Læsetid: 4 min.

Metroseksuel VM-hygge

DR har blæst til angreb i deres VM-dækning, mens TV 2 praktiserer en mere defensiv stil
2. juli 2014

Hvis TV 2’s VM-dækning var et fodboldhold, ville det være Rusland. Konservativ i sit udgangspunkt, velorganiseret og stabil – men uden nogen åbenlys spilleglæde.

Det er i hvert fald den konklusion, man som hjemlig fodbold-aficionado føler sig kaldet til at drage efter at have overværet de første uger af TV 2’s VM-dækning. Stationen på Kvægtorvet i Odense har valgt at pakke kampene ind i et traditionelt tv-format bestående af tre mænd rundt om et bord – studievært Peter Schmeichel og et par indbudte eksperter. Den formation har man ligesom set tidligere; men ved denne lejlighed spiller tingene ikke rigtig for de implicerede, og som ved rigtige fodboldkampe virker det, som om en del af problemet bunder i selve opstillingen. Aktørerne står simpelthen for langt fra hinanden, og der er ingen sammenhæng mellem kæderne (for nu at blive i den relevante terminologi).

Schmeichel, der i forvejen ikke hører til Guds mest ydmyge væsener, troner over sine to gæster, der står og putter sig i den anden ende af bordet, og der etableres aldrig en egentlig dynamik imellem parterne. På internettets evigt kværnende sociale medier er der nærmest gået sport i at lægge den tidligere landsholdsmålmand for had. Men Schmeichel er langt fra så ringe en studievært, som han bliver udskreget til. Han har myndighed og et vist mål af rustik charme. Hans største problem ligger i hans interviewteknik, der hæmmes af det faktum, at han er komplet ude af stand til at skjule sin egen holdning. Derfor rummer ethvert spørgsmål fra hans side også svaret – med den konsekvens, at en egentlig samtale med de indbudte gæster udebliver.

Desuden virker det fremmedgørende på tv-seeren, at ekspertkommentatorerne bestandigt kigger ned i deres iPads, når de skal illustrere en spillemæssig pointe. Som teenagere på offentlige transportmidler forsvinder de ind i deres egen verden.

Udsendelsen hjælpes heller ikke af, at stationens udsendte kampkommentatorer tydeligvis har svært ved at finde melodien.

Hele TV 2’s koncept som sportsstation er lagt an på at være landsholdets cheerleader. »Hele Danmarks hjemmebane,« kalder stationen bestandig sig selv. Og der er vel næppe nogen, der er så dygtig til at holde med rød-hvide repræsentanter for fædrelandet som Flemming Toft og Thomas Kristensen. Ingen kan klandre dem for at mangle nationalfølelse, når de udstyres med en mikrofon og bænkes ved en arena, hvor et dansk landshold skal i kamp mod udenlandske modstandere.

Problemet for dem begge er imidlertid, at Danmark som bekendt slet ikke er med ved dette VM. Dermed forsvinder den nationalchauvinistiske faktor ud af ligningen, og kampene tjener primært som en udstilling af det faktum, at lige så uovertrufne Toft og Kristensen er som landshold-ets trofaste klakører, lige så ferske og blege er de, når de sættes til at speake opgør mellem nationer, som hverken de selv eller beskuerne hjemme i stuerne har et særligt følelsesmæssigt bånd til.

Offensivt og dynamisk

Hos TV 2’s hovedkonkurrent fra Ørestaden, DR, har den nationalchauvinistiske faktor ikke indgået i ligningen i lang tid af den simple årsag, at det er ved at være en del år siden, at DR overhovedet rådede over rettigheder til nogle af de landsholdskampe, som interesserer den brede befolkning.

VM har man dog stadig transmissionsrettighederne til, og DR har i denne omgang stablet et præsentationsformat på benene, der vel nærmest kan sammenlignes med Costa Rica, alle hipsteres hemmelige favorit ved slutrunden: offensivt, dynamisk, men også en smule løst i koncepterne.

DR’s fodboldredaktion er rykket ud af mastodonten i Ørestaden og har slået teltpælene op på den nærliggende Islands Brygge, hvor man har rejst en pavillon med åben ild, Feng Shui-sten, lave møbler og frit udsyn til havnebadet. I disse omgivelser underholder studievært Peter Møller i afslappet aftendress med indbudte gæster, mens fodboldfans af alle nationaliteter samles i de lyse nætter for at overvære kampene på storskærm ude på selve Bryggen. Mere metroseksuelt bliver VM-bold næppe!

Bag den afslappede overflade fornemmer man dog en kalkuleret casting af gæsterne, der er sammensat som et af de yderste borde ved en familiefest i provinsen: Mads Junker er yngstesønnen med den kække attitude. Peter Bonde er husvennen, der forsøger at glatte ud og favne alle med sine bemærkninger. Og Niels Christian Frederiksen er den lidt nørdede onkel, der har fuldstændig styr på de komplicerede ejerforhold i spanske La Liga og kan fortælle præcist, hvor mange højintensive spurter Thomas Müller leverede i kampen mod Ghana. En fascinerende og lidt skræmmende fodboldekspert, der tilsyneladende lever og ånder i sportens univers.

