Bogen sænker farten og skaber rum om litteraturen

Det skrevne ord er en levende organisme, og bogen er som dens krop, der skaber intimitet ved læserens berøring. Forsvinder den, kan litteraturen risikere at drukne i internettets støj, mener forfatteren og poeten Christel Wiinblad
Kultur
28. juli 2014

– Mister din litteratur noget ved kun at udkomme digitalt?

»Jeg har et meget godt forhold til den fysiske bog, og derfor tror jeg bestemt, at mine bøger ville miste noget. Bogen er ligesom et levende objekt, og når du læser den, går du i intim dialog med den. Skrift og kunst er levende ting, og jeg tror, at den del af det forsvinder, hvis det bare skal ’streames’ og læses på internettet. Det har et element af lidt for hurtig kommunikation, brug og smid væk. I den sammenhæng kan jeg godt lide, at bogen har en afgrænset krop, der ligger en fin grænse i det. Det, at man holder et levende væsen i hænderne, der vil en noget, og som man selv vil noget med, det er en slags venskab. Derfor betyder det fysiske objekt, du kan sidde med i hånden, rigtig meget. Du kan bladre frem og tilbage og tage ejerskab over den, meget mere og meget bedre end på en skærm.«

– Mister litteraturen en personlighed og personlig værdi for læseren?

»Det vil jeg selv helt klart opleve. Bøgerne har et element af at være en gave, man kan give dem videre og få dem selv. Den dimension vil også helt forsvinde, for hvor fedt vil det være at få et gavekort til internettet. Jeg elsker også at have bøgerne stående fremme. De er nogle objekter, man har lyst til fysisk at leve sammen med og have i sin nærhed. De er også en anden form for tid, en langsom tid, som man går ind i, når man læser dem. Digitalt kunne det godt komme til at gå for hurtigt, man kan klikke videre, og bogen forsvinder hurtigt igen. Og det kommer også til at være en del af det virtuelle rum, hvor der findes så meget støj, reklamer, blog og alt muligt.«

– Men er det ikke godt, at litteraturen når ud til mange?

»Det kan man sige, men man er jo heller ikke sikker på, at det rent faktisk bliver sådan. Man forsøger altid at have håb for den udvikling, man alligevel ikke kan stoppe, men det betyder ikke nødvendigvis, at det er rigtigt. Det kan godt være, at det når ud til mange, men jeg tror ikke, det gavner selve læsningen. Man kan også se, der er en modreaktion i gang, alle de små forlag, der blomstrer op – Gladiator og Kronstork osv. Jeg vil mene, at de er en del af den ideologiske bølge, der prøver at holde fast på bogen, netop fordi taktiliteten og berøring er vigtigt. Berøringen skaber en anden sanselighed, end hvis det kun foregik i bevidstheden. Og det er en berøring, jeg tror er sund. Man kunne håbe, at de måske kunne være med til at opfinde bogformen på ny.«

Ånden i bogen

Seneste artikler

  • Det eksklusive skaber myter

    4. august 2014
    Den 35-årige romanforfatter Peder Frederik Jensen foretrækker personligt papirbøger, men tror, e-bogen kan være med til at gøre litteraturen mindre eksklusiv og dermed give den en bredere appel
  • ’Det vigtigste er, at bøgerne bliver læst’

    29. juli 2014
    Egentlig ville Klaus Rifbjerg gerne have, at det var som i gamle dage. Men han er begejstret for, at litteraturen bliver mere tilgængelig. Hvis folk altså får læst bøgerne
  • ’Det er bare vores hoveder, der halter efter’

    26. juli 2014
    Den teknologiske udvikling er uundgåelig, og derfor kan man lige så godt omfavne den, mener den 36-årige romanforfatter Kristian Bang Foss
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Helene Nørgaard Knudsen

jeg vil også sige at skal jeg læse noget der er mere end 10 a4 sider foretrækker jeg også papir. en god bog man har læst mange gange har en speciel følelse over sig. skrive er lige det modsatte: jeg hader virkelig at skrive i hånden.

