Læsetid: 8 min.

Mellem masserne og moderniteten

Fascisme er både et politisk skældsord og et historisk begreb. Men fordi vi blander tingene sammen, risikerer vi at fejlanalysere de højreradikale bevægelser i samtidens Europa, mener historikere. For hvad er egentlig en fascist?
En tilhænger af det græske ultranationalistiske parti Gyldent Daggry løfter armen unden en protest i Athen i maj i år.

Aris Messinis

17. juli 2014

Der er fascister, hvor end man kigger hen. Det var fascister, der stod bag oprøret i Ukraine, og det er det fascistiske styre i Kreml, der snuppede Krim i dets kølevand. Det er fascister, der har indtaget Europa-Parlamentet og sidder i regeringerne rundt omkring i Europa. Israel er fascister, islamisterne er fascister, økologerne er fascister, politiet er fascister, bilister er fascister, de andres fodboldhold er fascister, folk, der altid vil bestemme, hvilken musik der skal spilles til fester, er fascister. Fascist!

Fascist er det ultimative skældsord, fordi det identificerer den skyldige som en illegitim, der må bære et rædselskabinet af historiske forbrydelser på sine skuldre.

Det har flere højrenationale grupperinger i tidens Europa mærket for nylig. Senest har både Tysklands finansminister, Wolfgang Schäuble, og den nyligt afgåede vicepræsident for EU-Kommissionen, Viviane Reding, kaldt det franske højrefløjsparti Front National for fascister. Samme prædikat har andre givet Jobbik i Ungarn og Gyldent Daggry i Grækenland.

Men selv om der er god grund til at bekymre sig om den stigende tilslutning til høreekstremister i Europa, er det en glidebane at definere og forstå dem som fascister, mener bl.a. seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier, Cecilie Banke.

»Der går meget hurtigt automatik i den måde, vi forstår ekstreme politiske fænomener på højrefløjen. Der bruger vi alt for hurtigt fascismebegrebet.«

Ved at anvende en anden historisk periodes definitioner på vores egen samtid risikerer vi at analysere og forstå samtiden på baggrund af fortiden og ikke på baggrund af mønstre og begivenheder i vores egen samtid, mener Cecilie Banke.

»Man mister en forståelse af, hvad der sker i nutiden, hvilket anskuet som værende historiker er problematisk. Man forstår dem ikke ud fra deres egne vilkår og deres egen tid. Dermed ikke være sagt, at Jobbik og Gyldent Daggry ikke trækker nogle tråde til mellemkrigstidens politiske bevægelser. Men det er klart, at man er nødt til at se på, hvad fascismen var dengang, og hvad den er i dag.«

Hun bakkes op af professor Morten Heiberg fra Københavns Universitet, der også er skeptisk over for den måde, begrebet bruges på i den politiske debat.

»Jeg synes, at ordet bruges utrolig upræcist i politisk sammenhæng, fordi man overser nogle vigtige forskelle mellem den oprindelige fascisme og tidens højreradikale grupperinger.«

Ifølge Morten Heiberg er der dog en god grund til, at debatten svæver i et semantisk tomrum:

»Der findes ingen accepteret definition af, hvad fascisme er. Der er ingen enighed blandt forskere. I stedet findes der en lang række skoler, som lægger vægt på forskellige ting. Den manglende konsensus inden for forskningen i fascisme afspejler sig så på andre niveauer i den offentlige debat og er med til at forfladige debatten. Samtidig er spørgsmålet enormt politiseret, hvilket gør det svært at tale ordentligt om.«

Fascisme før og nu

Fascismen som historisk begreb knytter sig til Benito Mussolinis fascistiske styre i Italien fra 1922 til 1943.

Bevægelsen opstod som reaktion på de økonomiske problemer, der prægede Italien omkring 1920, og Benito Mussolini og hans ligemænd, der primært bestod af krigsveteraner fra Første Verdenskrig, udnyttede det tilsvarende politiske tomrum til at skabe en fascistisk stat, hvor det enkelte individs interesser altid måtte tjene statens interesser. Rundt omkring i Europa opstod lignende politiske bevægelser med fokus på en stærk stat og en central magtfuld leder.

Men selv om der ofte drages paralleller mellem Mussolinis oprindelige fascisme og andre autoritære styreformer som f.eks. nazismen, er det ikke uproblematisk. »Vi vil gerne se det som det samme, men det er det ikke. Fascismen er godt nok kendetegnet ved en autoritær styreform og en stærk stat, men er ikke nødvendigvis fokuseret på det nationale. Faktisk er fascismen modernistisk i forhold til nazismen som var romantisk,« påpeger Cecilie Banke.

En af de afgørende forskelle på fascismen og nutidens højreekstreme grupperinger er, at fascismen opstod på baggrund af avantgardebevægelsen futurismen. De futuristiske malere og forfattere med digteren Fillipo Marinetti i spidsen var stærkt optaget og begejstret for alt, hvad den moderne industrialiserede verden havde at byde på af fart og styrke. Væk skulle de gamle traditioner og levemåder, og i stedet skulle bylivet, maskinerne og hastigheden hyldes. Og krigen. Den begivenhed, der muliggjorde skabelsen af det nye.

»Fascisterne var for modernisering og modernitet, mens nazismen var romantisk og konservativ. Hvis man tager den oprindelige futuristiske, modernitetsbegejstrede fascisme er jeg ikke sikker på, at man kan sige, at Jobbik eller Gyldent Daggry passer på det. Front National er også et mere nationalkonservativt, højrepopulistisk parti,« siger Cecilie Banke.

Marinetti plejede omgang med Mussolini, men det er ifølge Morten Heiberg ikke kun den æstetiske dimension, der er med til at adskille fascismen fra andre mere reaktionære og konservative bevægelser. Også forholdet til religion spiller en væsentlig rolle.

»Fascismen er i sin oprindelse stærkt antiklerikalsk. Mussolini udgiver en bog, der gør grin med kirkens moral, men han giver godt nok senere kirken indflydelse af politiske årsager. Men mange af højrefløjsbevægelserne i dag er jo stærkt optagede af kristendommen.«

Morten Heiberg er på den måde enig i, at man ikke uden videre kan bruge det samme fascismebegreb om mellemkrigstidens italienske fascisme og nutidens højreekstreme grupperinger.

»Det, der kendetegner Gyldent Daggry og nogle af de andre bevægelser, er, at de først og fremmest vil skrue tiden tilbage. Det ville fascisterne ikke.«

Fascister i dag

I 2011 formastede Enhedslistens politiske rådgiver og venstrefløjsdebattøren Pelle Dragsted sig til at kalde ekstreme politiske islamister for fascister.

Det fik han dengang kritik for, men han fastholder, at fascisme i en nutidig kontekst må dække bevægelser som er totalitære og erklærede modstandere af demokrati

»Man kan bruge begrebet på to måder. Man kan vælge at fastholde det som et historisk begreb og sige, at fascister kun er dem, vi kender fra mellemkrigstiden i Spanien og Italien. Men man kan også bruge det i en moderne kontekst, og så er de vigtigste kendetegn en modstand mod demokratiet, diskrimination af mindretal, kombineret med en grundlæggende antimarxistisk samfundsopfattelse og ofte patriarkalske holdninger til kvinder og homofobi,« forklarer han.

