Læsetid: 7 min.

Fiktionen forbereder os på klimakatastrofen, og fænomenet har et navn: cli-fi

Klimaforandringerne er vor tids farligste monster, og det miljøsvigtende menneske er den ægte skurk, viser sommerens filmsucceser som ’Godzilla’. Klimaet fylder mere og mere i en række fiktioner, der både virker som selvkritik og forbereder os mentalt på konsekvenserne af global opvarmning. Og fænomenet har fået et navn: cli-fi
Roland Emmerichs katastrofefilm ’The Day After Tomorrow’ fra 2004 falder under definitionen cli-fi. Det mener Gregers Andersen, der netop har afleveret ph.d.-afhandling om emnet. Forklaringer er, at filmen eksplicit anvender menneskeskabt global opvarmning i plottet. Pr-foto fra filmen
14. juli 2014

Min generation voksede ikke op med Anden Verdenskrig, Vietman eller mordet på Kennedy. De billeder, der har indprentet sig i vores hjerner, og som vi har mareridt over, er ting som tsunamierne og orkanen Katrina,« sagde den 38-årige filminstruktør Gareth Edwards for nylig til ugemagasinet Time om sin blockbusterfilm Godzilla.

Det japansk oprindende søuhyre Godzilla og hans ækle medmonstre i forårets store amerikanske monsterhit er opfostret på atomaffald og sætter derved menneskets miljøsvigt i centrum for actionbraget.

»Klima og økologi er en mesterfortælling, der både direkte og indirekte og i mange former dukker op i vores kultur,« siger ph.d.-stipendiat Torsten Bøgh Thomsen fra Syddansk Universitet.

Og at klimaforandringernes konsekvenser er vor tids farligste monster, og at det miljøsvigtende menneske er den ægte skurk, er de senere år blevet et centralt tema i store vestlige fiktioner. Der er endda kommet et ord for en del af denne tendens: cli-fi.

»Det er det, der er nyt på torvet, det er højaktuelt og sælger,« siger Gregers Andersen, der netop har afleveret ph.d.-afhandling om emnet. Begrebet, der mere mundret kaldes ’klimafiktion’, er efter sigende introduceret i 2007 i kulturmagasinet Vice af klimaaktivist og journalist m.m. Danny Bloom, der blandt andet blogger om cli-fi på Hollywoodsitet The Wrap.

»Filmhold fra Hollywood tager ofte til Island for at filme klimakatastrofefilm on location«, skrev han eksempelvis for nyligt om optagelserne til Darren Aronofskys bibelske drama Noa. »Forvent flere optagelser på stedet de kommende år, når nu verden langsomt bliver varmere, og isen på polerne smelter sommer efter sommer. Dryp, dryp, dryp.«

At cli-fi vinder bredt frem netop nu, forbinder Times’ journalist Lily Rothman med nye videnskabelige erkendelser:

»Ganske vist har Godzilla ikke et Greenpeace-logo på ryggen«, skriver hun, »men global opvarmning er dog et belejligt filmemne denne sommer, hvor the National Climate Assessment slår fast, at man allerede nu kan se effekten af klimaforandringerne i USA«.

En trojansk hest

Miljøkatastrofefiktionerne tjener både som afspejling og kritik af vor tids mest presserende udfordringer. I Noa fra i år giver Russell Crowe den som den veganske naturelsker, Noa, der holder sig langt fra den grådige civilisation, der er ved at ødelægge naturen – indtil Gud rydder bordet. Filmens (store) kristne målgruppe frygtede sågar, at denne miljøperspektivering af syndflodsmyten ville skygge for mytens religiøse fokus. I sydkoreanske Joon-ho Bongs actionbrag Snowpiercer (2013), der fik amerikansk premiere i juni, kører et langtog med Jordens sidste overlevende rundt i en ny, menneskeforårsaget istid og symboliserer samfundets ’vogndelte’ hierarkier.

Filmens amerikanske distributør, Tom Quinn, har udtalt til Time, at en film som Snowpiercer kan fungere som en »trojansk hest« for de, der normalt ikke beskæftiger sig med miljøspørgsmålet. Med fiktionens evne for eventyr, action og overdrivelse kan man snige emnet ind i gabet på de uvidende.

Men fiktionerne er også et redskab til at forberede os på global opvarmning. Det mener Gregers Andersen, der i sin nyligt forsvarede ph.d.-afhandling, Klimaforandrede verdensforhold – den globale opvarmning i fiktion og filosofi, på Københavns Universitet har analyseret romaner, noveller og film fra 1977 og til i dag, der alle har den globale opvarmning som omdrejningspunkt.

Mentalt laboratorium

Han betragter klimafiktionerne som et ’mentalt laboratorium’, der giver vi mennesker mulighed for at forberede os på de forskellige scenarier, som klimaforandringerne kan medføre.

»Klimafiktionerne er et erkendelsesredskab,« siger han. »De handler ikke blot om, at vi skal gøre os klart, hvordan en klimaforandret verden måske ser ud, men også om, hvordan vi som art bliver i stand til at affinde os med, hvad det vil sige at leve i et radikalt forandret klima.«

Her er det vigtigt for vores forståelse af klimatruslen at tænke kulturens perspektiv og naturvidenskabens indsigt sammen, mener Andersen:

»Årsagen til denne trussel og derfor også dens afværgelse findes i nogle fælles menneskelige handlinger og forståelser, der er kulturelt betingede,« siger han.

