Læsetid: 5 min.

Dokumentarist bag film om Niels Holck: ’Mit fokus er, hvad der har sat denne mand i gang’

En ny dokumentarfilm af den danske instruktør Andreas Koefoed forsøger at komme under huden på den danske våbennedkaster Niels Holck. Men hvad sker der, når man lader den ene part i en sag stå alene om at udlægge den?
I filmen ’Våbensmuglingen’ er det kun Niels Holcks udlægning af den politiske virkelighed i Vestbengalen i 1990’erne, der præsenteres.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

4. juni 2014

Den bebrillede skuespiller ligger ved flyvinduet og skuer ud over det skydække, der snart skal forstyrres af tonstunge våben. Imens lægger Niels Holck stemme til lydsporet. Han fortæller, at han er et menneske, der tror på, at man ved handling kan gøre verden til et bedre sted.

Med denne rekonstruktion starter den mere dramatiske del af Koefoeds nye dokumentarfilm Våbensmuglingen om den såkaldte Niels Holck-sag.

Den danske idealist, der stødte på den indiske græsrodsbevægelse Ananda Marga, kastede sig ind i bevægelsens sociale arbejde, men i 1995 måtte erkende, at det eneste, han kunne gøre, var at hjælpe dem med at forsvare sig mod overgreb begået af en brutal stalinistisk regering i Vestbengalen og senere i retssikkerhedens navn blive reddet fra tortur i et indisk fængsel.

Eller det er i hvert fald den historie, som Niels Holck gerne vil fortælle. Andre vil beskrive det som en historie om den hvide terrorist Kim Davey – ved det navn er han kendt i Indien – der i en foreløbig kulmination på en kriminel karriere kaster tunge våben ned til en religiøs sekt med det formål at bekæmpe en demokratisk valgt socialistisk regering og senere undslipper retsforfølgelse som følge af vestligt hykleri.

LÆS: En våbensmugler græder ud

To meget forskellige sandheder. Hvilke overvejelser gjorde den dengang næsten nyuddannede dokumentarfilminstruktør sig, da han i 2010 blev kontaktet af Fridthjof Film, der havde en god idé og en villig hovedperson? Andreas Koefoed var i første omgang begejstret for muligheden:

»På filmskolen lavede jeg nogle ret personlige film. Det var mere de eksistentielle, universelle historier, der greb mig, typisk om folk, der gennemgår en livskrise, som jeg fulgte over tid med ambitionen om at bevæge mig ind i hovedet på dem. Senere fik jeg lyst til at brede emnerne ud til at omfatte verden eller samfundet, om du vil. Den her film gav mig mulighed for begge dele. Jeg kunne beskrive Niels Holcks drivkraft og samtidig optegne de konkrete begivenheder.«

Det er dog stadig det personlige fokus, der optager Andreas Koefoed mest. Derfor blev det også fortællingen om Niels Holck og hans partner i våbennedkastningen, Peter Bleach, som filmen primært kredser om.

»Mit hovedfokus er disse to mænd, deres møde i al deres forskellighed, men også skæbnefællesskab.«

Sagen

Filmen markedsføres som »den fulde historie« om våbennedkastningen, men beskrives af instruktøren som »primært et dobbeltportræt«. Resultatet er altså, at en side, nemlig våbennedkasternes, præsenteres og virkeliggøres gennem fiktionsgrebet.

Hvilke overvejelser har instruktøren gjort sig om dette greb?

»Niels fortæller om verden, som han oplever den. Det er ikke en objektiv fortælling. At hans oplevelse måske er unuanceret eller forvrænget, det står jeg ikke til regnskab for. Her har formatet sine begrænsninger,« siger Andreas Koefoed.

Blandt andet er det kun Niels Holcks udlægning af den politiske virkelighed i Vestbengalen i 1990’erne, der præsenteres. Der er heller ikke andre kilder, der forholder sig til Niels Holcks beskrivelse af Ananda Marga som en social ngo. Andreas Koefoed afviser ikke, at der er delte meninger om de forhold og medgiver, at det ikke oplyses i filmen, at Ananda Marga blandt andet er mistænkt for terror andre steder i verden.

Men instruktøren fastholder, at hans research ikke har givet ham grund til alvorlig tvivl om Niels Holcks beskrivelse af den politiske virkelighed, som fik ham til at reagere.

»Hvis man skulle ned og diskutere forholdene i Vestbengalen, er det jo en halv film. I denne historie er fokus på våbnene og Holck. Mit fokus er, hvad der har sat denne mand i gang. Det ville da være fint at debattere selve grundlaget, men jeg er ikke umiddelbart stødt ind i nogen, der afviser, at det, som Niels Holck sagde, var rigtigt.«

Andreas Koefoed uddyber:

»Det ville da have været fantastisk, hvis vi kunne have lavet en 360 graders film, der fik alle vinkler med. Men det kunne jeg bare ikke få til at fungere. Blandt andet var det svært at få de indiske myndigheder i tale.«

– Men der optræder ikke en eneste inder i filmen. Er det ikke lidt problematisk ikke at have den indiske udlægning af sagen med, når nu en dansk instruktør laver en film om en dansker, der begår en forbrydelse på indisk jord?

»Vi har forsøgt at få den indiske ambassadør på i flere måneder, og det så ud til, at det lykkedes, men så trak han sig.«

Konteksten

Indien kræver stadig Niels Holck udleveret til retsforfølgelse, hvilket har resulteret i en diplomatisk krise mellem Danmark og Indien, og efter al sandsynlighed pågår der stadig forhandlinger om at finde en udgang på sagen, som alle parter kan leve med.

– Du har lavet en film om en verserende sag. Hvad tænker du om, at din film kan ses som et indspark i den proces?

»Jeg ser først og fremmest mig selv som filmmager. Jeg har kastet mig over en fortælling, der er vild, spændende og fascinerende, og jeg er taknemmelig over, at virkeligheden gav mig en historie, der er lige så god som en medrivende spændingsfilm. Men det er klart, at den sikkert vil kunne provokere nogle forskellige spillere i den her sag,« siger Andreas Koefoed, der understreger, at hans primære ambition var at stille spørgsmål.

»Hvad vidste PET, og hvorfor greb de ikke ind? Hvorfor fik Niels Holck bare lov til at gå rundt i de efterfølgende år, når politiet godt vidste, hvor han var? Det er alt sammen ubesvaret,« siger han og tilføjer: »Men jeg er godt klar over, at jeg ikke kan lave et helt uafhængigt kunstnerisk værk, der ikke har noget med virkeligheden at gøre.«

Manden

– Har dit syn på Holck udviklet sig i processen?

»Ja, bestemt. For mig fremstod han som en idealist, der var klar til at gøre hvad som helst for sin sag. Han har en sjælden revolutionær drivkraft. Men han er også en hemmelighedsfuld mand, der er svær at placere. Det gjorde mig nysgerrig.«

– Har du på noget tidspunkt følt dig løbet om hjørner med i processen?

»Der er jo nogle interesser, der dukker op undervejs. Jeg havde indtryk af, at Holck følte, at folk ikke forstod ham og hans sag, og at han derfor gerne ville kommunikere det. Samtidig stod han jo (i 2010, lige før retten skulle afgøre udvisningssagen, red.), med ryggen mod muren og håbede måske, at filmen også kunne hjælpe ham. Det er selvfølgelig svært for mig som filmmager at have en hovedperson, der har de interesser.«

– Hvis jeg så denne film og aldrig havde kendt sagen før, ville jeg så hælde i min personlige dom over Niels Holck?

»Jeg har ikke noget bestemt ærinde. Jeg synes, at det er op til seeren selv. Jeg lægger spor ud, som man kan tage fat i og danne sig sine egne meninger om. Men det er klart, at jeg har valgt at lave en slutning, hvor han står og kan blive revet væk fra sin familie. Det er noget, man som seer kan identificere sig med og mærke.«

»Jeg vil ikke ophøje ham til helt, men jeg vil heller ikke dømme ham. Jeg forsøger at se ham som et helt menneske frem for at tegne ham som enten terrorist eller frihedskæmper. Og det synes jeg er lykkedes.«

Læs anmeldelsen af ’Våbensmuglingen’ i Information i morgen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu