Baggrund
Læsetid: 4 min.

Kindkyssets økonomi

De ser nu så søde ud, når de står på podiet i polkaprikket lårkort. Men det er svært at bortforklare, at kyssepigerne i Tour de France er et sexistisk fortidslevn. Og deres feminine arbejde er tegn på en kultur, der holder kvindekroppe tilbage fra selv at kaste sig op på cyklen og erobre teknologien
Vincenzo Nibali, Alessandro De Marchi, Peter Sagan, Luis Ángel Maté Mardones, Thibaut Pinot og Blel Kadri lykønskes med deres præstationer af ’les hôtesses protocolaires’.

ERIC FEFERBERG

Kultur
25. juli 2014

Når Vincenzo Nibali igen i eftermiddag efter al sandsynlighed kommer i mål med den bedste samlede tid i årets Tour de France, vil der som altid stå to unge kvinder klar til at krænge den stramme, gule førertrøje ned over hans atletiske overkrop og tildele ham de obligatoriske kindkys som lykønskning med bedriften.

»Man skal smile og altid være i godt humør,« siger unge Charline til Le Figaro om sit job i dette års Tour de France. Hôtesses protocolaires kaldes værtindepigerne i cykelsporten, der deler trøjer og løvebamser ud iført matchende polkaprikket, hvidt, citrongult eller giftgrønt. Mange af dem er tidligere skønhedsdronninger. Andre er højtuddannede, som 26-årige parisiske Magalie Thierry, der arbejder som kyssepige i Touren for andet år i træk og er i gang med at tage en ph.d. i biologi.

Sponsorerne lægger vægt på, at pigerne ikke blot skal have kyssetøjet i orden, men også nære en ægte begejstring for landevejsløb – måske for at udglatte jobbets åbenlyse politiske ukorrekthed. Det understreges ofte, at kysseriet faktisk er hårdt og vellønnet arbejde, der kræver høj stresstærskel, sprogkundskaber og gode kommunikationsevner.

Passiv pynt

Selv om værtinderne er et fast og traditionsrigt element i løbene, har de ikke været forskånet for kritik angående ligestilling i sportsverdenen og kulturel repræsentation af kvinder.

»Jeg vil da håbe på, at kvinder i det 21. århundrede også kan være andet end ornamenter, der står ved siden af succesfulde mænd,« sagde Laura Weislo, redaktør for Cyclingnews.com efter en episode sidste år, hvor den slovakiske rytter Peter Sagan under Flandern Rundt måtte beklage, at han på podiet havde knebet en værtinde i numsen. Forinden havde han for øvrigt på eget initiativ skrevet sin autograf på brysterne af en noget befippet kvindelig fan.

Hændelsen rejste en debat om, hvorvidt de kyssevillige piger overhovedet har en berettigelse i sporten anno 2014 – og om brugen af unge kvinder til at hylde sportshelte ikke vidner om en strukturelt indgroet sexisme, der reducerer dem til passiv pynt i stedet for at opmuntre dem til eventuelt selv at hoppe op på en cykel og mærke farten og spændingen på deres egen krop.

Andre har indvendt, at podiepigerne ved at acceptere jobbet på de gældende præmisser selv har valgt at blive gjort til objekter. Og derfor må finde sig i tilnærmelser og upassende opførsel fra rytterne.

Mange ønsker tilsyneladende at bevare traditionen med de visuelt behagelige værtinder. På det franske sportsmagasin L’Equipes hjemmeside kan læserne for eksempel stemme om, hvem der efter deres mening er »den mest charmerende værtinde i Touren«. Lige nu ser den 27-årige, kvieøjede brunette Laurence Galon fra Normandiet ud til at være favorit.

Feminiseret arbejde

Smækre piger har været fast vedhæng til cykelsporten i et godt stykke tid. Men de langbenede skønheder spankulerer også omkring i mange andre sportsgrene, hvor kvinder konsekvent bliver brugt som blikfang. Kampsportens nummerpiger, paraplypigerne i motorsport og de letpåklædte bilmessepiger, der bliver hyret til at slange sig hen over de højglanspolerede kølere i f.eks. Bella Center, er alle eksempler på, at principielt seksuelt tilgængelige kvinder kaster glans over døde ting og kynisk konkurrence.

Værtinderne, der ofte arbejder for forskellige eventbureauer, skal ved at blotte deres ynder skabe forbrugerefterspørgsel omkring et produkt, en ydelse, et varemærke eller et koncept gennem social interaktion og flirt med potentielle kunder. På den måde er deres arbejde mere iøjnefaldende, men nok ikke nævneværdigt anderledes end det såkaldte ’feminiserede’ arbejde, der kendetegner store dele af det postindustrielle arbejdsmarked som sådan. Servicesektoren er fuld af geisha-lignende jobs, hvor stewardesser, massører, tjenere, bartendere og callcentermedarbejdere skal investere følelser, personlighed og ’kvindelig’ charme i arbejdet for at få forbrugeren til at føle sig godt tilpas og i sidste ende bruge flere penge.

»Ceremonien virker måske bedaget, men størstedelen af publikum elsker den. Jeg synes, værtinderne tilfører sporten et strejf af femininitet,« siger kyssepigen Magalie Thierry om sit arbejde i årets Tour de France.

Sådan som det altid har været tilfældet i patriarkalske samfund, fungerer giftemodne kvinder i cykelløbene som en slags levende, omkringvandrende valuta. Deres feminine ynde udveksles i bytte for tilskuernes, seernes og rytternes ubrudte opmærksomhed.

»Vi søger en pige, som passer til vores og løbets image: Feminin og naturlig,« siger Mauricio Del Puerto, kommunikationsansvarlig for sponsoren Brandt. »Hun skal være autentisk, simpel og usminket. Du skal have lyst til at gå ud og tage en drink sammen med hende.«

Kvinder og maskinkroppe

Cykling hører jo til blandt de sportsgrene, hvor menneskekroppens ydeevne forbedres gennem teknologi, ernæring, aerodynamik og ikke mindst medicinsk doping. Når rytteren stiger op på sin cykel, er han allerede en slags cyborg, en kybernetisk organisme et sted mellem mand og maskine.

Når den mandlige maskinkrop i cykelløbet er rationaliseret og laboratorieagtigt steril, skal kyssepigens krop være skøn for skønhedens skyld, uden noget ydre formål.

Men at kvindekroppen skulle være fremmed for teknologi, er jo paradoksalt. Historien viser, at kvinder har betjent maskineri op igennem hele industritiden. Skrivemaskinen, vaskemaskinen, telefonen, kopimaskinen, dampvæven og symaskinen har primært været betjent af bløde kvindehænder.

Karakteristisk nok var kvindebevægelsen i 1890’erne meget begejstret for de nye tohjulede transportmidler. I 1886 sagde en amerikansk kvindesagsforkæmper til New York World, at cykling »havde gjort mere for kvindefrigørelsen end noget andet«. Dengang var mange mænd bange for, at de kvindelige cyklister skulle få så meget smag for oplevelsen af frihed og mobilitet, at de simpelthen ville køre ud i det blå, efterlade mand og børn og aldrig komme tilbage. Ikke engang for at stå på et podie i en uklædelig polkaprikket kjole og uddele kindkys.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tak fordi det ikke var en hadsk og bitter kommentar. Det frygtede jeg lige da jeg så overskriften. Kunne lige se den arketypiske feminist skrue helt op for de onde gloser overfor sexismen.

Men jo, det er lidt bedaget og lidt kitch. Men det skader nu heller ikke så meget og hvis det kan give lidt smil på læberne, så lad os glæde os over det i den dejlige sommer. Hvem bliver ikke glad af at se på unge kønne smilende mennesker ? :-)

Jesper Frandsen

Nej lad os indføre samme ritual som fodbolden byder på : Gamle laskefede afdankede forhenværende sportsfolk, der hænger alt muligt tingeltangel om halsen på bukkende sportsstjerner og får en klam kysseattitude som tak, kombineret med et håndtryk så de ikke dratter ned fra skamlen :0)

jens peter hansen

Kyssepiger. Jamen sådan hilser man jo på hinanden dernede i Frankrig. Der er mange flere kvinder end mænd der cykler om morgenen i København, så vidt jeg kan se. Og som PH skrev: Sikke pi'r ta og kys dem alle fra mig.

Herdis Weins

Jeg tænker mere, når jeg en sjældent gang ser det: måske ville nogle af rytterne hellere have et kindkys af en sød fyr?

åhhhh.... slap dog AF!!

Lise Lotte Rahbek

Nej hvorfor dog afskaffe sådan en dejlig tradition, hvor virile og højtpræsterende cykelryttermænd kan få kindkys af smukke kvindelæber hyret til samme lejlighed..
Jeg glæder mig meget til at se de forskellige sportsgrne indføre kyssemænd til kvinderne på medaljeskamlerne.
:)

Preben Haagensen, Enriquo Longo, Majbritt Nielsen, Rikke Nielsen, René Bjerregaard, Sven Elming, Anne Eriksen og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Nu har jeg aldrig rigtig forstået dén med at fodboldspillere før en kamp trasker på banen hver med et barn i hånden. Men for børnene ser det ud til at være en stor oplevelse. Selvfølgelig især hvis de er så heldige at skulle holde hånd med deres idol, men også i det hele taget. :)

Det kunne TdF også indføre. At man udvælger børn fra pågældende by – fra den lokale cykelsportsforening – til at overrække præmier og blomster. Ligesom også lokale honoratiores, får lov at flankere scenen og få et håndtryk.

Og hvordan er det i øvrigt med kvindernes TdF? Får vinderne af de enkelte etaper dér præmierne overrakt af 'kyssedrenge'. Og i så fald kalder man dem så også 'drenge'?

Majbritt Nielsen, Rikke Nielsen, Anne Eriksen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Hæ-hæ, Lise Lotte. Så ikke din kommentar, før jeg selv 'postede' min. :)

Men du: Ikke kyssemænd. Kyssedrenge! Lige for lige hvis venskab skal holdes. ;)

Michael Kongstad Nielsen

Det kunne være sjovt med kyssemænd til Tour de France ...
Men helt ærligt - det sgu da så meget last century at have disse damer til at understøtte salget af - ikke biler - men fjernsynsudsendelser, ved at give den som evigt beundrende skønånder altid parat til at belønne den vindende mand med en portion sex - eller, nå ja, et signal herom.

René Bjerregaard

Vibeke Rasmussen - ja, der er også kyssedrenge til kvindernes cykelløb... Altså, hvis det er sådan man opfatter de kvabsede, aldrende løbsdirektører og andre "vigtige" personager i cykelsporten eller målbyen.

Jeg ledte lige hurtigt på google, men faktisk kunne jeg ikke finde ét eneste billede af en kvinde, der får overrakt præmier og bliver kysset af disse "kyssedrenge".

René Bjerregaard

En anden sjov ting: Prøv engang at søge på billeder af vindere af kvindernes Tour de France (engelsk eller dansk). Og læg så mærke til hvor få resultater, der rent faktisk kommer op - ikke bare af kvindelige vindere men i det hele taget af kvindelige cyklister. Til gengæld skal det ikke skorte på billeder af kyssepiger, lumre billeder og - TADAAAA; mandlige cyklister... Suk!

Google sucks og er langt fra altid min ven!

Vibeke Rasmussen

As a statement by the organisers put it: "those who make it onto the podium can look forward to kisses from podium boys!"

