Læsetid: 10 min.

En ekshibitionist kan også være privat

Selvom hun øser af sit eget liv og indvier offentligheden i selv meget intime ting, så er hun en meget privat person, billedkunstner og forfatter Iben Mondrup. Her er hemmeligheden om hendes liv og lyst til at bruge sig selv
Det er blevet sværere for folk at skelne mellem det offentlige og det private, mener forfatter Iben Mondrup. Det oplever hun blandt andet, når hun har brugt sig selv som eksempel i en debat om sex og kvindetyper og derefter får henvendelser fra mænd, der gerne vil tale videre helt privat.

Jakob Dall

1. august 2014

At skrive er for forfatteren Iben Mondrup en undersøgelse af relationer og dermed også af hende selv i forhold til verden.

»Helt grundlæggende er der en selvoptaget åre i mig, som handler om at kunne forstå mig selv og forstå, hvordan jeg placerer mig over for andre mennesker. Det rum mellem mit jeg og verden uden for mig har voldt mig både store glæder og problemer.«

Hun kommer egentlig fra billedkunsten og fotografiet, hvor hun også har været styret af den samme undersøgelse. For eksempel har hun ofte brugt sig selv som model, når hun fotograferede.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Khanh Gia
  • Peter Taitto
  • ole eising
Khanh Gia, Peter Taitto og ole eising anbefalede denne artikel

Kommentarer

Helene Nørgaard Knudsen

derfor har jeg det fint med nettet som filter. jeg ved at når jeg har trykket send kan hele verden se det så beslutningen om privatliv skal tages inden. at jeg ikke kunne drømme om at udlevere mig selv på samme måde hvis jeg bliver spurgt og slet ikke i realspace er noget andet. forskellen er at jeg vælger hvad jeg vil dele og det andet er at folk mener jeg skal dele noget jeg ikke har lyst til at dele for så havde det været delt allerede :-)

Jørgen Malmgren

Det her kan jeg relatere til som forfatter, jeg bruger i høj grad min eks, børn og øvrige familie samt kolleger, når jeg skriver, men jeg ønsker ikke, at de skal føle sig som en del af det. Jeg tro,r at der er stor forskel på skandinaviske forfattere og amerikanske, for de bruger alt uden smålig skelen til genkendelsen.

Jeg ville blive flov, hvis min familie og gamle kollegaer kunne genkende sig selv, i det jeg skriver. Selv om jeg henter inspirationen fra virkelige mennesker, i mit liv. Balancen er hårfin, tag det du kan bruge og så ændre på rammen og situationen.