Et kort øjeblik var der hul igennem til krystalkuglen. Så tog Amazon igen den side ned, hvoraf det fremgik, at de barsler med et streamingprojekt med titlen Kindle Unlimited. I dansk sammenhæng er vi allerede blevet præsenteret for streamingtjenesten Mofibo, og i udlandet høster lignende e-bog-streamingtjenester som Oyster og Scribr for tiden stor succes.
Men som altid, når det gælder den amerikanske mastodont, er der tale om helt andre dimensioner. Kindle Unlimited forventes at levere fri adgang til minimum 600.000 bøger for den nette sum af ca. 9,99 dollar om måneden, og da alt tyder på, at det kun er et spørgsmål om tid, før Amazon bevæger sig ind på det danske marked, er streamingtjenestens epoke måske for alvor kommet til bøgernes verden. Dermed bliver det stadigt sværere som forbruger at ignorere en digital produktverden, der på sigt kan underbyde de fysiske produkter markant.
Men er det et tab for litteraturen som sådan? Får den amerikanske bestsellerforfatter Jonathan Franzen ret i, at bogens magi ikke kan overføres til e-bogen, eller betyder det et farvel til en vigtig eksklusivitet, der knytter sig til det enkelte fysiske værk og den autoritet, som bogen traditionelt har været forbundet med?
Forfaldsfortællingen
Man kan ikke ignorere den fetichværdi, der knytter sig til litteraturen, og på den måde får den til at minde mere om billedkunsten end om musikken og filmen, som den ofte sammenlignes med, mener Henrik Kaare Nielsen, professor ved Institut for Æstetik og Kultur på Aarhus Universitet.
»Der knytter sig stadigvæk en kolossal kulturel og social prestige til billedkunst og til det originale, fysiske værk. Den type fetichisme er også til stede inden for litteraturen, f.eks. i form af bibliofil sværmen for førsteudgaver.«
Når litteraturen hakker og hoster sig hen imod en ny digital dagsorden, skyldes det ifølge Henrik Kaare Nielsen netop, at litteraturen er et relativt smalt medie, og at det er et relativt smalt segment af befolkningen, der forholder sig til den.
»Langt større dele af befolkningen har kontakt med film og populærmusik, og disse har hyppigere gennemgået mediale fornyelser. Derfor er det også nemmere at introducere streamingtjenesterne på disse områder end på litteraturens, fordi den minder mere om den klassiske kunst.«
Den klassiske kunst er den kunst fra oldtidens Grækenland, man i 1800-tallet helst skulle rejse ud for at se i den sol, den var frembragt under. Hvis man vel at mærke ville være et dannet menneske. Her fik man den unikke, autentiske og kontemplative kunstoplevelse, der kontrasteres af den flygtige, adspredte og kopiorienterede kunstoplevelse, som er central i forfaldsfortællingen om moderne medie- og kunstforbrug.
Det var den tyske kulturteoretiker Walter Benjamin, der diagnosticerede det prestigetab, kunsten oplever i det moderne samfund, hvor alt kan masseproduceres. Ifølge ham var det ikke muligt at opnå den samme ophøjede, klassiske dannelse i mødet med et masseproduceret kunstværk, som man kunne få i mødet med det unikke, originale kunstværk.
Men ifølge Henrik Kaare Nielsen er der et skævt ræsonnement gemt i den forestilling om aura- og prestigetab, som har overlevet helt til i dag.
»Det er vanskeligt at opretholde en idé om, at masseproduktionen pr. definition giver en kvalitativt ringere oplevelse af kunsten. Hvad skulle det gøre ved værkerne, at de bliver tilgængeliggjort? Deres æstetiske erfaringsværdi bliver ikke nødvendigvis dårligere. At læse et litterært værk på en iPad giver f.eks. ikke en ringere læseoplevelse, end en bog gør.«
Truslen fra paperbacken
Faktisk er boghistorien generelt et udtryk for menneskets frygt for at stå på tærsklen til de sidste tider. I dag er det e-bøger og streamingtjenester, der truer. For 80 år siden var det et format, vi i dag tager fuldstændig for givet, der var den store trussel.
I 1932 besøgte forlæggeren Allan Lane sin krimiforfatter Agatha Christie uden for London. Efter middagen, og inden toget gik tilbage til London, indså han, at han havde glemt at tage bøger med og begyndte ihærdigt at lede efter læsestof til hjemturen. Butikkerne kunne dog kun tilbyde ham populærmagasiner og genoptryk af trivialvictoriansk litteratur. Kvalitetslitteraturen var stadig for de få, mente man dengang. Almuen var hverken interesseret eller uddannet nok til at læse ordentlig litteratur, men det satte Lane sig for at lave om på.
Han mente, at det måtte være et spørgsmål om noget så simpelt som tilgængelighed og pris. I 1935 introducerede han de første 10 bøger i Penguins paperbackserie, der blev trykt på billigt papir og kunne erhverves for kun seks pence. Et år senere var der solgt en million paperbacks, og i dag sælger Penguin Random House i omegnen af 600 millioner paperbacks på verdensplan om året. Paperbacken er sågar Jonathan Franzens yndlingsmedie. Som han udtalte i 2012: »Den teknologi, jeg kan lide, er den amerikanske paperbackudgave af Frihed (Franzens seneste roman, red.). Jeg kan spilde vand på den og stadig læse den. Det er en rimelig god teknologi. Og så vil den endda virke 10 år fra nu. Det er ikke overraskende, at forretningsfolk hader den. Det er en dårlig forretningsmodel.«
Dengang i 1930’erne var alle dog ikke lige begejstrede for udviklingen. Kritiske røster begræd de teknologiske begrænsninger for typografiske udtryksformer, som paperbacken betød.
»Paperbacken var sin tids trussel mod bogens ve og vel. Den indstiftede en materialitetsform, der begrænsede det grafiske udtryk, men til gengæld gav den nogle andre muligheder. I dag er den jo bare et vilkår blandt alle andre for litteraturen. Den har hverken vist sig at udslette eller true litteraturen,« siger Toke Riis Ebbesen, der er adjunkt ved Institut for Design og Kommunikation på Syddansk Universitet.
Trykpressen
Truslen mod litteraturens eksklusivitet og autoritet kan endda spores længere tilbage. Under industrialiseringen i 1800-tallet var det massetrykkeriet, der truede det etablerede boghåndværk. F.eks. lavede en af foregangsmændene for Arts and crafts-bevægelsen, William Morris, sit eget trykkeri som en reaktion mod »forarmelsen af bogen«. Længere tilbage i historien var det den katolske kirkes autoritative udlægning af bibelen, der kom under pres, da Gutenberg i midten af 1400-tallet opfandt trykpressen. Den gav nemlig mulighed for, at Martin Luther kunne sprede sine kætterske skrifter til den katolske kirkes store fortvivlelse.
Det autoritetstab, bogen og det skrevne ord oplever, skyldes dog ikke så meget den teknologiske udvikling som den generelle senmodernitet, vi lever i, mener Toke Riis Ebbesen. »Litteraturen taber autoritet, men det skyldes ikke digitaliseringen, men snarere samfundets generelle udspaltning i subsystemer, der ikke forstår hinanden. Hvis man ser på ungdommens medieforbrug, er litteraturen en marginaliseret størrelse, og på den måde bliver eksklusiviteten mindre, men den findes stadig,« siger han.
Muligheder
For litteraturen mister ikke nødvendigvis sin eksklusivitet, hvis man spørger Toke Riis Ebbesen.
»Den del af litteraturen, der har haft en særlig aura knyttet til sig, flyttes også over på internettet. Rigtig mange af de prisnominerede og omtalte smalle værker er faktisk internetværker. Ikke e-bøger i den forstand, Mofibo og Saxo udgiver e-bøger, men pdf’er, blogs og andre internetformer.«
Ifølge ham giver e-bogen og udgivelser på internettet faktisk flere muligheder for at skabe og udtrykke eksklusivitet.
»Bogen som form er en rigtig gammel kulturel form med en bestemt materialitet, som har været en nyttig konvention for, hvordan vi udtrykker os litterært. Et indhæftet ark af papir, som har været samlet i en bestemt rækkefølge. Men hvis man arbejder med, hvordan man udtrykker sig, er det i virkeligheden vældigt begrænsende. På internettet er der flere muligheder for at skabe eksklusive særlommer, som er uforståelige for den almindelige læser.«
Litteraturens eksklusivitet har på den måde fine vilkår, mener han.
»Den udforsker bare nogle andre udtryksformer og har fået foræret nogle nye muligheder i, at der findes en anden form for materialitet, som er forskellig fra den klassiske bog.«
De nye teknologier åbner altså op for nye eksklusive formater. Men først og fremmest indeholder de muligheden for at åbne for nye modtagere. Der sker nemlig uundgåeligt en form for afelitisering af kunsten i og med, at den bliver nemmere og billigere tilgængelig, mener Henrik Kaare Nielsen.