Det er på den baggrund, at man ifølge Pelle Dragsted kan identificere Hizb-ut-Tahrir og andre radikale politisk-islamistiske bevægelser som fascistiske.

Men ligesom Jobbik og Gyldent Daggry kan kvalificere til betegnelsen, mener Pelle Dragsted, at det er vigtigt at friholde begrebet til deciderede antidemokratiske og anti-parlamentariske grupper. »Et parti som Front National er jo i dag meget elektoralt og parlamentarisk orienteret. At de ikke er fascistiske, betyder dog ikke, at de ikke er farlige. Det afgørende er heller ikke så meget, hvorvidt et parti entydigt kan defineres som fascistisk. Det afgørende er, at vi identificerer de bevægelser, der er antidemokratiske og modstandere af individuelle frihedsrettigheder, uanset hvor de kommer fra.«

Pelle Dragsted vil på den måde godt være med til, at der kan findes antidemokratiske og totalitære tendenser på venstrefløjen, men mener fascisme er et upræcist ord at bruge om disse, fordi der i fascismebegrebet ligger en indbygget modstand mod den marxistiske opfattelse af, at samfundet er præget af klassemodsætninger, der deler nationen i grupper med modsatrettede interesser.

Søren Espersen, folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, henter sin definition af fascisme fra den svenske Mussolini-biografiforfatter Göran Hägg og Mussolini selv. I bogen Mussolini – Et studie i magt citerer Hägg Mussulini for, at fascisten er den, der tager magten i gaderne. »Hvis man kan sætte sig på gaderne og skabe panik, er man på vej til magten. På den måde passer partier som Jobbik og Gyldent Daggry godt på denne beskrivelse, fordi de netop marcherer i gaderne, uniformerer sig og spreder skræk og rædsel, hvor de kommer frem.«

Det er en gentagelse af historien, vi ser, mener Søren Espersen, der dog ikke hæfter sig særligt ved, om fascismen opstår til højre eller til venstre for midten. Den distinktion, mener han alligevel er meningsløs. I stedet mener også han, at grænsen går mellem partier, der arbejder inden for rammerne af det parlamentariske demokrati og dem, der insisterer på at bruge udenomsparlamentariske metoder.

»Set med de definitioner kan man ikke sige Front National som et fascistisk parti. På den måde er det et prædikat, som bliver hæftet på snart sagt alting og efterhånden virker ahistorisk.«

For Søren Espersen er det centrale ved fascismen, udover magten i gaderne, at man har en nærmest socialistisk forståelse af økonomien.

»Man har en meget centralistisk, nærmest socialistisk opfattelse af økonomien og nærer en vældig foragt for banksystemet, som var styret af jøderne. Hvis man erkender de helt centrale elementer i fascismen; vold, trusler og en socialistisk indstilling til bankvæsnet, kan man nemt identificere Jobbik og Gyldent Daggry som fascister, fordi de bruger de her metoder med stor succes.«

En dansk parallel, findes ifølge Søren Espersen i Antifascistisk Aktion – ofte kaldet ASA.

»De bruger bevidst volden og går maskerede på gaderne. På den måde bliver Winston Churchills profeti om, at når fascismen vender tilbage, bliver det som antifascisme, opfyldt.«

Elastisk begreb

Faktisk er det svært at placere fascisme på en traditionel fordelings- og værdipolitisk venstre-højre skala, mener Cecilie Banke. Hun noterer sig, at Mussolinis fascisme i udgangspunktet var venstreorienteret, og Mussolini selv havde gjort karriere i det daværende italienske socialistparti. Herhjemme overtog partiet Dansk Samling noget af det samme værdigods, men ligesom f.eks. Francos Spanien var det ifølge Cecilie Banke mere en national-konservativ bevægelse bundet op omkring religion end en egentlig modernistisk fascistisk bevægelse.

For Morten Heiberg er det vigtigt at være opmærksom på, at fascistiske partier ændrer sig over tid.

»Mussolinis italienske fascister startede som ét og endte som noget andet, og frankisterne havde stærke fascistiske tendenser til at starte med, men ændrede grundlæggende karakter over de næste 30 år, og alene af den grund er det svært at definere en entydig fascisme.«

I stedet arbejder Heiberg med et begreb om forskellige grader af ’fascistisering’.

»Man kan tale om fascisme som et transnationalt fænomen. Når det bevæger sig ud over landegrænser, taber det noget af sit oprindelige indhold og tilpasser sig en ny politisk kontekst. Det er et transnationalt fænomen med elementer og tilbud, der ægger og lokker, men som bliver indoptaget i en særlig lokal kultur. Fascismen findes dermed ikke i sin rene form, men er noget, der tilpasser sig en lokal politisk kultur.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Benno Hansen
  • ellen nielsen
  • Christian Harder
  • Bjørn Pedersen
  • morten Hansen
  • Jan Weis
  • Børge Olsen
  • Miguel Tuells
  • Mihail Larsen
Benno Hansen, ellen nielsen, Christian Harder, Bjørn Pedersen, morten Hansen, Jan Weis, Børge Olsen, Miguel Tuells og Mihail Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

odd bjertnes

Man kan gå endnu længere tilbage :
Og finde det italienske fascist-parti's rødder i den unge republiks socialistiske parti-initiativ, hvor en gruppe stemte imod det monokulturelle manifest 'første internationale' (eller 'anden' ... en af dem der).
De brød sig tydeligvis ikke om al dette valg-procedure-pjat heller og blev derfor ekskluderet for sabotage af samme. Og blev til 'fascisterne'.

Steffen Gliese

Det kendetegnende ved fascisme og nazisme, falangisme og alle de andre former, som dels kan findes helt tilbage i Oldtiden (Sparta), er først og fremmest en militærisk organisering af samfundet, under en fører.

Jesper Wendt

Militarismen er nødvendig for, at føre det ideologiske projekt ud i livet. Lidt som Jobcentrene er for liberalisterne i dag.

Henrik Nielsen, Peter Hansen, Torben Nielsen, Søren 2 Jensen, Steffen Gliese, Jeppe Lykke Møller, Carsten Mortensen, Lise Lotte Rahbek, Brian Pietersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Flemming Nielsen

I Danmark er der tale om national konservativ populisme. En politisk strømning der samles om had til minoriteter. De samles om en stærk leder, der udpeger hvem de skal hade og forfølge, det erstatter den idelogi (målsætning) andre partier samles om. Man kan se på et partis opbygning, hvilket styre de har som målsætning, da den styreform skal overføres til regeringsopbygningen ved et flertal. Ledelses formen er topstyring, med partilederen som enehersker udpeget på livstid.

Thorbjørn Thiesen, Jesper Hansen og Egon Jensen anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Der er bestemt noget rigtigt men egentlig burde det vel ikke være nødvendigt at historikere påpeger at der er forskelle mellem dengang og nu.
Man kan spørge endnu mere ind til hvilke grunde der mon er til - nu - at sætte sig selv eller det man står for op som modpol enten til "fascisme" eller "nazisme". En mulighed er at tage dette for pålydende. Men ligger der ikke nogle gange også et behov for at forsikre sig slev og eller andre om at man er "på den rigtige side" bag? Som bonus kan man så igen "besejre" en fjende, der vel i grunden var besejret før de fleste af os var født?

Bjarne Riisgaard

Problemets kerne er uklare definitioner, som gør en offentlig debat forvirret. Det hæmmer situationsforståelsen og handlekraften, hvad særligt Pelle Dragsdals udtalelser et godt eksempel på. Med bemærkningerne "-Men ligesom Jobbik og Gyldent Daggry kan kvalificere til betegnelsen, mener Pelle Dragsted, at det er vigtigt at friholde begrebet til deciderede antidemokratiske og anti-parlamentariske grupper" , og hans efterfølgende forenklede sammenligninger af organisationer fra vidt forskellige kontekster, leverer han en underholdende demonstration af problemerne med en lige så overfladisk og upræcis brug af demokratibegrebet.

Det har ikke alene en betydelig underholdningsværdi, men forklarer måske også noget af enhedslistens problemer med at finde sin rolle, i forhold til at få indflydelse på den politiske udvikling....

John Rohde Jensen

@Flemming Nielsen
Ret godt ramt med "national konservativ populisme". Det er faktisk en klar beskrivelse af nationalromantiken og hele det nationalistiske cirkus der startede efter 1864. Derfor undrer det ikke at jeg jævnligt ser Tulle og Co. når jeg går tur på Dybøl banke.

randi christiansen

Der er ingen hjælp at hente i etymologien, men et fællestræk ved fascisme, som alle bør kunne enes om, er 'udemokratisk undertrykkelse af anderledes tænkende' - det diametralt modsatte af konsensusdemokrati.

Heinrich R. Jørgensen

"Fascismen som historisk begreb knytter sig til Benito Mussolinis fascistiske styre i Italien fra 1922 til 1943"

Korrekt. Det er et historisk begreb, og tilmed et begreb med et defineret indhold. Det kan anbefales at læse Benito Mussolinis eget værk, der definerer hvad der mentes med fascisme. En udmærket engelsk-sproget udgave er denne.

Cecilie Banke:
"Fascismen er godt nok kendetegnet ved en autoritær styreform og en stærk stat, men er ikke nødvendigvis fokuseret på det nationale. Faktisk er fascismen modernistisk i forhold til nazismen som var romantisk"

Det var bedre om sådanne tågede udsagn aldrig blev fremsat, for hvem bliver klogere ad det? Hvem ved hvad en 'autoritær' styreform er? Hvad menes med 'stærk stat'? Hvad menes med 'det nationale'? Hvad gør at noget kan beskrives som 'modernistisk', og hvad menes der egentligt når noget betegnes som 'romantisk'? Det er en omgang pseudo-akademisk kaudervælsk, der måske nok kan imponere personer der ikke vitterligt søger at forstå, men stiller sig tilfreds med floskler der er egnet til at kunne aflires uden slingren.

Nok kan man tale om fascisme og fascismen, men mig bekendt findes der ingen doktrin der historisk set er blevet betegnet 'nazisme'. Den doktrin der blev udfoldet i det tyske og germanske i sin tid, blev omtalt som 'national socialistisk' eller 'nationalsocialisme', og den var socialistisk på samme måde som den italienske fascisme var socialistisk. De tyske anskuelser mindede i meget høj grad om de, der kendetegnede den italienske fascisme.

Steffen Gliese, Christian Harder, Torben R. Jensen og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar
Miguel Tuells

Meget interessant indlaeg.
Ja, begrebet "fascisme" er totalt elastisk og bruges faktisk kun som skaelsord. Det kommer vel nok til at forbavse yngre laesere at "Mussolinis fascisme i udgangspunktet var venstreorienteret, og Mussolini selv havde gjort karriere i det daværende italienske socialistparti. Herhjemme overtog partiet Dansk Samling noget af det samme værdigods, men ligesom f.eks. Francos Spanien var det ifølge Cecilie Banke mere en national-konservativ bevægelse bundet op omkring religion end en egentlig modernistisk fascistisk bevægelse."
Hvad Franco angaar maa man huske at han var militaer, og at han faa maaneder efter borgerkrigens start (juli 1936) udstedte et Dekret (20-4-37) som satte alle organistationer som stoettede ham under et eneste styre -hans, naturligvis- og eneste betegnelse. Den stoerrelse kom til at hedde "Federación Española Tradicionalista y de las Juntas Ofensivas Nacional Sindicalistas" hvilket er en modsigelse i sig selv. De "rigtge" fascister var blindegale. Eftersom han blev hjulpet i krigen af Tyskland, maatte den bevaegelse udtrykke sig i en fascistisk vis (den fascistiske salute, uniformer, etc.), men efter verdenskrigens slut begyndte alt dette hurtigt at blive mere moderat, til sidst var der intet reelt tilbage af dette da diktatoren doede i 1.975.

Christian Harder, Jesper Hansen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

Randi Christiansen:
"Der er ingen hjælp at hente i etymologien"

Rodordet i 'fascisme', er det latinske 'fas'.

Black's Law Dictionary, sixth edition (1979):
Fas Lat. Right; justice; the divine law. In primitive times it was the will of the gods,
embodied in rules regulating not only ceremonials but the conduct of all men.

Det italienske 'fascio' betyder 'bundt' (præcis som et bundt rør dannes staven på en såkaldt 'fasces'), og skal forstås som 'forbundethed' eller lignende.

Christian Harder, Jacob Egeskov og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Ole Brockdorff

Ordet ”fascisme” dækker slet og ret over politisk enhed under tvang, hvor den siddende magtelite holder den øvrige befolkning i skak gennem anvendelsen af et brutalt politi, militær og et korrupt retssystem. Nøjagtig som vi så det i det nazistiske Tyskland, det tidligere Sovjetunionen og de østeuropæiske lande inden kommunismens sammenbrud for 22 år siden. Og som vi stadig oplever det praktiseret i totalitære et-parti stater som Kina, Vietnam, Cuba og Nordkorea med flere. Men i sandhed også i de 58 islamiske regimer på kloden, hvor millioner af sjæle lever med politisk og religiøs enhed under tvang.

Kommunismen, socialismen, nazismen og islamismen er og bliver grundlæggende fascistiske ideologier, baseret på politisk enhed under tvang, fordi man stik modsat ånden i demokratiet som politisk styreform, fuldstændig tilsidesætter de personlige frihedsrettigheder. Herunder frie hemmelige valg af politikere til de nationale parlamenter. Men også demonstrationsfrihed, forsamlingsfrihed, religionsfrihed, ligestilling og ytringsfrihed, baseret på den frie markedsøkonomi og den private ejendomsret, ikke centralisme, planøkonomi og politisk ensretning.

Martin Gøttske, dagbladet Informations fremragende korrespondent i Kina, havde for nogle år siden et stort interview med den tidligere politiker Bao Tong, der lever i husarrest med 50 politisoldater omkring sig døgnet rundt, fordi han tilbage i 1989 kritiserede det kommunistiske et-parti regimes nedslagtning af demonstranterne på Den Himmelske Fredsplads. Og han satte på sin egen måde begrebet ”fascisme” i den rette kontekst med følgende udtalelse:

- Her i det store Kina med sine 1,3 milliarder borgere findes der kun to slags mennesker …. dem som er privilegeret af Kinas Kommunistiske Parti …. og så alle de andre .... der lever fra hånden til munden.

Sådan var det også i det tidligere Sovjetunionen og de østeuropæiske stater. Ligeså i det nazistiske Tyskland under Adolf Hitler og det fascistiske Italien med Benito Mussolini. Og sådan er det stadig i Kina, Vietnam, Nordkorea, Cuba samt de totalitære islamiske stater med deres religionsvanvid, der holder mennesker nede med tvang, hvis de ikke bare makker ret over for den regerende magtelite.

At være kritisk over for blandt andet multikulturalismen og mene, at den er uforenelig med demokratiet som politisk styreform, hvor man deler sig efter anskuelser, har intet at gøre med begrebet "fascisme", så længe man ikke opfordrer til had og vold. Og i øvrigt holder sin kritik inden for rammerne af demokratiets sekulære love med sin kostbare ytringsfrihed, som generationer af vores forfædre har kæmpet så hårdt for gennem de sidste 200 år.

Men i disse år oplever vi mange onde kræfter i den politiske magtelite, både herhjemme og på det europæiske kontinent, der gør alt for at knuse demokratiets liberale og fordomsfrie debat om alting. De gør alt for at centralisere magtapparatet, og skabe politisk ensretning af borgerne gennem dæmonisering af politisk anderledes tænkende mennesker. Efter mere end 160 års demokrati ender et land som Danmark snart op med at blive som de nævnte totalitære stater, hvor Danmarks Riges Grundlov af 1849 bliver forvandlet til en billig teaterkulisse for et totalitært regime, skabt af totalitære antidemokratiske konsensus-politikere.

Fascismens mørke tæppe er for alvor ved at kvæle demokratierne.

Heinrich R. Jørgensen

What is Fascism?
/ James L. Miller

Political radicals often shout, “Fascist!”, “Fascist!” at anyone who doesn’t agree with their views. The term is especially popular among college students. But do such people actually know what Fascism is? Have they studied it?

Unfortunately, Fascism has an undeserved bad reputation. Regardless of this reputation, Fascism is a very sensible economic and social ideology. There are a few different “flavors” of Fascism, but basically they all come down to the following.

First and foremost, Fascism is an economic system in which a nation’s government plays a central role in monitoring all banking, trade, production, and labor activity which takes place within the nation. Such monitoring is done for the sole purpose of safeguarding & advancing the nation and its people. Under Fascism, the government will not approve of any business activity unless that business has a positive impact on the nation as a whole and the people of the nation - this is the axiom which determines everything within the economic aspect of Fascism.

In other words, the government asks, “Is XYZ Enterprises good for our nation and our people?” If yes, it’s approved. If no, it’s not approved. When they ask, “Is it good?”, they mean, “Is XYZ Enterprises good for the workers, do they pay a fair wage, do they produce a product or provide a service which advances our nation & our people technologically, morally, spiritually, health-wise, etc???” For example, a pornography company would not be allowed because pornography corrupts people generally and exploits & degrades women particularly. Also, “free” trade agreements (such as what the U.S. has with China) would never be allowed because such trade agreements result in companies sending jobs overseas (where labor is dirt cheap). Such an activity, of course, would undermine a nation’s labor class. This is entirely unacceptable and thus not allowed under a Fascist economic model.

Fascism is based on free enterprise - but with constraints (the primary constraint being, “Is the particular economic activity in question good for our nation/people?”). Also, a businessman can become wealthy in a Fascist country, and the government has no objection to this (this is in stark contrast to Communism). Fascism also encourages private ownership of property (again, in stark contrast to Communism where private property is not allowed).

In a nutshell, Fascism basically tells entrepreneurs, “Go ahead and start a business, earn a lot of money, be successful, but don’t produce any products or services which damage our nation and our nation’s people… and make sure you treat your workers fair and pay them a living wage. If you don’t follow these rules, we’ll shut you down.”

With regard to banking, usury is not allowed under Fascism. The government tightly controls all aspects of monetary policy, including terms of lending. The government issues/prints money and lends it interest free, as needed, to grow the economy and ultimately serve the citizens.

The above is the economic aspect of Fascism. There is also a cultural/social aspect to Fascism as well. Under Fascism, government plays a key role in monitoring: film, theatre, art, literature, music, education, etc in order to maintain a high moral standard, keep things clean and respectable, promote a strong sense of patriotism and honor, and prevent the dissemination of depraved filth which corrupts society.

With regard to political legislation introduced by a Fascist government, the same criteria is applied - “Will this proposed law benefit the nation as a whole and the people of our nation?”

A few other things to mention. Fascism encourages respect for the environment as Fascists understand that nature is the giver of life and thus must be preserved. Contrast this environmental philosophy with that of Capitalism which too often takes the short term view with regard to natural resources and foolishly believes that pollution is a necessary byproduct of profit. Also, and somewhat related to environmental issues, Fascism holds very progressive views with regard to animal rights.

Also, under Fascism, if a person doesn’t like things, he/she can leave the country. Contrast this with Communism where if you don’t like things, you better keep your mouth shut. And, of course, there is no option to leave the country. You will submit or else be sent to a re-education camp where you’ll be brainwashed to accept the Communist system. And if you still resist, you’ll probably be killed. Again, there is no leaving. Submit or suffer the consequences.

Further, Fascism holds women in very high regard. Women are the carriers of new life. They are expected to be educated, worldly, and well read. Women are encouraged to pursue their interests and have a career but only if a career won’t interfere with their family’s needs; family comes first, always. Women are encouraged to be strong yet feminine. Consistent with these ideas, Fascist art often portrays women as heroic and even goddess-like.

In short, Fascism is a form of government & social system which authentically serves the interests of the people and nation as a whole. The word “Fascism” comes from the Italian word “fascio” meaning “the group” or more specifically, “in consideration of the group.” Fascism is rooted in the notion that people must stay true to two mental concepts throughout their lives: 1) the individual’s needs (themselves) and, 2) the group’s needs (their nation)… always evaluating how their individual actions affect the group. Thus Fascism rejects the self-centered “me me me” mentality so common under Capitalism. For example, in a Fascist nation each person is expected to maintain a healthy diet & lifestyle. For if not, they may become seriously ill and thus require expensive health care; this would negatively impact the group (i.e., they’d become a financial burden on the nation).

Continuing this line of thought, under Fascism all people of one’s ethnicity are considered the greater family of that person. Hence, a Fascist nation is thought of as one giant family of several million people. Therefore, just as one mustn’t do anything to hurt their brother or sister in their immediate family, under Fascism one mustn’t do anything which would hurt the nation/group (i.e., the greater family). This is the essence of Fascism - a strong consideration of the group balanced with individualism.

During the German Third Reich, the NSDAP (i.e., “Nazis”) followed all aspects of the above described Fascist system.