Tilsammen supplerer de dog hinanden udmærket. Og DR’s dækning hjælpes på vej af, at det til selve kampene er lykkedes stationen at sammensætte nogle kommentatorpar, der har en god indbyrdes kemi. Især makkerparret Peter Piil og Morten Bruun udmærker sig med deres tørre, lidt kyniske kommentatorstil, der ikke lader sig imponere af hverken overgearede trænere eller krukkede superstjerner.

Skulle man anføre en kritisk bemærkning, er det, at kæften aldrig står stille på dem. De kværner løs som fodboldens svar på Statler og Waldorf, men nogle gange kunne man altså bare godt tænke sig at nyde kampene i ro og fred.

Til de lejligheder kan den tyske VM-dækning på ARD og ZDF anbefales. Her findes begrebet medkommentator slet ikke. Og den tyske kampspeaker holder gerne mund i længere perioder af gangen, tydeligvis ud fra den betragtning, at seerne godt kan finde ud af at tænke selv. Det er ganske velgørende. Og som bonus får man den kløgtige studieekspert Mehmet Scholls analyser i pausen.

Så hvis man får nok af de danske stationers VM-dækning i løbet af den månedlange turnering, er rådet ganske enkelt:

Prøv noget tysk!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

De traditionelle kommentatorer gør hvad de kan for at holde liv i publikum, som fx. når en Henrik Liniger (var det vist) fik sagt om det amerikanske spil mod Belgien, at det mindede om at se på pinball. Det syntes jeg var sjovt sagt, men der er langt mellem snapsene. Men når alt kommer til alt, med eller uden forlænget spilletid, så ER fodbold en alvorlig sag og kommentatorerne gør det godt.

Vibeke Rasmussen

Hvis en kvinde, om hvem der – indrømmet – ganske rigtigt kan siges, at hvad angår fodbold, er der meget, jeg ikke forstår, og for hvem højdepunkterne i Fodbold-VM – det eneste 4-årlige tidspunkt jeg overhovedet er/bliver interesseret i at 'se bold' – er:
• At følge spillerne lige før og under 'ind'marchen' på stadion.
• Afsyngningen af nationalsangene.
• Og gengivelserne af målene i alle mulige vinkler og tempi
– må komme med sin oplevelse? ;)

… så er jeg enig i at Peter Schmeichel faktisk klarer det at være vært, med input fra producer, oplæsning af teleprompter, omstilling til reportere 'på stedet', og hvad det ellers altsammen kræver at være studievært, imponerende godt. Men det er, som om han simpelthen ikke lytter til sine gæster, og han derfor aldrig får en dialog igang. Gæsternes udsagn står så mærkelig uafsluttede og blafrer. Og hvad blev der egentlig af Morten Olsen i studiet? Han var rigtig god at lytte til … så længe det varede.

På DR er Peter Møller ind imellem alt for pjattet, til tider ligefrem irriterende overstadig, men mange af hans gæster er glimrende. Mads Junker, selv om jeg indimellem godt kan have svært ved at forstå, hvad han siger, Peter Bonde, og den i mine øjne uovertrufne Niels Christian Frederiksen. Men Henrik Liniger som kommentator derimod! Usch, ham kan jeg i dén grad godt undvære. Og det uanset hvad han kommenterer!

DR skal også roses for de små indslag med herboende udlændinge, repræsenterende de lande der mødes i aftenens kampe, som har fortalt smittende om fodboldglæden i deres oprindelsesland. Derimod er de evindelige pauseindslag på både TV2 og DR drønirriterendede og helt overflødige.

Synes altså jeg. Som i øvrigt hepper på Colombia. Herligt publikum(!), herlige spillere, herlige sejrsdanse. Go-go-go Colombia, 'Hrames' Rodriques, Pablo Armero … goooal! :D

Vibeke Rasmussen

I øvrigt irriterer det mig grænseløst, at det nu åbenbart ikke længere hedder "mål" men derimod "kasse"!

Der er nok ingen tvivl om, at samtlige medvirkende på banen og på udskiftningsbænken 'scorer kassen'. Men det er jo noget ganske andet. Plejede at være.

Og hvordan med ham der står i målet? Skal han så også fremover betegnes som 'kassemand'?

Tsk-tsk-tsk.

Det er mig ubegribeligt, at man i disse højteknologiske tider ikke har mulighed for at følge kampene med autentisk lyd - men uden kommentatorer.
Jeg har sgu selv øjne i hovedet!
PS: Hvor er det befriende, at Danmark ikke er med, så man slipper for alt det nationalistiske pis.
Det hele bliver på en måde mere værdigt.
PPS: Tak for oplysningen om ARD og ZDF - det skal da prøves.

Vibeke Rasmussen

Nu er jeg godt nok ved at køre træt [forsøger at skjule et gab]. Har den turnering ikke efterhånden stået på ret længe? Afsyngning af nationalhymnerne er heller ikke længere så dybtfølte og rørende, men der har været store øjeblikke. Desuden er 'mit' hold, Colombia ude, så …

Men ja, enig: Niels Christian Frederiksen er – eller skal man nu til at sige 'var'? :( – fuldstændig fantastisk. Både hans viden, hans energi og engagement og hans formidlingsevne er/ har været helt uovertruffent!

Nicklas Bendtner derimod! Kendisfaktor slår kvalifikation? :-/