Nyhed
Læsetid: 3 min.

Arundhati Roy beskylder Mahatma Gandhi for diskrimination

Den indiske forfatter og aktivist Arundhati Roy er kommet i stormvejr efter en udtalelse om, at det almindeligt accepterede billede af landsfaderen Gandhi er baseret på en løgn. Reaktionen afspejler en ny politisk drevet kamp om retten til at definere Indiens historie
Arkiv

Sanjeev Rastogi

Kultur
22. juli 2014

Arundhati Roy, forfatter til bl.a. bestselleren De små tings gud og vinder af Booker Prize, har beskyldt Mahatma Gandhi for diskrimination og opfordret til, at de tusindvis af institutioner, der bærer hans navn i Indien, skal omdøbes.

I en tale på Kerala University i byen Thiruvananthapuram i det sydlige Indien karakteriserede forfatterinden det almene billede af Gandhi som »en løgn«.

»Det er på tide at afsløre et par sandheder om en person, hvis doktrin om ikkevold var baseret på en accept af det mest brutale sociale hierarki nogensinde, kastesystemet. (...) Har vi virkelig brug for at navngive vores universiteter efter ham?« spurgte Roy.

Kastesystemet er tusinder af år gammelt, men er den dag i dag definerende for den sociale status for hundreder af millioner af mennesker i Indien bl.a. de kasteløse, eller dalitter, der fortsat udsættes for forskelsbehandling. Forfatterens kommentar fremtvang øjeblikkelige reaktioner og forargelse fra efterkommere til landsfaderen. Og affødte også en vis skepsis hos historikere.

»At være frimodig er én ting, men at være så blasert om din uvidenhed er en helt anden,« rasede Tushar Gandhi, oldebarn af den verdenskendte filosof og aktivist, direkte henvendt til Roy. »Det er bare et forsøg på at få omtale,« tilføjede han. Professor Mridula Mukherjee, ekspert i moderne indisk historie på Jawaharlal University i Delhi, mener, at Roys kritik var malplaceret.

»Gandhi viede meget af sit liv til at bekæmpe kastesystemet. Han var en reformator, ikke en prædikant inden for den hinduistiske religion. Hans indsats var i overensstemmelse med hans filosofi om ikkevold, lige som hans ønske om at promovere social forandring uden at skabe had,« siger Mukherjee til The Guardian.

Men Arundhati Roy er ikke alene om sin kritik af eftertidens glansbilled af Gandhi. Gennem tiden har historikere heftigt diskuteret hans syn på kasterne. Blandt andet har kritikere af Gandhi fremhævet den mere proaktive samtidige Bhimrao Ramji Ambedkar, en dalit, der voksede op i fattigdom, men endte som det frie Indiens første justitsminister og satte et tydeligt fingeraftryk på landets forfatning. Roy skrev for nylig en ny introduktion til en tale af Ambedkar fra 1936, »Afskaffelsen af kastesystemet«, hvori hun kaldte Gandhi »helgen af status quo«.

Mridula Mukherjee medgiver, at Gandhi og Ambedkar »repræsenterede forskellige forståelser af, hvordan man løser problemerne med kastesystemets undertrykkelse i Indien«, men at »begge var lige oprigtige«.

Historien som kampplads

Kontroversen om Roys kommentarer kommer efter en række diskussioner om repræsentationen af indisk historie.

Udnævnelsen af ​​en lidet kendt akademiker til stillingen som leder af ​​The Indian Council of Historical Research (ICHR) har vakt bekymring for, at den nye hindunationalistiske regering i Indien er i gang med at fremme en for dem gunstig ideologisk udlægning af landets fortid. Bharatiya Janata Party (BJP), ledet af Narendra Modi, vandt en jordskredssejr i maj efter et årti, hvor landet var ledet af det sekulære centrum-venstre-parti Kongrespartiet. Da BJP senest var ved magten i perioden 1998 og 2004 kritiserede flere fremtrædende ministre historikere for at promovere en marxistisk eller vestlig vision af Indiens historie i lærebøgerne.

Derfor bragte det minder frem, da Yellapragada Sudershan Rao – leder af en afdeling for turisme på et mindre universitet – inden han i sidste måned tiltrådte sin post som formand for The Indian Council of Historical Research , kritiserede historieforskningen for marxistisk indflydelse og vestligt inspirerede metoder. Han fortalte også i et interview, at han mente, at de hinduistiske litterære epos, Ramayana og Mahabharata, var historisk korrekte optegnelser af virkelige hændelser.

Tro og fornuft

Salil Tripathi, en klummeskribent ved avisen Mint skrev: »Udnævnelsen af ham er bekymrende ( ... ) fordi han synes at tro, at historien er formet af både tro og fornuft. Trosspørgsmål er selvfølgelig vigtige som del af en kultur, det bør ikke diktere historien. Historie handler om fakta og virkelighed«.

Romila Thapar, en af ​​Indiens mest respekterede historikere, udtalte, at hun frygtede, at »ICHR nu kan skrue tiden tilbage«.

BJP har nægtet at have nogen som helst intention om at ændre historieundervisningen i skoler eller på universiteter. Og sagen om topposten i ICHR er ikke det eneste, der peger på, at noget er under opsejling. I februar besluttede forlaget Penguin at stoppe distributionen af en bog om hinduistime skrevet af den amerikanske akademiker Wendy Doniger efter trusler om sagsanlæg fra konservative kræfter. Og i sidste uge var der forlydender om, at BJP havde ødelagt tusindvis af dokumenter, herunder nogle relateret til mordet på Mahatma Gandhi, begået af den hinduistiske fanatiker Nathuram Godse i 1948.

