Engang var hun offer, en overlevende fra muslimsk undertrykkelse i sit oprindelige hjemland, Somalia. Og en flygtning fra tvangsægteskab. I dag er hun nærmest en skurk. Kvindesagsforkæmperen og oplysningstænkeren Ayaan Hirsi Ali er skyld i at have forbrudt sig imod multikulturalismen ved at nægte at være ’moderat’. Hun har insisteret på at kalde islam for »en destruktiv og nihilistisk dødskult« og på, at islam og demokratiet er i krig.
Udtalelser som disse blev da også flittigt citeret i en kampagne, som i dette forår har kørt for at få Brandeis University til at afstå fra som planlagt at tildele Ayaan Hirsi Ali et æresdoktorat. Stærkest pressede studentergrupper og muslimske organisationer, men også ansete amerikanske medier som New Republic fandt, at hun var uværdig til denne ære, mens magasinet Salon hævdede, at hendes syn på islam var lige så snæversynet, som det, der ligger til grund for USA’s udenrigspolitik. The Economist fastslog rent ud, at »generelle fordømmelser af religioner simpelthen ikke er acceptable i den amerikanske politiske debat«.
I denne samtale med den amerikanske faglitterære forfatter Sam Harris fortæller Ayaan Hirsi Ali om baggrunden for kontroversen, og forklarer hvorfor hendes kontroversielle syn på islam i hendes optik faktisk er venstreorienteret.
Sam Harris: »Dine kritikere bebrejder dig f.eks., at du har kaldt Anders Behring Breiviks massemord et symptom på en tabuiseret debat om multikulturalisme, at du opgav usande oplysninger som asylansøger i Holland, og at du arbejder for den konservative amerikanske tænketank American Enterprise Institute.«
Ayaan Hirsi Ali: »Med hensyn til Breivik, vidste hverken jeg eller nogen andre, hvem han var, før han begik sit massemord, og selvfølgelig blev jeg lige så forfærdet over det som alle andre. Breivik skrev et over 1.000 sider langt manifest, hvor han citerer mig, men også John Stuart Mill og mange andre. Men Osama bin Laden citerede og hyldede også Noam Chomsky – gør det Chomsky medskyldig i al-Qaedas handlinger? Selvfølgelig ikke.«
Sam Harris: »Nuvel, jeg holdt en tale ved en prisoverrækkelse i Berlin i foråret 2012 om bristerne i de former for politik, der bygger på ’multikulturalisme’. Her sagde jeg, at både det stigende antal europæiske jihadister og Breivik kan ses som dybt ulykkelige produkter af disse politikker. Nærlæser vi Breiviks skrifter og vidneudsagn, støder vi igen og igen på hans beklagelser over, at han ikke kunne se nogen anden måde at engagere sig politisk på end gennem vold. Jeg har mødt mange andre, som har beklaget sig i lignende vendinger, men som i stedet for at ty til vold har prædiket apati, mistillid til systemet eller ’hvid flugt’. Hvorom alting er, er det meget let at se, hvordan en sådan tankegang kan føre til vold.«
Ayaan Hirsi Ali: »Min pointe var, at det er nødvendigt at fjerne det politisk korrekte jerntæppe, så borgerne kan engagere sig politisk og kanalisere deres eventuelle frustrationer over indvandring og islam ud igennem en fredelig og offentlig debat. Men islamister og deres venner på venstrefløjen fordrejede mine ord for at få det til at lyde, som om jeg på en eller anden måde applauderede Breiviks ugerning. Skønt multikulturalismens intentioner er de bedste, er realiteten, at multikulturalismens politik og den politiske korrekthed har gjort det lettere for radikale muslimer at prædike for, inspirere og mobilisere indvandrergrupper, samtidig med at deres kritikere i Europa søges bragt til tavshed eller stemples som racistiske islamofober. Med den udvikling styrer vi mod flere jihadghettoer og flere intolerante højreorienterede enklaver. Vi står tilbage med det tragiske resultat af årtiers politik, der cementerer splittelser mellem grupper og skaber parallelsamfund og gensidig mistro. Det nytter ikke, at vi bliver så bange for at krænke nogen verbalt, at vi afskaffer vores mulighed for at føre en åben debat, for det fjerner ikke spændingerne. Vi risikerer så bare, at de bliver udløst med mindre fredelige midler.«
Ønskede et stille liv i den akademiske verden
Sam Harris: »Hvordan kom du til at arbejde for American Enterprise Institute.«
Ayaan Hirsi Ali: »I 2005 måtte jeg sande, at jeg ikke orkede en ny periode i det hollandske parlament. Jeg havde allerede nået mit mål om at sætte spørgsmålet om kvinderettigheder og muslimers integration på dagsordenen, og var samtidig træt af det enorme sikkerhedsopbud, jeg konstant måtte leve under. Dag og nat havde jeg også paparazzier, der fulgte mig. Jeg kunne ikke gå uden for en dør uden at blive genkendt. Jeg ønskede et mere sikkert og stille liv i den akademiske verden. Så jeg tog kontakt til Cynthia Schneider, tidligere amerikansk ambassadør i Holland. Sammen besøgte vi Brookings Institution, Rand, John Hopkins, Georgetown – en lang række institutioner, men ingen var interesserede. Ingen sagde det direkte, men jeg fik en klar fornemmelse af, at de ting, jeg har sagt om islam, gjorde dem utilpas. Jeg var tæt på at opgive, men dagen før jeg tog afsted, foreslog Cynthia, vi også prøvede AEI. ’Men er det ikke en højreorienteret organisation?’ indvendte jeg. ’I hollændere er så fulde af fordomme,’ sagde Cynthia. ’Det er ikke, som du tror. En af mine bedste venner og en af Bill Clintons bedste venner, Norm Ornstein, arbejder også for AEI.’ Jeg mødte så Ornstein og formanden for AEI. De var begejstrede og imødekommende. Jeg hørte aldrig fra nogen af de andre institutioner. (...)Hos AEI har de i det mindste forstået, at jeg opfatter mig selv som venstreorienteret. Ingen i organisationen har gjort forsøg på at få mig til at skifte holdning til noget – hverken til eutanasi, abort, religion, rettigheder for homoseksuelle eller nogle af de andre ting, mine kolleger kan have problemer med. De er aldrig gået i rette med mig for min ateisme eller for noget, jeg har sagt offentligt«.
Sam Harris: »Hvad er grunden til, at de, som burde være dine naturlige forbundsfæller – de erklæret moderate muslimer – også vender dig ryggen?«
Ayaan Hirsi Ali: »For at sige det rent ud, Sam, så har de ikke bare vendt mig ryggen – de hader mig. Jeg ved, det er stærke ord, men nogle af de ting, de siger, giver rigelig dækning for det. De hader mig, fordi jeg gør dem utrygge, og fordi de ting, jeg siger, hensætter dem i en kognitiv dissonans, de ikke kan leve med. Mange af dem synes sågar at hade mig mere, end de hader al-Qaeda. I bedste fald er jeg ’en kontroversiel skikkelse’. Jeg har tænkt meget over, hvorfor det, jeg siger, gør mig ’kontroversiel’. Tag nu mine synspunkter om den måde, kvinder behandles på under islam? Hvori består det kontroversielle? Vil nogen hævde, at kvinder behandles godt i traditionelle muslimske samfund? Islam gør jo kvinden til en andenklassesborger. Hun må kun arve halvt så meget som sin bror. Hendes vidneudsagn i retten – f.eks. i en voldtægtssag – har kun halvt så stor vægt som voldtægtsmandens. En muslimsk kvinde skal bede en mandlig vogter om tilladelse til gifte sig eller få et barn, ja, nogle steder sågar til at forlade huset. Og alle disse undertrykkelsesformer finder støtte i islams centrale skrifter, Koranen og haditherne. Hvorfor er det kontroversielt at sige, at det er afskyeligt at behandle kvinder sådan? Jeg ville have troet, at det var fuldstændig elementært«.
Absurde samtaler
Sam Harris: »Det er vel måden, du siger det på?«
Ayaan Hirsi Ali: »Da jeg var parlamentsmedlem i Holland var det lige præcis, hvad nogle af mine kritikere sagde. ’Jo, Ayaan, vi er enige i, at der er et problem med den måde, kvinder behandles på inden for islam, vi bryder os bare ikke om måden, du siger det på.’ Det resulterede i de mest absurde samtaler, hvor jeg måtte spørge: ’Jamen, hvordan vil I så have, jeg skal sige det?’ Hvordan kan man sige disse her ting på måder, der ikke støder den slags mennesker, der anser kvinder for andenklassesborgere? Jeg har svært ved at se, hvordan det skulle kunne lade sig gøre. Denne optagethed af, hvordan man formulerer sig korrekt, dyrkes interessant nok også af landene i Den Islamiske Konferenceorganisation, der sender deres diplomater til Vesten i et forsøg på at diktere, hvad vores medier må og ikke må sige om islam – at de f.eks. skal indskrænke deres brug af ordet ’jihad’. Det er jo dybt latterligt, at lederne af disse lande bruger flere kræfter på at censurere medier i USA og Europa end på at løse problemet med jihadaktivister i deres egne lande. (...) Hvis ens kritik skal have mening og brod, er der ingen vej uden om at angribe selve doktrinen. Man er nødt til at se i øjnene, at der er visse dele af Koranen, som ikke længere kan anses for forenelige med en tidssvarende moral. Muslimer, der ikke ønsker at leve under sharialove, vil ikke kunne skille religion fra politik, før de gør op med de doktrinære spørgsmål. Gør de ikke det, vil de aldrig kunne vinde en diskussion med f.eks. Det Muslimske Broderskab eller nogen anden jihadistiske eller islamistisk organisation, for Broderskabet er i stand til at levere budskaber, der er helt anderledes i overensstemmelse med Koranen og haditherne«.
Sam Harris: »Men det er jo svært at bede muslimer om at opgive centrale dele af deres trosdoktriner?«
Ayaan Hirsi Ali: »Præcis, og derfor bliver det nemmere for muslimer at gå efter personer som mig end at gå efter Boko Haram, Det Muslimske Broderskab eller alle de andre grupper, som siger, de vil bekæmpe ’korruption’ ved at skabe end eller anden form for puritansk utopia baseret på skriften, for også moderate muslimer dyrker jo Koranens og hadithernes lære. Intellektuelt kan de bare ikke strække sig længere end til det punkt, hvor de siger: ’Åh, jamen de og de skriftsteder er blevet misforstået.’ Dertil og ikke længere – det er så langt, de kan gå.«
Tåbelige analyser
Ayaan Hirsi Ali: »Her er vi fremme ved kernespørgsmålet: De moderate muslimer kan ikke med rimelighed siges at repræsentere islam, fordi denne tro ikke indeholder en sand moderat fløj. Der findes jo ingen gren af islam, hvis holdning er: ’Du kan sige alt, hvad du vil, om vores profet – han er en stor dreng, han kan tåle det.’ I modsætning til kristendom og jødedom insisterer islam i alle varianter på, at skriften er ufejlbarlig og apostasi en alvorlig forbrydelse. Hvor findes de moderate muslimer, som er intellektuelt redelige nok til at diskutere det problem? Hvor er de moderate, som har forstået implikationerne af islamiske dogmer som dette? Lad mig i forlængelse heraf trække en anden pointe frem: I bogen Terror and Liberalism bemærker Paul Berman, at venstreorienterede er tilbøjelige til at mene, at mennesker overalt i verden ønsker det samme, og kun vil opføre sig hensynsløst, hvis de behandles hensynsløst. Det gælder selvfølgelig kun magtesløse mennesker – at folk med magt vil opføre sig slemt, regnes for en given sag. Ifølge denne venstreorienterede intuition må mennesker, der opfører sig umådeligt barbarisk – f.eks. ved at praktisere selvmordsterrorisme imod civile eller bruge menneskeskjolde – have været ofre for en umådelig uret begået af dem, de angriber. Derfor kan den nihilistiske adfærd hos nogle palæstinensere kun forklares ud fra, hvor ekstraordinært hensynsløst, de er blevet undertrykt af israelerne og tilsvarende med 11. september og enhver anden form for jihadistsk grusomhed. Fejlen må være Israels eller USA’s udenrigspolitik, for intet andet kan forklare viljen hos nogle muslimer til at myrde uskyldige civile og uden videre ofre deres eget liv i den forbindelse (...) Det burde være åbenlyst, at hver gang vi ser et nyt islamisk terrorangreb, bliver dette ræsonnement pillet fra hinanden. Tag Boston-bombemændene. Den overlevende bror har under retssagen tydeligt sagt, at han blev motiveret til sine handlinger af sine religiøse overbevisning som muslim. ’Som muslimer er vi som én krop. Gør man én fortræd, gør man os alle fortræd,’ sagde han. Alligevel har vi i det år, der er gået siden bombeaktionen, hørt de mest tåbelige teorier om Tsarnaev-brødrenes dysfunktionelle familie. Der er dysfunktionelle familier i hele verden, men det er sandelig ikke dem alle, der begår voldshandlinger af denne karakter. Den gode nyhed er så, at et stigende antal muslimer føler sig utilpasse ved Muhammed og Koranen som moralske ledestjerner. Du husker måske Hamza Kashgari, den 23-årige saudiske journalist, som tweetede noget i retning af: »Muhammed, jeg elsker dig, men jeg ikke sikker på, at jeg kan følge dig i alt, hvad du siger«? Alle ønskede ham død, og han måtte flygte. Den saudiske regering udnyttede sin indflydelse til at få ham udleveret fra Malaysia. Men sidste efterår blev han lige så diskret løsladt. Eksempler som hans viser, at jeg ikke er den eneste, som vover at stille spørgsmålstegn ved moralen i den religion, vi har fra vores forældre. Stadig flere muslimer i stadig flere lande gør det. Jeg har nøje fulgt Det Arabiske Forår og dets efterspil. I Tunesien er der stadige konfrontationer imellem dem, som ønsker sig sharialove, og dem, der ikke gør – og de er alle muslimer. Det samme så vi i Egypten. Folkemasser demonstrerede imod den første folkevalgte muslimske leder, og der fulgte et kup. Hvad dette viser er, at der findes et meget stort antal muslimer, der ikke ønsker at leve under sharia.«
Sam Harris er amerikansk faglitterær forfatter og har en doktorgrad i neurovidenskab.