I nogle af de værker, han har undersøgt, er klimaforandringerne en del af et videnskabeligt og politisk spil, som har til formål at føre befolkningen bag lyset. Andre viser fremtidige verdener, hvor konflikter om resurser på grund af den globale opvarmning skaber vold og splid.

»De gode klimafiktioner viser noget helt nyt om, hvordan klimaforandringer kan påvirke vores menneskelighed, vores eksistens,« siger Andersen.

»Mange postapokalyptiske fiktioner påpeger eksempelvis, at der kan være en sammenhæng mellem klimaforandringer og så vores medmenneskelighed. Jo hårdere ramt af klimatiske forhold vi bliver, desto mere brutalt og egoistisk behandler vi hinanden.«

Monstrøs natur

I værker, der bygger på det, Andersen betegner ’Domsfældelsen’, er vi vidne til en monstrøs naturverden, der voldeligt kaster det menneskelige misbrug af naturen tilbage mod mennesket. Et eksempel er Roland Emmerichs katastrofefilm The Day After Tomorrow fra 2004 om en drastisk ny istid. Klimatologen Jack Hall, spillet af Dennis Quaid, fremlægger forgæves sine opdagelser om global opvarmning for en vicepræsident, der affejer ham med et samfundsøkonomisk rationale:

»Mr. Hall, vores økonomi er præcis lige så skrøbelig som miljøet.«

Kort efter hævner miljøet sig, først med uhyggeligt snevejr i Delhi, hvorefter naturen manifesterer sig i monstrøse inkarnationer såsom dræbende kæmpehagl, tornadoer og isstorme, der ødelægger store dele af verden. Til slut, efter at vores helt Hall er blevet genforenet med sin brave søn, genoprettes forholdet mellem menneske og natur.

»Har du nogensinde set luften være så ren før?,« siger en astronaut om planeten fra rummet.

»Efter denne slutning kan beskueren beroliget forlade sofaen eller biografsædet velvidende, at filmens monstrøse klimaforandringer kun var et forbigående, men nødvendigt fænomen,« siger Andersen. Men samtidigt aktualiserer filmen et ellers abstrakt klimatrusselsbillede: »Filmen er anledning til at fremstille en overgang fra en tilstand af bekymring, der kunne udlægges som manglende fakta, til fakta: en fuldstændig uomtvistelig bekræftelse af den globale opvarmnings realitet og trussel mod menneskeheden.«

The Day After Tomorrow er stort set den eneste store Hollywood-film, som Andersen mener falder under definitionen cli-fi. Hans forståelse af genren, som han nu er ved at skrive en bog om, er reserveret fiktioner, som eksplicit anvender menneskeskabt global opvarmning i deres plot.

»Film og bøger, hvor verden er ved at oversvømme af alle mulige andre grunde end udledning af drivhusgasser, skal vi ikke regne som cli-fi. Der, hvor det bliver anvendeligt i den virkelige verden og i den specifikke situation, som vi befinder os i, er der, hvor naturvidenskab og kulturvidenskab taler bedst sammen,« mener han.

»Det er altså gavnligt, at fiktionen på baggrund af det videnskabeligt sandsynlige – altså de rapporter, som FN’s klimapanel kommer med – forestiller sig, hvordan verden kan komme til at se ud. Det er der, hvor der for mig at se er ekstra erkendelsespotentiale at hente.«

Økokritisk åbning

En anden tilgang til cli-fi er repræsenteret ved ph.d.-stipendiat på Kulturstudier på Syddansk Universitet, Torsten Bøgh Thomsen, der forsker i økologiske kulturteorier, heriblandt såkaldt økokritik, og som ønsker at udvide feltet for, hvad ’klimafiktion’ vil sige.

»Jeg mener, at kritikken og genren bør være smidig nok til også at kunne se den økologiske og klimamæssige relevans i værker, der har en mere symbolsk end direkte tematisering af menneske og miljø,« siger han. For Bøgh Thomsen er det frugtbart at tage værker alvorligt, der ikke nødvendigvis vil belære eller skræmme, men som har andre, mindre åbenlyse strategier:

»Man kommer let til at fremhæve én bestemt måde at repræsentere problemerne på som den ’rigtige’. Og det er ofte den videnskabeligt baserede, skyldspålæggende og belærende klimaforståelse, der fremhæves som ’korrekt’,« siger han.