Oversat af Anna von Sperling

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Vibeke Rasmussen

Uden at ville – kunne – tage stilling til Arundhati Roys påstand her, var hendes roman 'De små tings gud' blot én ud af en hel stribe af romaner af indiske forfattere, der udkom på det tidspunkt. Og hendes var den eneste, jeg fik læst. Den gav et fantastisk og fascinerende, men samtidig også trist indblik i netop det rigide kastesystem og, sådan opfattede jeg det under læsningen, en hårdførhed og manglende gensidig empati hos indere generelt.

Det var en stor læseoplevelse, et indblik i en kultur jeg ikke kendte meget til, men samtidig også så skræmmende i sin pragmatiske afsløring af kastesystemet, at jeg mistede lysten – modet – til også at læse de øvrige indiske forfatteres romaner, der på det tidspunkt blev udgivet, omtalt og rosende anmeldt.

Så jeg ser ikke hendes påstand som totalt usandsynlig.

Peter Poulsen

"He was a very violent man. They’re trying to make a saint out of him as the only man who was helping India to be free, which isn’t true. There were hundreds."
Jiddu Krishnamurti (refererende til filmen om Gandhi)

ellen nielsen

Ingen var/er fejlfri - vel heller ikke Gandhi.

Under min søgning efter
om kastesystemet ikke officielt var afskaffet i Indien,
faldt jeg over dette link fra 2012,
hvilket bekræfter, at det er det,
men eksisterer så alligevel

http://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/indiens-kastesystem-h%C3%A6nger-...

Brian Pietersen

Jamen, mennesker falder hele tiden tilbage i tiden, derfor går udviklingen også ekstremt langsomt... vi har ikke kastesystemer af navn, men mennesker der er blevet syge, gamle, arbejdsløse mv. behandler vi jo også af h... til... så inderne skal passe på med at efterligne os. :-)

Michael Kongstad Nielsen

Det er vist en billig omgang skandale-provokation, der ligger og basker på kioskens disk lidt endnu, indtil den er helt død.

Michael Kongstad Nielsen

Gandhis store virke gik på modstanden mod englænderne og forsøget på at forene alle indere, hinduer såvel som muslimer. Det første lykkedes, det andet ikke. Derudover var han dybt bekendt med alle inderes levevilkår, og levede selv blandt de fattigste i perioder. Han gik ind for en ophævelse af diskrimineringen mod de kasteløse, men opgaven var enorm. Nu forstår man på artiklen, at det også handler om marxismens indflydelse i indisk politik, og så kan banen jo være åben for alle mulige beskyldninger for at miskreditere sine politiske modstandere.

Peter Johansen

Det er ikke første gang, at Arundhati Roy langer ud efter Indiens hellige køer. Hun har før pillet ved Mahatma Gandhis glorie og anfægtet Indiens demokrati. Hendes kritik er ofte ensidig og skinger, men ikke uden substans og slet ikke uden relevans. For Indien har ikke nydt godt af den nærmest grænseløse beundring, som har omgærdet Gandhi siden hans død, og som han næppe selv havde bifaldet.
Gandhi var grundlæggende anti-moderne. Han ønskede et Indien uden centralmagt, statsapparat og parlamentarisk demokrati, og en økonomi, der byggede på det nøjsomme liv i landsbyen, hvor man spandt sin egen bomuld. Jernbaner og penicilin var vestlig djævelskab. I den forstand har Gandhi kun bidraget til Indiens fattigdom. Som en indisk kongrespolitiker engang sagde ganske lakonisk: ”If only Gandhi knew how much it has cost to keep him poor”. Derfor er et opgør med Gandhi relevant.

Dana Hansen, Karsten Aaen, Frank Hemmingsen og Gry W. Nielsen anbefalede denne kommentar
Peter Johansen

Langt mere forstemmende er i øvrigt Modi-regeringens forsøg på at manipulere ved indernes historiske selvforståelse, og skabe konsensus omkring det hindunationale verdensbillede. Her er tale om en langsigtet kulturkamp, der kan få svære konsekvenser for Indiens kristne og muslimske mindretal. Og i værste fald Indiens sammenhængskraft og hæderkronede pluralisme.

Michael Kongstad Nielsen

Gandhis kampagne mod englændernes tøjproduktion ved at spinde selv førte på få år til, at eksporten af engelsk tøj til Indien blev halveret samtidig med, at der kom gang i den industrielle produktion af tøj i selve Indien. Et eksempel til efterfølgelse i dagens Afrika.

Gandhi opererede i 1930-erne med dette (ligesom med "saltmarchen"), der er grænser for hvor moderne det kunne være, men nej, han var absolut fremtidens mand, måske lidt for socialistisk indstillet til nutidens Bollywood-overklasse i Bombay.

Frank Hemmingsen

Der er meget få "hellige køer" som tåler moderne efterforskning og en af dem er selvfølgelig Gandhi. Mahatma som betyder stor sjæl er vel noget af en overdrivelse og ikke hans rigtige navn.
Der er mange der har pillet ved hans glorie og med rette sat spørgsmålstegn ved hans virke og eftermæle. Her er en artikel.
http://www.theatlantic.com/magazine/print/2011/07/the-real-mahatma-gandh...

Michael Kongstad Nielsen

Man behøver at tale om "glorie" eller ophøje og idealisere manden unødvendigt, man kan bare nøjes med at vurdere de faktiske historiske forløb. Men det er ofte en nem, billig og effektfuld provokation at nedgøre skikkelser, der har betydet meget i historien. Så kunne man også nedgøre Nelson Mandela, der skal være noget at klandre ham for, eller Franklin D. Roosevelt, Simon Bolivar, Martin Luther ....

Michael Kongstad Nielsen

... "ikke" ... i første linje tredje ord.