Baggrund
Læsetid: 5 min.

Men hvad nu, hvis man faktisk bliver gladere af andre menneskers feriebilleder?

Facebook har manipuleret med nyhedsfeedet hos 689.003 brugere for at teste effekten på vores humør. Etisk uforsvarligt, ja, men tilbage står et unikt databaseret studie af den menneskelige psykologi. Og resultaterne går umiddelbart imod strømmen af antagelser om internettets fremmedgørelse
Facebook har manipuleret med nyhedsfeedet hos 689.003 brugere for at teste effekten på vores humør. Etisk uforsvarligt, ja, men tilbage står et unikt databaseret studie af den menneskelige psykologi. Og resultaterne går umiddelbart imod strømmen af antagelser om internettets fremmedgørelse

iBureauet/Mia Mottelson

Kultur
23. juli 2014

Facebook har eksperimenteret og manipuleret med 689.003 menneskers humør ved at filtrere deres nyhedsfeed efter positive og negative statusopdateringer. Det skal hverken negligeres, forsvares eller hvidvaskes. Det giver reelt set Facebook magten til at gøre os triste på kommando og i betragtning af, at vi bruger godt 7,5 timer om ugen på Facebook, er der vel næppe nogen anden virksomhed i historien, der har haft så megen magt over, hvad vi tænker, føler og udtrykker. Det var egentlig ikke nær så skræmmende, før vi fandt ud af, at de rent faktisk benytter sig af den magt.

Men det ændrer ikke ved, at vi står tilbage med et usædvanligt psykologisk studie. Det hører til sjældenhederne, at man har mulighed for at lave testforsøg med 689.003 mennesker. Så det lille stykke forskning, der er udgivet i det amerikanske tidsskrift PNAS på baggrund af de indsamlede data, er selvsagt interessant. Og det kan måske kvalificere den løbende diskussion om, hvordan de sociale medier påvirker os.

Alene på nettet?

Forskerne bruger data til at konkludere to ting: Ja, social afsmitning foregår også online, og nej, det gør os ikke triste at se alle de jubelglade onlineoptimister, der bombarderer vores nyhedsfeed med feriepalmer og baskende småbørn.

Netop den sidste pointe gør op med en af de centrale negative fortællinger om vores liv på de sociale medier. F.eks. skrev professor i Social Studies of Science and Technology ved det amerikanske eliteuniversitet M.I.T. Sherry Turkle i 2011 bogen Alone Together, der er blevet en bestseller på området. Heri beskriver hun, hvordan intimiteten i vores forhold til venner, kæreste og forældre er i fare for en følelsesmæssig afkobling, når vores liv rykker fra det fysiske til det digitale rum.

Vores brug af Facebook fortæller således mere end vores statusopdateringer, og selv om ingen af os logger på Facebook for at føle os triste og ensomme, så er det netop, hvad der sker.

Det er den pointe, forskerne bag Facebook-studiet mener at kunne afvise. Faktisk forholder det sig stik modsat, mener de.

»Resultaterne viser, at de følelser, vores venner udtrykker via sociale medier, direkte afspejler vores eget humør,« skriver forfatterne bag studiet.

Facebook har talt antallet af positive og negative ord i statusopdateringerne hos brugerne og derefter filtreret nyhedsfeedet. En gruppe blev i en uge primært eksponeret for positive opdateringer og en anden så kun de opdateringer, der indeholdt negative ord. De brugere, der blev udsat for positive opdateringer, skrev selv flere positive statusbeskeder efterfølgende, ligesom de brugere, der blev udsat for negative opdateringer, selv blev mere negative.

Og det er ikke det første studie, der peger i den retning. I 2009 konkluderede Sebastián Valenzuela, der er lektor ved Catholic University of Chile, at Facebook gør os gladere, øger vores sociale tillid og engagement og endda stimulerer til øget politisk deltagelse – en tese, som Facebook afprøvede, da de i 2010 forsøgte at stimulere deres brugere til at stemme ved det amerikanske valg, hvilket resulterede i, at 340.000 flere amerikanere gik i stemmeboksen.

Endvidere argumenterer Matthew Lieberman i sin bog Social: Why Our Brains are Wired to Connect for, at sociale medier ændrer den måde, vi læser og ser verden på. Vi tænker allerede på, hvordan og med hvem vi vil dele vores oplevelser med på Facebook, mens vi er i gang med dem, og alene tanken om en succesfuld statusopdatering aktiverer hjernens belønningscentre.

Nøglen til at forstå disse modsatrettede konklusioner ligger i, hvad vi reelt set bruger vores tid på Facebook til, skriver psykologen Maria Konnikova i The New Yorker. Det afhænger således af, om vi er aktive eller passive, når vi er på nettet. Når vi er aktivt engageret, hverken keder vi os eller er ulykkelige. Når vi blot er passive tilskuere, sætter kedsomheden ind.

Spejl!

Derfor er de nye resultater fra Facebook hverken overraskende eller endegyldige, mener adjunkt Paolo Parigi, der har forsket i social isolation ved Stanford University. Og ingen af parterne har nødvendigvis patent på sandheden, for selv om det giver god mening, at det er muligt at sprede vores følelser via Facebook, kolliderer det ikke med tesen om, at vi føler os mere alene, når vi er på nettet, fortæller Paolo Parigi.

»På Facebook er der er tale om mere overfladiske relationer. Tid er en knap ressource, og hvis man dedikerer sin tid til at pleje overfladiske venskaber, så er der ikke tid til at udvikle disse venskaber i dybden. Derfor er de følelser, vi ser spredt, også mere overfladiske og ikke et reelt udtryk for positive og negative følelser,« vurderer Paolo Parigi.

Opbakningen til den konklusion findes i den forenklede metode, Facebook har anvendt til at undersøge brugernes følelser. Der er ingen fornemmelse for kontekst, når man alene ser på enkeltstående ord, lyder kritikken. Derfor er det ikke så meget et udtryk for en følelsesmæssig respons, som det er en online version af børnelegen ’kongens efterfølger’.

»For at kunne måle de reelle følelser bliver vi nødt til at forstå konteksten og afkode kropssproget. Online har vi kun mulighed for at forudsætte konteksten, og det påvirker vores adfærd,« siger Paolo Parigi.

Ikke overbevist

Dr. Larry Rosen, der er professor i psykologi ved California State University og forfatter til bogen iDisorder, er enig, og trods det imponerende datasæt er han heller ikke endegyldigt overbevist, om at forskerne bag har tilstrækkelig ammunition til at skyde Turkles konklusioner ned.

»Jeg er statistiker i hjertet, og jeg krymper mig, når jeg ser så stærke konklusioner på baggrund af så små effekter. Det virker, som om de har presset citronen lige lovlig meget,« siger Rosen, der mener, at ren logik tilsiger, at man simpelthen ikke kan vise den samme form for empati online som offline. »Pokes og likes har helt bestemt en emotionel betydning, men den er ikke så stærk som den empati, vi finder offline.«

Forsøgets klareste konklusion af de 3 millioner statusopdateringer og de 122 millioner ord, der er nedfældet af 689.003 brugere, er dog, at følelser i statusopdateringer, positive eller ej, engagerer os. Andre folks følelser får os til at klikke, kommentere og dele mere. Og så kan Facebook snildt ignorere, om vi faktisk er triste, eller om vi bare holder facaden og leger ’kongens efterfølger’.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvordan kan man overhovedet objektivt gruppere et statement eller udsagn som enten entydigt positivt eller negativt uanset ordvalg? Hmmmm...
Alt afhænger vel af konteksten og der skal mindst to til tango. En afsender og en eller flere modtagere...

Og så hele smøren om at FB klart har overtrådt nogle etiske regler, meeeeen... NU har vi jo så lige alligevel noget spændende statistik om mennesker, så...!!

Det tyske herrefolk lavede f.eks. også mange 'spændende' forsøg med mennesker, som vi sikkert kan lære meget af, når vi er færdige med at fordømme dem.

Jeg synes af FB er ren kommerciel overvågning og at al forloren snak om demokratisk og politisk engagement er på baggrund af folks adfærd online på dette site er røvsyg salgstale...

'Skriv under her hvis du også synes at det er for meget...'

'Del dette foto, hvis du også er mor og elsker dine børn over alt i verden...'

Steffen Gliese

For os, der har været igennem mange faser af sociale medier på internettet, fra chat til - chat! ved, at man kommer til at relatere til mennesker, som man aldrig har mødt, ofte ikke engang ved, hvordan ser ud, men alligevel måske kender bedre end vores nærmeste omgangskreds.
Og indtrykkene bekræftes, når man møder de virtuelle venner i virkeligheden.

Carsten Mortensen, Lise Lotte Rahbek og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar

Jeg forstår ikke at alle ikke har lært at installere Noscript og Adblock plus -

Problem løst -

John Fredsted, lars abildgaard, Lone Christensen, Niels Mosbak, Per Jongberg og Jakob Lilliendahl anbefalede denne kommentar

Emnet er udtømt efter den handling - de kan sende alt det af sted de ønsker - det bliver blokeret

Undersøgelsen synes ikke at tage stilling til problematikken omkring hvorvidt indlæg på FB er udtryk for objektiv sandhed, eller om hvorvidt de er udtryk for bevidst eller ubevidst selviscenesættelse ("alle mine FB-venner har alle perfekte liv fuld af perfekte stunder ifølge deres opdateringer, derfor må jeg også skrive om mit perfekte liv med alle mine perfekte stunder, uanset om det er sandt eller ej").