© Sam Harris og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen
God artikel.
Ligesom jeg elsker når højreorienterede aviser sørger for læserne kommer til at forholde sig kritisk til sig selv og sine holdninger eller i hvert fald overveje dem, så er det rart med en artikel som denne her i Information.
At nogle socialister forsvarer islamisme har alle dage været skrup-forkert !.
Ingen nyhed; Men tak for artiklen.
Kritikken af religionen er forudsætningen for al kritik.
(Karl Marx, Kritik af den hegelske retsfilosofi, 1844)
Den enkleste og mest forsimplede kritik af religion, ALLE religioner, er også den som er sværest at diskutere og håndtere for de troende. Vi har skabt "Gud" i vores spejlbillede og IKKE omvendt. Punktum. Det kan der være en masse gode grunde til og det skal jeg ikke komme ind på her. Kun (igen) fastholde det helt og aldeles urimelige i at mennesker som Hirsi Ali, Rushdie, Hitchens sågar vor egen Hassan skal mødes med dødstrusler fra Islam og berøringsangst fra de såkaldte vestlige demokratier, hver eneste gang de ytrer sig i mod det blændværk religioner er. At muslimerne i år 2014 fastholder at deres til lejligheden frembragte og med hård (menneskelig) hånd selekterede og udvalgte tekster på nogen måde kan danne sandhedsværdi er for mig i bedste fald ubegribeligt. Hvis man så tillægger det helt mageløse at ærkeenglen red over skyerne for at mundtligt citere hovedparten af teksterne til et analfabet så bliver det først rigtigt morsomt. Mormonerne trumfer den dog :-) Jeg kan ikke forstå at vi ikke må "fornærme" de troende, verbalt og i skrift og kan SLET ikke forstå at vi ikke bliver mere "fornærmede" når de truer os med døden når det sker. Jeg vil aldrig anfægte den enkeltes ret til at udtrykke sig og tro på lige præcis hvad de ønsker og vil, bare den samme tolerance bliver tildelt mig. Religion forpester alt.
Det er udmærket at kritisere religioner.
Jeg er fx kritisk over for at Gud sagde, at "Hvis en præstedatter vanærer sig ved at bedrive hor, er det sin far, hun vanærer. Hun skal brændes."
Det står i Den danske Folkekirkes bibel. Det forekommer mig ikke pænere end det værste fra Koranen?
Og utallige mennesker er faktisk blevet dræbt, torteret eller udstødt med hjemmel i Bibelen.
I Italien kan man stadig blive udstødt af fællesskabet.
Problemet er at ved at angribe de kristne eller muslimerne generelt skaber man en konflikt med alle de troende, også dem der ikke tager alt i disse hellige bøger højtideligt.
Og i forhold til dem, der tager det hele højtideligt opnår man ingen forståelse, kun had.
Hvad med at droppe de religiøse generaliseringer og i stedet fokusere på menneskelig adfærd?
Man kan godt tage afstand fra kvindeundertrykkelse eller religiøs diskrimination uden at angribe folks religion. Man kan simpelt hen bandlyse religion i politik og henvise til at religion er en privatsag. Folk må mene hvad de vil, så længe de respekterer, at alle mennesker har de samme rettigheder, uanset hvad de tror på, hvor de kommer fra eller hvordan de ser ud.
Hvis så fx islamister insisterer på at føre religiøse synspunkter ind i politik, vil jeg til enhver tid afvise det, uden nogensinde at afvise selve islam og muslimerne, men påpege at religion ikke hører hjemme i politik, der handler om, hvordan vi håndterer et menneskeligt samfund med regler, der gælder for alle borgere i samfundet.
Mit grundsynspunkt er, at mennesker skal tilbydes samme rettigheder og muligheder.
Det er det som kampen gælder.
Det er et smukt og godt mål.
Vi behøver ikke at angribe andre med generaliseringer af deres religion.
Vi behøver ikke anstifte had og krig.
Vi kan blot henvise til at religion er en privatsag.
Hvis vi står fast om principperne om at alle mennesker har lige rettigheder og muligheder, så er det op til dem, der er negative i forhold til disse principper, at angribe os, og vores opgave, tålmodigt, kærligt og kompromisløst at stå imod.
Man må holde fast i, at religionskritik er en kritik af troen på det overnaturlige, ikke kritik af, eller had til, de troende selv. Men her skiller vandene for dem der fastholder denne generelle holdning, og de troende selv (f.ex. repræsenteret af familien Krarup), som ikke ønsker at behandle religioner under ét, men blot angriber tilhængere af andre religioner for at være vantro der fornægter "den sande lære".
Bjarne - det er sikkert rigtigt, at Bibelen siger sådan noget...men jeg kan forsikre dig for, at de præstedøtre, jeg har knaldet med, lever i bedste velgående. Det kristeligt-demokratiske parti i Tyskland opstillede endda en fraskilt, men samlevende, præstedatter som deres kanslerkandidat.
Det vigtige er vel snarere, hvor bogstaveligt en religion tager sine skrifter. Og her er der en enorm forskel mellem hinduer, buddister, mainstream-kirkerne på den ene side - og fredens religion på den anden.