»Men så bliver kunsten og litteraturen i mine øjne reduceret til PR-organ for klimaforskningen og til formidler af det, der på et givent tidspunkt tæller som viden.«

Mens det i den postapokalyptiske roman og film The Road, den dystopiske science fiction-thriller Elysium og førnævnte The Day After Tomorrow skæres ud i pap, hvordan menneskene lider under klimaforandringerne, så gør andre film det lige under overfladen, mener han: »Indirekte ser jeg økologi i en film som James Camerons Avatar, der kan anskues som en symbolsk gennemspilning af Vestens historiske udnyttelse af naturen og andre folkeslag.«

Hele zombie-genren kan man også få en klima-lektie ud af, siger Torsten Bøgh Thomsen:

»Når heltinden i science fiction-filmserien Resident Evil spejder ud over et postatomart ørkenlandskab raseret af zombier, ser jeg i zombiefiguren en kritisk henvisning til de bevidstløst overkonsumerende, selvkannibaliserende og omgivelses-destruerende, senmoderne vestlige samfund.«

Fantasistraffen

Desuden er det for Torsten Bøgh Thomsen også vigtigt at gentænke os selv og vores forhold til klimaet i et historisk perspektiv: »Film som Noa og Pompeji kan ses som forsøg på at fremhæve menneskets afhængighed af og indfældethed i naturen via nogle af Vestens mest markante grundfortællinger,« siger han.

»Noa illustrerer en anden og overset del af kristendommen, der ikke fokuserer på menneskets etiske forrang i forhold til alt andet, men tværtimod menneskets jævnbyrdighed med alt andet set i et større perspektiv. Og Hollywood-repræsentationen af den pointe er i mine øjne dybt cli-fi

I både Noa, Godzilla og mange andre klimafiktioner dør en hel del mennesker i svinget. Men måske kan et Godzillamonster, påpeger instruktør Gareth Edwards i Time, i sidste ende også hjælpe vi mennesker: »Jeg tror, at film som Godzilla er en slags fantasistraf for alt det, vi har gjort. Den rigtige straf modtager vi, hvis vi fortsætter ad samme vej. Film som denne her minder os om ikke at blive for magelige – om at vi virkelig bør prøve at rette op på noget af alt det rod, vi har lavet, før det er for sent.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Philip B. Johnsen
  • morten Hansen
  • Niels Møller Jensen
  • Torsten Jacobsen
  • Ejvind Larsen
  • Niels-Simon Larsen
Philip B. Johnsen, morten Hansen, Niels Møller Jensen, Torsten Jacobsen, Ejvind Larsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Falstoft

Dramatiske historier kræver skurke og helte for at engagere os. Problemet med klimakatastrofen som fortælling er, at der er ingen entydige helte eller skurke. Vi er alle både ofre og forbrydere i den historie. Folk ønsker et 'ansigt' på forbryderen - et monster - de kan forholde sig til. Derfor må man bruge kneb som Godzilla for at vække interesse for sagen. Vores frygt vækkes ikke den ansigtsløst trussel selvom den er langt værre end et monster nogensinde kan blive.
Den begrænsning i vores medfødte frygtberedskab er den værste trussel for vores fremtid.

Philip B. Johnsen, Marco Bellacci, morten Hansen, Niels-Simon Larsen, Lise Lotte Rahbek, Kaj Spangenberg og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Kaj Spangenberg

Midt i 1980'erne havde vi en række fimbulvintre. Dengang talte alle om en forestående ny istid. Nu smelter isen i den berømte fjord i Grønland, og hele verden råber op om klodens opvarmning.
Engang i 1920'erne var isen totalt væk fra bemeldte fjord, og ingen (uden grønlænderne) vidste det, og ingen råbte op.
I 2005 på en egenhændig jordomrejse var jeg i New Zealand og gik en tur op til Franz Jozef-gletscheren på sydøen. Næsten to kilometer før bræen så jeg en markering på bjergvæggen om, at her til rakte gletscheren i 1922 - altså i en tid, hvor ingen talte om klimaforandringer, og hvor udstødningen fra fossile brændstoffer ikke nær havde det omfang, det har i dag.
Uden at forklejne advarslerne om menneskelig indflydelse på klimaet - for vi skubber måske til læsset? - så synes jeg, at ovenstående er tankevækkende.
Eller er det bare panik før lukketid?

Hvis man ER vokset op med/under 2. Verdenskrig, ved man af smertelig erfaring at suggestion, demagogi og folke forførelser er/kan være optakten til 'hændelser' der transcenderer 'præstens værste prædikener' - uden - at nogen af den grund kunne forhindre, at det skete.
Freud - himself - var retrospektiv og faktisk, ifølge ham selv, ikke prædikativ! Om så alverdens 'værste' klimaforudsigelser viser sig at blive til virkelighed, da ER 'sandheden' at det ved ingen, på nuværende tidspunkt, med bare nogenlunde acceptabel videnskabelig signifikant sikkerhed!
'Religioner' videnskabeligt, som funderet på tro, hviler - før noget - på ønsket om dominans og magt. Hensigten helliger midlet, herunder frygt, der i sin tur er det mest skamredne 'virkemiddel' overalt på kloden!
En kendt forfatter, vist nok Mark Twain, skal have sagt at 99% af alle bekymringer viser sig at have været forgæves! Uden at generalisere kan jeg bekræfte at sådan har det været for mig ;-) Til gengæld var der nogle bekymringer jeg med fordel kunne have gjort mig, men jeg vidste det bare ikke!

Niels-Simon Larsen

@Kaj og Laust: Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt I mener, at der er noget at være bange for mht. klimaet, eller om vi bare skal blive siddende på tilskuerpladserne (den billige langside) og vente , at der sker noget.
Det kan da godt være, at I har ret i jeres tøven, men hvad nu, hvis I ikke har?