Jørgen Steen Andersen, Carsten Mortensen, Lise Lotte Rahbek og Anders Feder anbefalede denne kommentar
Anders Feder

Ja, det er da fint nok at have en teori om at kommunikation med andre mennesker også på sociale medier kan have en gavnlig effekt på humøret. Men det er da næppe noget man kan måle på hvad folk sidder og indtaster. Som en anden spåkones tyden i kaffegrums.

Steffen Gliese

Ingen har perfekte liv, og det ved vi godt alle sammen. Man skal være meget ung og naiv for at tro, at der ikke er alle mulige mørke skyer af større eller mindre rumfang over de flestes liv med skiftende interval - og det kan man sandelig også lade slippe ud på mangfoldige kreative måder, der kun forstås af de nærmeste.
Hvad man derimod møder på FB, er også mange menneskers tab og sorg, hvilket er både ganske lærerigt og civiliserende - samt oplysende for dem, der bør informeres ved dødsfald, f.eks.

Anders Sørensen

Klara Liske, jeg forstår ikke, hvad Noscript og Adblock har med ovenstående artikel at gøre.

Jakob Lilliendahl

Jeg forstår ikke folk der ikke bruger deres hosts-fil til at kontrollere forbindelser til deres PC:

http://winhelp2002.mvps.org/hosts.htm

Jeg forstår heller ikke dem der ikke blokere 3. parts cookies i deres browser, eller dem der ikke bruger "HTTPS everywhere", eller "DoNotTrackMe" - som minimum..

Men mest af alt, så forstår jeg ikke folk der bruger FB.. Men der er selvfølgelig meget jeg ikke forstår

Jørgen Steen Andersen, Jens Thaarup Nyberg, lars abildgaard, Anne Eriksen, Niels Mosbak og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

"Det giver reelt set Facebook magten til at gøre os triste på kommando og i betragtning af, at vi bruger godt 7,5 timer om ugen på Facebook, er der vel næppe nogen anden virksomhed i historien, der har haft så megen magt over, hvad vi tænker, føler og udtrykker."

Der er eksempler på langt større indgreb, der med psykologiske virkemidler påvirker hin enkelte:

1) Mange bliver eksponeret for den mediebårne nyhedsstrøm mere end 7,5 time per uge, og det lykkedes på yderst overbevisende måde at forhindre hin enkelte i frit at forme en egen verdensanskuelse.
2) De fleste må gennemleve mere end 10 års ophold i det moderne skolevæsens regi, hvilket i meget høj grad former vore opfattelser og vore adfærdstræk.

Tag endelig ikke en meningsafvigers ord for gode varer. I stedet kunne man kigge på hvilken indflydelse Wilhelm Wundt havde. Eller hvordan psykologien blev anvendt til at skabe den moderne reklamebranche, hvor kendskabet til den menneskelige psyke systematisk anvendes til at manipulere os alle.

Niels Duus Nielsen, Helge Rasmussen, Jørgen Steen Andersen, Carsten Mortensen, Lise Lotte Rahbek, Philip B. Johnsen og Jakob Lilliendahl anbefalede denne kommentar
Jakob Lilliendahl

Anders, Jeg tror sammenhængen til artiklen er at ville manipulerer med internettet, i stedet for at lade internettet manipulerer med dig.. Men nu gætter jeg bare

I øvrigt et flot ord:

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=manipulere - tryk evt. vis beslægtede ord

Det handler om at gøre noget ved det, tror jeg:

http://andreord.dk/ord/16155-gore-lave-om

Anders Sørensen

Jakob Lilliendahl, problemet er jo netop ikke løst (i denne sammenhæng).

Det er Facebook selv, der, så vidt jeg har forstået, har stået for pågældende undersøgelse/ekperiment. Det hjælper Noscript og Adblock intet på.

Jakob Lilliendahl, Martin Åberg, Heinrich R. Jørgensen og Anders Feder anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

Jakob Liliendahl:
"I øvrigt et flot ord"

Tak for interessante link. Ja, ordet manipulere har en betydning, og det har koge også. På moderne engelsk kan man stadig udtrykke at nogen 'koger på noget', f.eks. 'cook the books'.

I Facebook-universet kan man ikke blot tilnærme sig andre. Man kan ligefrem 'like' (verb) dem man mener at ligne, eller som man af opportunistiske grunde vælger at lefle for.

Selv om det ikke er blevet trykt i avisen endnu, skulle det dog være ganske vist alligevel, dvs. en moderne kendsgerning. Ikke helt det samme som en ægte kendgerning, også kaldet et faktum, men det har dog et skær deraf. På engelsk blev der foreslået et nyt ord for den slags nye 'facts' der kreeres af medier med en håndbevægelse, 'factoid', men det fik sprogets de facto herskere hurtigt politiseret bort vha. en simpel nysproglig manøvre.

