ole Olsen

Tja, antallet af aktive deltagere i sabotagehandlinger var ikke stort - at man senere da tyskerne havde fået bank ved Stalingrad, havde en stor tilstrømning, nu hvor man så hvad vej krigslykken gik, er en anden sag.
Men anslået ca. 700 aktive på et givet tidspunkt - og selvfølgelig ventegrupper, illegal presse etc., hvorfor man når op på et stort samlet antal ved krigens slutning.
De første aktive var BOPA - Borgerlige Partisaner - der jo som bekendt var kommunister.

Oplysninger om antallet kan bl.a. læses i Bo Lidegårds bog, Kampen om Danmark 1933-1945.

Men ja, ifølge landets egen myte var vi alle frihedskæmpere og gode danske mænd, selv om statsministeren i en radiotale i 1942 opfordrede til at angive disse "terrorister" - han hed på det tidspunkt Vilhelm Buhl - og trods opfordringen til stikkervirksomhed, blev han ikke straffet efter krigen.
De "brådne kar" i befolkningen var jo alle mådeligt begavet og med sadistiske tilbøjeligheder - det ved enhver.

At den danske befolkning så i dag kan takke en gruppe kommunister for at nationen landede på den "rigtige" side af plankeværket efter krigen og blev betragtet som en allieret nation, på trods af underskrivelsen af Anti-Komintern aftalen og ryggesløse politikeres ageren for kortsigtet politisk gevinst, er jo noget der nemt bliver glemt i benovelsen over at være inviteret til D-dag.

Niels Engelsted, lars abildgaard, Per Torbensen, Rune Petersen, Bjarne Nielsen, Heinrich R. Jørgensen, Curt Sørensen, Nic Pedersen, Gert Hjembæk, Steen Sohn, Hans Larsen, Flemming Scheel Andersen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mads Kjærgård
Mads Kjærgård

"I dag ville krigssejlere og frihedskæmpere blive stemplet som terrorister."

Det blev de skam også dengang! bl.a. af Hartvig Frisch

Niels Engelsted, Rune Petersen, Bjarne Nielsen, Steen Thaulow Olsen og Jan Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming Scheel Andersen
Flemming Scheel Andersen

Har vi ikke altid pyntet lidt på historien??
Var der ikke noget med et flag der faldt ned fra himlen??

Jeg tænker på, hvor mange søfolk der havde et valg, og de selv ønskede at hjælpe de allierede, eller om ikke deres Rederi havde den afgørelse??

Niels Jespersen, Niels Engelsted og Bjarne Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars R. Hansen
Lars R. Hansen

"Efter min opfattelse giver det ingen mening. Danmark var neutralt indtil 9. april, derefter besat og kan derfor i sagens natur ikke have været en del af en alliance mod Nazityskland"

Man kan sgu da godt være med i en alliance mod Tyskland selv om man var tysk besat. Det var Frankrig, Polen og Norge til eksempel.

Brugerbillede for Mads Kjærgård
Mads Kjærgård

Der var faktisk mange søfolk, der "overtog" deres skib og sejlede til England på trods af ordren om at søge til neutral havn. Danmark reagerede ved at gøre det ulovligt under fratagelse af al ejendom og statsborgerskab af sejle for englænderne, hvilket var en stor belastning, idet mange af søfolkene havde deres familie herhjemme.

Rune Petersen, Bjarne Nielsen, Steen Thaulow Olsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole  Olsen

@ Niels Mosbak

Uden på nogen måde at underkende visse kommunisters indsats i modstandsbevægelsen, er der nok også andre end dem (eksempelvis var ikke alle søfolk kommunister), der skyldes at Danmark slap nådigt ved krigens afslutning - dog uden at blive betragtet som formelt Allieret, skulle jeg mene.

At Danmark kom 'på den rigtige side af plankeværket', som du skriver, skyldes i høj grad kommunister. På flere måder. Ret sent før krigens afslutning i 1945, var de Vest Allierede nemlig kommet til den slutning, at den kommende fjende var Sovjetunionen. Som følge heraf gjaldt det om at sikre, at Danmark af strategiske grunde geografisk ikke havnede i den sovjetiske blok. Russernes fremtrængen i Nordtyskland blev kun bremset (Ved Wismar og Lúbeck) nogle timer før russerne ville have kunnet nå op i Jylland. Iflg. Montgomery siger selv med seks timer. Der var ingen formel stillingtagen blandt alle de Allierede om, hvad der skulle ske med Danmark ved krigens slutning. Hvorfor russerne senere rømmede Bornholm, har jeg aldrig forstået endsige set forklaret. Det har nok været de vigtigste seks timer i nyere dansk historie.