Torsten Jacobsen

Kaj Spangenberg skriver,

Dengang talte alle om en forestående ny istid

Det er ganske enkelt noget sludder. Man kan jo læse forordet i denne rapport fra 1979, og ved selvsyn konstatere at man heller ikke dengang var i tvivl om, at udledninger af Co2 medfører global opvarmning.

Problemet er ikke videnskaben. Budskabet har været klart i mere end 30år. Problemet er alle de mennesker, som ikke rigtig kan forholde sig til budskabet, og derfor forfalder til anekdoter og ammestuesnak, i stedet for selv at undersøge sagen, og forholde sig til hvad det er der foregår.

Niels-Holger Nielsen, Rasmus Kongshøj, morten Hansen, Jens Kofoed, Kim Houmøller og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Ole Falstoft

Jeg er ikke sikker på, hvad det er for en 'videnskabelig signifikant sikkerhed' der mangler.
Der er jo altid en vis usikkerhed ved forudsigelser - det kan nogle så lade sig berolige af.
Det lader sig dog ikke fornægte at det sandsynligeste fremtidscenarie er dystert.
Hvis trusselen kunne materialisere sig som et monster, ville det være langt mere frygtindgydende end Godzilla, men desværre forbliver det genstandsløst og derfor for nogle uvirkeligt
For at blive i billedsproget, så er det vi end til nu har set blot 'uhyrets små tjat med halen'. Når det først vågner helt, bliver det ustyrligt.
Vi lever sammen med et 'uhyrer', der er ved at vågne. Vi er som små hobitter der lever i vores lille verden og ikke aner hvad der er i vente . Vi kan ikke fatte, at vores trygge verden er ved at forsvinde, fordi vi ikke kan se faren. Folk i august 1914 mente også deres verden var tryg og sikker og de lo af de få der 'råbte op' om faren - få år senere var milioner dræbt og den verden man kendte styrtet i grus.
Sådan har det altid været - der er altid en overvægt af folk med 'fedt på nerverne' der sover trygt, mens stormklokken kimer

Lise Lotte Rahbek og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Brian Pietersen

vi er alt for mange mennesker..vi bringer jorden ud af balance og den opretter simpelthen bare ligevægt..kan vi ik styre os styre den det her for os.

Lotte Jørgensen

Citat fra artiklen:
"Filmens amerikanske distributør, Tom Quinn, har udtalt til Time, at en film som Snowpiercer kan fungere som en »trojansk hest« for de, der normalt ikke beskæftiger sig med miljøspørgsmålet."

Citatet fik mig til at huske en artikel fra "Der Spiegel", hvor det stod nævnt at den (dengang?) amerikanske indehaver af distributionsrettighederne Harvey Weinstein ikke ville vise den uforkortede version af filmen i USA fordi filmen var for intelligent til det amerikanske publikum.

Det er forøvrigt en ganske god film.

Her er linket ....
http://www.spiegel.de/kultur/kino/berlinale-film-snowpiercer-streit-um-k...

Citat fra DMI: “Der er ingen stilstand i den globale opvarmning,” sagde WMO’s generalsekretær Michel Jarraud under mødet i Geneve den 24. marts ved udgivelsen af den årlige klimastatusrapport."

Der findes målinger tilbage fra 1860. Gennem hele industrialiseringen er er klimaet levet varmere. Og når jordens nære atmosfære bliver varmere, bliver jorden indre det også. Der således registreret 38 % flere jordskælv i de sidste 20 år end i den foregående tyveårige periode.
http://www.zo.utexas.edu/courses/Thoc/EarthquakeFrequency.jpg

Niels-Holger Nielsen, Rasmus Kongshøj og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Niels Møller Jensen

"Film som denne her minder os om ikke at blive for magelige – om at vi virkelig bør prøve at rette op på noget af alt det rod, vi har lavet, før det er for sent."

Nå er det bare noget rod vi har lavet, så er det jo ikke noget problem det skal vi nok klare med tiden, eller skal vi?

Philip B. Johnsen

COP15 COP16 COP17 COP18 COP19

Stille før storm!

Der er meget der kan gøres, men lidt bliver gjort, alle må håbe Kaj og Laust har en pointe, videnskaben ikke har set, eller en tilfældighed, der ændre hele udviklingen, hvis ikke det sker, er der ikke meget, der tyder på, at der er nogen film, der vil kunne konkurrere med den fatale virkelighed, der gemmer sig bag den akkumulerede energi, der ligger i den globale opvarmning, hvor forværing af tilstanden, er et erklæret politikeres mål, vækst og frihandelsaftaler, er en realitet samtidig med udledning af CO2 stiger i verden i året 2014.

Der kommer ikke noget, fra verdens politikkere, med andre ord.

randi christiansen, Niels-Holger Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Christian Holm

Jeg må le.

"De billeder, der har indprentet sig i vores hjerner, og som vi har mareridt over, er ting som tsunamierne og orkanen Katrina".

Tsunami kommer af Jordskælv.....
Der er sjældent set så FÅ orkaner og tornadoer i USA som i det seneste årti.....
Isen på Sydpolen bryder rekord på rekord....
Juni måned var koldeste måned registreret nogensinde på Sydpolen....
Jordens overfladetemperatur er ikke steget i snart 18år......