I øvrigt har jeg aldrig forstået, hvor "venstrefløjens" filo-islamisme kommer fra. Den er - som Mihail minder os om - i fuldkommen modstrid med vores historiske arv.
"Vi kan blot henvise til at religion er en privat sag" Bjarne@ jeg ved ikke helt om jeg skal smile eller græde over din bundløse naivitet, du mener det sikkert godt, så jeg vælger at smile :-) Tillad mig at citere vor egen oprører Hassan, selvom han nok vil frabede sig endnu engang at blive citeret!! Han svarede på spørgsmålet om han dog ikke generaliserede lige lovligt meget? "Jo, det er fordi der er et generelt problem" :-) og DET betyder noget andet end alle.
I bund og grund handler det om modsætniger. Alt det der fis med at vi skal respektere hinanden. Glem det. Vi skal bare tolerere hindanden. Jeg er ikke i tvivl om hvad folk mener om mig når jeg går på gaden i kvindetøj (er mand) men at slå folk ned for det eller råbe efter dem? Det samme hvis der går en muslimsk kvinde med et tørklæde. Hun ved godt du ikke kan lide hende (eller er det hendes religion) men er det rimeligt at hun skal føle sig utryg på gaden? De fleste af os tænker sikkert bare et stille fjols og går videre når vi ser noget vi ikke bryder os om. Heldigvis lægger man mere mærke til et smil end et par sure mundvige :-)
Samtalen mellem Sam Harris og Hirsi Ali kan læses i sin fulde længde på førstnævntes hjemmeside: http://www.samharris.org/blog/item/lifting-the-veil-of-islamophobia
Jeg kan varmt anbefale et nærmere bekendtskab med Sam Harris. Han er en intellektuel, som ikke lige er sådan at putte i bås.
Virkeligheden er, at der findes millioner og atter millioner muslimer der ikke ønsker at leve under Sharia.
Det er disse muslimer vi skal støtte op om.
Islamister med deres fascistoide menneske-samfundssyn, er ikke nogen vi socialister skal tage parti for.
Den er den skelnen vi skal have for øje.
Er det islam som med baggrund i religionen har slået 800 børn ihjel fra 1925-1961? Er det islam som har stået bag et omfattende seksuelt misbrug af børn? Nej, det er ej! Det er den katolske kirke - verdens måske mest undertrykkende og reaktionære religion. Er det en muslim, der på politiken.dk i et interview, link her: http://politiken.dk/debat/ECE2310155/distortion-udstiller-de-unges-moral... siger at: "Det var vi, da vi frigav pornoen, og for nylig promoverede vi i helt ekstrem grad homoseksuelle ægteskaber, da vi var vært for Det Internationale Melodigrandprix. Det vil nogen sikkert kalde frisind, men der er mange lande, der synes, at vi i Danmark er gået alt for vidt. Jeg synes, at Danmark burde være kendt for noget andet end at være grænseoverskridende«." Nej, det er ej - en katolik, Iben Thranholm er det!
Jeg er udmærket godt klar over mange mennesker herinde vil sige, at de også er imod alt dette, men hvorfor mon Hirsii Ali lige vælger at kaste sig over islam? Og hvornår vil hun indse og erkende at alle religioner anser kvinder for at være andenrangsborgere, ja selv den lutherske kristne religion gør dette. Kig på forholdene i USA, kig på forholdene i Italien, kig på forholdene i Uganda, kig på forholdene på Cypern og på Malta.
Og Hirsi Ali, du tror at den tolkning af islam du fik forelagt af dine somaliske forældre er den eneste korrekte tolkning af islam; langtfra er den det. 70 forskellige retninger indenfor islam findes der, og du tror og mener at den som du kender til praktiseres i Somalia er den eneste korrekte? Langtfra!
Og Hirsi Ali, poltisk korrekte jerntæppe? Jeg er så træt at af høre folk sige dette; det passer ganske enkelt ikke. I Holland, i Frankrig, i Italien, i Danmark, I Sverige og i Norge samt i USA siger folk altså hvad de mener om islam og indvandring. Kig på Geert Wilders, kig på Pia Kjærsgaard, kig på Marine Le Pen, kig på David Cameron m.fl. og indse og erkend dog at folk flest siger deres mening om islam, muslimer og indvandring. Kig på EB's Nationen, eller på expressen.se og dens debatsider - så vil du se, Hirsi Ali, at folk flest faktisk kommer med udfald mod muslimerne, som i andre lande ville føre til retssager og muligvis domme for racisme og fremmedhad...
Ift. voldtægt glemmer Hirsi Ali, at der ifølge islam skal være fire vidner, alle uhildelde og sobre, som med egne har set voldtægten! Og ja, det er et problem at kvinder kun arver halvt så meget indenfor islam som i Danmark, men man skal huske på at kvinder helt op til cirka 1925 i DK ikke arvede noget som helt.
Hirsi Ali begår den fejl, som mange herinde på information.dk også gør; hun tror, at fordi det står i Koranen eller Haditherne ja så opfører alle muslimer sig præcist som der står i Koranen eller Haditherne. Intet er mere forkert - det ville jo svare til at alle kristne, alle hinduer eller alle jøder eller buddhister opførte sig som der stod i deres hellige skrifter. Heldigvis er det ikke sådan...
Og gad vide om Carsten Hansen ved hvad sharia er? For langt de fleste muslimer handler det om at bede fem gange dage om, være et godt menneske, give almisse til de fattige, og i det hele taget leve det der i gamle dage her i DK blev betegnet som et gudfrygtigt liv; opføre sig ordentligt overfor sine medmennesker, og såmænd også følge lovene i de lande, hvor muslimerne bor.
Og mht. de mænd i Boston som Hirsi Ali nævner, så er det på tide, at hun erkender og indser at unge mennesker fra familier, som ikke er landet hverken materielt eller mentalt i et moderne land som USA nemt finder sammen med folk som har ekstreme holdinger. Og nu hvor vi er ved ekstreme holdninger: Ingen anklagede den unge hvide kristne mand som skød og dræbte 7-8 kvinder på et universitet for at være inspireret af kristendommen, også selvom kristendommen, ved Gud, har anset/anser kvinden for en andenrangsborger.
Kritik af "religøse" "trosbekendelser", er fuldstændig værdiløse ord forbrugs foranstaltninger, så længe religøsiteten kun bygges på "tro", et ord, som bruges i form for uvidenhed.