Steffen Gliese

Jeg kan opleve masser af følelsesmæssige udsving i forbindelse med facebook, men ingen af dem har at gøre med, hvad jeg bliver serveret af opdateringer. Derimod meget med hvem jeg hører fra og ikke hører fra, og det er trods alt et spørgsmål, stadigvæk, mellem mig og vennerne.

randi christiansen

Selvf påvirker virtuel kommunikation - alle input påvirker, og det ville være mærkeligt, om virtuel glæde skulle gøre os sure, bare fordi den fysiske dimension er anderledes end i den ikke-virtuelle verden - vi blir måske bare glade på en anden måde?
Så - gem et lille smil til det blir gråvejr

Anders Sørensen

:D

Anders Sørensen

Gem gerne ovenstående til en forhåbentlig snartkommende gråvejrsdag.

Anders Feder

Heinrich R. Jørgensen: Du har da selv like-øt flere indlæg i denne tråd, hvilken der da heller ikke burde være noget galt i. Det er det befriende alternativ til de mennesker der rejser sig op til generalforsamlinger for at sige: "Jeg er enig med det Hans Ole sagde, og det Kurt Åge sagde, og det Bent Emil sagde, og det Karsten Lars sagde, og det Peter Karl sagde. Det var bare det," og sætter sig tilfredst ned igen.

Jakob Lilliendahl

Nej, det er nok rigtigt Anders.. Sådan har jeg også forstået det, men de skader ikke:)
Den type af indholds-manipulation der har foregået på FB, kan antageligvis også konstrueres af andre, 3. parts aktører.. Ved dog ikke konkret hvilke dele af Facebooks feeds de selv kontrollerer og hvilket overgives til andre

https://www.google.com/doubleclick/
https://www.facebook.com/business/products

Jeg kan ikke overskue det, og har ikke en FB konto jeg kan prøve mig frem med, det kunne ellers være sjovt ;)

Niels Mosbak

Så kan jeg bedre forstå at min kat har været helt oppe at køre, han har nemlig sin egen facebookprofil;-)

Kim Øverup, Carsten Mortensen, Lise Lotte Rahbek, lars abildgaard, Niels Duus Nielsen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Peter Jensen

"»For at kunne måle de reelle følelser bliver vi nødt til at forstå konteksten og afkode kropssproget. Online har vi kun mulighed for at forudsætte konteksten, og det påvirker vores adfærd,« siger Paolo Parigi."

Læg dertil menneskets spejlneuroner og alle de mange øvrige sanser, som ikke indgår i en social kontekst, når mennesker skriver til hinanden og om sig selv på internettet. Parigis pointer er helt afgørende, der er tale om fup-forskning. Talentløsheder, som skal sælge lortet - udført af positiv psykologi-plattenslagere. Passér gerne gaden.

Jørgen Steen Andersen, Kim Øverup, Lise Lotte Rahbek, lars abildgaard, Niels Duus Nielsen, Niels Mosbak og Jakob Lilliendahl anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Nudging har mange gode anvendelses muligheder, men der er ikke langt, til negativ manipulering, derfor bør alle være varsomme, med ukritisk, at tillade manipulation.

Fra link:
"Nudging: Hvordan får man folk til at ændre adfærd?"

Link: http://videnskab.dk/kultur-samfund/nudging-hvordan-far-man-folk-til-aend...

Fra link:
"Nudging er en måde, hvorpå man kan påvirke mennesker til at træffe et bestemt valg. Det kan handle om både gode og sunde valg, men også om uheldige og usunde valg."

Link: http://www.danskepatienter.dk/tema/forebyggelse/s-dan-virker-nudging

Jakob Lilliendahl

18.36: Nej, det er nok rigtigt Anders Sørensen.. Så er det på plads!

Anders Feder:

Der er meget meget stor forskel på at trykke "Anbefal kommentar" på information.dk og på at trykke "Like" på Facebook.. "At foreslå brugen af eller udførelsen af indholdet af en litterær fremstilling" har en helt anden betydning end "at kunne lide noget"

Hvor man i det første udsagn ihf også kommunikerer med andre mennesker ved at foreslå dem noget, er det andet udsagn blot en eller anden form for identitets-bekræftelse.. Eller noget..

Det var ikke et et factoid udsagn, bare min mening.. :)

Claus Jensen

Altså lige et par ting:

Det at Facebook har og bruger deres magt til at manipulere følelser hedder propaganda, eller i vore dage reklame. Det er ikke mere skræmmende når FB gør det, end når BR ender os julekataloger med sne og nisser. Det forskningsuetiske er alene, at de gør det uden at meddele forsøgskaninerne det, og for nogen af os, at det tilsyneladende også sker i samarbejde med Big Brother i statsapparatet.