Sandhed og logik har trange kår når kultur-personer udtaler sig om videnskab.

Måske mangler vi en Verdenskrig mere for at få sat vores problemer i perspektiv.

Bo Carlsen, Niels Jørgensen, Frank Hansen, Niels Møller Jensen og Anders Nilsson anbefalede denne kommentar
Christian Holm

Kære Philip

Er der bare ét af mine udsagn ovenfor der er forkerte?

Ellers må du stikke sokken ind.

Peter Ole Kvint

Nu har jordens temperatur været uden stigning i 17 år. Selvom mængden af CO2 i atmosfæren er steget c. 10%. Det må her bemærkes at et helt stabilt klima ville medføre en svag temperatur stigning fordi det tager, ottehundrede år at opvarme verdenshavene efter den lille istid. (2400 år for fuldstændig opvarming).
Den virkelige katastrofe er en global afkøling. Hvis monsunen ude bliver, så får vi en global hungernød og tørke.

Philip B. Johnsen

Christian Holm

Jeg garantere dig, der er ikke og der bliver intet, at le af, hvis folk lytter til dig, med mindre der sker er mirakel.

Fra link.
»Tidligere fandt vi lignende skorstene med en diameter på ti meter, men det er første gang, vi finder kraftfulde skorstene med en diameter på mere end 1000 meter, der bliver ved med at udsende metan,« siger en af forskerne Igor Semiletov fra det internationale arktiske forskningscenter ved University of Alaska til Independent. . Han vurderer at der er flere tusinde "skorstene" i området.

Link: http://ing.dk/artikel/forskere-om-metan-udslip-ved-sibirien-vi-har-aldri...

Brian Pietersen, Niels-Holger Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
morten Hansen

Mig bekendt har den målte globale temperatur i juni måned 2014 netop slået alle rekorder. Der er fuld knald på opvarmningen i Arktis.
Sådan kunne man blive ved. Men så er det jo spektakulært at hive fænomener og enkeltbegivenheder frem, der fremstår modstridende. Det ændrer dog ikke på, at snebolden ruller.

Philip B. Johnsen

Film om katastrofer, handler ofte om overlevelse efter en katastrofe, hvilket er en vinkel, jeg savner i behandlingen af klimaproblematikkerne.

Det er et spørgsmål om tid, før katastrofen rammer, forberedelse er vigtigt, det er et spørgsmål om, hvad gør man hvis?

Kjeld Hansen

En gang ud i en ikke så fjern fremtid kan klimaforandringer brutalt og kynisk gøre op med en ellers uløselig overbefolkning af kloden. En klimasyndflod, som de magtfulde og velhavende dele af verden vil overleve, mens de magtesløse og fattige falder fra.
- Naturen har igen oprettet balancen. Kynisk, hensynsløs, umoralsk og ufattelig som kun naturen kan gøre det.
Mennesket selv tror jeg ikke kan forhindre katastrofen. Den er på det nærmeste forprogrammeret og selvforstærkende med en voksende befolkning, som alle stiller krav om forbrug og materielle goder der ellers i et år hundred har været forbeholdt den såkaldte vestlige verden. Selv med livet som indsats som det ses dagligt med økonomiske bådflygtninge mellem Afrika og Europa.
Klodens klimaproblemer skyldes forbrug af ressourcer naturen har gemt og forsejlet i undergrunden. Et ressource forbruge skabt af mindre end 20 procent af klodens mindre befolkning i det 20. århundred. Om måske 20 år er vi dobbelt så mange mennesker på kloden som i 1999. Da min Far var barn i 1940'erne var der ca. 2 .200.000.000 mennesker, da jeg var barn i 1960'erne var der ca. 4.400.000.000 mennesker, nu under min datters barndom er der ca. 7.000.000.000 mennesker ( http://udviklingstal.um.dk/da/tematiske-indgange/befolkning-levevilkaar-... ) .
- Derfor kan katastrofen ikke undgås. Den er som sagt forprogrammeret om man kan lide det eller ej. Det er ganske enkelt den barske realitet.

Philip B. Johnsen

Kjeld Hansen
"En klimasyndflod, som de magtfulde og velhavende dele af verden vil overleve, mens de magtesløse og fattige falder fra."

At Gøre Regning Uden Vært.

Marco Bellacci

Ole Falstoft
"Den begrænsning i vores medfødte frygtberedskab er den værste trussel for vores fremtid."

Mere præcist kan det ikke siges!

morten Hansen

@ Christian Holm
Jep, du har ret. Men de rekord varme måneder ligger som perler på en snor.
Og selvfølgelig ved videnskaben ikke alt om de bagvedliggende faktorer og alle de afledte effekter.
men igen - det peger i den retning.
Hvorfor skulle dyrelivet i øvrigt migrere, hvis ikke klimaet ændrer sig - klimabælterne forrykkes og fødeemnerne flytter?

Christian Holm
Der sjældent set så FÅ....