Det sete afhænger som bekendt af synsvinklen. Ikke alt nyt er godt og ikke alt gammelt er skidt! For et gammelt menneske, som mig, er det fantastisk at få læseoplevelse, læsemulighed og tilgængelighed igen med E-bøgerne, blive forvisset om at selv betydelig nedsat syn vil kunne kompenseres af en stor skærm med ideel belysning. Det er vel det der står, der betyder mest, selvom en 'smuk emballage' ofte 'leder i fristelse'?
Mine børnebørn mellem 11 og 20 er formentlig den sidste generation der får et forhold til papirbogen i det hele taget? Allerede nu skal de kunne skaffe sig 'alverdens' oplysninger via nettet! Ordbøger og opslagsbøger er kun tilgængelig på nettet. De udleveres ganske enkelt ikke. 'Om lidt' er ALLE skolebøger/undervisningmaterialer af papir borte. De næste generationer vil så for nogles vedkommende 'sørge' over det forgangne, mens hovedparten må forholde sig til at 'i går' er borte - for altid - at livet ligger foran med de specifikke vilkår der altid har været for en given generation at tage afsæt i!
Efter min ellers knap acceptable håndskrift ændrede sig til regulære 'skarnbasseben' blev mine personlige breve skrevet på tekstbehandling. Siden sendt elektronisk! Det syntes mine venner ikke om. Jeg spurgte om valget så stod mellem 'maskinskrevet' eller intet brev! I dag er det vel kun de som ikke 'kom med' mens tid var der ikke med glæde modtager mails og vedhæftede filer. Selv hvis al 'støjen' frasorteres, er der med sikkerhed langt flere seriøse udvekslinger via breve der ikke kræver frimærker, end før den elektroniske post? Det samme vil gradvist ske med bøger, men derfor kan man jo sagtens og med rette 'elske' papiret!

Poul Genefke-Thye

Kære Christel Wiinblad, selv om en bog kun udkommer digitalt, vil den ikke drukne i Internettet, for e-bøger er ikke beregnede til at streames. Det kan godt lade sig gøre på tablets og smartphones, men det er ikke hensigtsmæssigt. Langt den overvejende del af dem, der alligevel gør det, er dem, der ellers ikke køber bøger.
Rigtige bogelskere anskaffer sig en e-bogslæser, som gemmer al den litteratur, man anskaffer sig - til gengæld indeholder den ikke andet distraherende materiale.
Man kan finde hver eneste af sine bøger lige så let som man ville finde dem på reolen, og selve læsningen på den papirlignede skærm er meget lig det at sidde med en trykt bog - den er bare lettere at sidde med!
Så alle, der seriøst følger med i bogudgivelser, vil også fange de digitale udgaver.

Takket være den papirhvide og refleksfrie skærm og e-ink teknologien får man en ekstra bonus.
Skriften er vektorbaseret (modsat computerskrift opbygget af pixels) og kan derfor skaleres uden kvalitetstab. Derved kan man spare papir, trykkeudgifter m.m. til specialudgaver med stor skrift til svagtseende.
Og så er der alt det andet: søgefunktion, mulighed for bogmærker, understregninger og noter - vel at mærke uden at bogen bliver permanent tilsmudset!

Morten Balling

Kort tid før min morfar døde, gav han mig et trykt et-binds leksikon, til brug "Hvis nu det der internet en dag holder op med at virke". Med risiko for at blive sat i bås med nogle af de mere syrede preppers, vil jeg mene at ideen ikke var så tosset. Det kan godt være at digitalisering er smart, men mange års computernørderi har lært mig (på den onde måde) at det man gemmer digitalt kan forsvinde hurtigere end taste CMD+z. Ofte når man er mindst forberedt.

Så tak morfar! Whereever you are :)

Til gengæld vil jeg mene at "Det skrevne ord er en levende organisme" er en anelse voluminøst. Liv er svært at definere, og måske kan man sige at en stjerne opfylder temmeligt mange af de betingelser, man sætter op for at noget kan siges at være levende. Men skrevne ord...

http://en.wikipedia.org/wiki/Life#Definitions

Kristian Lund

"Jeg har et meget godt forhold til den fysiske bog, og derfor tror jeg bestemt, at mine bøger ville miste noget."

Læg mærke til at i første del af sætningen tales der om et bestemt jeg's forhold til bøger generelt, mens der til sidst tales om (godt nok en delmængde af) bøgers værdi generelt. Det fysiske forhold og værdien til bogen er noget personligt for CW, men at gå derfra til at fysiske bøger generelt har samme værdi for alle - eller har det med nødvendighed - er uoverbevisende.

Hvis jeg har det godt med min tablet, og ikke føler noget tab ved at sidde læsende med dén, hvor relevant er CWs forhold til hans reol så?

(Hvis ovennævnte forstås som en angreb på CWs ret til at have sine egne præferencer eller holdninger skal det læses igen).