»Det, der er interessant, er, om de nye medier også samler nye læsere op, eller om det bare er de samme læsere, der skifter medieplatform. Hvis der kommer nye læsere til litteraturen, fordi den skifter platform, er det en klar demokratiseringsproces.«
Men også demokratiseringen og tilgængeligheden af kunsten har sine naturlige barrierer. Ifølge Toke Riis Ebbesen skal litteraturens store udfordring findes et helt andet sted end i den digitale udvikling.
»Problemet er ikke, at e-bogen forarmer litteraturen, men at vi er så småt et sprogområde. E-bogen gør rigtig meget godt for de forfattere, der ellers ikke ville kunne deres finde læsere. En forfatter i Melbourne kan f.eks. finde læserskarer over hele verden nu, men det er ikke muligt for danske forfattere, fordi det kun er os, der læser og skriver dansk.«
Ånden i bogen
Seneste artikler
Det eksklusive skaber myter
4. august 2014Den 35-årige romanforfatter Peder Frederik Jensen foretrækker personligt papirbøger, men tror, e-bogen kan være med til at gøre litteraturen mindre eksklusiv og dermed give den en bredere appel’Det vigtigste er, at bøgerne bliver læst’
29. juli 2014Egentlig ville Klaus Rifbjerg gerne have, at det var som i gamle dage. Men han er begejstret for, at litteraturen bliver mere tilgængelig. Hvis folk altså får læst bøgerneBogen sænker farten og skaber rum om litteraturen
28. juli 2014Det skrevne ord er en levende organisme, og bogen er som dens krop, der skaber intimitet ved læserens berøring. Forsvinder den, kan litteraturen risikere at drukne i internettets støj, mener forfatteren og poeten Christel Wiinblad
jeg køber ikke en eneste e-bog.. og jeg bruger ellers for små 5000,- om året..det er da en lillebitte del til bogens verden. :-)
Jeg har taget ebogen til mig. Den er bekvem at læse og jeg kunne have 50.000 titler på min 128 GB iPad, hvis det var det jeg ønskede. Der er imidlertid et stort problem, som forlagene må gøre noget ved. Den tekniske kvalitet er alt for ringe. Det er ikke unormalt at man finder umotiverede bindestreger, ord som er forkert delt, eller ligefrem ord hvor enkelte bogstaver er erstattet med tegn som plus, ampersand eller dollartegn, og det på hver eneste side i bogen.
Jeg sendte engang hundrede eksempler på den type fejl, fundet på kun få sider i en ebog, til forlaget. De gad ikke engang at svare. Jeg har på fornemmelsen, at forlagene bruger ulønnede praktikanter til at producere bøgerne, og at korrektur og kvalitetskontrollen er ikke-eksisterende begreber. Ebøger bliver først en succes, når forlagene lærer at gøre deres arbejde ordentligt.
Jeg begyndte at læse dobbelt så meget, da jeg fik min kindle nogle år tilbage. Den er i øvrigt uendeligt meget behageligere at læse på end både klassiske bøger, iPads og computerskærme.
@Frank. Det er måske ikke forlagenes fejl, men et teknisk problem. Jeg oplever det i hvert fald meget sjældent. De fleste bøger er uden fejl.
En forkert orddeling må da være forlagets fejl.
Prøv denne her. Planeten Uranus deles Ur-anus.
Jeg har også taget e-bogen til mig, har købt en Samsung tablet og et abonnement på Mofibo. Det var et alternativ til at låne bøger på biblioteket, hvis hylder efterhånden er temmelig tomme. Er meget glad for at læse på tabletten, men ikke helt tilfreds med Mofibos udvalg af bøger (for lidt skønlitteratur efter min mening). Er der andre, der har erfaringer med Mofibo, de vil dele?
@ Frank Hansen
"En forkert orddeling må da være forlagets fejl"
Eller måske det, at du ikke bruger en e-bogslæser, men en computer, der ikke er beregnet til at forstå e-bogsformatet?
ps. Jeg har oplevet en enkelt bog, hvor orddeling mv. gjorde indholdet mere eller mindre ufoståeligt; den skrottede jeg hurtigt. Generelt er der ingen problemer med det.
@ Ruth Gjesing
Det er fint, at du er glad for din tablet, men du ville nok blive mere glad for en rigtig e-bogslæser.
en tablet er en computer. Computere har baggrundsbelyst skærm, hvilket er belastende for øjnene og ekstremt strømkrævende.
E-bogslæsere har en paper-white skærm, der ikke belaster øjnene anderledes end papir - og så bruger den næsten ingen strøm. Kun når man skifter side, så man kan læse mindst en to - tre bøger uden at skulle oplade. Batteriet holder strøm i op til et halvt år ved almindelig brug!
@Poul Genefke-Thye
Jeg bruger naturligvis en ebogsapplikation, som kan forstå det pågældende format på min iPad. Det kan være iBook, Kindle, Saxo reader eller Bluefire. Jeg har haft problemer med dem alle.
En iPad er i øvrigt ikke en computer, idet den ikke kan transformere en vilkårlig inputstreng til en vilkårlig outputstreng.
@ Frank Hansen
På en rigtig e-bogslæser er en ebogsapplikation ikke nødvendig. den er født til at forstå det rigtige format, nemlig .epub.
iPad er en computer - ganske vist med begrænsede muligheder. Den er slet ikke egnet som e-bogslæser - hvad en tablet, smartphone eller PC heller ikke er. Se svaret til Ruth Gjesing.
Jeg læser e-bøger på min iPad. Har vel læst et par hundrede efterhånden. Jeg syntes ikke en e- bogslæser er bedre, tværtimod. Herudover bruger jeg min iPad til meget andet og jeg gider ikke slæbe rundt på en e- bogslæser, hvor man kun kan læse bøger i en dårligere kvalitet.
Jeg elsker følelsen af omslaget i min hånd, hver gang jeg skal blade om på en ny side, glæder jeg mig. Jeg falder i søvn hver dag med en bog i min hånd. E-bøger nej tak. F*** Kindle
From Wikipedia, the free encyclopedia:
An e-book reader is a portable electronic device that is designed primarily for the purpose of reading e-books and periodicals.
E-book readers are similar in form to a tablet computer, and usually refer to readers that use electronic paper, which means better readability of their screens especially in bright sunlight, and longer battery life. When disconnected from the web, an e-book reader's battery will last from weeks to months. A tablet computer typically has a faster screen capable of higher refresh rates which makes them more suitable for interaction.
Any device that can display text on a screen can act as an e-book reader, but without the advantages of the e-paper technology.
Altså, alt andet end en rigtig e-bogslæser kan simulere en e-bogslæser, men det kræver særlige applikationer, kvaliteten er ringere og man kan ikke få den rigtige e-bogslæsers fordele (bedre læsbarhed, længere batteritid)
jeg fatter ikke folks snobberi over det trykte papir,
jeg er forlængst gået 100% på e-bøger lydbøger musik streaming netflix mm, nemmere enklere og bedre, de gode ebog læsere kan give en papir ligende oplevelse, og hvorfor bruge alt det papir, vi køre rundt med tonsvis af papir, som der 100% kan erstattes af ebog læsere som der i god kvalitet kan holde en 4-5 år. før de skal udskiftes, dette spare betydelige mængter co2, og er en mere logisk distrubiton via nettet,
jeg ser faktisk aldrig gammeldags tv længere streaming giver mig friheden jeg bestemmer hvad jeg vil se og hvornår jeg vil se det, ikke et dumt tv program, mine facebook venner anbefaler gode film og bøger som der bør ses læses musik som der skal høres mm. nej LÆNGE leve den digitale revulution, og død over det gammeldags analoge samfund,
Afgiver e-bogslæsere, tablets m.v. varme?
Folk der siger en ipad er bedre at læse på har aldrig prøvet en rigtig ebogslæser. De deciderede ebogslæsere har ikke en normal baggrundsbelyst skærm men det der hedder en eink skærm som er meget bedre at læse på. Skærmen bruger mindre strøm og minder meget om at læse på almindeligt papir. Ulempen ved ebogslæserne er dog at de ikke er specielt gode til at læse f.eks. PDF filer eller andet billedtunge dokumenter der ofte er designet til A4 størrelse. Hvis man udlukkende læser tekstbaserede bøger kan det varmt anbefales at prøve en decideret ebogslæser. Jeg har både en tablet og en ebogslæser og kunne aldrig drømme om at læse bøger på tabletten (der både er tungere og har en dårligere skærm), bruger den dog til PDF og alt andet der ikke er bøger. I kan se en sammenligningen af forskellen mellem de to typer her https://www.youtube.com/watch?v=lMIU2jA4NQQ
O.k. Tak for kommentarer. Jeg tror nu nok, jeg kører videre med tabletten, selv om fx dette her med strømforbruget var nyt for mig. Fordelen ved tabletten er, at den kan bruges til flere ting - et hurtigt Google-opslag, et lille notat mv., hvor man ikke lige gider tænde for pc'en. Er jeg den eneste her, der abonnerer på Mofibo?
Nej da, Mofibo ligger med i denne (stadig lidt hemmelige) nye tele/medie pakke fra Telmore Play til 249 kr.
Pakken giver fri tale og sms/mms samt 5 GB data (i 4G!) PLUS fri HBO Nordic, Molino, fri musik og mange andre indholdstjenester.
Med Telmore Play går Telmore nemlig væk fra fokus på tale, sms og data – i stedet skal det handle om indhold - masser af indhold!
Telmore Play koster 249 kroner om måneden, men har regnet den SAMLEDE VÆRDI ud på pakken hvis de købes enkeltvis
Den samlede værdi i pakken løber pt. op i 799 kroner, så man får temmelig meget ekstra udover de 240 kr.
Her under kan du se, hvad månedsprisen normalt er for de enkelte tjenester og så kan du selv regne på, om Telmore Play er en god forretning for dig
Mobilabonnement med fri tale og sms/mms samt 5 GB data med 4G: 169 kroner
HBO Nordic: 79 kroner
TV2 Play: 59 kroner
C More Play: 99 kroner
Min Bio (Nordisk Film): 45 kroner
Telmore Musik: ( TDC, stream i 192 kbit) 99 kroner
Euroman: 59 kroner
Eurowoman: 45 kroner
Gastro: 65 kroner
Rum: 55 kroner
Mofibo: 99 kroner
Politiken Web: 66 kroner
Ekstrabladet: 29 kroner
Om det er den ene eller anden elektroniske dims, der erstatter papirbogen, har vel ikke noget at gøre med artiklens fokus: om selve overgangen fra papir til skærm har betydning for litteraturen som sådan.
Og det er der vel ikke noget svar på før måske om mange år. Masser af litteratur har allerede i mange år udelukkende eksisteret elektronisk, ved at folk simpelthen skriver deres værker og offentliggør dem på nettet. Det bedste, eller mest kommercielle måske snarere, udkommer så i visse tilfælde efterfølgende på papir (og som e-bog). Med andre ord eksisterer nærmest den omvendte verden også.
I bund og grund er det vel et spørgsmål om personlig smag - om man kan/vil/gider at forholde sig til kulturelt indhold i forhold til fysiske rammer. Den samme diskussion føres jo om fx film og musik. Skal film virkelig ses i biografen? Det synes nogle, men de fleste er ligeglade. Der laves dog stadig masser af gode film. Lyder musik bedre på vinyl end i elektronisk gengivelse? Det synes nogle, men de fleste er ligeglade. Der laves dog stadig masser af god musik.
Men ellers er forskningen foreløbig klart på papirets side. Ikke mindst hvis man ønsker at kunne huske, hvad man læser.
http://www.ga.dk/artikel.dsp?page=24549
Artiklen er usigneret, men er skrevet af Weekendavisens chefredaktør, Anne Knudsen, og blev oprindeligt offentliggjort i Weekendavisen.
Den trykte bogs snarlige død er stærkt overdrevet. Kun et fåtal af bøger egner sig til det digitale medie. Skønlitteratur der KUN læses EN gang er fint, men opslagsbøger - Nej.
Jeg er ovenud begejstret for at læse bøger via Kindle app på min iPad mini, som samtidig fungerer som kamera, netlæser og meget mere. Ud over at det er praktisk med nem og effektiv belysning af hele siden (natbordslampen kan slukkes), som heller ikke skal vinkles for at læse hele linjen, så var jeg faktisk ved at få grå hår over at skulle finde mere og mere reolplads til de utallige bøger, som jeg i årenes løb har købt og læst. Det problem er løst nu, og samtidig kan jeg have alt mit eget læsestof med mig, uanset hvor jeg skal hen eller være. Jeg vil sige til skeptikerne, at når man først lige har vænnet jeg til e-bogsformatet og opdaget hvor nemt og praktisk, det er, så vender man ikke frivilligt tilbage til de ofte tunge og mere eller mindre uhåndterlige bøger, som man også skal finde plads til.
Man kan i øvrigt også sende tekster, som ikke er i Kindle-format (Word, PDF eller andet) til Kindle, hvor de så kan åbnes og læses i det format.
For dem, der som undertegnede læser meget på engelsk, vil jeg anbefale en tilmelding til bookbub.com, hvorefter man dagligt får en e-mail med gode bogtilbud på engelsk - en del kan tilmed hentes gratis i 1-2 døgn. De fleste hentes fra Amazon, men også andre steder fra.
Hmm, kindel har sine fordele.
Dog har de det minus at man indtil videre kun kan købe bøger fra Amazon. Om det er lavet om, siden jeg tjekkede om jeg ville have en. Kan jeg ikke vide.
Men amazon er en rigtig storebror der nok skal bestemme om du må læse uartige historier. Og det er vel og mærke amazons holdning om en bog er for uartig for deres smag.
Så hvis du har købt eksempelvis 1984 af en vis forfatter.
Så gik smagsdommeren amazon ind og slettede samtlige downloadet eksemplare.
Så bare rolig, der sidder en Storebror og holder øje med den gode smag og dårlige som de ikke vil have dig udsat for.
Du får slet ikke valget. Og da amazon nærmest dominere marked.
Så bliver det svært at vælge eller selv bestemme om dine bøger skal slettes.
Og så der i øvrigt murren i krogene om at de benytter deres monopol-ligende status til at være kreative med skat-
Så det da fint at støtte sådanne et fortagende?
Har læst hvad jeg kunne overkomme siden jeg var 10, nu er jeg 78! Frygtede en overgang for at mit ellers alderssvarende syn efterhånden ville mindske glæden ved at læse. Kravet om den rigtige afstand fra øjnene, seks gange så godt læselys som en 20'årig mv. Simpelthen gefundenes fressen med en tablet og fx Mofibo for en gammel læsehest som mig.
Jeg bruger tabletten alene og - meget - sammen med min fladskærm! Med et HDMI kabel kan jeg sidde behageligt i min bedste stol med optimalt læselys og lige den rette højde på bogstaverne;-)
Eneste ulemper er at jeg læser meget hurtigere og får mere med på den store skærm! Derudover er det kommet bag på mig at jeg - med Mofibo - har forladt fjernsyn, Netflix og papirbøger måske for good? Nu kan jeg fortsætte min ungdoms frydefulde jagt på oplevelser og information. Fiktionen kan jeg selv befolke med karakterernes udseeende, kræver god forestillingsevne ;-), og 'opslagsbøger' er lige ved hånden, fordi man på den store skærm kan skifte over til den lynhurtige pc, der på ingen tid giver adgang til hvad der findes på nettet!
PS: fik jeg med at der kan downloades en app til tablets, så de e-bøger jeg ejer og ligger på pc'en kan tages med på en USB-pind og læses uden uden videre på tabletten?
Jeg har glemt mit kodeord. Umuligt at komme igennem til Information desangående?
Arne Hornborg
Det ene udelukker ikke det andet. Der er plads, og behov for, såvel den trykte bog som e-bogen.
Jeg er 80 år. Uddannet håndsætter, det er i vore dage kaldes ,,mediegrafiker''.
Jeg selv har gennemgået hele udviklingen, fra sættekasserne, over rentegningerne til offset, senere videreuddannet i satsfremstillingen ad computerteknisk vej.
Den moderne, tidssvarende uddannelse er lige så krævende som da vi ,,satte i blyet''.
Prøv selv at undersøge det under ,,Uddannelse til Mediegrafiker''.
Der bliver altid talt om ,,BogTRYKkunsten,, - Lidt af en fejfortolkning, selv om den er almindelig.
Selv her i artiklen berettes om, at Guthenberg opfandt ,,trykpressen''.
Den VAR opfundet, omend i beskedne udførelser.
Det virkelige epokegørende var opfindelsen af ,,de løse blystøbte typer''.
Det var det virkelige store fremskridt.
Nu kunne man sætte formene, bruge typerne igen og igen, hvorefter aftryk af formene blev mangfoldiggjort.
Der var forøvringt mange andre personer end Guthenberg der forsøgte, eksperimenterede med de løse typer.
DET var og er den virkelige KUNST.
Det burde hedde ,,SÆTTERIKUNSTEN'' og ikke ,,BogTRYKkunsten''.
Fagets egen skyld, at vi ikke har gjort opmærksom på dét, igennem tiderne.
Uddannelsen til ,,sætter'' er langt mere krævende end uddannelse til ,,trykker''.
Det er sætteriet der arbejder, udfører, satsformene, formgivningen, arbejder med sproget.
I vore dage er begrebet trykker afskaffet. Det hedder ,,grafisk tekniker''. Uddannelsen er kun 3-årig. Dagfagskolen for ,,trykkene'' er 18 uger. ,,Sætterne-Mediegrafikernes'' uddannelse er 4 år. Dagfagskolen er 2x18 uger og 1 gang 19 uger.
Personlig har jeg en e-boglæser, som jeg er meget glad for.
Ikke mindst fordi jeg kan lægge mine egne romaner og digte ind på min ,,e-bog''.
Nyder at arbejde fagligt med det.
Mange e-bøger burde nok behandles professionelt af veluddannede ,,mediegrafikere'', ikke mindst for læsbarhedens skyld.
PS! Jeg har haft mit eget sætteri i 10 år, hvor satsen blev fremstillet ad computerteknisk vej.
Det er ,,sætterne/mediegrafikerne'' der er de rigtige typografer.
Det er HER typografien kommer til sin ret.
Arne Hornborg
Kim Houmøller, det er LANGT lettere at slå op i en digital bog.
Giv mig EN grund til, at det ikke skulle være.
Arne Hornborg
jeg mener man kan klikke på linket -Glemt kodeord.
Skrive din email som du har oprettet din profil med, og så kommer der en email hvor du enten nul-stiller eller bruger den kode de sender med.
Der står vejledning hvordan du gør.
Til Arne Hornborgs kommentar kan jeg tilføje, at der var en fireårig ekstra uddannelse, som en sætter kunne tage og som gjorde vedkommende til matematisk typesætter. Det kræver en helt særlig forståelse, at kunne sætte og bryde matematiske formler, så det både ser godt ud og fremstår matematisk korrekt. Det er en kunst som selv ikke matematikere besidder. Matematikeren skabte naturligvis indholdet, men det krævede en matematisk typesætter at få det til at se godt ud. Dertil kom at de enkelte tidsskrifter eller forlags helt særlige stil og specielle konventioner skulle respekteres til punkt og prikke.
Jeg har selv fået typesat en matematisk artikel i bly udgivet af Kyoto Universitet i slutningen af 1970'erne. Hvert enkelt volumen af tidsskriftet blev sendt i licitation, og i mit tilfælde blev licitationen vundet af et lille trykkeri tæt på hovedindgangen til campus. Jeg husker at de forlangte dobbelt pris, hvis artiklen indeholdt latinske bogstaver. Det var så meget nemmere for dem kun at skulle holde styr på 5.500 kinesiske tegn og to japanske fonetiske alfabetet. Det engelske alfabet på 26 bogstaver stressede dem.
Idag er matematisk typesætning blevet hvermandseje gennem Donald Knut's gave til menneskeheden - typesætningprogrammet Tex, som findes i forskellige varianter, hvor Latex er den mest benyttede. Tex's genialitet er at man ikke får det, som man ønsker, men det som er korrekt. Derved adskiller det sig fra alle mulige infantile programmer som Words og andre, der tiltror brugeren evnen til at foretage de korrekte typografiske valg.
Der er imidlertid et uventet problem ved den store udbredelse af Tex. I gamle dage nåede kun artikler og bøger af høj kvalitet frem til at blive typesat. Man kunne derfor se på en publikation om den var værd at læse. Hvis den var typesat, så måtte den være god. I dag kan man få det værste ragelse til at fremstå på en professionel måde, hvilket kan narre læseren til at tro, at indholdet har en værdi.
Det er korrekt, at det ikke var Gutenberg, der opfandt trykpressen; den opdagelse var basalt set gjort længe før i Kina, og det gælder også forløberen for Gutenbergs løse typer. Gutenbergs opfindelse var ikke så meget det tekniske isoleret, men hans brug af teknologien; Gutenberg optrykte både biblen, men også de skrifter, som indeholdt kritik af den katolske kirke; dvs. masseudbredelsen. Så når jeg er citeret for noget andet, er det en populær forkortelse for det faktum, at Gutenbergs trykpresse var katalysator for den moderne (ikke-kanoniske) litteraturs opståen, en litteratur som indtil den digitale revolution var snævert forbundet med den materielle form, vi kender som bogen. Min pointe er nok, at vi kan stirre os blinde på teknikken, som ebøger benytter, men at det er måden, vi bruger den på, der er afgørende. Og der træder vi babysteps i forhold til den digitale litteratur endnu, fordi potentialet for digital litteratur så tydeligt er stort, men under-udforsket.
Uanset på hvilken side man står i debatten, så er der en uventet glæde ved papirbøger som ikke kan overføres til e-bøger, nemlig ting efterladte i gamle bøger. En hel lille litteratur findes om emnet (på nettet og i elektronisk form):
http://www.abebooks.com/docs/Community/Featured/found-in-books.shtml
http://cambridgelibrarycollection.wordpress.com/2012/10/23/things-you-fi...
http://www.csmonitor.com/1990/0720/uphoto.html
https://www.facebook.com/media/set/?set=a.761034753170.2533118.7905370&t...
En ting undrer mig ved læsningen af denne tråd. Hvis der virkelig er så mange, der erklærer sig som bogelskere (altså den trykte bog), hvorfor har antikvarboghandlerne det så ikke bedre? Der er ikke nær så mange antikvariater som for bare få år siden, og det er nærmest umuligt at sælge brugte bøger. Næh, det er snarere brugere af e-bøger der tager livet af antikvariaterne. Project Gutenberg og tilsvarende initiativer gør det muligt at hente ældre - og måske helt uopdrivelig - litteratur helt gratis.
I øvrigt stiller jeg mig tvivlende overfor disse såkaldte "bogelskere" - måske snarere bogvandaler?
I en af kommentarerne, der følger med artiklen kan man læse følgende svada:
Folk med den holdning til bøger, får i hvert fald ikke lov til at komme i nærheden af mine førsteudgaver!
De burde hellere anskaffe en e-bogslæser, hvor alt dette - fraset ulækre kaffepletter - faktisk er muligt (og har været det i årevis), endda uden at ødelægge bogen.
Man kan lave alle de æselører man vil, lave understregninger, kruseduller eller skrive randnoter. Man kan også skrive længere noter med overskrifter, og ordne dem alfabetisk eller numerisk som man nu vil. Man kan til enhver tid få plasticdimsen til at åbne på sin favoritside - uden at smide den på gulvet.
Allerbedst, hvis man fortryder kan det hele fjernes igen, uden at efterlade sig grimme spor!
For fuldstændighedens skyld vil jeg blot lige nævne, at en e-bog aldrig går op i den elendige limning i ryggen, der har efterladt flere af mine yndlingsbøger i et håbløst og næsten ubrugeligt løsbladssystem :-(
Beklager, "følgende svada" var på mystisk vis faldet ud:
»Måske vil e-bøger overtage en dag, men ikke før alle disse vidunderbørn i Silicon Valley opfinde en måde at bøje hjørnerne, folde ryggen, tilføje en kaffering eller to og lade plastikdimsen åbne på din favoritside, når bogen falder på gulvet.«
@ Majbritt Nielsen:
Kindle er ikke længere den bedste e-bogslæser, og heller ikke længere dominerende. Kindle er låst til Amazon's eget format - som til gengæld ikke kan læses af andre e-bogslæsere.
Det p.t. gældende format er EPUB, som alle (altså undtagen Kindle) kan læse.
Amazon's dominans er fortid, og der er masser af gode e-bogslæsere på markedet, f.eks.. Sony eller Kobo.
Forsøg på censur er forekommet, og vil sikkert ske igen, men når folk opdager, at der er andet i verden end Amazon og Google, vil det ikke kunne gøres effektivt.
Monopoler opstår kun, hvis brugerne ikke er opmærksomme på alternativerne.
Der er stadig mennesker, som sværger til LP pladen frem for CD og flac, men hvis det er musik og kvalitet, der er i centrum, synes jeg det vanskeligt at vænne sig til ham, som altid sidder i baggrunden og spiser corn flakes eller steger flæsk. Husk, teknologien er menneskets tjener, ikke omvendt. Fortab dig ikke ud i tingenes verden, som ting.
jeg går efter historien.
Poul Genefke-Thye
29. juli, 2014 - 12:29
Det udsige er nok, at en gang i fremtiden. Vil folk passioneret forsvare deres e-bogssamling overfor en ny udviklingen i fremtidens "bøger".
Så kunne det være sjov at hive dagens debatter frem og se den i har ændret sig siden da.
Og tak for info ang e-bøger.
Jeg fik aldrig anskaffet mig en, men nok mest pga dovenskab og begrænset udbud fra biblitekket.