Niels Jespersen, Viktor Knudsen, Torben Selch, Karsten Aaen, Henrik Klausen, Flemming Scheel Andersen og Lars R. Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Jongberg
Per Jongberg

Hvornaar mon skamstoetten over de politikere og andre der medvirkede til vedtagelsen af strafferetstillaegget, og den ibyggede hvidvaskning af mange samarbejdspolitikere, bliver rejst ? Den 6. juni naeste aar maaske ?

lars abildgaard, Niels Mosbak, Rune Petersen, Bjarne Nielsen, Steen Thaulow Olsen, Heinrich R. Jørgensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Nielsen

Jeg tvivler på, at kollaboratørerne/de tyskvenlige i Danmark udgjorde en større andel af befolkningen under den tyske besættelse end de gjorde i andre besatte lande. Ingen tvivl om at det officielle Danmark optrådte særdeles samarbejdsvilligt, men gjaldt det samme ikke i fx. Holland, Belgien, Frankrig mv. Jeg tror heller ikke at svenskerne og schweizerne har noget at juble over.

Vi skal i dag være "glade" for, at japanerne valgte at angribe USA - og dermed fik draget nordamerika ind i krigen - at sovjetstyret ikke stod tilbage for Das Reich i brutalitet og var i stand til at udmatte den tyske krigsmaskine i en sådan grad, at D-dag overhovedet blev muliggjort.

Mange danskere gjorde utvivlsomt en indsats for at besejre Das Reich - ligeså gjorde mange andre. Det er det fejringen af D-dag bør handle om.

Steen Thaulow Olsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars R. Hansen
Lars R. Hansen

Der var i høj grad de sovjetrussiske kommunister (eller de vestallieredes frygt for dem) som sikrede Danmark blev anerkendt som allieret af vesten. Sovjetrusland havde for deres part anerkendt frihedsrådet som den legitime danske regering.

De første danske modstandsgrupper var borgerlige. KOPA/BOPA, der først begyndte modstanden mod nazisterne efter Stalin og Hitlers pagt blev brudt med Hitlers angreb på Sovjet, spillede stor rolle i modstandskampen i en periode, men det historieforfalskning, at påstå de kommunistiske modstandsgrupper var årsag til Danmark endte på rigtige side af plankeværket efter krigen. Holger Danske, der både var større og led større tab, bør man ikke glemme i sin kommunistbegejstring.

Når det gælder Danmark under besættelsen og modstandsbevægelsen, der ved slutningen af krigen talte omkring 50.000 mand og kvinder, langt den største del i ventegrupperne, som overvejende var under "den lille generalstabs" kommando, så spillede kommunisterne en stadigvæk mindre rolle henimod slutningen, fordi mere etablerede aktører i det politiske og militære system havde sat sig på modstandsbevægelsen henimod slutning af krigen og omdannet den fra en fragmenteret bevægelse domineret af konservative, kommunister og nationalister til en egentlig undergrundshær under det etableret politiske systems kontrol, og det var, blandt fordi det danske politiske etableret system have kontrol over undergrundshæren, primært ventegrupperne, og den danske brigade i Sverige, at det etableret politiske system ledet af Buhl blev anerkendt som landets legitime politiske ledelse af de vestallierede og anerkendt som allierede af samme, da man stillede ventegrupperne og brigaden til rådighed for de vestallieredes krigsindsats mod Nazityskland. BOPA's under 200 mand og kvinder under våben spillede ingen rolle lige i den forbindelse.

Brugerbillede for Karsten Aaen
Karsten Aaen

Lasse - kender du til Vichy regeringen? Den tillod tyskerne at besætte Rhinlandet, hele Ruhr-området mm. og mv. Og den samarbejdede altså med den daværende tyske regering, bl.a. om at tage jøder mm. og m.fl. til fange. Den eneste grund til at Frankrig blev erklæret sejrherre efter 2. verdenskrig var altså en vis general De Gaulle; denne befandt sig vist i USA under hele 2. verdenskrig.
Norge?

Norge blev regeret af nazisten Vidkun Quisling, efter at den norske regering samt kongehuset var flygtet til England. (London)

Niels Jespersen, Christel Gruner-Olesen, lars abildgaard, Rune Petersen og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars R. Hansen
Lars R. Hansen

Nej, Karsten, jeg har aldrig hørt om vichyregimet i Frankrig eller Quislingregimet i Norge, det er helt nye oplysninger for mig.