ASIDE: Although the economic aspect of Fascism is free-market based, Fascism is NOT Capitalism. Many on the political left wrongly equate Fascism with Capitalism. Again, Fascism is NOT Capitalism. Allow me to briefly explain: the primary goal of Capitalism is profit. On the other hand, the primary goal of Fascism is the well being of a nation’s citizens and well being of the nation as a whole. In a purist-type Capitalist country (i.e., Super-Capitalism) almost nothing can interfere with maximizing profits - not workers, not the environment… almost nothing. Even when a Capitalist country starts out with tight government regulations, it invariably moves towards Laissez-faire economics (i.e., Super-Capitalism) by way of less and less government regulation. Human greed drives this transformation and ultimately the working class suffer via lower wages or loss of employment altogether if their job is, say, transferred overseas (e.g., to China) where labor is dirt cheap. Capitalists believe that immense wealth at the top will “trickle down” to the masses i.e., that everything will magically work itself out. A certain amount of wealth does “trickle down” but, too often, the worker and environment suffer. As just one example, tens of millions of American manufacturing jobs have been shipped overseas during the past two decades (Capitalist so-called “free” trade policies have allowed for such outsourcing of jobs). Of course then, just as Fascists reject Communism, they also reject Capitalism.

Jeppe Lykke Møller, Torben R. Jensen og Miguel Tuells anbefalede denne kommentar

At sammenligne krigsfascismen i Tyskland og Italien - og Spanien lige efter borgerkrigen - med andre autoritære styreformer, som eksempelvis Brockdorff gør ovenfor, vidner om en total uvidenhed om hvilken magt civilcourage har i en dagligdag uden krigstruslen dundrende fra magthaverne, og den slags propagandistisk nivelering mellem krigsfascisme og autoritære styrer som Brokdorff står for bruges som undskyldning for netop krigstrusler og angreb på andre nationer.

Ovenstående artikel er en velkomstskrivelse til det 21. århundrede, og pseudodemokratismen, men vi skal stadig passe på ikke at give dem chancen for krig - og det kan vi med og uden - husk vi lever i den kapitalistiske verdensomspændende totalstat - pengene er ideologi.

Jesper Wendt

Kan man undlade at tale om kapitalismen, når man taler om demokratiet. Det synes umiddelbart ikke at være et problem, men mekanismerne i kapitalismen, er netop fascistiske. Kapitalen består i alle lande, uanset hvad der sker, stort set - med enkelte undtagelser. Det bliver en kompleks samtale, det erkender jeg, men sådan er vores system, jo, nu engang. De demokratiske institutioner er endda selv afhængige af markedskonjunktur, i forhold til indkøb, gæld m.v.

Man kan vel plædere for at alle lande er underlagt et fascistisk system som kapitalismen, med en overbygning af et teaterstykke. Hvis ikke den tredje verden var blevet plyndret og ydmyget, så havde de nok været bedre med, med plads til nuancer.

Den Vestlige frihed er befordret på økonomisk formåen, som ret beset ikke kan betegnes som ret frit. Så når vi taler om Vestens frihedsbegreber, cirkulerer det indenfor den snævre ramme af social status.

Om kulturen nogensinde bliver de fattiges, er tvivlsomt, men de fattige, er underlagt de riges kultur. Det er da fascisme?

Heinrich R. Jørgensen

Montesquieu udleder på glimrende vis, at der er tre mulige principper nogen styreform kan hvile på.

1) Det monarkiske princip, hvor 'ære' (dvs. at folket ærer deres leder og regent) er modus operandi.
2) Det republikanske princip, som findes i to varianter. Den smukke version er den demokratiske republik, funderet og garanteret af borgernes retsskaffenhed eller borgerdyd, og som vel at mærke står og falder med borgernes evne til at formå statsinstitutionerne til at agere efter styreformens principper. Den ikke-smukke udgave er den aristokratiske republik, dvs. et oligarkisk tyranni hvor befolkningen anses som slaver eller nyttedyr. Sidstnævnte følger erfaringsmæssigt efter, når en demokratisk republik bukker under.
3) Det despotiske princip, hvor statsindretningen ikke er funderet på egentlige principper, bortset fra at de herskende er de der hersker. Kendetegnet og modus operandi er 'frygt'.

Alle kendetegn der kendetegner despotier er til stede i dagens Danmark. De sædvanlige virkemidler er til stede. At folk sættes op mod hinanden. Mistillid borgerne imellem dyrkes fra det politiske parnas, til at fremme usikkerhed og splittelse. Al den information der tilflyder folk, fornedrer, forvirrer og fordummer. At domstolene og andre der kendetegner statsforvaltningers formynderiske kontakt til/med borgerne, bliver stadigt mere usammenhængede og ulogisk -- der er aldrig anden ræson i despotiske regimer, end at herskerne søger at fastholde deres dominante position.

Jørgen Malmgren, Christian Harder, odd bjertnes og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Miguel Tuells

Ole Brockdorff, ganske vist har mange udemokratiske politiske former nogle faelles traek, saerdeles det staerkt autoritaere praeg til fordel for en elite. Du skriver at "Kommunismen, socialismen, nazismen og islamismen er og bliver grundlæggende fascistiske ideologier, baseret på politisk enhed under tvang" og jeg synes kun at du har ret i sidste del af saetningen.
For mig er alle totalt usympatiske, men det er da klart at der skal skelnes mellem ideologier, hvor det meget basalt kan siges:
Nazismen saetter en (mere eller mindre mytologisk = romantisk) race frem for alle andre racer og frem for alle andre sociale skel, derfor skal alle arier herske over for andre "uvaerdige" racer, og i spidsen er der en "Führer" som anses for at vaere racens mest fuldendte eksemplar.
Kommunismen saetter en bestemt social klasse frem for alle andre, derfor skal proletariatets diktatur grundlaegges under en bestemt ledelse (avantgarden = partiet), som bestemmer hvordan alle produktionsmidler skal organiseres, uden hensyn til det enkelte individ.
Islamismen saetter de troende frem for alle utro, og allah er svaret til aldeles alle problemer i livet, enhver forskel i fortolkningen skyldes at den anden er en kaetter (eller direkte utro).
Fascismen saetter en nation frem for alle andre, alle sociale forskelle skal ikke have betydning og skal undertrykkes hvis de kommer frem, alle klasser skal samarbejde under ledelsen af en staerk Stat uden at klage sig for at opnaa "faelles" maal.

randi christiansen

Heinrich - for herskende despoti gør sig - udover dumhed og /eller korruption - også forvirring og kraftesløshed gældende.

ja, untermensch diskussionen er næsten lige så farlig som krigshetzen - det er to sider af samme sag.

Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar
Niels Mosbak

Hvis man vil behandle Golden Dawn på den fascistiske skala, må man jo gå til kilderne og se hvad det er for et parti - og det betyder jo, at man må undersøge hvad græsk presse skriver.
Det gør man så ikke, men hænger sin hat på, at det er et ultranationalistisk parti, som billedteksten siger.