Ah, så de kalder dem 'drenge'. Godt så. ;) … nu da vi nok ikke får afskaffet nogen af delene. :)

Lars Bo Jensen

Der bliver kørt et kvindeløb for professionelle hold på Champs-Élysées, inden at tourfeltet når frem. Så noget gør arrangørerne af touren for at fremme kvindecykling.
Løbet vis direkte på TV2 fra kl. 13:45

Min datter har været inviteret til at være kyssepige i Post Danmark rundt for et par år tilbage, grundet hendes store interesse for cykelsport. Hun er selv ivrig motionscyklist og i øvrigt cand. scient i fysik. Jeg tror virkelig ikke at hun opfattede sig selv som et objekt.

jens peter hansen

Er mænd der hives op på et podium med kluns der i den grad trækker kønsorganerne frem ikke sexobjekter. Selvfølgelig er de det. Unge smukke mennesker er sgu da sexobjekter...også. Og vi gamle nyder da at se smukke unge kroppe og sukker over at vi forfalder. Sport er vel én stor hyldest til kroppen og derfor vel også til sexualiteten. Og hurra for det.

Vibeke Rasmussen

René Bjerregaard, som dig prøvede jeg også forgæves at finde billeder af kvindelige vindere på podiet, flankeret af kyssende 'drenge'. De må da findes. Jeg mener blandt andet, at man har kunnet opleve det ved danske cykelløb?

Men nu er mandesport jo engang nærmest per definition mere interessant og dermed mere omtalt end kvinde-ditto – på forsiden af politiken.dk er der fx lige nu henvisninger til en halv snes historier om TdF. Ikke én af historierne, der linkes til, er om dagens kvindeløb – dels skal Google nogle gange have søgeord 'serveret' i en bestemt form og rækkefølge for at give resultat. Tror jeg.

I øvrigt pudsigt, at hvis jeg i min søgning bl.a. brugte ordet "kvinder", fik jeg stadig kun søgeresultater med mænd … og kysse'piger'. Skrev jeg derimod søgeordene på engelsk og altså bl.a. "women" eller "female", så var resultatet billeder af … kvindelige cykelryttere. Mystisk. Tror jeg. ;)

Majbritt Nielsen

Jeg synes det er underholdende. At den eneste mand der kommenter der skal være en han som kys. Kalder ham kyssemand. (I indlæg Indtil nu)
Hvorfor er det at når det er en kvinde, så det en pige.
Når det er en mand, så er det ikke dreng, men mand?

Jeg læser, hører ( i tv/radio) det, når der omtales håndbold. Så det håndbold-pigerne. Men Herrene, når det er mænd.
Er det er i ride-sporten, er det hestepige.
Og når der sige en rytter , menes det at det er en mand.
Og i andet område, når man taler om ludere. Så omtales de som piger, helt konsekvent. "Vores piger", når det foreksempel er en social-arbejder der omtaler dem han/hun arbejder med, for at hjælpe.

Nå det røg lige ud på et sidespor. Med den undren over at tale ned, til og om kvinder. Ved at kalde os piger uanset hvad en kvinder har af år på dåbspapirerne og udemærkelser både job og sportsmæsigt.
Men mænd er åbentbart mænd.
???
Er det i samme boldgade, som når en mand ikke kan klare sig overfor en kvinde. Så hives argumentet frem at hun er en luder? Så kan hun lære det....
Hun skal ikke komme og tro hun er noget, for kvindens ældste erhverv er, efter sigende, jo at være luder....

Vibeke Rasmussen

Sexobjekter, jens peter hansen? Har du set dem! Når de smider 'jerseyen', giver de mig mest af alt mindelser om de forfrosne, benede vagtler i supermarkedets frysedisk. Og dem er der sgu'nte meget sexobjekt over. Solbrændtheden som stopper ved ærmekanten, får mig også mest af alt til at tænke på små børn: En blanding af "Åh, hvor sødt" og "Arh, er de nu ikke blevet smurt grundigt nok ind med solfaktor-creme!".

Så hos mig er det snarere den moderlige bekymring, der bliver vakt. Hvorfor er der fx ingen, der kerer sig om deres anorektiske fremtoning, på samme måde som nogen gør, når det drejer sig om kvindelige modellers undervægt? Og deres fandenivoldskhed, som ofte resulterer i slemme styrt, hvorefter de knokler videre med både store sår og hudafskrabninger, brækkede krave- eller ribben, hjernerystelser eller punkterede lunger. Ikke specielt heltemodigt i min opfattelse, snarere bekymrende.

Men de er seje, som i dumdristigt udholdende, det må man gi' dem. Men det finder jeg nu heller ikke udpræget sexet.

Så sexobjekter? Nej, der må jeg melde hus forbi. Og det ændrer nok så meget "kluns der i den grad trækker kønsorganerne frem" ikke det fjerneste på.

YMMV :)

jens peter hansen

Hver sin smag, Vibeke Rasmussen. Og moderlige følelser er vist ikke sexede. Ham der Armstrong var han ikke ret sexet ?

Enriquo Longo

Måske man kunne skabe nogle "NYTTEJOBS" -

Det er da bedre end at vaske Jobcentermedarbejdernes biler, som de gør i Horsens.

Men helt ærligt - Prøv lige at forestille jer fx en Biludstilling med nogle blegfede, behårede og let deforme herreben iført Tennissokker og Hængerøvsbukser siddende på Køleren af en FedFlyder.

Vor Frue til hest.

Vibeke Rasmussen

Lance Armstrong, står for mig som noget af det mest frastødende, utiltalende, skruppelløse magtmenneske. Det er der så nogle, der 'tænder' på: magt. Ikke jeg.

Og egentlig ser jeg heller ikke nødvendigvis, om overhovedet, mænd som sexobjekter, men er mere optaget af – til fals for, om du vil – charme, udstråling … og humor! Et smukt ydre er hverken en hindring eller en betingelse. ‚-)

Herdis Weins, René Bjerregaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Jeg opgiver. Jeg skriver ikke om hvad folk indeholder, men hvad sporten sådan set i høj grad går ud på og har gjort det siden antikken. Seksuel udstråling er et af dem næppe deres humoristiske sans.

Herdis Weins

Enriquo Longo-
jeg kunne sagtens til en biludstilling forestille mig nogle flotte fyre i bare, solbrændte overkroppe og tætte jeans ( a la Dex Dexter fra Dollars). Det med pigerne som blikfang er nemlig et levn fra den tid, hvor det næsten var udelukkende var mænd, der havde penge nok til at købe biler - og i det hele taget interesserede sig for biler. Den tid er for længst forbi.

René Bjerregaard

Jeg kunne sagtens forestille mig at se på biler, uden at der behøvede halvnøgne kvinder eller mænd til at gnide sig op og ned ad dem (bilerne). Det ville heller ikke få mig til at købe en bil, fordi en lækker person havde slænget sig på kølerhjelmen eller på en plakat. Måske snarere tvært imod!

Og for at vende tilbage til cykling; min anerkendelse af vinderen i et cykelløb ville ikke mindskes ved manglen på kyssende kvinder. Virkelig ikke!

Ærligt talt er jeg ret træt af, at jeg som mand skal simplificeres på en sådan måde, at man ikke tror, jeg ville se cykelløb (eller på biler), såfremt en kvinde ikke var med som "sidekick". Det er virkelig ikke mit behov at se kvinder fremstillet som objekt og "tilbehør" på denne måde.

Vibeke Rasmussen

@ jens peter hansen

Du skrev:
"Er mænd der hives op på et podium med kluns der i den grad trækker kønsorganerne frem ikke sexobjekter. Selvfølgelig er de det."

Hvortil jeg, efter en længere forklaring på, hvorfor jeg ikke ser de omtalte mænd som sådan, svarede dig:
"Så sexobjekter? Nej, der må jeg melde hus forbi. Og det ændrer nok så meget "kluns der i den grad trækker kønsorganerne frem" ikke det fjerneste på."