Nummer to, det er, som Peter Nielsen siger, a priori fupforskning, der er tale om. Hvis man vil vide, hvilken indflydelse cyberhændelser har på vores "virkelige" liv, så nytter det selvsagt ikke at måle vore cyberreaktioner. Man skal ud og kigge på, hvordan vore virkelige liv påvirkes. Det er en ligegyldig observation blot at konstatere, at vi reagerer på negative eller positive stimuli.

Om man bliver mere eller mindre ensom af Facebook skal derfor heller ikke måles på enkelte reaktioner, men på samlet livskvalitet og sammenlignes med alternativer. Det sidste kaldes også nogle gange en "kontrol", og alle forskere ved, at et forsøgs værdi er stærkt begrænset uden en sådan.

Jørgen Steen Andersen, Niels Mosbak, Steffen Gliese, Frank Hansen, Michael Kongstad Nielsen, randi christiansen, Lise Lotte Rahbek og Peter Jensen anbefalede denne kommentar
Claus Jensen

Peter Nielsen > Peter Jensen

Lise Lotte Rahbek

.. Hvem har ikke prøvet at sidde og se på andre menneskers feriefotos i virkelighedend verden og småkede sig, men prøve at være høfligt interesseret?
Ja, ok, måske er det bare mig, men jeg præver i den slags situationer bevidst at afspore emnet og dreje ind på sam-tale. :)

Jørgen Steen Andersen og Bente Simonsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Den fremgangsmåde er sværere på facebook, men nemmere blandt rigtige venner.

Vibeke Rasmussen

Om 'nudging' – i øvrigt en form af det engelske begreb 'to nudge' som heller! ikke findes på oprindelsessproget. :)

http://m.youtube.com/watch?v=jT3_UCm1A5I

Heinrich R. Jørgensen, randi christiansen og Anders Feder anbefalede denne kommentar
Anders Feder

Vibeke Rasmussen: Ikke for at indlede en grammatikvidenskablig diskussion, men hvorfor skulle den ikke findes? Der er vel bare gerund af verbet "nudge"?

Vibeke Rasmussen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

Anders Feder:
"Du har da selv like-øt flere indlæg i denne tråd"

Når jeg anbefaler kommentarer, er det oftest for at signalere til andre, at jeg finder kommentaren læseværdig. Det hænder at jeg anbefaler kommentarer hvis synspunkt jeg ikke deler, i fald andre argumenterer lødigt for et synspunkt, eller har gjort en betydelig indsats for at udtrykke et synspunkt.

Det er ikke det samme som at udtrykke at jeg tilslutter mig samme opfattelse, altså at jeg signaler at mit synspunkt er lig det der udtrykkes i kommentaren. Hvis det var, ville jeg ikke anbefale, men istemme kommentaren.

Ordene 'anbefale' og 'istemme' er udsagnsord, og beskriver handlinger. Det er ordet 'lide' også, men i de tilfælde læsning af kommentarer påfører mig åndelig smerte, døje eller fremkalder andet ubehagelig, får de sjældent min anbefaling. ;-)

Betydning af det engelske 'like' er lidt indviklet, men som udsagnsord (for at trykke på en virtuel knap må være en handling) betyder det formodentligt at kommentaren behager én (selv), og at ens handling er at udtrykke tilfredshed. Det kan man på dansk jo kalde 'at billige', men jeg tror der vil gå kludder i den ny-sproglige vaneforestillinger, hvis FB-kommentarers popularitet blev udtrykt i 'billighed'. På moderne danglish kan for tiden foretage handlingen 'at please', men det er vist upopulært at være 'en pleaser'. En pleaser er formodentligt det man kan blive forvandlet til, hvis man foretage please-handlingen tilstrækkeligt hyppigt og regelmæssigt.

For at gøre en lang kommentar længere, så er min pointe at det er nonsens at tale om handlingen 'to like', eller som det nok hedder på ny-dansk, 'at like'. At en kommentar bifalder én, at man værksætter en kommentar, har snarere den skrevne kommentar som aktør, end læseren. Det er kommentaren, skribentens værk, der udvirker tilfredshed hos læseren. Læseren foretager sig jo ingen anden handling end at læse, hvorved velbefindendet indfinder sig. Så at trykke på den virtuelle knap, er ikke 'at like', men den aktive handling at meddele andre sin tilfredsstillelse.