Golden Dawn er et ny-nazistisk parti, hvis ledende kadrer alle har stor beundring for A. Hitler. De samme kadrer, sidder efterhånden i spjældet alle sammen, da de er under efterforskning for at drive en "kriminel organisation".
Ud over de ledende kadrers nazi-tatoveringer, deres samling af nazi-memorabilia, deres private foto's hvor de heiler under Svaztika-faner, har partiet jo også indført heilen som hyldest hilsen, under henvisning til, at det er en antik græsk hilsen.
De går ind for førerprincippet, hvilket jo er en lettelse af det græske politis arbejde med at efterforske gruppens talrige overfald samt et par drab, da disse manifestationer alle er sanktioneret på højeste plan.
Der er fundet beviser på ulovlig våbenbesiddelse, ligesom korporlige overfald er veldokumenterede, både på You-tube og på beslaglagte computere
tilhørende de fængslede.

Årsagen til at en sådan organisation kan trives, kan jo ikke længere undskyldes med, at folk ikke har vidst hvad de stemte på.
Selv om Grækenland fik en særdeles hård medfart af den tyske besættelsesmagt, var der jo stadig græske kollaboratører - og disse blev ikke rigtigt taget hånd om da besættelsen ophørte, fordi landet jo gerådede i borgerkrig mellem kommunister og ja, stærkt højreorienterede grupper som blev støttet af Storbritannien og USA.
Græsk politik har været domineret af stærkt højreorienterede kræfter indtil efter Junta-kuppet hvor man altså så sent som 1974, fik et pluralistisk demokrati og fik afskaffet det forældede kongehus.
Der mangler således et opgør med nazi-kollaboratører og Junta-tilhængere, og de ser ud til at samle kræfterne i Golden Dawn - der jo er gået noget tilbage i meningsmålingerne og vel i øjeblikket ligger på omkring 7% tilslutning.

http://www.ekathimerini.com/4dcgi/_w_articles_wsite1_1_02/10/2013_521321

http://www.grreporter.info/en/spokesman_golden_dawn_imprisoned_too/11418

Heinrich R. Jørgensen

Også i Danmark kan man finde referencer til symbolet fasces.

Et kulturelt mindesmærke, der burde gives meget stor bevågenhed, men stort set ignoreres og nærmest ties ihjel, er Frihedsstøtten, til minde om stavsbåndets ophævelse. Det monument er en obelisk, placeret foran Hovedbanegården ned Vesterbrogade på begge sider. Som del af monumentet er fire muser; én af disse er tapperhed, og figuren er udstyret med en fasces, dvs. et bundt 'strå', uden øksehoved.

Også i Finansministeriet kan de være med på fasces-moden. Dér undlades ikke øksehovederne. Nyd billedet af en af rigets stærke mænd i slotsholmske omgivelser.

Jesper Wendt

Kunne man køre forvaltningen teknokratisk, uden ideologi, som udgangspunkt. Altså, så de basale behov aldrig bliver spekulative, i forhold til segmenter, og vælgere. Det er et stort problem i vores nuværende konstruktion. Men hvordan man så sætter spekulationen fri for at imødekomme alle, uden at det gør skade på dem selv og andre - sidder jeg lidt fast i.

Jesper Wendt

Måske den rigtige konstruktion er en kommunistisk forvaltning, suppleret med privatkapitalisme. Nu kunne jeg godt ha' brugt de bøger jeg aldrig læste. For det kunne jo godt lyde som den socialdemokratiske arne.

Jesper Hansen

Heinrich R. Jørgensen: "Rodordet i 'fascisme', er det latinske 'fas'."
.
Etymologi er et udmærket eksempel på fascisme. Ligesom racelæren er etymologien en pseudovidenskab, der selv opfinder sine myter på baggrund af udokumenterede formodninger, og autoritært ophøjer dem til evigegyldige videnskabelige sandheder.
Hitler sendte sine arkæologer ud for at finde det store oldgermanske emperium. På samme måde bruges etymologer til at opfinde falske forklaringer, der skal gøre det nemmere at få folk til at tro på de mest stupide forklaringsprincipper.
Et eksempel er ovennævnte påstand. Man tager en udokumenteret formodning og fremfører den autoritært som var det en objektiv videnskabelig sandhed, hvormed man kan styre folk, og helt generelt få dem til at tro på selv de allerstørste tåbeligheder.
Etym-online nævner intet om dette "fas" i forbindelse med fascisme. Påstanden synes at være et udtryk for manglende sprogkompetence. Den er simpelthen grebet ud af den blå luft. Konsensus er jo, at ordet fascisme henviser til det romerske begreb "Fasces".
http://etymonline.com/index.php?term=fasces&allowed_in_frame=0
.
Men det er selvfølgelig altsammen irrelevant, for generelt er etymologi jo udokumenteret vås og mytedannelse, skabt af romerne som en fascistoid magtstrategi, og elsket af folk med hang til at fremstille sig som bedrevidende eksperter i vrøvl og nonsens.

Morten Pedersen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Preben Haagensen

Jesper Wendt, lyder meget fornuftig. Jeg mindes Robert Havemann i DDR og hans bog "Dialektik ohne dogmer", hvor han gik ind for, at tage privatøkonomien eller privatkapitalismen, i det socialistiske samfunds tjeneste. Vel, det skulle de ledende kadrer i DDR ikke have noget af, i stedet blev han sat i husarrest, i nok så mange år.

Torben R. Jensen

Heinrich Jørgensens indlæg kl. 18.40 beskriver fascismen, hvor stat og borgere opfattes som en enhed og markedsmekanismerne er erstattet af statslig kontrol. Det må være denne økonomiske organisering, der adskiller fascismen fra andre styreformer.

En forudsætning for ideologien er, at borgerne opfatter sig som en fælles gruppe. Men Italien var en splittet nation uden national identitet, hvilket kunne skabes med udgravninger og glorificering af romerriget. De storslåede fælles-arrangementer, sport, militær og teknisk formåen skal nok også mere opfattes som metoder til at skabe fællesskab og ikke som en central del af ideologien.

Nazisterne adskiller sig ved at tilføje ideer om racerenhed og herrefolk, og de gik langt videre med de kollektive tanker, så fællesskabet i den nazistiske stat gik forud for tilknytning til de biologiske forældre.

Jesper Hansen

Den simpleste definition på en fascist er formentlig en ostensiv lighedsrelation:
Fascist = narrøv
I henhold til formlen for den matematiske lighedsrelation: (a=b)=(b=a), følger heraf at:
narrøv = fascist
Eks: pik-fascist, voksen-fascist osv.

Heinrich R. Jørgensen

Jesper Hansen:
"Etym-online nævner intet om dette "fas" i forbindelse med fascisme. "

Det har du ret i. Etymonline.com er et glimrende opslagsværk, men selvfølgelig er der huller også dér. Søger man på 'fas' i stedet for 'fasces', får man dog mange interessante ord, referencer og bud på forklaringer, men ikke den jeg gav.

Slår man det latinske ord 'fas' op i forskellige opslagsværker, kan man se, at Black's Law Dictionary sjette udgave ikke falder udenfor nummer. Jeg angav udgivelsesåret for det værk til 1979, hvilket ikke er korrekt; sjette udgave er fra 1990. Det er femte udgave, der er fra 1979; den udgave har jeg også, og ordlyden er identisk med sjette udgaves. Anden udgave er fra 1910, og den har en kortere forklaring, som essentielt set svarer til hvad senere udgave hævder, nemlig:
"FAS. Lat. Right; justice; the divine law."

