Læsetid: 9 min.

’Den kultur de flygtede fra kommer til at dominere bydelen’

Det vakte opsigt, da Københavns kultur- og fritidsborgmester, Carl Christian Ebbesen (DF), for nylig kritiserede et nyt multikulturelt madmarked for at fortrænge de sidste rester af dansk kultur fra Nørrebro og Nordvest. Information tog borgmesteren med på byvandring og en snak om pølsevogne, monokultur og tolerance
Borgmester Carl Christian Ebbesen (nr. to fra højre) taler med Hakim og Siham Alili, der sælger nødder, oliven og tørret frugt i weekenden. Til daglig er de henholdsvis mekanikerelev og lærerstuderende, men i weekenderne driver de boden, på Nørrebro. Deres kunder har indtil videre primært været etniske danskere

Borgmester Carl Christian Ebbesen (nr. to fra højre) taler med Hakim og Siham Alili, der sælger nødder, oliven og tørret frugt i weekenden. Til daglig er de henholdsvis mekanikerelev og lærerstuderende, men i weekenderne driver de boden, på Nørrebro. Deres kunder har indtil videre primært været etniske danskere

Michael Bothager

27. juni 2014

På denne søndag formiddag viser den danske sommer sig fra sin mere lunefulde side, så Københavns kultur- og fritidsborgmester, Carl Christian Ebbesen (DF), bærer en solid blå Suzuki-jakke over sit jakkesæt.

Borgmesteren er motorcykelentusiast, men i dag har han dog ladet kværnen blive hjemme i villaen i Vanløse og er taget til Nørrebro Station på grænsen mellem Nørrebro og Nordvest, hvor Information har inviteret ham på byvandring.

Anledningen er borgmesterens harske kritik af det ny multikulturelle weekend-madmarked City Torvet på Lyngsies Plads ved Nørrebro Station. Det ny marked, som i første omgang giver plads til 20 boder med fødevarer fra Danmark og resten af verden, betyder nemlig, at den lokale café, der har udeservering på Lyngsies Plads på sigt skal rykke sin servering af smørrebrød og fadøl til en mindre del af pladsen.

Det fik borgmesteren til at kritisere det nye madmarked i lokalavisen.

»Nørrebro har ikke brug for en ny basar, som trænger dansk kultur yderligere i baggrunden. Bydelen er i forvejen ved at udvikle sig til en by i byen, hvor den ikkevestlige kultur dominerer,« skrev han i lokalavisen. Foran den lokale 7-Eleven-kiosk tænder borgmesteren dagens første cigaret, mens hans uddyber sin kritik:

»Lyngsies Plads var det eneste sted, der var friholdt for alt det multikulturelle, der er rykket ind i området, og som i virkeligheden bare er et udtryk for, at det traditionelle danske udtryk bliver fortrængt. Her har man en plads, hvor man kan sidde og få et stykke smørrebrød og en fadøl. Men nej, kommunen skulle straks ind og fjerne den sidste rest af et frirum, hvor man kunne nyde solen og ikke spekulere så meget på, at man bor et sted med rigtig mange folk fra forskellige lande. Og det reagerede jeg på,« forklarer Carl Christian Ebbesen, mens vi kigger over på pladsen.

Et par uger efter åbningsdagen er det nye weekendmarked langtfra oppe i gear. Faktisk rummer pladsen i dag kun et enkelt forblæst telt ved siden af de mange caféborde.

I den standhaftige stand sælger ægteparret Hakim og Siham Alili nødder, oliven og tørret frugt fra Tyrkiet, Israel, Jordan, Marokko og Grækenland. Til daglig er de henholdsvis mekanikerelev og lærerstuderende, og i weekenderne driver de boden, hvis kundegrundlag indtil videre primært har været etniske danskere. Ægteparret er overbevist om, at det ny marked vil blive en succes:

»I går var vi kun pølsevognen og os, men sidste weekend var der boder, der solgte grøntsager, is og shawarma. Det her er bare en start, men folk skal lige have blod på tanden,« siger Siham Alili. Hun har godt læst Carl Christian Ebbesens kritik, men er ikke enig:

»Jeg synes, markedet er et godt projekt. Der skal ske noget på Nørrebro. Pladsen er som før, den er bare blevet tilført nogle boder, og folk sidder stadig og drikker fadøl,« siger Siham Alili. Hun undrer sig over, at kulturborgmesteren kan kritisere markedet, inden han har besøgt det.

»Jamen, sidste weekend var jeg til folkemøde på Bornholm, og weekenden før var jeg på motorcykeltur i Tyskland,« forklarer borgmesteren, inden vi går videre til et nærliggende loppemarked.