Of all the hurricanes that build over the North Atlantic and Gulf of Mexico each year, only a small fraction make it to the U.S. coastline at hurricane strength. As of early 2013, the nation had not seen a major landfall (Category 3 or stronger) since 1995. However, the total number of hurricanes swirling across the North Atlantic remains unusually high.
https://www2.ucar.edu/news/backgrounders/hurricanes-typhoons-cyclones#6

Lars Bo Jensen

"Der, hvor det bliver anvendeligt i den virkelige verden og i den specifikke situation, som vi befinder os i, er der, hvor naturvidenskab og kulturvidenskab taler bedst sammen,« mener han."

Jeg kan godt se hvorfor humaniora har en berettigelse i denne verden, men at kalde det kulturvidenskab og sidestille det med naturvidenskab,det viser bare at i ikke har fattet hvad videnskab er.

Kjeld Hansen

Philip B. Johnsen
14. juli, 2014 - 19:49

Forhåbentlig, men jeg tvivler. Gør mig ingen illusioner om fremtiden. Den kommer helt af sig selv.

- Mennesket er som mennesket er.

Christian Holm

@Peter Knap
Tak for at underbygge mine udsagn. Ja der har været bemærkelsesvis FÅ orkaner der har ramt land. Præcis min pointe.
Hurricanes in the North atlantic are unusually high......ok. Hvorfor had de ikke ramt land? KUNNE set være ford vi er blevet uendeligt meget bedre til at finde de orkaner der ude i Atlanten? Det er kunne være en nærliggende mulighed. Det er en ihvert tilfælde en klassisk fejl at gøre.

@Philip
Du har jo total cherry-picked fra den artikel. Her er et par andre citater fra artiklen:

»Man har gjort sit bedste for at tage højde for Antarktis i klimamodellerne. Men området er en af de sværeste komponenter i modellerne, fordi det er så stort. Dertil kommer, at området reagerer så langsomt på temperaturstigninger, at det er rigtigt svært at lave en ordentlig prognose,« siger Dorthe Dahl-Jensen.

"Den globale opvarmning vil ikke få den grønlandske iskappe til at smelte væk, som hidtil antaget. I hvert fald ikke de næste 4.000 år."

At den Antarktiske is skulle være ustabil vil jeg da gerne se data på. Hvor stabil var den førhen? HVIS der er mere ustabil---er det så monstro fordi den vokser med rekortfart?? - det er muligt

@Morten
Hov hov. Nu skal vi lige være enige om hvad vi diskuterer.

Er der varmt på Jorden i forhold til for 50-100år siden---ja. Vil dyr derfor migrere ---Ja.
Betyder det at jorden pt. er under opvarmning ---- nej. Migration og tilpasning indtræffer ikke øjeblikkeligt.

Til ethvert tidspunkt i Verdenshistorien har dyr migreret – hvorfor? Ja fordi klimaet ALDRIG har været stabilt.
Vil dyr migrere hvis det bliver koldere ---- Ja.
Er her varmt i forhold til for 1000år siden ---- bestemt nej.

Og endeligt:
Er "varme" det samme som "stigning i varme" ---som du starter med at antage ---- bestemt nej.
Og Jordens overfladetemperatur er ikke STEGET i snart 18år. NOW THATS A FACT.

Christian Holm

Og iøvrigt er dette citat fra den dygtige forsker fantastisk morsomt. Fylder is MERE hvis det løsrives fra et sted under Antarktis og flyder op til overfladen, hvor det så iøvrigt måske smelter til vand der fylder mindre end is?????? hahahahha de er sgu for morsomme de klimaforskere.

"Hvis Antarktis på et tidspunkt bryder sammen, vil det være fatalt, da havenes vandstand øjeblikkeligt vil stige, endog meget markant. Kollapset og opbruddet vil nemlig få bunden af Antarktis til at løsrive sig fra sit nuværende skjulested under havniveau og stige op til havoverfladen, hvor den vil flyde som en gigantisk korkprop."

Philip B. Johnsen

Det er sandt, at der er en latent farer for, vedholdende talen om klimakatestrofer, hvor ingen manifestere sig i Danmark, kan have en Peter og Ulven effekt, på nogle grupper af befolkningen i alt fald.

Eller som Ole Falstoft beskriver det:
"Den begrænsning i vores medfødte frygtberedskab er den værste trussel for vores fremtid."

Men jeg mener, danskerne bliver svigtet af myndighederne, der ikke informere om konsekvenserne ved f.eks., en nordatlantisk orkan der rammer Danmark rent.

Faktisk mener jeg det var tæt på lige før Jul, af de 18 storme der ramte Storbritanien før Jul 2013, der alle kommer fra vest, ramte to Danmark, den ene Bodil kom op på en max vind 44,2 m/s ved Nissum Fjord, men samme Bodil kom i Skotland op på 229 km/t (63,6 m/s), Aonach Mor, Skotland.

229 km/t (63,6 m/s i vindstød, er intet i nordatlantisk sammenhæng, men hvis den rammer Danmark, det er en anden sag.

Det er svært, at forstå de kræfter der er på spil, men det er vigtigt, at forstå, hvad man kan og ikke kan, skal og ikke skal, når katastrofen rammer.