Så skrev du:
"Og moderlige følelser er vist ikke sexede. Ham der Armstrong var han ikke ret sexet ?"

Til dét undlod jeg at påpege, at diskussionen jo ikke drejer sig om, hvorvidt mine moderlige følelser er sexede, men om hvorvidt cykelryttere er, og svarede så på dit spørgsmål om Lance Armstrong, at der sikkert er nogen, der "tænder" på (= 'gøre eller blive seksuelt ophidset'), hvad han står for, men at jeg ikke gør.

… og nu meddeler du så, at du giver op! Det lyder næsten – men jeg kan jo ta' fejl? – som om du mener, at det er mig, der er for dum til at forstå, hvad du skriver, så æv-bæv nu gider du bare ikke mere. Hæ.

I øvrigt kan humoristisk sans da i allerhøjeste grad opfattes som seksuel udstråling. Ligesom selvironi også kan være et ret så potent afrodisiakum.

Taler naturligvis og stadigvæk kun på egne vegne. :)

Lise Lotte Rahbek

*rækker hånden op*
Også her.
Selvironi hos mænd er meget, meget sexet.
Og det er lissom ikke så tit man fornemmer den store selvironi hos mænd, som står og lader sig kindkysse af 'piger'. som er betalt for det.
Men det er måske bare mig, der ikke kan se det.

Michael Kongstad Nielsen

"Afrodisiakum"? -godt ord (kendte det ikke)
"Oprindelse af græsk afrodisiakos 'som har at gøre med elskov', efter den græske gudinde for kærlighed, Afrodite"
Men der er sgu ikke meget afroditteskum over de der reklamepiger, der har solgt sig selv til kysselir for husarerne, de er ligeså uspiselige som papkyllinger "dans sarcophage", nu vi er i Frankrig.

Peter Jensen

Man kan se konturerne af én af de mest klassiske former for feministisk dobbeltmoral træde frem i denne sammenhæng, og som udtrykker sig efter følgende mønster:
Kvinder som blikfang/sexobjekter = negativt, diskriminering, fortidslevn.
Mænd som blikfang/sexobjekter = positivt, ligestilling, nutidigt.

Enriquo Longo

Herdis Weins

Peter Jensen har næsten svaret for mig.

Den siden den gamle Grækenland, har vi set op til skønhed. Både mænds og kvinders. Det er der ikke i sig selv noget forkert i.
Det er først når vi værdilader denne skønhed at kæden springer af.
At lade sig indhylde i, og begære kvindelig skønhed, afføder ikke pr. automatik en seksuel stimuli.
Men at antage det gør jo mænd til "gamle grise" over en kant -

Enriquo Longo

"Siden den gamle Grækenland,"

Fejl

Lise Lotte Rahbek

Enriquo Longo
Nej.
Vi taler her om at betale kvindelig skønhed (sådan som den nu ser ud afhængig af kulturel og tidsmæssig kontekst) for at kindkysse cykelryttere og
nej, der er ikke en pendant i det omvendste og lige så prestigefyldte scenarie i sport.

Jeg har overhovedet ikke været med i Grækenland og tilbedt skønhed der,
så ta' lige at anvende jeg-formen, ikkesandt. ;-)

Enriquo Longo

Lise Lotte Rahbek

"Det er først når vi værdilader denne skønhed at kæden springer af."

Hvilket jeg tog højde for.

"Vi" forstået som den vestlige kultur i bred forstand - Jeg har heller ikke været i Grækenland - hverken i fortiden (formodentlig :-)) eller nu for den sags skyld.

Lise Lotte Rahbek

Enrico
Havde det været en spontan opstået kvindelig begejstring over de svedige og saddelsårsplagede cykelryttermænd, som foranledigede kindkysseriet,
så var det da i orden.
Men det andet - det ER altså et spejl på en ikke-så-fjern-fortid, hvor mænd med prestige og penge blev tiljublet af fattige og derfor tilgængelige unge kvinder, som ikke havde andet at sælge på et for kvinder begrænset marked.