NB: Et ganske simpelt eksempel: ( Jeg ved ikke, men jeg tror) , at jeg har ret?. Ret i forhold til hvad?. Til troen på? , eller retten til "eksistensberettigelsen" som "LIVET" ønskes bygget på.
Ja, hvorfor mon, Karsten Aaen?
"...hvorfor mon Hirsii Ali lige vælger at kaste sig over islam?"
Kunne det tænkes, at det skyldes hendes egne, smertefulde erfaringer med islamisk fundamentalisme? Bilder du dig virkelig ind, at du ved mere om Islam end Ali Hirsi?
I øvrigt er hendes kritik ikke rettet mod almindelige muslimer, som det klart fremgår af interviewet. Men det har du (naturligvis) overset i din iver efter at agere politisk korrekt.
Og så til de kristne eksempler på vanvittig adfærd. Hvem "herinde" har påstået, at den ikke også skal kritiseres og bekæmpes? Nævn nogle navne! Religionskritikken rammer da også katolske pædofile præster og kristne amerikanske fundamentalister - og for den sags skyld vores egne indremissionske og tidehvervske præster.
Karsten Aaen.
Endnu et mislykkedes "politisk korrekt" forsøg på at forsvare en totalitær ideologi ; Bragt i misforstået solidaritet, men mere til skade end gavn for de mange muslimer der ønsker frihed og demokrati .
Jeg glemte zionisterne
Mig bekendt er der også (efterhånden) en kraftig kritik i danske medier - ikke af jødedommen, men - af zionismen. Denne forestilling om, at Gud har indgået en særlig kontrakt på fast ejendom (contract, real estate, property - som de amerikanske zionister så usentimentalt formulerer sig, når de fremviser Toraen som deres retmæssige skøde til at fordrive de palæstinenserne, der har boet i området i mange generationer). Det er jo ikke den fromme jøde, der er problemet, men den aggressive zionist, der med religionen som våben vil påtvinge andre mennesker sin vilkårlige vilje og magt.
Marx kunne ikke forudse zionismen, men han har leveret en nuanceret religionskritik i sit skrift "Om jødespørgsmålet", der viser, hvordan religion tages til indtægt for og misbruges til politiske formål.
Fuldstændig enig med de ovenstående. Jeg ved ikke hvad det er for en agenda der driver dig Karsten Aaen, MEN nu befinder vi os altså i 2014 og derfor giver det jo ingen mening at drive eksempler frem fra 1 verdenskrig!!! Hvis du koncentrede dig lidt og trak det slør væk fra øjnene som du åbenbart skriver bag, så ville du som der nævnes andre steder se at grunden til at Ali skriver om Islam er fordi hun haft det HELT inde på kroppen/livet selv og bogstaveligt talt har måtte kæmpe for sit liv og levned. Jeg tror ikke du er i en position til at fortælle os andre hvad Ali har glemt eller ej (selvom hun nok har glemt mere viden end du er i besiddelse af) og med hensyn til Wilders og Holland og alle de andre så lever de under beskyttelse og kan ikke leve normale liv, og Hirsi Alis ven/makker Theo Van Gogh blev slået ihjel for at lave en Islam kritisk film.
Religionskritik, oplysning og sekularisering hænger sammen
Religionskritikken er en forudsætning for og en integreret del af oplysningsprojektet og i sidste ende for et sekulært samfund med religionsfrihed. Uden en adskillelse af religion og politik eksisterer der ingen reel religionsfrihed og intet politisk demokrati. Religionskritikken tager derfor ikke sigte på at udrydde religionen, men at forhindre at trossætninger forpligter andre end dem, der tror. I den udstrækning, de danner grundlag for politiske værdier, må de formuleres i et ikke-religiøst, rationelt sprog, der må tåle samme krasse kritik som alle andre politiske synspunkter. Religiøse følelser, normer og synspunkter har ingen fortrinsret eller krav på særlig respekt i politik.
Den oplyste forståelse af religion deler i varierende grad jødedommen, katolicismen og protestantismen. De abonnerer alle - igen i varierende grad - på oplysningsprojektet, hvor religiøse tekster ikke læses og forstås bogstaveligt eller er immune over for sædvanlig historisk kildekritik. Derfor er de også alle tre store bidragydere til filosofi, kunst, politik, videnskab og økonomi.
Men islam er endnu ikke medlem af klubben. Jovist, der kan findes muslimske tænkere, der har frigjort sig fra Koranens ortodoksi, men der er ikke - som for de andre tre religioner - tale om en bred bevægelse. Islam mangler en (egen) oplysningstid.
Religion forpester IKKE alt.
Smid ikke barnet ud med badevandet. At nogle misbruger religion til politiske formål er ikke det samme som, at religion kun er af det onde og slet ingen værdi har. Religionen har i allerhøjeste grad bidraget til den kristne humanisme, de fleste af os føler os værdimæssigt hjemme i, og den har haft en overordentlig stor betydning for kunst, litteratur og filosofi.
Lad mig (igen) citere Marx fra hans Kritik af den hegelske Retsfilosofi (1844):
"Religionen er jo det menneskes selvbevidsthed og selvfølelse, som enten endnu ikke er blevet sig selv eller allerede har mistet sig selv igen. Men mennesket, det er ikke et eller andet abstrakt væsen, der sidder og kukkelurer udenfor verden. Mennesket, det er menneskets verden, det er stat, det er samfund. Denne stat og dette samfund frembringer religionen som en fordrejet verdensbevidsthed, fordi de udgør en fordrejet verden. Religionen er denne verdens almene teori, dens encyklopædiske kompendium, dens logik i populær form, dens spiritualistiske æressag, dens entusiasme, dens moralske sanktion, dens højtidelige supplement, dens almene trøst- og retfærdiggørelsesinstans. Den er den fantastiske virkeliggørelse af det menneskelige væsen, fordi det menneskelige væsen ikke ejer sand virkelighed. Kampen mod religionen er da middelbart kampen mod hin verden, hvis åndelige aroma er religionen.
Den religiøse elendighed er på en gang udtryk for og protest mod den virkelige elendighed. Religionen er den betrængte skabnings suk, den er en hjerteløs verdens hjerterørelser, den er åndløse tilstandes åndsindhold. Den er folkets opium.
At ophæve religionen som folkets illusoriske lykke er at fordre folkets virkelige lykke. Fordringen om at opgive illusionerne om sin tilstand er fordringen om at opgive en tilstand, som har illusioner behov. Kritikken af religionen rummer altså i kim kritikken af den jammerdal, hvis helgenglorie religionen er."
Kan det siges bedre?