Hallo! At lande under tysk besættelse have indsat lydregimer ændrer ikke på både Norge og Frankring var blandt se vestallierede.

Begge lande repræsenteret af eksilregeringer i UK og begge med kommando over hhv. frie franske og norske styrker samt modstandshærer i deres respektive besatte hjemlande.

Brugerbillede for Mads Kjærgård
Mads Kjærgård

Faktisk var Vichyregimet ikke bare lydhør, englænderne og amerikanere brugte megen tid og kræfter på at nedkæmpe franske tropper i Middelhavsområdet og Afrika. Englænderne havde jo sænket den franske flåde, så der var måske grund til et vist nag, det var vist ikke lutter venskab!

Christel Gruner-Olesen, Karsten Aaen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Selch
Torben Selch

Lad os håbe at mødet omkring D-dag - alligevel bærer frugt når mennesker mødes. Her et billede som siger mere end 1000 ord. Man fornemmer nærmest mutter Merkel sige: Putin hvad er alt det her for noget?

http://investor.borsen.dk/artikel/1/284529/russiske_aktier_retter_sig_mo...
Mødet mellem mennesker face-2-face kan ofte ændre storpolitikken, som så mange andre steder.

Det ærger mig dog igen - at Obama ikke tør møde Putin - til fest med Hollande eller i G8, nu 7 - det må så være hans eget problem, men dog et seriøst problem.

Som man kan se her omkring Snowden problematikken, fortæller billederne også mere end 1000 ord. Så den var gal helt tilbage fra august 2013.
http://www.dailymail.co.uk/news/article-2386005/Obama-snubs-Putin-cancel...
Kulden mellem de 2 - synes gensidig.

Brugerbillede for Lars R. Hansen
Lars R. Hansen

Næh, Mads, de franske styrker i kolonierne hhv. overgav sig uden videre kamp og sluttede sig til de frie franske styrker, men der var selvfølgelig nogle gnidninger.

Brugerbillede for Mads Kjærgård
Mads Kjærgård

Ja det troede jeg også, men ikke if. Antony Beevors "Anden Verdenskrig", det var jo også en af grundene til at englænderne sænkede den franske flåde, de ville ikke overgive den til englænderne, selvom de fik chancen. Da jeg læste om det, der overraskede det også mig!

Brugerbillede for Lars R. Hansen
Lars R. Hansen

Jeg har ikke læst Beevores bog, men fakta er: To dages fransk modstand efterfulgt af admiral Francois Darlan, den øverstebefalende i fransk Nordafrika, med så godt som samtlige franske styrker, skiftede side til de allierede. Darlan fik en magtstilling uden om de frie franske og De Gaulles eksilregering, og så nok sig selv som en kommende politisk leder af et befriet Frankrig, men blev som det måske er nogen bekendt udsat for et vellykket attentat kort tid efter.

Det ikke hård modstand, men dog hårdere end US/UK forventede.

Brugerbillede for Mads Kjærgård
Mads Kjærgård

Her er et eksempel, nogen steder har de måske nok overgivet sig hurtigt, men ikke helt den rigtige historie! :-)

On 23 September 1940, the British Royal Navy and Free French forces under General De Gaulle launched Operation Menace, an attempt to seize the strategic, Vichy-held port of Dakar in French West Africa (modern Senegal). After attempts to encourage them to join the allies were rebuffed by the defenders, a sharp fight erupted between Vichy and Allied forces. HMS Resolution was heavily damaged by torpedoes, and Free French troops landing at a beach south of the port were driven off by heavy fire. Even worse from a strategic point of view, bombers of the Vichy French Air Force (Armée de l'Air de Vichy) based in North Africa began bombing the British base at Gibraltar in response to the attack on Dakar. Shaken by the resolute Vichy defense, and not wanting to further escalate the conflict, British and Free French forces withdrew on 25 September, bringing the battle to an end. (Wikipedia)

Niels Jespersen, Karsten Aaen, Niels Engelsted, Rune Petersen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars R. Hansen
Lars R. Hansen

Ja, det var nok for tæt på overfaldet på den franske flåde. Og desuden før amerikanerne var kommet med i krigen.

Brugerbillede for Bill Atkins

et lidt for tyskervenligt land

Næh, en for pengegrisk overklasse!

Karsten Aaen, lars abildgaard, Rune Petersen og Bjarne Nielsen anbefalede denne kommentar

Sider