Tolerance

Den civiløkonomuddannede Carl Christian Ebbesen voksede op på en gård i Grølsted i Midtjylland. Da han i 1997 flyttede til København for at arbejde på Christiansborg, boede han først i en lejlighed klos op ad det hedengangne Ungdomshus på Jagtvej 69.

Kort tid efter skiftede han adresse til først en lejlighed og senere en villa i det mere rolige Vanløse, hvor han siden har boet med sin familie.

Siden partiets stiftelse i 1995 har Carl Christian Ebbesen været med i Dansk Folkepartis hovedbestyrelse, ligesom han i en årrække var landsformand for Dansk Folkepartis Ungdom.

Da røgen lagde sig efter kommunalvalget for et halvt år siden, stod Ebbesen tilbage som den første DF’er nogensinde med nøglerne til et borgmesterkontor. Kultur- og fritidsborgmesteren er flere gange blevet portrætteret som en pragmatisk politisk samarbejdspartner, og som en person, der tilhører Dansk Folkepartis mere moderate fløj.

»Jeg er selv et åbent og tolerant menneske og mener, at der skal være plads til alle. Men når jeg slår ned på visse ting, så er det jo fordi, de udtrykker intolerance. Når et flertal i Borgerrepræsentationen for eksempel giver lov til at opføre et monument for holdninger, som at homoseksualitet er en sygdom, skal man slå ned på det,« siger han med henvisning til den nys åbnede moské på Rovsingsgade.

Samtidig er Carl Christian Ebbesen træt af den dæmonisering, han ofte oplever følger med, når han kritiserer indvandringen.

»Jeg oplever meget ofte, at folk, der siger de er tolerante, i virkeligheden er meget intolerante over for det danske,« forklarer han, mens vi går rundt i det tætpakkede loppemarked, hvor folk fra alverdens lande sælger alt fra udtrådte sko til ridsede computerskærme.

Borgmesteren leder efter en højttalerkasse, for Roskilde Festivalen nærmer sig, og den teknikglade borgmester har lovet at hjælpe sin søn med at bygge et mobilanlæg, der kan spille høj musik i hans lejr på teltpladsen.

– Det meste af min familie og jeg selv bor på Nørrebro og i Nordvest – ingen af os kan rigtig genkende den her følelse af at være fortrængt af indvandrerkultur. Er det virkelig et så stort problem?

»Ja, det er det efterhånden blevet på Nørrebro, for der er ingen tvivl om, at det traditionelt danske er i mindretal i dag. Og lige så snart, at noget er ved at blive fortrængt og i mindretal, så er der jo nogen, der skal sige, at man ikke fra politisk sige bør skubbe det helt væk. Man bør hellere kæmpe for at friholde nogle områder fra at blive plastret til med boder fra alle mulige lande,« siger Carl Christian Ebbesen.

Positivt bidrag

Vi er nået et stykke op ad Frederikssundsvej og stopper ved grønthandleren Bazar al-Hulo.

»Området kunne jo være det her spændende sted, hvor der er masser af specialbutikker, men det er efterhånden ikke længere. Nu er der flest shawarma-barer og pizzeriaer, og det spændende liv og forskelligheden er forsvundet. Der er efterhånden kun én monokultur tilbage, og det er ikke den danske,« siger Carl Christian Ebbesen. Der var engang, hvor de eksotiske butikker bidrog til at gøre området mere spændende.

»Mange af gæstearbejderne, som vi inviterede herop i 1960’erne, startede jo deres egne forretninger, da oliekrisen ramte. Og det var et positivt bidrag til København på det tidspunkt, for det skabte variation i bybilledet.«

– Hvornår var det så, det blev problematisk?

»Jo men, nu kommer vi for eksempel forbi kebab og pizza her,« siger Carl Christian Ebbesen og peger på en af Frederikssundsvejs utallige grillbarer:

»Det er da fint nok, hvis der var et enkelt eller to steder, hvor man kunne få den slags. Men det fylder stort set det hele. Vi har brug for en variation. Det er derfor, at vi som politikere ikke skal presse på for et multietnisk madmarked, hvor man vil sælge den slags varer, der allerede er her i forvejen.«

– Nørrebro Handelsforening tager afstand fra dine udmeldinger. De mener, at det ikke kan være politikernes rolle at beslutte, om folk skal spise smørrebrød eller kebab?

»Det er jeg enig i. Det er jo kunderne, der skal bestemme, hvad der skal sælges på Nørrebro. Men det er politikernes opgave at skabe nogle forudsætninger for butikkerne. Og der synes jeg, at lukningen af Nørrebrogade for biltrafik er et eksempel på noget, der er gået ud over butikkerne. Fordi mange kunder ikke kan komme i bil og købe ind.«

Helt speciel

Carl Christian Ebbesen tilføjer, at København netop for tredje gang er blevet kåret til verdens bedste by af det anerkendte internationale livsstilsmagasin Monocle. »København er noget specielt i forhold til andre storbyer, hvor man i langt højere grad bare accepterer, at indvandrere kan udfolde deres egen kultur og leve deres eget liv, uden at de skal integreres ind i samfundet. Vi er nødt til alle sammen at tale sammen og møde hinanden, så indvandrere kan lære om demokrati og kvinderettigheder, og at det er ok at være homoseksuel osv.«

– Men kan indvandrernes præg på København ikke også være en af grundene til, at den fremhæves internationalt? Byer som New York er jo værdsat for kvarterer som Little Italy og Chinatown?

»Jamen den slags ønsker jeg ikke i København. Det egner sig ikke til byen, men det risikerer at komme, hvis man fra politisk side bliver ved med at fremme det.«

– Er du ikke bange for, at dine udtalelser opfattes som eksludererende af borgere med anden etnisk baggrund?

»Nej, tag nu et eksempel som Mjølnerparken. Det er jo et område, der har fået lov at stå til. Der har været et flertal af folk uden arbejde og folk med ikke-dansk baggrund, og de har stille og roligt opbygget et lokalsamfund, hvor de holder sig meget for sig selv. Det er en voksende tendens, men det betyder jo ikke, at der ikke kan være områder med god integration. Vi er jo som københavnere ekstremt tolerante, og det er jo godt, og det skal vi blive ved med. Men hvis vi ikke hele tiden interagerer med folk, så kan vi ikke sætte ind og slå ned, når intolerancen stikker sit hoved frem. Og det kan vi ikke, hvis folk får lov at opbygge monokulturer.«

Det vigtigste, vi som samfund kan gøre, er at skaffe folk i uddannelse og arbejde og at stå fast på, at København grundlæggende er dansk, påpeger borgmesteren.

»Jeg er bekymret for, at det i stedet bliver den kultur, de flygtede fra, som kommer til at dominere bydelen. Skal man have en positiv byudvikling, skal man lade være med at tro, at multikultur nødvendigvis bedre, end det man havde i forvejen. Det tror jeg ikke på. Og det irriterer mig, når politikere i tolerancens navn altid giver folk med anden etnisk baggrund forrang, så det er dér, pengene flyder hen, når der skal uddeles tilskud.

– Og det synes du er sket for meget?

»Ja, det har jeg set alt for meget af. Og jeg også set, at det sjældent virker, som man tror, det vil.«

– Men tænker du på nogen konkrete eksempler?

»Ja, for eksempel, da man lukkede Nørrebrogade for biltrafik. Det blev hverken spændende eller smart, det blev det stik modsatte,« siger Carl Christian Ebbesen.

Vi passerer en pølsevogn, der er strategisk placeret mellem en Døgnnetto og en Fakta.

»Pølsevognen er jo en dansk institution, men den er lidt på retur. Men det gør så også, at flere og flere af dem satser på kvalitet – og det har jeg bestemt ikke noget imod. En pølsevogn kan jo noget i forhold til 7-Eleven, hvor man bare langer standardpølser over disken. I pølsevognen kan man få mange forskellige varianter, selv om en del af dem sikkert er inspireret fra andre lande. Det kan jeg ikke udelukke,« siger Carl Christian Ebbesen, inden vi ankommer til turens sidste stop, Café Fuglereden.

Kunden bestemmer

På det helt traditionelle værtshus støtter man primært den lokale Brønshøj Boldklub og FCK. I baren står to tatoverede mænd og får sig en formiddagsøl og en smøg. Baren er ejet af to brødre med kurdisk baggrund.

»Vores kunder er mest etniske danskere. Om dagen kommer her mest ældre stamkunder, og om aftenen er det de unge mennesker fra lokalområdet,« forklarer bartenderen til borgmesteren.

»Jeg må herind og drikke en øl en dag,« svarer Carl Christian Ebbesen.

»Det fede ved et værtshus er, at stemningen altid er helt afslappet. Man kan sidde og tale på kryds og tværs, paraderne er nede, og alle er lige, uanset hvor man kommer fra, og hvem man er. Værtshusene er så også lidt på retur, og det hænger nok sammen med, at færre og færre ryger. Men et værtshus er jo også en kommerciel virksomhed, og det skal man jo ikke lave til museum. Det er jo kunderne, der bestemmer.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Olesen

Det er dekonstruktionens inderste væsen at ville nedbryde alt hvad der er af egen-kulturelle realiteter, både manifeste og ikke-manifeste. Et hvert anløb til helhed og sammenhæng, skal erstattes af intethed.

I den let modellérbare intethed, lanceres multikulturalismen, reform-pædagogikken, køns-neutraliteten etc., etc. som naturlove og uimodsigelige religioner.

Effekterne er ganske tydelige; et kaotisk atomiseret samfund, eksistentiel tomhed, mangel på kontinuitet og sammenhæng samt psykiske- og stressrelaterede lidelser en masse.

Carsten Hansen

Odd B.

Jeg er ikke sikker på at du har opfattet mit indlæg rigtigt.

Jeg beklager at en del debattører opfatter enhver kritik af Islam som "islamofobi", mens kritik af kristne og jøder, af samme debattører, ikke opfattes som en fobi mod udøvere af disse religioner eller af religionerne.
At nogle betegner kritik af islam/politisk islam som "racisme" vidner i den grad om at disse debattører ikke har den fjerneste anelse om hvad racisme er.

Så et svar fra dig, hvad angår mit indlæg, er sådan set bare en enighed om visse begreber.
Jeg så langt hellere et svar fra debattører der er repræsentanter for opfattelsen af at en hver kritik af Islam/politisk Islam/visse muslimer, er islamofobi/racisme.

Philip B. Johnsen

Det er nærmest morsomt, lidt redebyggende nostalgisk, at Christian Ebbesen føler sig mere dansk end andre danskere/nydanske og han tilsyneladende rystes af, at Christian Ebbesens billed af, hvad traditionelle danske udtryk er, bliver lidt fortrængt af andre.

Hvis det er et udtryk for intolerance, et ønske om staten, der skal gribe ind over for, hvad danskere/nydanske spiser, hvor de ønsker at bo, at starte virksomhed, afskaffelse af religionsfrihed og et stats håndhævet forsamlingsforbud for dissidenter, så lugter det ikke så lidt af fascisme.

Men er Københavns kultur og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen, muligvis en glad og fordomsfri nostalgiker?

Anders Feder

Carsten Hansen: Carl Christian Ebbesen taler om smørrebrød, fadøl, grøntsager, is, shawarma, kebab, pizzaer og pølser. Det har ikke en fløjtende fis med religion at gøre. Det eneste det har noget med at gøre er et sygeligt had, som kun andre syge mennesker kan sympatisere med.

I øvrigt mener jeg at alle der spiser kogt torsk skal udslettes.

Jørn Sonny Chabert, Lars Dahl og Jørn Vilvig anbefalede denne kommentar
odd bjertnes

Godt nok Carsten :)
Enhver over 50 år har dog enten deltaget i, eller hovedrystende iagttaget, hele det forløb hvis indre logik du undrede dig over. En logik der altså findes, og kan beskrives.
Om end det er pinligt for de berømte demokratiske 51%, - var de virkelig så 'nemme' ?
Ja !
De indlæg du efterlyser kommer næppe - selvom deres underholdningsværdi naturligvis ville overstige mine. Der er faktisk meget få racetænkere her på debatten ved dagens ende.

Carsten Hansen

Anders feder.

Hvis du læser mit første indlæg, så vil du se at vi er enige om at artiklen ikke handler om religiøs fanatisme !

Men forhåbentlig mener du ikke at religionskritikere er syge !.
I så fald vil jeg mene at sygdommen skal ses i spejlet-

Anders Feder

Carsten Hansen: "Men forhåbentlig mener du ikke at religionskritikere er syge !." Hvor har jeg givet udtryk for at de er det?

Jørn Sonny Chabert

"Lyngsies Plads var det eneste sted, der var friholdt for alt det multikulturelle, der er rykket ind i området, og som i virkeligheden bare er et udtryk for, at det traditionelle danske udtryk bliver fortrængt."
Sjov påstand......jeg er lige flyttet fra nørrebro til odense ( af personlige grunde ) og jeg kan da stadig huske hvilke butikker der ligger på den største og mest centrale plads på nørrebro, runddelen. vi tager den lige fra jagtvejen på assistenskirkegårds siden: skomager, cafe runddelen, dyrehandel, sushibar, 7-11, matas, apoteket, Irma, cafe, lagkagehuset.
sådan det var vidst dem alle hele vejen rundt. hvad!!!!???? ingen sharwama shops ingen grønthandlere ??????

Sider