Det er selvfølgelig en årsag til at jeg har spenderet mindre formuer på at anskaffe adskillige antikvariske udgaver af det opslagsværk, som Henry Campbell Black tog initiativ til. Værket anses (med rette) for at være blandt det ypperste indenfor sit område, og i det amerikanske formodentligt det ypperste. Værkets forskellige udgaver giver et billede af hvordan sprogbrug har ændret sig gennem 100 år - fra første udgave i 1891 til sjette udgave i 1990/1991. Det er vitterligt blevet omkalfatret i en grad, så man skulle tro at sprogbrugere indenfor området eksplicit har haft til hensigt at konstruere et bedragerisk nysprog, beregnet på at sikre at de der ikke er velbevandret i deres terminologi ikke kan begå sig mon disse moderne farisæere og magikere.

Du har ganske ret i, at talrige opslagsværk der søger at beskrive ords betydninger (eller i det mindste: mange af de opslag der kan gøre i sådanne) er utroværdige. Noget af den slags stinker af vås, andet af bedrag, noget af løgn, noget af overtro og andet af uvidenhed. Der er bestemt ingen grund til at stole på ordbøger i almindelighed. Jeg vil hævde, at der er grund til at være særlig varsom og kritisk, når man konsulturer ordbøger.

Heinrich R. Jørgensen

Jesper Hansen:
"Men det er selvfølgelig altsammen irrelevant, for generelt er etymologi jo udokumenteret vås og mytedannelse"

Jeg strammer din udmærkede og sande pointe lidt hårdere op, end det kan bære, vil jeg mene. Generelt synes jeg etymologer gør en glimrende indsats, men selvfølgelig vil der i den kreds også være nogle som man kunne ønske havde valgt en metier som biblical scholar eller på anden vis havde kastet sig over et felt, hvor deres trang til magisk (ønske)tænkning kan indfris, uden at andre generes af deres ævlerier.

Den bedste kilde, er kilden selv.

Benito Mussolini, "The Doctrine of Fascism" (dén udgave, jeg henviste til tidligere), side 9:
"The Fascist conception of life is a religious one, in which man is viewed in his immanent relation to a higher law, endowed with an objective will transcending the individual and raising him to conscious membership of a spiritual society. Those who perceive nothing beyond opportunistic considerations in the religious policy of the Fascist règime fail to realise that Fascism is not only a system of government but also and above all a system of thought"

Heinrich R. Jørgensen

Jesper Hansen:
"Hitler sendte sine arkæologer ud for at finde det store oldgermanske emperium."

Det var vist snarere sporene efter en aryansk eller måske vedisk fortid de var på udkig efter. Fortiden var formodentligt meget anderledes, end man kan høre arkæologer flest berette.

Det dukker ofte interessante genstande op. For nyligt meget gamle megalithiske konstruktioner, hvor stenblokke der vejer over 3000 ton (ja, 3000 ton) er skåret præcist ud og stablet op.

Jesper Wendt

"fās n (no genitive singular form)

(uncountable) divine law, or an obligation thereunder

hoc contra jus fasque est

this is against law and divine law

Corpus Reformatorum, volume 38, page 235:

Itaque si fas non est patris, vel filii, patrui vel nepotis uxorem habere in matrimonio, unum et idem de fratris uxore sentire convenit: de qua similis prorsus lex uno contextu et tenore perlata est.

And so if divine law is that the father, or the son, the uncle or the nephew are not to have a wife in marriage, it comes together as one and the same thing about the brother's wife: from which a similar law is conveyed by means of connecting and grasping [a pattern].

(uncountable) the will of God; a predetermined destiny
"

http://en.wiktionary.org/wiki/fas

Jesper Hansen

Heinrich R. Jørgensen: "Generelt synes jeg etymologer gør en glimrende indsats".

Jeg er helt uenig. Jeg læser mange af de etymologiske phd-afhandlinger fra institut for nordiske studier. Den videnskabsteoretiske ekspertise er generelt set helt utroligt lavt. Når man f.eks. laver en phd om ordleddet holt i danske stednavne, starter man med konklusionen: at Holt i danske stednavne betyder "skov". Ingen steder underbygges påstanden, snarere tværtimod. Mange "holtsteder" ligger på en hede, hvor der næppe har været skov. Det indrømmes at navnet altså intet fortæller om omgivelserne. Det er hip som hap. Alligevel ender man med: "den sprogvidenskabelige konklusion, er at -holt i danske stednavne betyder skov".
Man henviser til hvad tyskerne siger. Problemet er at -holt på dansk snarere antyder verbet "at holde". F.eks er en løsholt i tømrerfaget en løs-(an)-holdelse, som svarer til at et stormbånd er en stormbinding. Dermed kan -holt betyde forvaltning eller lign.
Det er præcis sådanne såkaldt "sprogvidenskabelige konklusioner", som er temmelig mystiske, fordi de aldrig behøver at relaterer til fakta. Det vil jeg give flere eksempler på i næste indlæg.

randi christiansen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Jesper Hansen

Jeg lærte i folkeskolen at der i vikingetiden var grønne skove på Grønland. Lærdommen viste sig at være begrundet som en logisk følge af at Grønland ifølge etymologerne betyder grønt land. Idag ved vi fra biologer, geofysikere og klimaforskere, at der aldrig har været varmere på Grønland end der er i dag. Men etymologerne svarer at biologer, geofysikere og klimaforskere jo ikke er sprogforskere, så "den sprogvidenskabelige konklusion" er stadig at ordleddet hentyder til landets farve. Kun følgeforklaringen er blevet ændret til at "vikingerne må have kaldt det Grønland for at lokke folk der op" (se wikipedia).
Det svarer til at hævde, at "rød" i det røde hav henviser til havets farve, og at hvis det vitterligt kan modbevises at det røde hav engang var rødt, må man have givet det navnet for at lokke folk derned.