Det er andet og mere en sprogligt flueknepperi. Det handler om at kunne bruge ordene og sproget meningsfuldt, da ordene former vores forestillinger om 'verden' og 'virkeligheden'. Hvis man godtager meningsløst ævl, får man med usvigelig sikkerhed ikke dannet en 'ret' forestilling. ;-)

Jeg henviste tidligere til Wilhelm Wundt. Wundts arvtagere udklækkede den doktrin, at børn og andre af vore yngre artsfæller ikke behøver at nå til indsigt om at de har personligt ansvar og personlig frihed, og at deres uddannelse og opdragelse ikke behøver at fremme at den mulige erkendelse hin enkelte håbefuld ung, at enhver kan hæve sig over det dyriske. I stedet for blot at være blot 'man' er det muligt at vælge at gøre brug af sin intellektuelle formåen, sin forstand, sin indlevelsesevne, og blive mere end 'man'. Human, eller nok snarere 'humane' (adj).

Wundts arvtageres doktrin var en slags mekaniske skoling snarere end den traditionelle humanistiske skoling. I stedet for at lade hin enkelte vokse til erkendelse om at menneske er noget man gør sig til som følge af en selvopfattelse som et villet fornuftsvæsen, var de påståede tese, at man kunne forme unge mænd (af begge køn) til hensigtsmæssig adfærd ganske enkelt vha. stimuli/respons træning. Når den unge gør noget der behager deres temporære formynder og træner, udsender denne mere eller mindre subtile signaler der har til hensigt at belønne den unge og dermed lade hele kuldet/klassen forstå at den adfærd udløser belønning. Modsat, når den temporære formynder misbilliger uønsket adfærd, anvendes domptørkunsten til at vække ubehag i den unge og ikke mindst flokken. Simpel stimuli/respons træning.

Og det er hvad jeg opfatter FB's 'like' knap som. En videreførelse af en repressiv og antihuman doktrin, hvor belønningshungrende mænd m/k tilfredsstilles når deres 'output' udløser hobens velvilje.

Helge Rasmussen, Jørgen Steen Andersen, Vibeke Rasmussen og Jakob Lilliendahl anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Anders Feder, du har ret. Der var jeg nok både for hurtig og for kategorisk. Det virker bare som om, at lige netop dén form er langt mere brugt på 'dansk' end på engelsk. Beklager min skråsikkerhed.

Men i øvrigt kan man til listen af fordanskede verber som fx 'like' og 'please' tilføje:

• linke
• recommende
• spotte (som i "opdage" og ikke "håne"!)
• ranke (som i "rangordne" og ikke "strunk" eller "stængel")
• hoste (som i "være vært for" og ikke "host-host")
• misse (som i "ramme ved siden af" og ikke "knibe øjnene sammen")

Og man må nok være forberedt på, at der ikke både er, men sikkert også vil komme mange, mange flere eksempler som disse.

Lise Lotte Rahbek og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Jakob Lilliendahl

Det minder mig om engang i 4.-5. klasse, tror jeg, hvor vi i klassen, med stor enighed, var meget utilfredse med et eller andet forhold vi synes var uretfærdigt. (Kan desværre ikke huske hvad det handlede om) Og hele klassen, eller næsten hele klassen satte sig op af væggen og nægtede at modtage undervisning før vi fik vores vilje. Det varede lige indtil at vores klasselærer Karen-Magrethe fortalte at vi allesammen ville blive stemplet som problembørn hvis vi ikke gjorde som vi skulle. Også gik der få sekunder og så var jeg den eneste der stadig sad op væggen og krævede retfærdighed. Det varede selvfølgelig ikke særlig længe før jeg også sad på min pind, men følelsen af uretfærdighed glemmer jeg nok aldrig. Hvis vi dog bare havde stået sammen om vores krav, så var verden utvivlsomt et bedre sted i dag XD

I et absurd tilfældigt sammenfald kan Bachir Boumaaza fortælle en nærmest identisk historie, lidt inde i denne her: https://www.youtube.com/watch?v=jFg-Y_AHeD4&index=9&list=PLgWzsPQLwtK82e...

Jørgen Steen Andersen, Steffen Gliese og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

Jakob Liliendahl:
"men følelsen af uretfærdighed glemmer jeg nok aldrig"

Good for you! Det var måske den vigtigste dag i dit skoleforløb; det var vel den dag, du tilegnede dig den mest nyttige erfaring og indsigt i løbet af alle årene du var institutionaliseret? Bl.a. at det påtvungne fællesskab du var en del, da det kom til stykket viste sig mestendels at bestå af dresserede Wundt'erkids uden integritet, vilje eller evnen til at skamme sig, og at den såkaldt 'voksne' der skulle have undervist jer, reelt var en slags ridefoged.

De få skoleminder jeg erinder og stadig kan nyde, handler stort set kun om situationer, hvor maskerne eller forhængene faldt ned. Det kan være et meget virksomt middel til at opbygge mental robusthed, at opleve åbenlys uretfærdighed, social indignation, skuffelse over andres ryggesløshed og den slags. Som jeg ser det, er det allerede i en unge alder, at fårene bliver skilt fra bukkene, så at sige, pga. at Wundtiske pædagogiske tilgang.