Jeg ser det som en hyldest til kvinden og kvindens skønhed. Det behøver man ikke at problematisere udi det uendelige. :-)

Det gode ved de franske kyssepiger er at de er almindelige. Dét savner jeg. Jeg synes det er helt anderledes problematisk når disse blikfangspiger er kunstige porno-agtige typer med falske bryster og maximalt afbleget hår. Det ville være rart at blive befriet for, også så vi slipper for at unge piger tror det er sådan man skal se ud.

Enriquo Longo

Lise Lotte Rahbek

"Havde det været en spontan opstået kvindelig begejstring over de svedige og saddelsårsplagede cykelryttermænd, som foranledigede kindkysseriet,
så var det da i orden."

Jo - så langt så godt. Men, hvis jeg udviste den samme begejstring og for på en af vores kvindelige Curling profiler, så ville billedet unægteligt se anderledes ud.

Lise Lotte Rahbek

Enrico
Jap. Og desforuden ville din kone have højlydte indvendinger mod et sådan tiltag.
Derfor - kindkysseri bør henvises til privatsfæren.

Enriquo Longo

Lise Lotte

Vi kan så udlede at enten kindkysset er fiscalt begrundet eller følelsesmæssigt, bør det begrænses til ikke offentlige steder og kun udføres efter forudgående aftale med partneren.

Lise Lotte Rahbek

- jae, eller også er der bare for mange penge på spil i ciklesporten, siden kindkys også indgår i budgetterne.

Vibeke Rasmussen

Igennem hele Tour de France har DR1s (mandlige) reportere dagligt bragt en halv times gennemgang af dagens etape og interviews med diverse deltagere (alle mænd). Det har de gjort glimrende og skal have stor ros for disse udsendelser. Men, i gårsdagens udgave af programmet, 'AftenTour 2014', kunne man så, efter en lille halv time med udelukkende mænd, høre (den mandlige) vært sige følgende:
http://www.dr.dk/tv/se/aftentour-2014#!/26:36

Man havde altså end ikke 'tid' til blot at nævne navnetvinderen af kvindeløbet, før man måtte haste videre til "Sproten". Hvor endnu en (mandlig) studievært skulle fortælle om dagens fodboldkampe (for mænd).

Altså ikke ét ord om det nye tiltag i Tour de France, et løb for kvinder, 'La Course', som havde debut igår, men som løbsledelsen ønsker at gøre til en fast del af TdF. Ikke ét ord. Ikke så meget som ét billede. Ikke engang et billede af de efterhånden meget omtalte mandlige præmieoverrækkere!

Om sport og formidlingen af samme kan man i høj grad sige, at 'It's a man's world'.

Vibeke Rasmussen

Michael K N, din udgave "Afroditeskum" lyder faktisk endnu bedre. Og er helt sikkert også både nemmere at stave til og at udtale. ;)

Michael Kongstad Nielsen

Rigtige mænd gider ikke se på underdanige kvinder.

Michael Kongstad Nielsen

Vibeke R. - ja, Afrodite (med et t), den skumfødte, ud af havet, befinder sig nu et sted mellem det omrejsende tivolis ballongynger og havnekioskens slikbutik, hvor afroditeskum ligger side om side med heksehylene og de rigtige skumbananer.

Preben Haagensen

Som et af de første indlæg helt rigtig sagde "Jamen sådan hilser man jo på hinanden dernede i Frankrig". Damer i alle aldre i Frankrig, forventer at få kindkys. I Frankrig har jeg været nødt til, at tage skikken til mig, for ikke at fornærme damerne, når det går højt er det først et kys på venstre side, dernæst på højre side, og til sidst tilbage til venstre side, det er nu fransk kultur.
Der var nu også kys til dem som vandt damernes cykelløb, før Tour de France arriverede.