Heinrich R. Jørgensen og Christian Harder anbefalede denne kommentar
Jesper Hansen

Etymologerne gør sig selv til grin gang på gang fordi de beslutter sig for en sandhed der sjældent kan relateres til fakta, og når påstandene så en sjælden gang imellem rent faktisk kan testes viser det sig at etymologerne er helt på vildspor. Der findes en lang række kendte eksempler.
Etymologerne besluttede sig f.eks for at ordleddet -itse i danske stednavne, er et slavisk led. konklusionen var at byer som tilitse, korselitse osv. var vendiske i vikingtiden. Man sender så arkæologer ud for at underbygge påstanden ved fund af vendiske fortidslevn. Men arkæologerne finder runesten med olddanske runer fra den tid, etymologerne antog var vendisk. Jeg ved ikke hvilken bortforklaring etymologerne bruger nu, men deres "sprogvidenskabelige konklusion holder de altid fast i. Er Biarritz mon også et slavisk bynavn?
Det findes et hollansk pendant-eksempel: Hollandske landsbyer er vokset op omkring et trekantet centrum med en kirke, der kendes som "franziosische dreihooken" (frankiske trekanter), gaden omkring kirken hedder ofte kerkpad. De hollandske etymologer har imidlertid besluttet sig for, at det er stednavnet "Brink", der betyder "centrum". Toponomisk ser det ud til at brink hentyder til landsbyens marker på højre side, hvilket også kan forklares etymologisk: Brink= op de regurn ecke. -Men etymologerne står fast på deres konklusion og sender arkæologerne ud og grave i dette "Brink". Arkæologerne finder intet, hvorefter man slår fast at
de frankiske trekanter er en myte, og at hollandske landsbyer kun er 300 år gamle (hvilket dog ofte tilsyneladende modbevises af historiske kilder og andre arkæologiske undersøgelser).
Men de frankiske trekanter er virkelige, "kerkpad" er centrum og det er bevist at de hollandske og frisiske landsbyer (terp) går tilbage til jern- og bronzealderen. Det er derfor udelukkende den "sprogvidenskabelige" konklusion, om at Brink = frankiske trekanter, der er en myte, en fejl. Men etymologerne står fast!

Heinrich R. Jørgensen og Christian Harder anbefalede denne kommentar
Jesper Hansen

Etymologerne rekonstruerer det protoindoeuropæiske sprog. Hvordan er det defineret? jo, ved hjælp af ordbøger. Men "Worderbuch die protoindoeuropäische sprache" er jo først skrevet i 1800-tallet. Den fandtes ikke for tusinder af år siden, så sprog kunne ikke være defineret på den måde. Hvordan var det så defineret, kære etymologer? Undviger i stadig?
Man har i øvrigt ikke rekonstrueret sproget, kun ord. Hvordan er de protoindoeuropæiske ord defineret i "Worderbuch die protoindoeuropäische sprache"? Jo, ved hjælp af et mellemrum på hver side, men wordspaces er historisk noget relativt nyt. De fandtes ikke i oldtiden. Hvordan kan man så overhovedet tale om ord? Etymologerne sidder og sætter mellemrum ind, når de prøver at tyde f.eks. duenos-inskriptionen, men hvis vores forfædre havde ønsket at der skulle være mellemrum havde de nok selv lavet dem, mon ikke?

Jesper Hansen

@Jesper Wendt

Det interessante spørgsmål er hvorfor etymologerne helt uden belæg af faglig og saglig art, vælger at læse betydningen af jus fasque som "divine law" fremfor det mere nærliggende gældende/fastsat/håndfæstet lov, i alle disse eksempler? De elsker nonsensord som "divine", og vil af al magt trække forfædrene og alle os andre ned på deres eget fantastplan. Mon også ord som fix, fasten og fascination oprindeligt betyder "divine", eller har de helt opgivet at redegøre for konsonantforbindelser og sammenhæng med enslydende ord, den såkaldt komparative metode?
"Divine your seatbelts!"

Mindretal og fascisterne

Hvad må vi så kalde f.eks. den arbejdsmarkedspolitik, som er indført af SR-sammenrendet på foranledning af De Fæle og godt hjulpet på vej af VC- kliken, hvor indtil nu 40.000 mindretalsdanskere er smidt ud af den solidariske samfundskontrakt …

Lise Lotte Rahbek

Weis
Aj, det er jo noget helt andet.
Udfald af fællesskabet er jo de udfaldnes egen skyld. De kunne jo bare have taget et job som opvaskere på Ruths Hotel i Skagen eller som jordbærplukkere istedet for at hænge i sofaen.
De ufællesskabelige bliver skilt ud, uansat om det er af etniske eller økonomiske årsager.
I DK kan kan kun være fællesskabssolidarisk, hvis man har et arbejde.
Har man ikke et arbejde, må man stå udenfor.

Heinrich R. Jørgensen

Jesper Hansen:
"Etymologerne gør sig selv til grin gang på gang"

Som jeg ser det, forløser nymodens skolegang sjældent det humane og intellektuelle potentiale i hin enkelte. Det synes snarere som om, at det hæmmer snarere end frisætter. Des længere varighed af opholdet på de moderne pølsefabrikker, des vanskelige synes mange af systemets ofre at have ved at se andet end de modeller de er blevet oplært i at godtage som var det korporlig realitet.

Alt efter temperament, kan man grine eller græde af det. Eller begge dele.

randi christiansen, Christian Harder og Jesper Hansen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Fascismen udmærker sig først og fremmest i en instrumentalisering af mennesker, en masse, der skal optimeres til samfundets nytte.
Problemet er bare, at det jo er absurd at tale om samfund adskilt fra de konkrete menneskers behov og interesser.

Heinrich R. Jørgensen

Jeg vil gerne rose sprogfolk når de gør en glimrende indsats. Det sker da heldigvis.

Ordbog over det danske Sprog er et glimrende værk over det danske sprogs anvendelse fra ca. 1700-1950, med udmærkede henvisninger til mange glimrende sprogbrugere gennem tiderne. Det værk er yderst brugbart, når det gælder forsøg på at forstå hvilke betydninger ord har været bærere af.

Der var engang, hvor ordet 'akademisk' ikke betød det samme som det ny-danske 'who cares?' Akademikere kan være hæderlige og kompetente, og hvis man er blot en anelse nørdet kan man måske finde glæde ved at bladre i Salmonsens Konversationsleksikon. Bidragsyderne til det værk roser jeg gerne og ofte. Det bliver sjældent til mere end torne og ris til en senere ikke-encyclopedisk facitliste, som mange af uransagelige årsager mener er autoritær, meningsfuld, udførlig og er fortjener at fæste lid til.

Nu du nævner det, Heinrich, nazister (undskyld betegnelsen) og fascister var/er også berygtede for en ikke ringe grad af anti-intellektualisme, især mod akademikere, hvor der også i dag udløses nørdalarm i visse højtråbende mindre stuerene og jantelovsstyrede miljøer - det var/er jo normalt folk, der læser bøger ...

Heinrich R. Jørgensen

Jan Weis:
"Nu du nævner det, Heinrich, nazister (undskyld betegnelsen) og fascister var/er også berygtede for en ikke ringe grad af anti-intellektualisme"

Ligefrem berygtede? Hvis det slags 'intellektualisme' der blev opponeret imod, var den slags højtragende skidtsnakkeri som visse der har erhvervet sig et fint diplom frembringer ad nauseum, finder jeg det yderst rosværdigt når også den slags fup bliver påtalt og udstillet for hvad det er.

Tyske akademikere, ingeniører og andet godtfolk gjorde gennem 1920'erne og 1930'erne gigantiske fremskridt indenfor mange områder. De(t) tyske folk var netop ikke en samling ubegavede, uvidende og bagstræberiske bonderøve, der havde kategorisk foragt for lærdom, viden, kultur, fremskridt, ...

Jeg ved godt, at 'sund skepsis' ikke er på mode disse år, og at den moderne medieskabte virkeligheds korps af 'eksperter' menes at have gjort selvstændig tankevirksomhed overflødig. Jeg er ikke imponeret, mildest talt, over fraværet af 'sund skepsis' i disse år.

Sider