Jakob Lilliendahl og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men tænk, Jakob og Heinrich, hvad der ville være sket, hvis I havde skrevet om dette på arto eller facebook, mens det fandt sted? Hvor hurtigt ville en sådan konflikt i de rette kredse i dag ikke kunne brede sig? Måske er generalstrejken eller revolutionen kun et FB-opslag væk?

Steffen Gliese

Hvad like-knappen på facebook betyder er absolut ikke generalisérbart. F.eks. kan man udvise sin medfølelse med en efterladt, der fortæller om sin afdøde partner, men man kan også konstatere, at feriebillederne ser appetitlige ud, eller at en særlig iagttagelse eller oplevelse vækker genklang i én, at man deler musiksmag, eller man kan sende en opmuntring inden en skelsættende begivenhed.
Hvordan den enkelte tolker det at "synes godt om", som det hedder på facebook, er virkelig både kontekstuelt og subjektivt, og for de fleste er det formodentlig fuldkommen principløst.

Ernst Petersen

Vibeke
"Men i øvrigt kan man til listen af fordanskede verber som fx 'like' og 'please' tilføje:"

I almindelighed taler man om fordanskning, når man giver danske navne til f. eks. udenlandske film, eller når man laver "Donald Duck" om til "Anders And". Det, som du beskriver her, vil jeg kalde anglisering eller anglificering (et udbredt udtryk, der ofte ses brugt i stedet for anglisering).

Man bruger også det mere danske udtryk 'engelskgøring', når sådanne engelske ord foretrækkes frem for danske, fordi vi jo snobber så meget for amerikansk/engelsk (i modsætning til nok især nordmændene, der netop hader at få anglicismer ind i deres sprog og derfor forsøger at undgå det).

Brian Pietersen

hvem der bare havde en facebookprofil :-)

Steffen Gliese

Ja, vi savner dig, Brian!!!

Heinrich R. Jørgensen

Peter Hansen:
"Hvad like-knappen på facebook betyder er absolut ikke generalisérbart. F.eks. kan man udvise sin medfølelse med en efterladt, der fortæller om sin afdøde partner, men man kan også konstatere, at feriebillederne ser appetitlige ud, eller at en særlig iagttagelse eller oplevelse vækker genklang i én, at man deler musiksmag, eller man kan sende en opmuntring inden en skelsættende begivenhed."

Altså anvendes knappen til at kommunikere og synliggøre et styk positiv stimuli, sendt fra et medlem af en flok til et andet, så de dynamiske flokke (samfund) de gensidigt stimulerende og korrigerende aktører indgår i, kan følge med i den bizarre simili-stimuli aktivitet der korrigerer de dynamiske mekanismer der styrer flokadfærd.

Heinrich R. Jørgensen

Peter Hansen:
"Måske er generalstrejken eller revolutionen kun et FB-opslag væk?"

Del dette link, hvis retoriske spørgsmål alle lader sig besvare af enhver der gør sig en smule umage for at bruge sin forstand. Lad os se om resultatet bliver en kollektiv opvågnen, udbredelse af en erkendelse af at 'kejseren har intet tøj på' og mobilisering af folket til at kræve, ville og handle derefter. Eller om det ikke bliver til andet end naive betragtninger, suicidal adfærd og omsvøb.

Al magt til Facebook. Powered by "See Me Likey Likey" Technology.

Vibeke Rasmussen

Ernst? Du forstod jo trods alt godt, hvad jeg mente, æh? ;)

Men selvfølgelig har – også du – ret. 'I stand corrected'. Igen. :)

randi christiansen

Sejt link heinrich - vi sidder i saksen, og det bliver stadig tydeligere. Opportunistiske middelmådigheder forvalter fællesejet, så den 1% kan fortsætte med at gemme sig bag løgnen om 'den private ejendomsret' i konkurrencestaten med nedarvede startpakkefordele og andet bedrag - og kan fortsætte deres dysfunktionelle, dybt depraverede, totalt katastrofale fejlforvaltning af fællesejet > naturgrundlaget. Den nødvendige politik? Hvor har de parkeret hjernen, såfremt de er i besiddelse af en?
Opgaven er derfor stadig : Følg pengene - find de ansvarlige. Se på verdens tilstand og spørg om de ansvarlige = dem, der kontrollerer ressourcerne, gør et ordentligt og godt arbejde? Og om der eksisterer nogen som helst undskyldning for at det ansvar, som disse individer får ved at tilrane sig kontrollen med enorme værdier tilhørende fællesejet, bliver forvaltet så helt uanstændigt ringe?

