Læsetid: 3 min.

Skønheden er udyret

Jonas Arnbys varulvefilm ’Når dyrene drømmer’ ligner det smukkeste mareridt om at flå struben af patriarkatet, men svinger i intensitet som et ubeslutsomt åndedræt
Der er vildt meget mod og poesi på færde i Arnbys debutfilm, der gør noget spændende for ’twilight nordic’. Og Marie spilles dragende af den debuterende Sonia Suhl.
12. juni 2014

En far siger til en datter: »Marie, hvis du går ud sådan der, så kan jeg ikke gøre mere for dig.«

Marie går ud alligevel.

Den slags datterforhold, faderens ængstelige forbud, er grundfortællingen i Jonas Arnbys debut, varulvefilmen Når dyrene drømmer, og i meget andet fantasy-induceret fiktion om være for eksempel kvinde, seksuel, anderledes, om at bryde ud, også helt dyrisk, voldeligt, som et (hekse-)monster – som i Stephen Kings klassiker om Carrie.

I Når dyrene drømmer, der havde verdenspremiere på det prestigefulde sideprogram, Semaine de la Critique, på årets Cannes Film Festival, er modstanden et lille fiskeriindustrielt ø-samfund udenfor den jyske vestkyst. I det samfund går man ikke stolt ud ’sådan der’ – som seksuelt aggressiv kvinde eller med lyse hår, der vareulveagtigt er begyndt at vokse ud af panden og brystet.

Konsekvensen af fiskerisamfundets forråede undertrykkelse afspejles i forældrenes generation. Maries hjerneskadede mor (Sonja Richter) sidder passiviseret i kørestol derhjemme. Faren (Lars Mikkelsen) barberer hendes ryg i badekaret. Hun har en dyster fortid. Det har noget at gøre med ’russerne’. De andre landsbyboere er bange for hende. Marie, spillet af den dragende debutant Sonia Suhl, transformerer sig visuelt subtilt til denne mor, der har karisma til at fylde i rummet, selv når hun blot lader sig fodre eller stikkes med den lokale læges mystiske kanyler. Maries historie bliver således en slags genindspilning af og nøgle til Maries forældres historie.

Dramatisk stormstyrke

Der er voldsomt smukke billeder i Når dyrene drømmer, skabt af fotograf Niels Thastum. Og der er enkelte scener med dramatisk stormstyrke: Marie, der elsker vildt og dyrisk, mens hårene på den blege, knoglede ryg langsomt møver sig ud langs søjlen. Der er senere smukke nærbilleder af denne nærmest poetiske transformation fra en øbo-skønhed til et udyr.

»Du er smuk,« siger Maries flirt, spillet af Jakob Oftebro, forsikrende til hende. »Du er smuk,« siger faderen ikke længe efter. Også de to skuespillere ligner hinanden, med samme ro og ømhed overfor det dragende mørke, der gemmer sig i deres udkårne. Skønheden er udyret og omvendt. Det er et smukt blik at kaste på andre.

Filmen har også intention om at gøre noget andet ved dramaturgien end den rent konventionelle transformationsfortælling. Tempoet er holdt i samme hvilepuls som det ø-samfund, filmen søger at portrættere. Her sidder man udenfor til frokostpause på fiskefabrikken og siger ikke det store til hinanden. Man deler en cigaret. Der er også noget fin og underspillet komisk socialrealisme over den uartikulerede tumpethed, hvormed fiskefabrikkens arbejdere traditionen tro skubber Marie ned i containeren fyldt med fiskehoveder på hendes første arbejdsdag og så overrækker hende kniv og eget forklæde som en slags højtidelighed midt i opkastdunsten. »Velkommen til, Marie.« Her siger man ikke så meget.

Og de ting, der så rent faktisk siges, lyder for oftest hverken særligt elegant eller troværdigt. Som da Marie slår sig løs i en konventionel, musikpumpet skeje-ud-scene på den lokale bar og hvisker: »Inden jeg transformerer mig til et monster, skal jeg bare have SÅ meget sex.« Overgangen fra én scene til den næste og de dramatiske etableringer føles ofte hæftet på som sort gaffatape på et iturevet oliemaleri.

Og filmen skifter intensitet som en ubeslutsom vejrtrækning, ind og ud, mens Mikkel Hess’ dundrende intense lydbillede smøres ud over det hele. Det er ærgerligt. For der er vildt meget mod og poesi på færde i Arnbys debutfilm, der gør noget spændende for ’twilight nordic’: Den nordiske grårealisme og fantasymareridtet flår struben af patriarkatet på forfriskende vis, når smukke udyr som Marie går ’ud sådan der’.

’Når dyrene drømmer’ Instruktion: Jonas Arnby. Manuskript: Rasmus Birch. Dansk. (Biografer over hele landet)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu