Læsetid: 2 min.

Popnomade med renters rente

Damon Albarn gav os en stor og gavmild fest, men inviterede os også inden for i melankolien i propfyldt kæmpetelt ude på en mark
Under den tyst klaverdrevede udgave af Blur-sangen ”Out Of Time”, fik denne anmelder for første gang noget i øjet på årets festival

Under den tyst klaverdrevede udgave af Blur-sangen ”Out Of Time”, fik denne anmelder for første gang noget i øjet på årets festival

Jakob Dall

5. juli 2014

Han føler sig hjemme deroppe, ser det ud til. Labber publikums kærlighed i sig. Mimer ordene ”I love you” tilbage til dem. Fortæller at han har danske rødder. At han har talt The Clash med kronprinsen.

Cowboyjakken og -bukserne hænger løst, som om en menneskeformet bøjle, på en af de sidste 25 års største personligheder i pop- og rockmusikken. Hr. Damon Albarn. I gang med at mejsle sit kongerige ud i et stoppet Arena-telt.

Albarn fortæller, at han spillede første gang på Roskilde i ’91 i selvsamme telt. Det med teltet er nu ikke sandt. Men det er det til gengæld, at han dengang i ’91 yndede at kravle rundt i barduner og to år efter i Loppens trækonstruktioner. En spradebasse , der havde utrolig svært ved at bebo berømmelsen.

To årtier senere har han fundet sig til rette i sin spinkle krop og i sin forvoksede berømmelse. Blur, Gorillaz, et væld af afrikansk farvede sideprojekter og nu soloalbummet Everyday Robots. En 46-årig pop-nomade, der har givet alt og alligevel har sparet op og op – og denne fredag aften i publikumsorkanen synes at hæve det hele med renters rente.

Begejstringen overstyrer fra langt uden for teltdugen, gavmildheden vælter i lårtykke stråler fra scenen. Og da først gæsterapperen Kano og siden hele(!) den amerikanske hiphoptrip De La Soul kommer på scenen for at bidrage til hver deres Gorillaz-hit – ”Clint Eastwood” og ”Feel Good Inc” – så er der brutal søgang på Arena.

Men undervejs har Albarn også givet os en sørgmodig fest med nogle af sine melankolske numre fra det nye album og fra bagkataloget, endda også af mere obskur art. I gang med at folde sig ud som en multidimensionel kunstner, der ikke er bange for at invitere os indenfor i sin melankoli. Albarn sidder bøjet over klaveret, i gang med at kritisere den moderne verden, mens vi alle følger med i hans ansigtsmimik, unaturligt tæt på, takket være videokameraernes zoom-objektiver. Og allerstærkest medieret og formidlet under en tyst klaverdrevet udgave af Blur-sangen ”Out Of Time”, hvor denne anmelder for første gang får noget i øjet på årets festival.

Damon Albarn har fået noget lettere rablende over sig i de seneste år. I nogle klimakser, mens han bokser i tangenterne, ser han ud mod publikum med en galnings borende blik og de dårlige britiske tænder blottet i et forvredet grin. Som om han vil sige til os, at det hele alligevel ender galt – selv for en popstjerne, som alle elsker. Og så meget desto mere grund til at feste, mens vi kan.

Damon Albarn spillede fredag den 4. juli på Arena.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu