Læsetid: 5 min.

Opskriften på Amazons succes: Besvimede medarbejdere, skattefusk og hovedpinepiller

På mindre end tyve år er Amazon gået fra garagevirksomhed til mastodont. Ny bog kortlægger virksomhedens vej dertil – og de kontroversielle metoder, der blev taget i brug undervejs
Jeff Bezos mente helt fra den spæde begyndelse, at Amazon skulle få succes i kraft af et større udvalg og – ikke mindst – lavere priser end konkurrenterne. Lavtlønnet, uorganiseret arbejde blev et middel til at holde priserne nede.

David Ryder

16. juni 2014

Det begyndte med en vision af nærmest sci-fi-agtig karakter: En eneste butik, der sælger alt. Til alle. Over hele verden.

Året var 1994 og World Wide Web havde kun et år på bagen. Men Jeff Bezos, en blot 29-årig vicedirektør i Wall Street-firmaet D.E. Shaw, anede mulighederne i den nye teknologi. Til sine kollegers forundring forlod han sit velbetalte job og kastede sig ud i at virkeliggøre drømmen om altmuligbutikken.

Siden er enhver skepsis blevet gjort til skamme. På mindre end tyve år er Amazon.com blevet den suverænt mest magtfulde – og frygtede – spiller inden for bogmarkedet samt et knudepunkt for handel med alskens varer på internettet.

Men succesen er skabt på baggrund af dårlige arbejdsforhold, udnyttelse af huller i skattelovgivningen og intimidering af kritikere.

Det fremgår af den amerikanske journalist Brad Stones bog Amazon.com – historien om Jeff Bezos og butikken der har alt, som i denne måned er udkommet på dansk.

Dårlige arbejdsforhold

I sommeren 2011 rammes Lehigh Valley, Philadelphia af en hedebølge. På Amazons to lagre i området knokler medarbejderne, og da virksomheden ikke har installeret aircondition, resulterer det i, at 15 må køres på hospitalet med »varmerelaterede symptomer«.

Sagen kommer frem i den lokale presse, og det vækker især forargelse, at Amazon i stedet for at løse problemet har betalt et privat ambulancefirma for at have reddere posteret uden for lagrene, klar til at køre medarbejderne på hospitalet, når de segner.

En læge på skadestuen anmelder Amazon for at have et arbejdsmiljø, der er decideret sundhedsskadeligt.

Når det kunne komme så vidt, fortæller medarbejdere til den lokale avis, skyldes det, at de føler sig presset til at acceptere de farlige arbejdsforhold. Fordi de, der klager, risikerer en fyreseddel.

Eksemplet er en del af bagsiden af historien om Amazon. Virksomheden er bredt anerkendt for at have gjort onlinehandel let, billigt og derfor populært.

Og for med sin e-bogslæser, Kindle, at have ført litteraturen ind i den digitale æra. Men det er sejre, der er vundet på baggrund af stærkt kontroversielle metoder.

Arbejdsforholdene hos Amazon har været omdiskuterede i flere år. Men Brad Stones bog lægger yderligere til billedet af, hvor indgroet en del af virksomhedens forretningsmodel, det er. At det ikke kun gælder lagerarbejderne på gulvet. Og at det er Bezos selv, og ikke bare nogle mellemledere, der har ansvaret.

Han er involveret selv helt ned i små detaljer, som hvorvidt medarbejderne skal kompenseres for de høje parkeringstakster med et buskort. Det skal de ikke – for så risikerer vi jo, at medarbejderne går tidligere for at nå bussen, lyder Bezos' ræsonnement.

Brad Stone fortæller også om et møde, hvor en kvindelig medarbejder spørger Bezos, hvornår Amazon vil »etablere en bedre balance mellem arbejde og privatliv«

»Vi er her for at få tingene gjort – det er førsteprioriteten,« svarede Bezos ifølge bogen.

»Det er Amazons dna. Hvis ikke du kan brillere og lægge alt i det, er det måske ikke det rette sted for dig.«

Af samme grund er gratis Panodil ifølge bogen en af medarbejdernes ellers meget få frynsegoder.

Bezos mente helt fra den spæde begyndelse, at Amazon skulle få succes ved at være mere brugervenlige, have større udvalg og frem for alt lavere priser end den etablerede branche og eventuelle konkurrenter på nettet. I den bestræbelse var lavtlønnet, uorganiseret arbejde et middel til at holde priserne nede. Ifølge CNN tjener den gennemsnitlige Amazon-lagerarbejder 24.300 dollar om året, mens den ellers ofte udskældte detailhandelsgigant Wal-Mart betaler knap 40.000 dollar årligt.

Flere fagforeninger har uden held forsøgt at organisere Amazon-medarbejderne. Men virksomheden har gjort det klart, at den ikke vil »tolerere organisering i fagforeninger«. Ifølge fagforeningen Washington Alliance of Technology Workers er medarbejderne »bange for at blive fyret«, hvis de melder sig ind. Også selv om det slet ikke er lovlig fyringsgrund.

»Det absolut vigtigste, der står i vejen for en organisering af Amazons medarbejdere, er frygt,« siger fagforeningens talsmand, Rennie Sawade, i bogen.

Skattefifleri

Jagten på lave priser er også forklaringen på en anden kontroversiel Bezos-metode. Ifølge bogen har virksomheden i mange år udnyttet et hul i den amerikanske skattelovgivning til at undgå at betale delstatsmoms. Ifølge en højesteretsdom fra 1992 skal en virksomhed kun opkræves moms i delstater, hvor den er fysisk repræsenteret.