Hvad der driver mig? Det er såmænd et forsøg på at nuancere diskussionerne og debatten om islam? Og igen dette: hvilken religion har slået 800 børn ihjel? Er det islam? Nej, det er det ikke! Og jeg ved så meget om religion og socialpyskologi at jeg ikke er spor overrasket over at Hirsi Ali nu er blevet ateist; folk som bliver opdraget i fordømmende, konservative, religiøse miljøer bliver ofte ateister! Og smider dermed barnet ud med badevandet. Og det gælder alle fordømmende, konservative, religiøse miljøer, lige fra hinduister til jøder til muslimer og ja, kristne.
Hvorfor tror I at det eneste billede vi her i Vesten får af islam er det billede som vi får: af Iran, af Saudi-Arabien? Tror I ikke måske, at det er planlagt? Mht. zionsimen/jøderne/hebræerne er der INGEN, ingen danske politikere eller tyske eller USAnske, der har kritiseret Israels besættelser i Palæstina. Kun få spredte indlæg finder jeg i de danske aviser om dette; typisk er det Leila Stockmarr fra politiken.dk som skriver om dette. Men i et jordnært besættelses-perspektiv, intet, intet bliver nævnt om at zionisterne tror på Eretz Israel, det Israel som Gud lovede jøderne for mere end 3.000 år siden - under Kong David. Og nævner man overfor en israeler at Kong David muligvis ikke har eksisteret, ja så bliver denne israeler meget sur, gal og rasende. Og hele Israels familie-politik er bygget op omkring Torah, som den tolkes af konservative ortodokse rabbinere. Og for mig at se har jødedommen aldeles ikke taget den kildekritiske metode til sig - i hvert fald ikke i den forstand - som m. larsen hævder at de har. Jødedommen bruger den kildekritiske metode til at finde ud af om det der står i Torahen er sand eller ikke. Kristne bruger den kildekritiske metode til at komme nærmere til hvad Gud egentlig mente.....og lægger mest vægt på det som står skevet i de ældste skrifter og fragmenter.
Og der driver mig er også dette: I må forstå, hvad der åbenbart er svært at forstå herinde og politiken.dk, at folk har et åndeligt behov, ikke kun et materielt behov. Og at nogle mennesker har et behov for at tolke tilværelsen i en religiøs retning. Og at nogle mennesker har brug for religionens retningslinjer som en guide for at leve deres liv. Men det anerkender I jo ikke, vel. I synes ikke at ville respektere dette, højst tolerere at disse mennesker findes!
Og læs dog artiklen: Hirsi Ali angriber også klart de moderate muslimer, thi hun siger jo klart, at der ikke findes moderate muslimer, vel: "Her er vi fremme ved kernespørgsmålet: De moderate muslimer kan ikke med rimelighed siges at repræsentere islam, fordi denne tro ikke indeholder en sand moderat fløj. Der findes jo ingen gren af islam, hvis holdning er: ’Du kan sige alt, hvad du vil, om vores profet – han er en stor dreng, han kan tåle det.’ I modsætning til kristendom og jødedom insisterer islam i alle varianter på, at skriften er ufejlbarlig og apostasi en alvorlig forbrydelse. Hvor findes de moderate muslimer, som er intellektuelt redelige nok til at diskutere det problem? Hvor er de moderate, som har forstået implikationerne af islamiske dogmer som dette."
Mht. adskillelse af religion og politik, M. Larsen, så er du godt klar over at man i USA skal tro på en gud for overhovedet at blive valgt til et officielt embede! Ja, nogle stater har endda direkte forbud mod at ateister søger offentligt embede. USA er et samfund hvor der ingen, ja INGEN, adskillelse af religion og politik er; det samme er Tyrkiet og Israel....
Og jeg er så gammel nu (50+) at jeg har oplevet hvordan det danske samfund er gået fra et samfund hvor religionen spillede en stor rolle til et samfund hvor religionen synes at spille en meget lille rolle. Og det der driver mig er at I forstår at man ikke kan presse en såpdan udvikling igennem; alle samfund må gå igennem dette - på dette samfunds egne betingelser. Uden at vi her i Vesten leger kolonister og imperialister og presser vores forståelse af vor egen kulturs udvikling ned over samfundet - og staterne - i Mellemøsten f.eks.
Enig med dig ifht. Marx, Mihail, det citat som jo ofte er blevet misbrugt/mistolket som en bandbulle mod religion men som dog også til sidst som jeg opfatter det, siger at det ville være bedre hvis religion som sådan ikke fandtes, se verden som den er en illusionsløs erkendelse. Jeg er dog af samme opfattelse som Hitchens og mener at religion forpester om ikke alt :-) så det meste. At påstå at der før de monotesitiske religioners fremmach ikke fandtes moral, hæderlighed og (med) menneskelighed er jo ikke rigtigt. Kirken (de tre store) har jo med al tydelighed demonstreret deres til tider grænseløse disrespekt for andre mennesker men det betyder jo ikke at det hele har været skidt, men efter min opfattelse dog langt det meste. Du siger at kirken har bidraget til kunst. litteratur og filosofi....hvor? Er det ikke næsten på trods af kirkens hærgen mod "anderledes" tænkende at vi i dag er hvor vi er. OG Karsten Aaen som jeg vist tidligere har formuleret så kunne jeg aldrig drømme om at fratage mennesker deres ret til at ytre sig og tro på præcis hvad de ønsker, what ever works , bare de tildeler mig den samme frihed. Du har ret i at USA er frygteligt, glem ikke at Bush påstod at gud havde talt til ham (uden at få spørgsmålet hvordan han lød?? ) og du ville få store problemer og blive anklaget for alverden, hvis du citerede nogle af deres founding fathers i dag som var knivskarpe mht. adskillelse af religion og stat. Jeg er også enig i Islam mangler en oplysningstid, men den skal de altså se at få i en fart i 2014 tempo med de teknologiske hjælpemidler der findes i dag. Vi er forbi hestekærren. Og ikke i stedet forsøge at bombe dem selv og resten af verdenen tilbage til middelalderen hvor mange stadig befinder sig. Lad så også mig afslutte med et citat; "If one attempts to assign to religion its place in man’s evolution, it seems not so much to be a lasting acquisition, as a parallel to the neurosis which the civilized individual must pass through on his way from childhood to maturity.” Sigmund Freud. :-)
Karsten Aaen.
Der er ikke nogen her, der ikke nuancerer hvad angår kritik af hverken islam eller andre religioner.
Måske lige bortset fra dig, som har svært ved at skelne mellem almindelige hverdags-muslimer og islamister.