Helge Rasmussen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Anders Feder

Heinrich R. Jørgensen: Den tekst er skrevet af Andrew P. Napolitano, "political and senior judicial analyst for Fox News Channel ... Napolitano hosted a libertarian talk show called Freedom Watch ... Frequent guests on Freedom Watch were Congressman Ron Paul and Lew Rockwell. Napolitano has promoted the works of Friedrich Hayek, Milton Friedman and Ludwig von Mises on his program. ... Napolitano regularly substituted for television host Glenn Beck when Beck was absent from his program. After Beck announced that he would be leaving Fox News, he asked Napolitano to replace him."

Skal man forstå på den måde at du er sprunget ud som libertaner og ikke ønsker en stat der er så gumpetung og fyldt med så mange inkompetente FOA-organiserede ansatte som overhovedet muligt?

Heinrich R. Jørgensen

Jakob Lilliendahl:
"Det minder mig om engang i 4.-5. klasse"

Apropos anekdoter om det regi, er her nogle flere, samt ikke mindst superskarpe kommentarer fra en ofte savnet sparringspartner.

Er det lidt vanskeligt at indse hvad begivenheden i trådens fjerde kommentar handler om, så skyldes det den 'subtile' udeladelse, at den altid korrekte, venlige og afdæmpede dansklærerinde helt usædvanligt mistede al selvbeherskelse. Udløst af en uskyldig 8-årig podes forsigtige forslag, om vi ikke burde og kunne justere i versene, så indholdet kom til at afspejle 'virkeligheden'. At lige præcis dét kunne fremkalde en raseri/raberi combo i løbet af brøkdele af et sekund, er sigende...

randi christiansen

Feder - napolitano stiller gode spørgsmål - han underforstår nogle bestemte svar - det kan han ikke, men det forudsætter en vaks opponent, som formår at pege på diskussionens egl omdrejningspunkt, som er ejendomsretten og dermed den for alles overlevelse hensigtsmæssige og retfærdige forvaltning af fællesejet. Det er ingen endnu lykkedes med - pga af undertrykkelse og marginalisering eller manglende evne og intelligens? Hvad tror du?
Løgnen om konkurrencestatens nødvendige politik promoveres, den 1%'s katastrofale fejlforvaltning bliver stadig tydeligere, hvorfor oprøret radikaliseres og samtidig bekæmpes med alle midler - og den centraliserede magt-og ressourcekontrol fastholdes.

Heinrich R. Jørgensen

Anders Feder:
"Skal man forstå på den måde at du er sprunget ud som libertaner"

Jeg er ikke "noget", og navnlig ikke avatar for nogen 'politisk-ideologisk doktrin', messedreng for noget 'præsteskab' eller apostel for nogen guru.

Der findes ikke politiske standpunkter der kan placeres på en farveskala. Der findes ikke politiske retninger, og da slet ikke 'venstre' og 'højre' som ikke er egentlige retningsangivelser, men blot betegnelser for relative og subjektive positioner i forhold til noget andet.

Jeg prøver at forholde mig til kendsgerninger og hvad der kan indses som værende sandt (i filosofisk forstand). Hvis det er vigtigt at vide hvem jeg er enig med (altså hvis opfattelser er "like"), vil jeg nøjes med at nævne Ludvig Wittgenstein.

;-)

Vibeke Rasmussen

Nu er der jo også nogle (af os), der er sådan indrettet, at når nogen peger og siger "Gå den vej", og alle andre gør, som der bliver sagt, stopper op og overvejer situationen. Og som måske bliver stående, eller … som i stedet går i den stik modsatte retning af den anviste. Ikke nødvendigvis af trods, men mere som en reaktion på en medfødt(?) skepsis. Og en tro på egne vurderinger, også selv om den ikke flugter med flertallets.

Men samtidig er det også en 'tilskyndelse', som det især i barn- og ungdommen kan være meget svært at fastholde og være tro overfor. Fordi man ofte derved kommer til at stå alene … og dermed også udenfor.

Jakob Lilliendahl, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

Tænkere som Friedrich Hayek, Milton Friedman, Ludwig von Mises, Ron Paul, Lew Rockwell vil af de fleste på vores breddegrader betegne som ultra-konservative, og af andre som liberale. Sådanne labels er intet bevendt, da de ikke længere bærer en klar betydning, og i praksis blot bærer den betydning hver enkelt forestiller sig.

Torsten Jacobsen

Heinrich R. Jørgensen,

Jeg ved ikke så meget om de tænkere du nævner, men jeg ved at mange af de håbefulde unge mænd, som har ladet sig inspirere af deres idéer, nu fører frihedskampen videre på 180grader.dk, i CEPOS, og selvfølgelig også i Liberal Alliance.

Det er muligt at de nævnte tænkere er svære at placere, men for lemfældig omgang med deres idéer synes i hvert fald at kunne få katastrofale konsekvenser.

Claus Jensen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar

Sider