F.eks. ved oversvømmelse er små drænrør, en dræber for børn, der kan være usynlige understrømme i ellers roligt vand og udendørs oprydning, af alle løse genstande, redder liv ved orkan

Der skal være lokale evakuerings planer der tager højde for skjulte farer og oplysningerne skal ud til befolkningen, uvidenhed er en dræber.

Så selvom det er svært, så er uvidenhed en dræber i kritiske situationer.

Christian Holm

@Philip
Hvad hulen har det med artiklen at gøre?
Men ja. Myndigheder er forpligtiget til at advare om nuværende eller kommende farer. As always.

De klimareligiøse forudsigelser viser sig jo hele tiden at være forkerte, og derfor er det nødvendigt for præsteskabet at skabe nye myter om det farlige usynlige,
der ligger og lurer på os - lige nede under havoverfladen.

Marco Bellacci

Philip -> Spændende forskning.
Artiklen helgarderer, som så meget andet forskning, således at "begge fløje får lidt".
Personligt vil jeg tillade mig at udlede følgende som vigtigt konsensus

»Den gode nyhed er, at Grønlands iskappe ikke er så følsom, som vi troede, over for temperaturstigninger. Den dårlige nyhed er, at varmen må have medført en betydelig større afsmeltning fra Antarktis, langt større, end vi hidtil har regnet med. Den gigantiske ismasses bidrag til den globale vandstandsstigning må have været meget stor,« siger Dorthe Dahl-Jensen.

Til os klimareligiøse. Frygt ikke for tvivlerne, for opvarmningen globalt fortsætter. Havenes opvarmning viser en fortsat kraftig stigning. Den begrænsede tilvækst af is i Antarktisk er kun en en brøkdel af den afsmeltning, der foregår på resten af kloden. Det betyder, at store mængder af energi fra atmosfæren bruges til smeltning af is.
Hvad der sker med luftens temperatur, når denne afsmeltning er tilendebragt, er et problem, jeg ikke håber at opleve.

Christian Holm

@Peter Knap
Ja eftersom det vil tage 4000år før isen på Grønland er væk - ja så kommer du heller ikke til det.
Så tillykke. Alt det du frygtede ligger 4000år ude i fremtiden.

Niels-Simon Larsen

Det er bare en skrækfilm. Intet er så spændende, som at få lidt skræk, når man ellers har det godt, og det har vi. Det går forrygende godt, og der kommer mere vækst. Det må der ikke kunne siges noget ondt om. Derfor må sådan en film godt få en vis udbredelse. Det eneste, der ikke må komme, er tvivl om systemernes beståen. Al seriøs tvivl skal latterliggøres eller slås ned.

Inf. er en åben avis for tvivl. Danmarks Radio, som skulle være endnu mere åben, da den når ud til næsten alle, er det ikke. Den skal være på regeringens side eller det brede flertals, ikke på sandhedens dvs. tvivlens. Befolkningen har ret til sin sovemedicin, og når den tages, må den gerne se en skrækfilm om fremtiden i ny og næ. Det gør ikke noget.
Det er først, når man ikke mere lader sig dope og tillader sig at tvivle på den fortsatte væksts velsignelser, at man får øjnene op for, hvor dårligt tingene hænger sammen, og hvor let de kan falde fra hinanden. Alle disse 'garantimennesker', der propper os med tillid til systemerne, er betalte på en eller anden måde. Hvorfor skulle de ellers komme med deres forsikringer, som de gør?

Brian Pietersen

jorden prøver hele tiden at finde ligevægt... og vi gør nærmest alt hvad vi kan for at få den ud af ligevægt med alt fra atomprøvesprængninger til 7 milliarder mennesker som udøver rovdrift på jordens resurser..... det skal nok gå godt, jo flere vi bliver jo mere uligevægt :-)

morten Hansen

@ C. Holm
Det lyder da meget interessant med den overfladetemperatur, der altså ikke er steget. Men det er mere interessant at temperaturen i atmosfæren er steget og fortsat vil stige med vildere vejr til følge.
Selvfølgelig har dyrelivet altid migreret i gennem tiderne som klimaet har skiftet. Som det gør nu.
Det er blot i vores interesse at klimaet er nogenlunde stabilt, så vi kan opretholde vores kultur.
Og ja, til at begynde med kan det godt være at det er fordel for f. eks. Danmark ( økonomisk) med et varmere klima, men med tiden vil vi også blive ramt på den ene eller anden måde.

Christian Holm

@Morten
Du virker som en gut der gerne vi bidrage til at Verden bliver et bedre sted for både dyr og mennesker. På den måde ligner du (og jeg for den sags skyld) resten af Informations læsere. Hjertet er klart på det rette sted. Men klimaet kan vi på ingenmåde holde stabilt. Hvadend vi gør. Ja vi kan ikke engang forudsige det, hverken på kort eller lang bane. Vi kan hverken starte eller gøre en ende på istider. Vi har ikke den fjerneste betydelige indflydelse her. Hvad vi til gengæld KAN gøre noget ved at miljøet. Undlade at smide atomaffald i Havet eksempelvis. Mit råd vil være at lægge kræfterne her, hvor de ikke spildes. Selvom vi antog, at menneskeudledt CO2 virkelig havde en virkning og at vi derefter antog at Jordens befolkning kunne skære udledningen ned til nært nul (hvilket selvfølgeligt er umuligt) - ja så vil klimaet på Jorden stadig, som altid, være hamrende ustabilt. Så hvad er det egentlig du kæmper for? Du kan ihvert tilfælde IKKE stabilisere klimaet.