Islamisme er og bliver en undertrykkende fascistoid ideologi; En ideologi Hirsi har mærket på egen krop.
Du har ingen grund til at forsvare noget sådant eller insinuere at andre ikke nuancerer, når de tager afstand fra samme !.
Det efterlader et indtryk af enøjet-hed.
Aaen - fra en ende af
1. 800 myrdede børn.
Hvad vil du med det eksempel. Der findes tusindvis og atter tusindvis af tilsvarende eksempler, hvis vi går tilbage i historien. Folkedrab i stride strømme. Mindretalsforfølgelser. Selektive drab på piger i bestemte kulturer. Du har vist troet, at du kunne spille et retorisk kort, som skulle få kritikken af islam til at forstumme ved at pege på, at æv-bæv: Katolikker er heller ikke for gode. Nej, det er nogle af dem heller ikke. Men gør det kritikken af islamisme mindre relevant og påkrævet?
2.Billedet afr islam i vesten.
Der er faktisk mange billeder, men når islam i den mellemøstlige version (Saudi og Iran) tiltrækker sig så stor interesse, skyldes det jo det ret enkle faktum, at disse former for islam er arnested for en global terrorisme. Der foregår også terrorisme i Afrika og Sydøstasien (og tidligere Sydamerika), men det er lokale konflikter (hvilket ikke gør dem mere acceptable), der ikke umiddelbart berører os. Det gør imidlertid terroraktioner i Europa med klare forbindelser til Mellemøsten. Selv om det ikke har noget direkte med terrorisme at gøre, så er det da også påfaldende, at herboende muslimer importerer imamer fra Saudi til at belære dem om den rette lære (enkelte af dem inspirerer øjensynlig nogle unge, danske muslimer til at drage i hellig krig).
3. Kritikken af Israel.
Jeg har nu ikke svært ved at finde denne kritik, også blandt politikere. F.eks. har Mogens Lykketoft for nylig leveret en ret skarp kritik af forholdene, og nogle danske folketingspolitikere (bl.a. en fra venstre) har efter besøg i området betegnet forholdene som 'apartheidlignende'. Men det er rigtigt nok, at hovedparten af politikerne er noget dobbeltmoralsk, når det gælder Israel. Kritikken af Israel fremføres også i politiken.dk, bl.a. af Herbert Pundik.
4. Moderate muslimer
Hirsi henviser til muslimer, der ytrer sig i offentligheden. Det er ikke det samme som 'almindelige' muslimer. Det kan vist ikke bestrides, at der er ret få muslimske intellektuelle og talspersoner, der ytrer sig offentligt - og de færreste af dem i den betydning af 'moderat', som Hirsi anvender, nemlig som uafhængige og kritiske. Gruppen af moderate muslimer i denne forstand udgør ikke nogen bevægelse eller retning.
5. Åndelige behov
Ork jo. Selvfølgelig har mennesker 'åndelige behov', og det skal respekteres. Men disse behov behøver ikke nødvendigvis at være religiøse, og religiøse følelser har ingen forrang over for andre følelser. Der findes også spiritualitet i kunst og litteratur, som ikke har en disse med religion at gøre.
6. Adskillelse af religion og politik
Ja, USA har en mærkelig dobbelt-standard på dette område. For formelt er der en fuldstændig adskillelse af kirke og stat, men alligevel gennemtrænger religionen det politiske liv (og det økonomiske: In God we trust står der gudhjælpemig på amerikanske pengesedler). Men hvad vil du bruge det argument til? Er der nogen "herinde", der har forsvaret dette rod? Det forpester det amerikanske samfund med skinhellighed, dobbeltmoral og selvretfærdighed. Det har både jeg og andre ofte kritiseret. Det samme gælder Israel og Tyrkiet. Tidligere også Spanien og Italien.
7. Kulturimperialisme
Ja, det vil da være en god idé at lade hvert land gennemløbe sin egen sekulariseringsproces. I nogle kulturer ser det imidlertid ud til, at der er ret stærke institutioner, der vil forhindre en sådan og endda rulle den tilbage. De islamiske lande arbejder på globalt plan (bl.a. i FN-regi) for at forbyde religionskritik. Ikke kun i deres egne lande, men altså netop globalt. Hvem er det lige her, der agerer kulturimperialist? Og skal vi bare sidde med hænderne i skøddet, medens det sker?
Frank Hemmingsen
Du citerer mig for: "Du siger at kirken har bidraget til kunst. litteratur og filosofi....hvor?" Nu skrev jeg altså faktisk ikke 'kirken', men 'religionen'. Men pyt - det gælder også kirken.
Den ægyptiske kunst beskæftiger sig i overvældende grad med religion og religiøse symboler.
Hele den græske, antikke kunst blev frembragt i en religiøs verden og med en religiøs betydning. Billedkunst, digtning og tragedier. Grækernes liv var tæt forbundet og sammenvævet med religiøs mytologi, og det blev faktisk videreført i romerriget. De fantastiske tempelbyggerier og senere kirker kan ikke adskilles fra religion. Renæssancens overvældende billedkunst, arkitektur og digtning udgør en sammensmeltning af græsk-romersk-kristen tankegang. Her i Firenze, hvor jeg opholder mig, vader man i det og millioner af turister fra hele verden valfarter hertil for at se det. Kirken har haft en fantastisk betydning, fordi den har sat arkitekter, kunstnere og digtere i arbejde, og hvor ville f.eks. den danske sangskat være henne uden Brorson, Kingo og Grundtvig? Hvor ville musikken være henne uden Bach og Mozart, der begge blev finansieret af kirken? Og sådan kunne man blive ved.
Frank Hemmingsen [2]
Nu du selv nævner Freud: Han trak i rigeligt mål på jødisk og græsk mytologi for at forstå og betegne nogle grundliggende, psykiske problemer. Ødipus-komplekset, f.eks. Og lige som Marx var han en stor ynder af de græske tragedier, der emmer af religiøsitet.
Min pointe er og har altid været denne her:
Man kan ikke adskille kritikken af en religion og dens udøvere, uanset om de er muslimer eller kristne eller jøder. Lynhurtigt bliver det nemlig til at alle muslimer eller alle jøder altid vil følge det som står i deres hellige skrifter, udelukkende og kun fordi det står i deres hellige skrifter. På den måde kan man altså argumentere for slaveri, for at slå børn, ja selv incest kan man argumentere for med Bibelen i hånden. Indenfor kristendommen. Og sådan fungerer menneskers bevidsthed altså ikke - man gør ikke automatisk noget, fordi det står i et helligt skrift eller i en hellig bog.