Derfor gjorde Bezos det, Brad Stone kalder »diverse snedige krumspring« for at undgå at opylde den juridiske definition af fysisk tilstedeværelse. Selv i stater, hvor Amazon havde store varelagre eller kontorer »sneg de sig uden om« ved at kategorisere dem som »datterselskaber uden nogen indtægter«.

»Disse arrangementer ville formentlig ikke holde til en nærmere granskning,« skriver Brad Stone. Men Amazon lavede aftaler med de jobhungrende stater om, at de »holdt fingrene væk«. Ellers kunne Amazon jo bare finde en anden stat at drive forretning i.

Det betød, at virksomheden med et trylleslag kunne tilbyde fem til ti procent lavere priser på varerne end den etablerede branche. Og det var ikke uden betydning for virksomhedens succes. Da New York for at lukke hullet i loven vedtog en skat for onlinevirksomheder, faldt Amazons salg i staten brat med ti procent.

Bezos så det ifølge bogen kun som helt rimeligt, at hans virksomhed var undtaget momsen. »Reelt nyder vi ikke godt af nogen af de ydelser, som de pågældende delstater leverer lokalt, så det er ikke rimeligt, at vi skal forpligtes til at være deres skatteopkræver, eftersom vi ikke modtager nogen af ydelserne,« sagde han ved et aktionærmøde i 2008.

Han kæmpede derfor indædt imod udbredelsen af 'Amazon-skatten', som New Yorks tiltag blev kaldt. I Texas truede han eksempelvis med at lukke et stort lager, »fyre hundredvis af medarbejdere og droppe planerne om at opføre yderligere anlæg i staten«. Guvernøren lagde omgående lovforslaget på is.

Gazeller

Det er den slags metoder, der har givet Amazon et ry for at være brutale. Bogen giver masser af eksempler: Som hvordan virksomheden lagde pres på en analytiker, der vurderede dens fremtidsudsigter mindre positivt. Eller hvordan Amazon efter devisen 'I har mere brug for, end vi har for jer' udnytter sin magtposition på bogmarkedet til at presse forlagenes priser ned – og omtaler små forlag som 'gazeller', altså byttedyr.

Det er grunden til, at det at blive »amazonet« blevet en del af erhvervslivets jargon. Det betyder at »se hjælpeløst til, mens den nystartede onlinevirksomhed fra Seattle suger ens traditionelle fysiske butiks kunder og profit til sig.«

Jeff Bezos forudsagde det selv allerede med valget af navnet Amazon i 1994.

»Det er ikke bare verdens største flod – den er mange gange større end den næststørste flod. Den fejer alle andre floder af banen.«

Brad Stone: Amazon.com – historien om Jeff Bezos og butikken der har alt (Gyldendal)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Rune Petersen
  • Henrik Christensen
  • Peter Taitto
  • Rasmus Kongshøj
  • Lone Christensen
  • Grethe Preisler
Rune Petersen, Henrik Christensen, Peter Taitto, Rasmus Kongshøj, Lone Christensen og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lone Christensen

Tak for at gøre opmærksom på, hvor dårligt Amazon behandler deres medarbejderer i USA.
Jeg har læst i den engelske avis The Guardian, hvordan Amazon behandler deres medarbejderer i Wales. Arbejdsforholdene er mildt talt mangelfulde, og der er bl.a. indført 'Zero hour' ansættelser, som betyder at medarbejderne aldrig kan vide, hvor mange timers arbejde de får. De skal møde op og risikerer at vente i flere timer før de kan komme til at arbejde.

Jeg har nu valgt at boycotte Amazon, da jeg ikke længere vil være med til at støtte en sådan behandling af deres medarbejderer. For mig at se, er det Corporate Power, når det er værst.

Torben K L Jensen, Jens Illum, Rune Petersen, Henrik Christensen, David Zennaro, Per Torbensen, Karsten Aaen, Nanna Wulff M. og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Peter Taitto

Amazon er blot en blandt mange, der kører hårdt på medarbejderne. Når vi køber kluns, er rigtig meget af det syet under ekstremt kritisable forhold i Asien. Det samme med vores elektronik. Og så videre. Men alt dette foregår omme på den anden side af kloden, mens Amazon har bragt nogle af disse arbejdsforhold til Europa og USA, og derfor er det kommet ubehageligt tæt på os forbrugere. Og så kunne det være naboen, der arbejder et sådan sted.

Peter Taitto

Jeg vil forøvrigt stærkt anbefale Naomi Kleins bog No Logo, som er yderst relevant i forhold til denne artikel, selv om den efterhånden har 12-14 år på bagen.

Peter Taitto har desværre ret.

Jeg vil tilføje af vor velstand i århundreder mestendels har været bygget på udbytning af arbejdskraft i den tredie verden. Vi lever stadig i en post-kolonial tid hvor dette er vidt udbredt. (Uden at det undskylder Amazon).

Vi kan alle holde fanen højt når det er omkostningsfrit, men hvis folk skulle betale kr. 2499,- for et par 'no brand' kondisko produceret i Ikast, og kr. 12999,95 for en lille fladksærm produceret i Ballerup, ville fanen nok mange steder gå på halv stang.

Flemming Madsen, Hans Paulin, Peter Taitto, Lise Lotte Rahbek og Jacob Egeskov anbefalede denne kommentar
Helene Nørgaard Knudsen

Butikken der har alt bortset fra respekt for det enkelte menneske.

Rune Petersen, Lone Christensen og Flemming Madsen anbefalede denne kommentar