Peter Ole Kvint

Morten Hansen: "Det er blot i vores interesse at klimaet er nogenlunde stabilt, så vi kan opretholde vores kultur."

Til dette må siges at vi har statistikken imod os. I 90% af tiden i de sidste 4 milioner har der været Istid på jorden. Og vores mellemistid, er på retur, og vi har slet ikke de samme temperature nu, som i bronzealderen og stenalderen. Og tidligere mellemistider indledes med et temperatur fald, efter fuldt af et skiftede klima, med stadigt kortere varme perioder. Temperturfaldet fik vi begyndelsen af Jernalder, og dette fulgtes af den romerske varme periode hvor Romerne byggede storbyer hvor gederne i dag har svært ved at finde græs i ruinerne. Dette fulgtes af i folkevandringstiden hvor de udsultede horder drog hærevende frem. Så igen slog vejret om og vi fik middelalderens varmeperiode. Men igen slog vejret om, og men heldigvis pesten tog de fattige og udsultede masser, så den kultur bærende elite kunne overleve. Det sidste store temperaturstigning var 1880-1900. Længe før at mennesker kan have tænkes at have indflydelse på vejret. Der abedelut ingen grundtil at forvendte en ny ekstra temperaturstigning, tvært imod må man forvendte en kulde katastrofe. Med hungersnød og/eller "pest"-sygdomme ligesom mange gange før.
Men heldigvis er istider helt naturlige. Ligesom sygdomme, og det naturlige er altid godt, og må aldrigt bekæmpes.

randi christiansen

´Klimaet´ og vi er del af samme indbyrdes forbundne, cirkulære kosmos, i hvilket vi ikke kender de eso-og eksoteriske grænser. Det er derfor uvidende af christian holm at udtale sig så skråsikkert om menneskets evne til at påvirke klimaet.

morten Hansen

Vi kan da kun være enige om at klimaet skifter igennem tiderne. For øjeblikket lever vi i en mellemistid, inden for hvilken der er udsving. Men dog er det formentlig til at overse og til at leve med.
Nu er vi så bare ude i et i hvert fald delvist menneskeskabt eksperiment. Vi har på kort tid pumpet tonsevis af co2 ud i atmosfæren og vi fortsætter med at gøre det. Vi ved også, at øgede mængder af co2( og andre drivhusgasser) fører til stigninger i temperaturen. Historiske sammenligninger peger på store temperaturstigninger.
Og ja, klimaet/co2 er ikke det eneste problem. Helt enig.

Christian Holm

@morten
Egentlig enig, men at bruge historien som argument er ikke så heldigt. I alle geologiske iskerne boringer kan man se at Temperaturen altid er steget først, og så derefter med en forsinkelse på 800-1300år er CO2 steget. Dette er selvfølgelig ikke så mærkelig daHavene (Jordens største CO2 reservoir) frigiver CO2 når temperaturen stiger. Og efter at vi er begyndt at udlede CO2, ja så er CO2 og temp meget dårligt korreleret. Bare lidt info.

Christian Holm

@Randi
Cirkulær kosmos - jeg må virkeligt le.
Hvor hulen er det videnskabelige belæg for det, selvudnævnte Gaia?

Christian Holm

@Randi
Cirkulær kosmos - jeg må virkeligt le.
Hvor hulen er det videnskabelige belæg for det, selvudnævnte Gaia?

Christian Holm

@torsten
Du ved godt at M.Mann blev taget med bukserne nede i at svindle med sine data da hans modeller ikke passede med observationer ikke?
Og at hans såkaldte hockey stick er blevet SÅ bredt kritiseret at den er værdiløs.

Tilbage står stadigvæk det faktum at temperaturen ikke er steget i knapt 18år. Og at isen på Sydpolen vokser og vokser. Man kan gøre sig alverdens spekulationer. Men det sikreste er at kigge på termometeret.

Torsten Jacobsen

Christian Holm,

Nej, det var jeg ikke klar over. Jeg er godt klar over at du tror det forholder sig sådan, og det er derfor jeg ikke har noget problem med at kalde dig for en 'benægter' i denne sammenhæng.

I tidligere diskussioner på denne side har du forsøgt at fremstille dig selv som den 'ærlige skeptiker', så det er rart at se, at du endelig toner rent flag. Ikke mindst i dit indlæg kl 16.04 i går.

De udsagn du kommer med der, jeg tænker her særligt på din påstand om at mennesker gennem udledning af co2 ikke kan have den fjerneste betydelige indflydelse på klodens klima, er simpelt hen så 'out there', at det er umuligt for mig at tage dig alvorligt.

Jeg diskuterer ikke guds eksistens med kreationister.
Jeg diskuterer ikke 9/11 med konspirationsteoretikere
Jeg diskuterer heller ikke global opvarmning med 'benægtere'.

Så desværre: du må finde nogle andre at lege med.

Sider