Og lad nu folk i Mellemøsten og andre steder selv vælge deres ledere. Og lad der nu ske den udvikling også bevidsthedsmæssigt, der skal ske der. Så vil folk flest også i disse lande indse at lederne, præcis som her i Vesten, kun er ude på at mele deres egen kage.
Jeg skriver jo netop også, at stort set alle herinde på information.dk er med på at kritisere andre religioner, men hvorfor er det lige, at islam hver evig eneste gang skal hegles igennem på den måde som denne religion åbenbart skal. Og når jeg skriver om hvem der kritiserer zionisterne i Israel, taler jeg altså om ministrene, ikke opppositions-partierne. Og det er altså ikke muslimerne som beder om at få saudiske imamer herop - det er sauderne der sender dem ud.
Og hvad er islamisme ? Er det at mene at Koranen og haditherne skal være fundamentet for samfundet? Og har folk måske ikke lov til at have denne holdning, sålænge de ikke foretager sig voldelige ting for at fremme denne holdning? Eller er det mon at mene at alle over hele verden skal leve i en stat under islam, hvor det globale kalifat skal herske. Og hvor det forøvrigt er forbudt at tage renter? Og igen dette: Har muslimer i Vesten og i Mellemøsten ikke ret til at give udtryk for at de ønsker et sådant styre? Og skal vi så her i Vesten ikke blande os udenom hvilket styre der i visse lande....
Panikken er større jo flere der er berørt af den ilde hørte sandhed, men der er da tegn i sol og måne på, a venstredrejethedens hovedløse amokløb på dette punkt ikke fortsætter i al evighed.
At den overhovedet hart kunnet oregå er pinligt, men hvad - man er død alligevel når historikens dom afsiges. ikke sandt, du pæne 69'er-metro-korrekte fitness-gøj ?
;-)
Islam er ikke et valg, men en intimidering - ikke trligion men meget banal strategi - et underkaste-andre-sig-system, totalt uønsket af nogen som helst - selv standard-apologeten skal sjældent selv nyde noget. Der er kun én tig der dur, ogdet er de totalt lukkede døre, ører og total afvisning af relevans om nævnt.
Men man er også moralsk forpligtet til at udsige årsagen dertil klart og fatteligt. Der er desværre de fleste helt inhabile - og så går det som det går med godheden... ud i forvirring igen.
Karsten Aaen.
Du skriver:
"Man kan ikke adskille kritikken af en religion og dens udøvere, uanset om de er muslimer eller kristne eller jøder. Lynhurtigt bliver det nemlig til at alle muslimer eller alle jøder altid vil følge det som står i deres hellige skrifter, udelukkende og kun fordi det står i deres hellige skrifter" Citat slut.
Selvfølgelig kan man kritisere fanatikere og selvfølgelig kan man kritisere selve indholdet af religioner. Det gør ligeledes selv folk der bekender sig til disse religioner.
Du skriver :
"Jeg skriver jo netop også, at stort set alle herinde på information.dk er med på at kritisere andre religioner, men hvorfor er det lige, at islam hver evig eneste gang skal hegles igennem på den måde som denne religion åbenbart skal."Citat slut.
Det starter meget godt, men ender i en stråmand.
Når nogen bruger kristendommen politisk, så bliver disse personer heglet igennem ligeså.
Du spørger så hvad Islamisme egenlig er for en størrelse.
Islamisme er politisk Islam; En ideologi der er fremherskende i visse lande og i visse grupperinger. Her er målet at indføre religion som lovgrundlag; Et lovgrundlag der gælder alle, også ikke-muslimer og ateister. Dette vil visse grupperinger endda indføre ved vold og terror.
Institutionaliseret kvindeundertrykkelse og forskelsbehandling.
Det er lige præcis her det er helt legitimt for os socialister at tage klar og tydelig afstand.
Skulle" kristne" lande/Grupperinger agere på samme vis, så vær ikke i tvivl om at vi alle her vil tage skarp afstand.
Kildekritik
I min liste over svar til Aaen glemte jeg helt det, der egentlig trickede mig til at skrive, nemlig denne passage:
"Jødedommen bruger den kildekritiske metode til at finde ud af om det der står i Torahen er sand eller ikke. Kristne bruger den kildekritiske metode til at komme nærmere til hvad Gud egentlig mente.....og lægger mest vægt på det som står skevet i de ældste skrifter og fragmenter."
Beklager, Aaen, det passer simpelthen ikke (eller kun for en meget ortodoks del af de nævnte religioner). Her taler jeg altså om den videnskabelige kildekritik (der smitter af på den almindelige diskussion). Selv en tidligere overrabiner som Melchior har flere gange understreget, at værdien af de bibelske fortællinger ikke hænger sammen med, om de faktisk har fundet sted, men af den betydning, de har for den troende. Der er også jødiske religionshistorikere, der lægger afstand til en bogstavelig læsning af Toraens historier og tidsangivelser. Endnu videre er der blandt kristne religionsforskere - og endda teologer - en social- og idéhistorisk læsning af Biblen, der sætter spørgsmålstegn ved så at sige alt - endog om Jesus er en historisk figur. Den der med, at teologer læser biblen for at finde meningen (den hermeneutiske metode) er forlængst blevet suppleret med videnskabelig kildekritik.
Allerede i min gymnasietid for 50 år siden lærte vi i religionstimerne, at store dele af det gamle testamente er tyvstjålet fra tidligere, mellemøstlige kulturer, som den dag i dag kan læses i deres mere originale udgave [Enuma Elish, Gilgamesh-epos]. Hvad min opvakte religionslærer da også gjorde med os. Det åbnede for alvor mine øjne. Jeg var faktisk indtil da flittig kirkegænger og medlem af KFUM.
Det ER da længe siden at der har været en så oplysende og højpandet diskussion på tråden, som den der lige nu pågår. Det er da opløftende.
Kan kun være enig med Karsten Aaen, vinden blæser dog i en hel anden retning lige for tiden. Det kan være svært at skelne fanatismen.
"De sidste dages hellige" er i reglen også de mest rabiate, når det handler om at sværte tilhængerne af den religion eller politiske overbevisning, de selv har forladt til fordel for en anden.
Faktisk er overskriften:
’Jeg er en venstreorienteret islamkritiker’
misvisende.
Her i landet kritiserer vel de fleste socialister Islam og religion som sådan.
Og når det kommer til kritisk af Islamisme/politisk Islam, så går Enhedslisten og SF i forreste række.
Så det er vel normalen at socialister er "islamkritikere" blandt andet !