Læsetid: 1 min.

Vadehavet og Stevns Klint udpeget som unik verdensarv

Vadehavet er sammen med Stevns Klint mandag blevet indskrevet på Unescos liste over verdens naturarv
Vadehavet er blevet optaget på FN-organisationen Unescos prestigefyldte liste over verdens naturarv.

Vadehavet er blevet optaget på FN-organisationen Unescos prestigefyldte liste over verdens naturarv.

Steffen Ortmann

Kultur
23. juni 2014

Først var det Stevns Klint, og nu er også den danske del af Vadehavet blevet optaget på FN-organisationen Unescos prestigefyldte liste over verdens naturarv. Det oplyser Miljøministeriet i en pressemeddelelse.

Listen tæller allerede legendariske steder som Grand Canyon i USA og Galapagosøerne, men hidtil har Danmark kun været repræsenteret med naturområder via den grønlandske isfjord Ilulissat.

Til gengæld er Danmark repræsenteret på listen over unik verdenskulturarv med Roskilde Domkirke, Jellingstenene og Kronborg.

Miljøminister Kirsten Brosbøll (S) glæder sig over, at den danske del af Vadehavet er rykket helt op i verdens natur-superliga.

Sort sol over Vadehavet. Dansk turisme kan få et stort løft, når Danmark nu får udpeget sine første naturområder som verdensarv.

Sort sol over Vadehavet. Dansk turisme kan få et stort løft, når Danmark nu får udpeget sine første naturområder som verdensarv.

Steffen Ortmann

»Kvalitetsstemplet som verdensarv kan gøre Vadehavet til en grøn turistmagnet for hele verden, og sammen med Tyskland og Holland kan vi nu markedsføre Vadehavet som en helt unik naturoplevelse verden over,« siger hun i en pressemeddelelse.

Vadehavet er verdens største sammenhængende tidevandssystem med et mangfoldigt dyre- og planteliv. Mere end 10.000 dyre- og plantearter lever her, og millioner af trækfugle benytter Vadehavet som en uundværlig station for mellemlanding og proviantering.

I forvejen er Vadehavet i Tyskland og Holland udpeget som verdensarv, men ikke før nu har den danske del kunnet smykke sig med Unescos blå stempel.

Kulturminister Marianne Jelved (R) siger i en pressemeddelelse om udnævnelsen af Stevns Klint, at hun er »stolt over, at Unescos verdensarvskomite har anerkendt Stevns Klints helt unikke værdi.«

Højerup Gamle Kirke på kanten af Stevns Klint. Landsbykirke opført ca. 1250-1300.

Højerup Gamle Kirke på kanten af Stevns Klint. Landsbykirke opført ca. 1250-1300.

Anders Tvevad

»Og ikke mindst over, at Danmark dermed endnu en gang har bidraget til den fælles verdensarv og på den måde er med til at binde bånd på tværs af landegrænserne,« siger hun.

Den hvide Stevns Klint er unik, fordi der på stedet er spor efter det 66 millioner år gamle gigantiske meteornedslag, som udryddede dinosaurerne.

I dag besøger anslået 100.000 mennesker årligt Stevns Klint. Tidligere vurderinger fra Unesco lyder på, at optagelse på verdensarvslisterne typisk betyder en turistmæssig fremgang på 30 til 60 procent.

Scanpix

Anne Petersen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Flotte billeder - og forhåbentligt godt for miljøet.

Men hvis First Lars kommer tilbage i statsminister-hængekøjen, så bliver kirken solgt og omdannet til café.
Marken oven på klinten bliver braklagt med den gustne landbrugsstøtte fra EU og derefter bliver der opstillet gøglerboder, hvor der bliver solgt importeret plastik, som turisterne efterfølgende kan kaste ud over kanten...de blå skal nok vende naturområderne til deres afgud, også kendt som "mammon".

Rasmus Kongshøj og randi christiansen anbefalede denne kommentar
ellen nielsen

Til lykke.....!

ellen nielsen

Can Øzcen...
der er nu særlige strikse regler for sådanne områder... heldigvis!
Find dem selv...

Philip B. Johnsen

Smukke billeder og Højerup Gamle Kirke på kanten af Stevns Klint. Landsbykirken opført ca. 1250-1300 fortæller hele historien om, hvorfor der er brug for, at EU tager klimaforandringerne alvorligt nu, hvor kirken efter 700 år falder i havet, på billedet ses det seneste stenskred neden for kirken.
Kystlinjerne i Europa vil i de kommende år eroderes kraftigt, specielt Storbritanien er hårdt udfordret, Storbritanien blev ramt af rekord mange storme i vinteren 2013-2014, hvor Danmark ramtes af to af dem.

Michael Kongstad Nielsen

Ja, man skal passe på sine udpegede verdensarvsområder, ellers bliver de pillet af listen igen. Det skete i 2009 for Elben-floddalen ved Dresden, da tyskerne byggede en firesporet motorvejsbro ud over det udpegede område:
http://whc.unesco.org/en/news/522

Peter Jensen

Syd for grænsen har vadehavet været på listen siden 2009, og det kunne den danske del også have været, hvis man ikke havde været tilbageholdende med at søge om optagelse. Nu er den danske del i det mindste endelig med, sammen med Stevns klint, men det siger noget om dansk tilbageholdenhed i forhold til UNESCO.

Når det gælder verdenskulturarvslisten er vi nemlig slet ikke så godt repræsenteret som vi kunne have været. Det er yderst kritisabelt, at Danmark kun har tre bidrag på verdenskulturarvslisten, som slet ikke er så eksklusiv som den gerne fremstilles. I forhold til stort set alle andre europæiske lande er Danmark meget beskedent repræsenteret, også når man tager landets størrelse i betragtning, f.eks. er alle vore nordiske nabolande bedre repræsenteret end os. Den eneste rimelige forklaring herpå er, at vi har været for tilbageholdende med at arbejde på at erhverve denne status til vore kulturminder, mens man i mange andre lande har arbejdet intenst på dette. I ét tilfælde, og det drejer sig om Amalienborg/Frederiksstaden, hævdes det lige frem, at den danske stat decideret har modarbejdet planerne om at opnå verdenskulturarvsstatus.

Den danske officielle politik har været, at steder i andre lande (fx i den 3. verden) i højere grad har brug for den internationale opmærksomhed, den medfølgende lovgivning, etc.

Men optagelsen af Stevns og de geologiske begrundelser stiller i hvert fald velgørende spørgsmål til tænkningen omkring fænomenet "Udkantsdanmark" ;-)

Michael Kongstad Nielsen

Der arbejdes på, at parforcejagtsystemet i skovene nord for København, Dyrehaven og Eremitageslottet skal optages som verdensarv næste år.
http://lyngby-taarbaek.lokalavisen.dk/dyrehavens-unesco-skaebne-bliver-a...

Peter Jensen

Den danske tilgang har formentlig oprindeligt været den, at verdenskulturarvslisten har haft som primært formål, at sikre kulturminder dér hvor de var truede. Men at dette var mindre relevant i forhold til danske kulturminder, da vi er forholdsvis gode til at passe på dem.

Dette har bare mindre at gøre med hvordan man i dag, i praksis, forholder sig til listen, i hvert fald i Europa. Her er optagelse på listen stærk eftertragtet, og noget man arbejder intenst på, alene med udgangspunkt i den status det indebærer, og de turistmæssige fordele det medfører. Det paradoksale er, at denne mentalitet faktisk også gør sig gældende i Danmark, hvor man gerne praler af de tre kulturminder vi har på listen. I de danske mediers omtale kan man let få det indtryk, at det er imponerende at vi har hele tre steder på listen. Men hvis man kender lidt mere til hvad der findes på denne liste, vil man opdage at det nærmere er et latterligt lavt antal, og at vi har en del andre lokaliteter, der burde kunne være kommet med, hvis man ellers havde gjort en indsats for at opnå dette.

Peter Jensen

@Micahel
Jeg var ikke lige opdateret på den seneste status med Dyrehaven mm.. Men det er klart at man har sløset meget med mange andre muligheder gennem årene. Og jeg finder det meget påfaldende og kritisabelt, at man decideret modarbejdede Frederiksstaden.

Peter Jensen

(@Michael)!

Michael Kongstad Nielsen

Tidligere var der to lister, én med kulturarv, og én med naturarv, de blev i 2005 slået sammen til én, der nu endeholder 981 lokaliteter verden over. Her skulle den fulde liste være:
http://www.thesalmons.org/lynn/world.heritage.html
Man bemærker, at Sverige har 14 steder på listen, men det er jo også et stort land.

Peter Jensen

Sverige har mindre end dobbelt så mange indbyggere som Danmark, langt tilbage i historien havde de endda færre, og i det lange historiske perspektiv er de to landes historiske og kulturelle betydning meget sammenlignelig. Så den store forskel på antallet af danske og svenske steder på listen understreger at Danmark er meget ringere repræsenteret end vi burde være.

Michael Kongstad Nielsen

Enig med jer både i, at Danmark kunne have gjort mere, at udkantsdanmark kan bruge Stevns og Vadehavet til et løft, og at Frederiksstaden (inklusiv Kongens Have, Nyboder, Kastellet, Marmorkirken og Amalienborg) burde være et emne.

Jesper S. H. MADSEN

Af Jesper Hjøllund - Forfatter til I sjælens rige

Stevns Klint bliver jo ikke mere eller mindre smuk af, at der nu står på et stykke papir, at den er "verdens naturarv" - Hvis man, efter Unescos udnævnelse, pludselig finder Stevns Klint langt mere interessant og smuk, så er det nok ikke fordi, at man pludselig er blevet bedre til at se skønheden ved naturen, men nok nærmere fordi at man er blevet "besat" af en ide i ens egen hoved, hvor alting kun kan være interessant, hvis andre pludselig får den idé, at det er det.

Hvis man virkelig har kærlighed for naturen og de smukke oplevelser vi kan have af den, så skulle man nok nærmere lytte til FN´s klimarapport, der siger, at det er absolut sidste udkald, hvis vi stadig ønsker at bevare vores natur og ikke mindst vores jordklode. For hvis ikke vi lytter til FN´s klima rapport OG HANDLER PÅ DEN, så er det snart FULDSTÆNDIG slut med smukke oplevelser af naturen (+ nomineringer, vuderinger og hvad dertil hører)!

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-71570854:her-er-fns-nye-klimarapp...

Katrine Visby

Der er noget luret ved det her.
Først FN bygningen, og så skal landet pludselig udnævnes til prestigelisten over verdens naturarv.
Jeg ved ikke hvad de har gang i, men der ligger noget mere bag det her.