Emil Nolde og hans paradoksale held

I Norge kunne for 30 år siden en kunsthistoriker, Marit Werenskiold, ene kvinde lægge en Emil Nolde-udstilling ned. Den skulle være åbnet i Stavanger i 1985, og det blev den så ikke.
Hun havde forsket i den norske kunstekspert Henrik Grovenors arkiv og fundet gamle korrespondancer med den tyske ekspressionismes mester, der viste afsenderens aktive sympatier for det nyudråbte Tredje Rige og dets kulturprogram. Sine fund fremlagde hun i en artikel i Aftenposten. Det var nok.
I dag ved man meget mere og meget værre, men på Louisiana bliver Nolde heldigvis hængende. Hans liv er ikke hans værk; og hans værk i øvrigt heller ikke, hvad han selv mente om det og med det. Siden Marit Weren- skiolds aktion – dvs. op gennem 90’erne og frem til i dag – er Noldes stilling under nazismen blevet afdækket lag for lag. Og den handler ikke længere kun om, at han var forfulgt. Den handler om, i hvilken vægtskål han lagde sin lod, om hvor holdningerne hører op og fristelserne, også kaldet opportunismen, begynder.
Mest læste
Information.dk
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »