»Åh nej, nu ikke igen.« Mange ryttere sukkede ved offentliggørelsen af Tour-ruten sidste efterår, da de så, at en stump Paris-Roubaix-pavé igen lægger deforme brosten (pavé, red.) til en etape af Tour de France for første gang siden 2010.
Dengang styrtede en af podieaspiranterne, Fränk Schleck, på den første pavé, brækkede kravebenet og udgik. Med en hidsig diskussion til følge: Det er hasardspil med rytternes helbred og deres chance for at vinde løbet at udsætte dem for brostensklassikerens tilfældigheder, lød klagen, klynket om man vil, fra brødrene Schleck.
Svaret er klart: Paveerne er en uløselig del af både tradition og fransk cykelgeografi, og vinderen af Tour de France skal være en komplet rytter, der kan manøvrere i alt terræn, og selvfølgelig så også på brosten. Den er ikke længere.
Hinaults stolthed
Bernard Hinault hadede brostenene, og i 1979 havde han en komfortabel føring til sin nærmeste konkurrent, Joop Zootemelk, da de ramte dem.
Men med et tab på mere end tre minutter til hollænderen, da de kørte ind på velodromen i Roubaix, måtte han aflevere den gule trøje.
Hinault fik sin hævn: Han genvandt trøjen og vandt løbet, og med sin stolthed ville han ikke have siddende på sig, at han ikke kunne køre på brosten. I 1981 råsejrede han i sit første Paris-Roubaix, og kørte aldrig det forhadte løb siden.
Det var Zootemelks hjælperytter, der i Tourens 1983-version triumferede i Roubaix. Danske upåagtede Kim Andersen vandt ganske vist ikke etapen, han blev toer efter belgieren Rudy Matthijs, men han kom i den gule trøje og forsvarede den frem til Pyrenæerne i de fem dage, da Danmark for første gang fik ’Tour-feber’, og gjorde den gule trøje til et dansk sociologisk og politisk begreb og sproglig kliché.
De tunge drenges etape
Der er forskel på, hvordan løbets favoritter tackler de vanskelige brosten.
»Hvis du vejer under 72 kilo, kan du godt glemme det,« sagde den tidligere vinder af Paris-Roubaix, Stuart O’Grady, til Jakob Fuglsang, da denne ytrede lyst til at prøve kræfter med paveerne. Og de folk, der vil vinde Tour de France, skal være meget lettere end 72 kilo for at kunne klare sig i bjergene.
I 2004 var brostenene på programmet igen. Lance Armstrong, der jagtede sin sjette Tour-sejr, var en eminent tekniker – det kan hans dopinghistorie ikke lave om på – ville køre sikkert på det knubbede underlag og satte simpelthen sin brostensløjtnant, George Hincapie, til at fragte sig sikkert og hurtigt gennem de vanskelige brostenspassager. Som i øvrigt kostede en af Armstrongs konkurrenter, baskeren Iban Mayo, alt videre håb.
Contadors erfaring
Samme opskrift blev anvendt næste gang de knubbede sten var på programmet i 2010. Fränk Schlek var ude, men Fabian Cancellara, brostenenes bedste betvinger dengang som nu, tog hånd om hans lillebror, Andy, og fragtede ham over paveerne før den umiddelbare konkurrent, Alberto Contador, der ikke havde nogen hjælpere, men heller ikke tabte så megen tid man kunne formode.
En erfaring, han kan fragte med over til i dag. Alle kandidaterne til årets samlede sejr har inspiceret brostenene, som var de Tourens højeste bjerg, og har herefter lagt deres taktik. Brostenene kræver køreteknik, og umiddelbart skulle man synes, at den Bambi-tynde, men måske teknisk knapt så begavede Chris Froome, vil være handicappet, men han er den eneste af tourfavoritterne, der har kørt Paris-Roubaix, nemlig i 2009 – uden dog at gennemføre. Han frygter kun styrt og har i waliseren Geraint Thomas en mand, der kan bringe ham frelst igennem.
Det tegner således til en interessant duel mellem hjælperyttere, da det bliver Michael Mørkøv, der skal fragte Contador frelst over brostenene, da Mørkøv og Thomas er karrierelange konkurrenter i banecykling.
Michael Mørkøvs udtagelse som personlig oppasser for Contador skal honoreres på denne femte etape, hvor han ikke blot skal lange vandflasker, men have en hovedrolle i at bringe en favorit, Froome, til fald. Og muligheden for at disse angreb vil komme er bestemt ikke blevet mindre, efter at Chris Froome styrtede og slog hoften i begyndelsen af gårsdagens etape. Samme hofte som for øvrigt tydeligt svækkede briten i afslutningen på tour-opvarmningsløbet Dauphiné – efter et styrt.
Og det bliver næppe Vincenzo Nibali, der vælter i dag. Den robuste sicilianer siges at forcere stenene med lethed, da han inspicerede dem tidligere i år.
Men det fortæller historien: Podiekandidaterne kan miste kostbar tid på de knubbede sten. Favorit til at vinde etapen i dag er Fabian Cancellara, der stadig kører på hold med brødrene Schleck, men som ikke bliver sat til at passe på dem i år. Frank fordi han er for svagt kørende. Andy fordi han udgik med en skade forud for etapen i går.
Tour de France i dag fra kl 13.15: 5. etape fra Ypres til Arenberg Porte du Hainaut, 155,5 km
